Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Tidligere taxivognmand vil have erstatning på 700.000 kroner

Fanø Kommune måtte ikke fratage Fritz Qvistorff alle hans taxibevillinger

Hent artiklen som PDF her

TAXISAGEN – Fanø Kommune har tabt den del af taxisagen fra 2018, der blev anket til Vestre Landsret. Kommunen måtte ikke fratage tidligere taxivognmand Fritz Qvistorff alle hans taxibevillinger i 2018 og skal betale 80.000 kroner i sagsomkostninger til ham. Den skal også betale for sin egen advokat. Fritz Qvistorff kommer desuden med et erstatningskrav.
”Fanø Kommune er nu stillet overfor et krav om at erstatte mine tab af indtægt i mere end tre år. Dette krav er opgjort til 707.937 kroner plus renter,” fortæller han Fanø Posten.
Landsretten finder i sin afgørelse, at Fanø Kommune var for hård ved Fritz Qvistorff. Man må nemlig kun fratage en bevilling, hvis der sker gentagne overtrædelser af aftalen med kommunen. Og han havde kun i få tilfælde brudt den.
Borgmester Sofie Valbjørn udtaler i en pressemeddelelse:
”Jeg havde naturligvis gerne set, at også landsretten i forbindelse med sin samlede vurdering af overtrædelsernes karakter var nået frem til, at inddragelsen af også to resterende taxabevillinger var berettiget og mener også, at det burde have været sådan, når forløbet med Fanø Taxi tages i betragtning. Jeg er dog tilfreds med, at landsretten som byretten fandt, at vognmandens nedlukning af taxabetjeningen for den generelle offentlighed, samtidig med at Fritz Quistorff kørte med udvalgte kunder efter hans egne private præferencer, var uacceptabel.”
Det giver Fritz Qvistorff ikke meget for:
”Grundlæggende sammenblander Fanø Kommune byrettens dom, landsrettens dom og Fanø Kommunes påstande på en måde, så det fremstår som landsrettens dom. Dette er uvederhæftigt. Landsretten har udelukkende behandlet sagen om inddrivelse af de aktive bevillinger og tvangslukningen af Fanø Taxi. Her er der en klar dom. Byrettens dom, at det var ulovligt at inddrage to aktive bevillinger stadfæstes. Endvidere er det afgjort, at jeg havde ret til at fortsætte driften af Fanø Taxi, så længe sagen stod på. Med hensyn til de to bevillinger, som blev inddraget, fordi de i en periode ikke havde vogne, har jeg opgivet at anke dommen. Desværre journaliserer Fanø Kommune kun i usædvanlig begrænset omfang sagsakter. Således kunne jeg ikke bevise, at det var efter aftale med Fanø Kommune, at to bevillinger i en periode ikke havde tilknyttet vogne. Årsagen til denne aftale var, at der stadig var forhandlinger om at finde en løsning så Fanø Taxi kunne fortsætte.”
Politisagen mod ham er i øvrigt nu blevet droppet.

Tekst: Finn Arne Hansen

Hent PDFen med dommen her

Sønderho er sejlet til de evige skrotmarker

Sønderho var en velkendt silhuet på vandet, men efter 60 år er det nu slut. Foto: Finn Arne Hansen.

19. november blev færgen Sønderho sejlet til skrotning. Det gav mange følelsesladede reaktioner

Hent artiklen som PDF her

MARITIMT – Den 60-årige færge Sønderho tog den 19. november ud på sin sidste sejlads fra færgelejet til Smedegaarden A/S i Esbjerg for at blive skrottet. Det skete efter grundige overvejelser i Molslinjen A/S. Så meget muligt af færgen vil blive genanvendt efter strenge krav til miljøet, oplyser administrerende direktør Carsten Jensen.
Den tunge beslutning blev taget, efter at Fanølinjen i begyndelsen af oktober indsatte den nye elfærge Grotte Esbjerg på ruten mellem Esbjerg og Fanø. For med tre fungerende færger på den korte rute blev den snart 60-årige færge, Sønderho, overflødig.
”Sønderho var træt og fra en anden tid, og vi fandt, at det ikke ville være miljømæssigt forsvarligt at indsætte en ny elfærge og samtidig forsøge at forlænge tiden for så gammel en færge,” forklarer Carsten Jensen.
Sønderho har de senere år været en mere sjælden gæst på selve færgeruten, men den har ind imellem været chartret til udflugter og firmature.
”Vi går nu færgen grundigt igennem for at sikre os genstande, som kan have lokalhistorisk værdi. Hos Smedegaarden A/S bliver alt andet genanvendt hvis muligt,” slutter Carsten Jensen.
På avisens Facebook-side, Fanø Posten – Hele øen rundt, gav det mange følelsesladede reaktioner. De forskellige ’smileys’ må man tænke sig til:
”Den kunne nu også forvandles til en smuk og lækker husbåd.” Sonnich Brinch Morgenstern.
”Ja den ville ligge perfekt i gadekæret.” Peter Misfeldt.
”Hva’ så, når de store færger ikke kan klare mosten ved ekstremt vejr? Må vi så bare vente!” Lone Ørtvig.
”Kan Sønderho ikke bruges et andet sted, netop til småture, udflugter, så den ikke skrottes. Museumsfærge, lige som Storebæltsfærgen i Korsør. Ikke skrot den.” Birgit Elisabeth Vinde.
”Aldrig har det været mere sørgmodigt, at en færge skulle skrottes. Sov godt, gamle skude.” Johanne Skanderup Dahl.
”Tak for turene du gamle. Det er helt vemodigt.” Kurt Nielsen.
”Hvem redder den i sidste sekund? Bar, cafe? Læg den ved Børsen i Sønderho? Susanne Gram.
”God sejlads på de evige oceaner, tanker til skibsfører Knud og Peder Sigurd Thomsen.” Anne Lene Sonnichsen Cumming.
”Det er så ærgerligt, når sådanne klenodier forsvinder for altid, det være sig den sidste sporvogn, en kirkeklokke eller en færge…. hvor ville det være skønt, hvis den kunne bevares i en eller anden forfatning.” Simon Jacobsen.
”Der er fejret bryllup om bord, sunget og kvajet, danset til Sand på gulvets musik en sen nattetime. Mange ture i isvinter og sommer, lav og højvande.” Birgitte T. Kastberg.
”Årh, det er vemodigt! Husker især en vild tur med den under orkanen i 1967. Og isvintre, mens jeg gik på Esbjerg statsskole 1977-79 – når vi sad fast i isen, blev passagerne bedt om at gå fra side til side for at vippe båden. Vi gymnasieelever gik den modsatte vej.” Trille Brink Wester­gaard.
”Var det ikke noget for Søfartsmuseet?” Kenn Pedersen.
”Det ville være fint, hvis Marineforeningen fik den, og søg midler i A. P. Møller Fonden.” Niels-Ove Rytz.
-fina

Juleøen Fanø er klar til gæster

Normalt plejer sømanden Las at komme hjem fra De syv have, og så går han og Nissemor med børnene på skattejagt i byens butikker. Den er desværre aflyst i år på grund af coronasituationen.

JUL – Fra lørdag den 27. november klokken 10-15 går Juleøen Fanø, et traditionsrigt arrangement med masser af julestemning, i gang.
I løbet af de tre kommende lørdage står den på levende musik, gløgg, småkager og æbleskiver på caféerne, nissefortællinger for børn på Fanø Museum, ponyridning og kæphesteforhindringsløb.
I gaderne kan man møde Sælen Ebbe, julemanden samt Fanø-pigen.
Skattejagten i Nordbys butikker er aflyst i sidste øjeblik.
-fina

Se tidspunkter i Det sker på Fanø. Og husk, der  kan ske ændringer pga. corona.

Internationale naturvejledere på besøg

Marco Brodde fortæller på Fanø Kunstmuseum om blandt andre de tyske kunstnere, der har skildret Vadehavet og naturen ved Sønderho. Foto: Finn Arne Hansen

I 18 år har professionelle naturformidlere fra det danske, tyske og hollandske Vadehav samarbejdet

Hent den korte avisartikel som PDF her

NATUR – Hollandske, tyske og danske naturvejledere i netværket International Wadden Sea School (IWSS) har netop været samlet på Fanø med kommunens naturvejleder Marco Brodde som vært. Det var en del af et tætpakket tredages program i det danske Vadehav.
IWSS, der har eksisteret i 18 år, har gennem årene produceret undervisnings- og formidlingsmateriale på alle tre sprog for at understrege de internationale vinkler på Vadehavet: At vi har området til fælles, men at der findes interessante forskelle fra nord til syd, både når det gælder natur og kultur. Filosofien er, at hvis vi som borgere skal forstå vores egn bedst, får vi meget ud af at kende til og måske føles os som en del af et samlet og stort Vadehav. Det har skoleklasser, eksempelvis fra Fanø erfaret på egen krop efter besøg i typisk det tyske Vadehav. I foråret skal en ny klasse afsted til Hallig Hooge på lejrskole.
”Samarbejdet med Hooge er en af sidegevinsterne ved kontakterne, der knyttes i IWSS, der simpelthen gør det nemmere at organisere ture til ’det fremmede Vadehav’,” påpeger Marco Brodde.
En gang om året mødes naturformidlere fra de tre lande. Værtskabet går naturligvis på skift, så over årene får deltagerne et stadig bedre personligt kendskab til andre hjørner af det store Vadehav, hvilket styrker den daglige formidling om for eksempel. UNESCO Verdensarvsområdet til børn, voksne og turister.
En stor del af samarbejdet handler om at dele pædagogiske og undervisningstekniske erfaringer og metoder.

Lært af hinanden
”Vi har gennem årene lært meget af hinanden ved at se på hinandens mål og midler. I Danmark, og især på Fanø, vælger vi ofte at lade natur- og kulturhistorie glide sammen, mens man i eksempelvis de tyske nationalparker fokuserer mere skarpt på biologien. Det gør så, at jeg ofte lærer nye arter at kende, selv efter 20 år i branchen. I år fandt en tysk kollega en snegl på forlandet ved Vester Vedsted, som jeg ikke kendte til overhovedet,” fortæller han.
Under besøget på Fanø præsenterede Marco Brodde gruppen for en aktivitet, han igennem mange år har gennemført for tusindvis af børn og voksne i samarbejde med Fanø Kunstmuseum. Ved at lade deltagere tegne hurtige skitser på udvalgte steder i landskabet omkring Sønderho og efterfølgende finde de samme motiver på museet, kan man på en sjov måde erkende, hvordan Vadehavet forandrer sig meget hurtigt. Geologien lever!
”Netop det er en vigtig del af verdensarven, og samtidig spiller det som alle ved en stor rolle for havnen og lokalsamfundet. Ved at inddrage kunsten og kulturhistorien i naturformidlingen og i øvrigt være bevidst om at aktivere deltagere i stedet for at kun at ”holde foredrag under åben himmel”, opstår nogle øjeblikke, som både børn og voksne husker og lærer af. Det tror jeg på.”
Den Internationale Vadehavsskole finansieres af de tre landes regeringer, der samarbejder i det såkaldte Trilaterale Vadehavssamarbejde.
-fina

 

Naturen i en juledekoration

Hent artiklen som PDF her

FANØ NATUR – Det er ikke kun julen, som bæres ind nu – også Fanøs natur bæres i denne tid ind i husene. I naturen er der uanede muligheder for at finde materialer til juledekorationer. De mange svampe, kogler, mosser, laver og bregner er grundlaget for rigtig megen kreativitet. Men hvad er det så man henter ind?
Rigtig tit finder døde kviste med gråt lav plads i dekorationerne. De er dekorative, men også interessante naturhistorisk set. Den almindeligste af de grå laver hedder – ja, almindelig kvistlav.

Svampekolonier
Kvistlav er kolonier af svampe og alger. Svampene sørger for at holde sammen på det hele, og algerne skaffer maden til kolonien gennem deres fotosyntese. Svampen er koloniens hus, mens algerne tilbereder føden til dem selv og svampen.
Man må kun tage døde grene med kvistlav ind til dekorationerne, men laverne på grenene er stadig levende. De biologiske processer er stadig i gang. Laverne optager vand, næring og CO2 direkte fra stueluften og udskiller ilt til stuen. Laverne er således total afhængige af luften omkring dem.
Det udnytter man også til måling af luftkvaliteten i byer. Man placerer grene med almindelig kvistlav forskellige steder, for eksempel langs en vej og lader dem stå et halvt år. Er der opstået skader på laverne, er luftkvaliteten ikke god nok.

Tekst og foto: Søren Vinding

 

Fanø Posten 27. november 2021

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • Fanø klar til jul
  • Frank Jensen tror på sit unge hold og på et godt samarbejde
  • Tidligere taxivognmand vil have 700.000 kroner i erstatning
  • Internationale naturvejledere på besøg
  • Sønderho er sejlet til de evige skrotmarker
  • Vinderen Christian Lorenzen endte med at tabe sin post
  • Et søm i ligkisten til Venstre
  • Partiernes og kandidaternes stemmer
  • Esmark kommer til Fanø
  • Det sker på Fanø
  • Minister Jesper Petersen (S) hørte på uddannelsesønsker
  • 6. klasse var opfindere for en dag
  • Vadehavets fugle: Fugletrækket synger på sidste vers i år
  • Jørn Henrik Pedersen fortalte om biografien Julius
  • Fanø Natur: Naturen i en juledekoration – læs om lav med den gode lugtesans
  • Leder: Blodbad for de gamle partier

– og en smule mere!

OBS!

Julegaveidé fra Klub Vadehavet: Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, Afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig.

Så er solcellerne tændt igen

Folketingsmedlem Ulla Tørnæs (tv.) og borgmester Sofie Valbjørn er glade og stolte over, at det nu er lovligt at høste grøn strøm fra de kommunale solceller.

Siden 2020 har solcellerne på blandt andet skolehallen i Nordby været tvangslukket. Nu har Ulla og Sofie tændt for dem igen

Hent artiklen som PDF her

SOLCELLEKRISE – Milde kvinder, hvor har de magt, siger man. Og det er så sandt, som det er sagt. For kommunens milliondyre solceller, der har været tvangslukket af staten i et års tid, er nu tændt igen, takket være et samarbejde mellem folketingsmedlem Ulla Tørnæs (V) og borgmester Sofie Valbjørn (Å).
Det skal lige siges, at ingen af dem selv har henvendt sig for at få skrevet historien, og da ingen af dem stiller op til kommunalvalget, bringer vi den blot i et fortrøstningsfuldt håb om, at lovgivningen omkring solceller og alle mulige og umulige tilskudsordninger og forbud indenfor grøn energi kan få et puf i den rigtige, ubureaukratiske retning. Konstruktiv journalistik hedder det vist på moderne dansk. Så må vi bare håbe, Christiansborg læser med!
Sagen om alle de helt gratis og grønne kilowatt-timer strøm, der ikke er blevet produceret i næsten to år, startede i 2019. Et statsligt kontrolorgan opdagede ifølge JydskeVestkysten, at Fanø Kommune selv stod for produktionen, og det måtte den ikke. En dispensation var blevet afvist. Så byrådet måtte i december 2019 beslutte at lukke ned for solcellerne.
”Der er sket det, at vi har fået lov til at åbne igen. Tidligere skulle vi oprette et separat selskab med revision og bestyrelse for del, vi satte op, og det var simpelthen alt for omkostningstungt. Det ville give underskud. Men nu har vi fået dispensation til de to store på skolen,” fortæller Sofie Valbjørn.
Hun og byrådet har ikke undervejs tænkt på at sælge solcellerne til ’forsyningen’, selv om det ville være naturligt.
”Ja, det var jo en del af lovgivningen, at det er forsyningsselskabernes område, men vi har kæmpet for at beholde de to, vi har selv har, og som har leveret strøm til skolen, blandt andet deres storskærm om aktiviteter på skolen”
Hun regner dog ikke med, at kommunen skal opsætte flere.
”Men det ville være fuldstændig vanvittigt, hvis vi skulle pille solceller ned, vi har sat op,” siger hun.
Ulla Tørnæs kunne ikke sidde i ro, da hun hørte Sofie Valbjørn fortælle om det på et møde.
”Jeg tog så fat i mit partis energiordfører Carsten Kissmeyer, som fik energiminister Dan Jørgensen i tale og fik ham overbevist om, at det her var en ’goddaw-mand-økseskaft’-situation og et tåbeligt ressourcespild. Så vi kom igennem med en ordning, som gjorde det muligt at bruge kommunale husstage til at producere bæredygtig energi,” fortæller hun.
De to politikere er enige om, at dette er et stjerneeksempel på, hvorfor det er vigtigt for folketingspolitikere og byrådspolitikere at have tæt kontakt.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Johan vil ikke sige nej til borgmesterposten

Johan Brink Jensen er også formand for Fanø Boligforening, der i forvejen har billige udlejningsboliger i Sønderho. Han drømmer om fem-seks udlejningshuse på denne ledige grund meget tær ved Brugsen i Sønderho. Men nu gælder det om at få to mandater ved kommunalvalget.

Socialdemokraterne har fået frisk vind i sejlene og satser på en fordobling af mandattallet ved kommunalvalget. Spidskandidat ser sig selv i en nøglerolle

Hent artiklen som PDF her

VALGKAMP ’21 – Med støtte fra Christiansborg har Socialdemokratiet på Fanø fået ny vind i sejlene. Partiet har fået flere medlemmer og stiller med hele tre kandidater ved kommunalvalget. Desuden er der mange løse stemmer denne gang. Fanø Lokalliste har kun én kandidat og kan derfor ikke få to som nu. Og Miljølisten er væk fra stemmesedlen. De radikale og Enhedslisten er også dukket op som nye lister.
Så spidskandidat Johan Brink Jensen fra Sønderho ved godt, at der kan ske meget ved valget, og at det for alvor kan blive alvor – for ham.
”Jeg er ikke borgmesterkandidat, men jeg kunne jo blive kompromiskandidat. Vi har jo fået en lidt central placering. Så måske kunne jeg, hvis fem andre peger på mig, overveje at være stemme nummer seks. Men det er et stort job, og det havde da passet bedre lidt tidligere i mit liv. Men det er også vigtigt at gøre en forskel,” siger han.
En makker ekstra i byrådssalen kunne han dog godt drømme om.
”Jeg håber på en fordobling af mandattallet,” siger han uden tøven.
Når man skal stemme på ham og hans parti, så skyldes det flere ting, mener han.
”Vi har direkte adgang til ministerierne, og det er en stor fordel. Når det for eksempel er så svært at få en tilladelse til råstofindvinding til digerne, så er det vigtigt med en direkte kontakt til miljøministeren, som lige har været på besøg. Det ville jo værre vanvittigt med tusindvis af lastbiler, der skulle herover med råstoffer med færgen,” påpeger han.
Konkrete forslag kan det også resultere i her og nu.
”På byrådsmødet den 25. oktober har jeg et forslag om at vi skal tilslutte os et klimasamarbejde, som 25 kommuner er med i. Det var et tip, som jeg fik af trafikmister Benny Engelbrecht. Det handler om, hvordan vi får busser, biler, skraldebiler til at køre på fossilfrit brændstof som brint. Så når vi skal have en ny busaftale i 2023 skal vi da i retning af emissionsfri biler, busser og lastbiler,” siger han.
En stemme på S er også en stemme på flere penge til ældreområdet, lader han forstå.
”Jeg har i årevis kæmpet for at få forhøjet budgettet. Vi har hele tiden ligget fire-fem millioner kroner bagud,” fastslår han,

Blå bog Johan Brink Jensen

  • 69 år, født den 1. juni 1952, boede i New York, USA fra 1953-1958, hvor hans far, Hans Brink Jensen, var præst i den danske sømandskirke
  • Kom til Sønderho som seksårig. Her var hans far sognepræst i de næste 34 år
  • Efter endt realeksamen uddannede Johan Brink Jensen sig til børneforsorgs-pædagog, der var en særlig statslig uddannelse. Han var færdig i 1973
  • Tog i 1998 en diplomuddannelse i ledelse
  • Har arbejdet i 30 år i forskellige døgninstitutioner i Esbjerg, ofte som afdelingsleder og stedfortræder og konstitueret forstander, når det var nødvendigt. Turen til færgen og til Esbjerg foregik på cykel
  • Har siddet i Fanø Byråd i 20 år den 31. december 2021
  • Er formand for Fanø boligselskab, der har planer om at bygge fem-seks huse på en tom grund 25 meter fra Dagli’Brugsen i Sønderho
  • Er spidskandidat for Socialdemokratiet
  • Er gift med fru Annemarie, sammen har de tre sønner
  • Er frivillig brandmand, har lige købt en båd og sysler gerne med at lave uroer af rav og andre naturmaterialer

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Borgere kan hjælpe til ved store katastrofer

Beredskabschef ved Sydvestjysk Brandvæsen Jens Mølgaard (tv.) og direktør for Beredskabsforbundet Carsten Iversen vil etablere et ø-beredskab på Fanø.

Borgere og turister på Fanø vil i løbet af noget tid få mulighed for på frivillig basis at hjælpe til ved store katastrofer på øen

Ø-BEREDSKAB –  Det er Sydvestjysk Brandvæsen, Beredskabsforbundet og Fanø Kommune, der planlægger at inddrage fastboende, sommerhusejere og turister i katastrofeberedskabet.
I første omgang vil der blive holdt borgermøder for de fastboende, hvor de dels vil blive instrueret i, hvordan de kan sikre deres egne boliger ved katastrofer, dels hvordan de kan hjælpe det ellers velfungerende faste beredskab.
”Her på Fanø kunne det være ved stormflodskatastrofer. De kan for eksempel hjælpe med at fordele sandsække og hjælpe ældre medborgere med at sikre deres huse med sandsække,” siger Jens Mølgaard, der er beredskabschef ved Sydvestjysk Brandvæsen.
Senere er det planen også at inddrage turister på øen i beredskabet. Beredskabsforbundet kører et pilotprojekt på Anholt i Kattegat, hvor for eksempel brandmænd, sygeplejersker, krisepsykologer, læger og førstehjælpere, der er turister på øen, kan melde sig til ø-beredskabet. Hvis der så sker en større eller mindre ulykke, mens de er på Anholt, vil de blive indkaldt til at hjælpe. I det års tid, som projektet har kørt, har 58 turister været meldt til gæsteberedskabet. De har dog ikke været i aktion, da der i perioden ikke er sket ulykker, hvor der har været brug for ekstra hjælp.
”Det er tanken med tiden at brede ø-beredskabet ud på alle de danske øer, der vil være med,” siger Carsten Iversen, der er direktør for Beredskabsforbundet.
”Frivillige er en vigtig, men nogle gange lidt overset ressource, som vi gerne vil tænke mere ind i fremtidens beredskab.”
Jens Mølgaard fra Sydvestjysk Brandvæsen kan endnu ikke sige, hvornår ø-beredskabet vil blive etableret på Fanø.

Tekst og foto: Keld Nissen

Så fyldte Brugsen i Nordby 125 år

Brugsen i Nordby har gennem sine 125 år gennemlevet en eksplosiv udvikling

Hent artiklen som PDF her

JUBILÆUM – Nordby Brugs har udviklet sig fra en mindre medlemsforening til at være en af Danmarks største brugser og Fanøs største arbejdsplads. Brugsen i Nordby, som den 1. oktober fyldte 125 år, har gennem alle årene været stedet, hvor øboerne mødtes og udvekslede nyheder og sladder. Historien fortæller, at allerede i begyndelsen af forrige århundrede gik snakken mellem gamle søfolk livligt hen over disken, mens tobaksdåsen stod fremme til fri afbenyttelse. Også i dag kommer man sjældent i Brugsen uden at møde en eller flere, man kender, til en snak – nu dog sjældent over en pibe tobak.
Man ved ikke noget om etableringen af Nordby Brugs i 1896, da den første foreningsprotokol er forsvundet. Men man ved, at der i forvejen var seks købmandsforretninger i Nordby. Og tre år senere, i 1899, kunne Fanø Ugeblad berette, at Brugsforeningen havde købt blokkedrejer Endes ejendom på hjørnet af Hovedgaden og Valdemarsvej for 6000 kroner.
I begyndelsen af det forrige århundrede betalte Brugsen otte-ti procent i dividende til medlemmerne, og i 1914 fik de i december et kvart kilo chokolade i julegave, hvis de i løbet af året havde købt kolonialvarer for mindst 20 kroner.

Fra Nordby Brugs i de første år. Foto fra jubilæumsskriftet Nordby Brugs 100 år.

Fra Nordby Brugs i de første år. Foto fra jubilæumsskriftet Nordby Brugs 100 år.

Brugsen var i realiteten en forening, hvor medlemmerne i fællesskab indkøbte varer, som de så fordelte imellem sig. Og bestyrelsen holdt godt øje med driften af butikken. I april 1919 holdt de et møde, hvor de behandlede klager fra medlemmerne om, at uddeleren blandt andet ikke var helt god til at overholde åbnings- og lukketiderne. Han fik derefter besked på, at hvis han ikke forbedrede servicen over for medlemmerne, ville han få en alvorligere advarsel og måske ende med at blive fyret.

Medlemmer hamstrede
Under Første Verdenskrig var der nogle af de mere velstillede medlemmer, der hamstrede varer. Det fik bestyrelsen til at indføre restriktioner, så medlemmerne kun måtte købe ind til deres daglige behov.
I 1927 besluttede en ekstraordinær generalforsamling at erhverve købmand Poul U. Hestbeks forretning på Hovedgaden 75. Den kostede 27.500 kroner, og installationer løb op i 913 kroner. I årenes løb blev der flere gange bygget om og tilkøbt naboejendomme, og Brugsen blev liggende på adressen i de næste 87 år.
Gennem de 125 år har der kun været en håndfuld uddelere, men langt den største udvikling er sket under den nuværende, Bent Kruse Madsen, der har bestyret Brugsen de seneste 22 år. I 2004 overtog Nordby Brugs Dagli’Brugsen i Sønderho, og de to butikker fik navnet Fanø Brugsforening. I 2007 overtog Brugsen tankstationen på Strandvejen og byggede den om til OK-tank. I 2011 købte Brugsen Fanø Blomster. Og sidst, men ikke mindst blev den nye SuperBrugsen opført og indviet i 2015, hvor Arresten tidligere lå. Købet af Arresten kostede 10 millioner kroner, og byggeriet af den nye Brugs beløb sig til yderligere 50 millioner.
De allerseneste par år er Fanø Brugsforenings udvikling på det nærmeste eksploderet på grund af den store tilstrømning af turister. Hvor omsætningen i 1999 var på 25 millioner kroner, var den sidste år på 160 millioner. Og Fanø Brugsforening med godt 2.800 medlemmer er nu blandt Danmarks største Coop-butikker målt på omsætning.
De fleste af oplysningerne i artiklen stammer fra de to jubilæumsskrifter, der blev udgivet i anledning af Brugsens 100- og 120-års-jubilæum.

Jubilæumsfest

  • SuperBrugsen fejrer sin 125 års fødselsdag med en fest i Fanø Hallen lørdag den 13. november for 600 medlemmer
  • Hovedattraktionen bliver Birthe Kjær, der kommer og underholder
  • Der bliver serveret en tre-retters menu, som er inkluderet i prisen for deltagelse i festen.

Tekst: Keld Nissen

Top