Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Hun faldt for Lægehuset Fanøs unikke fællesskab

Den ny indehaver af Lægehuset Fanø, Birgitte Brinck-Jensen, er meget glad for sport.

Den ny ejer af Lægehuset Fanø har 16 års erfaring som ejer af en praksis i Fredericia, har et meget kendt Fanø-mellemnavn og er en ivrig løber og triatlonudøver

Hent artiklen som PDF her

ERHVERV – Lægehuset Fanø fik 1. juni en ny indehaver efter Lauge Sidelmann, den 56-årige Birgitte Brinck-Jensen.
”Ja, jeg ved godt, der er mange Brinck’er på Fanø, men jeg har altså ikke nogen tilknytning til øen. Det måske tilfældigt – eller måske var det et tegn fra oven om, at jeg skulle hertil,” siger hun med et stort smil.
Vi kaster os straks ud i ’hvorfor Fanø’-spørgsmålet. Hun fortæller, at hun solgte sin egen praksis i Fredericia for to et halvt år siden og har arbejdet i Styrelsen for Patientsikkerhed i en kort periode.
”Jeg mødte Lauge i Styrelsen. Han skulle rutinemæssigt vurderes. Og han havde taget Ulrik med for fællesskabets skyld. Det er meget usædvanligt, at man ikke kommer alene. Det var fantastisk, syntes jeg. Vi kom til at snakke om klinikken, som havde været til salg, og de fortalte, at der var fundet en køber.”
”Senere så jeg så på regionens hjemmeside, at klinikken igen var sat til salg, og jeg skrev straks til ham. Han fortalte, at hun var sprunget fra. Og så gik det hurtigt. Min ældste søn er lige blevet færdig med gymnasiet og er ved at flytte hjemmefra, så jeg sprang til og købte klinikken og har købt en lejlighed ved Fanø Bad,” fortæller hun, der nu er en del af det fællesskab, hun faldt for.
Flytteplaner har hun ikke, da det kun tager en god times tid at komme fra Fredericia til færgelejet, og da hun har sin omgangskreds og sine sportsvenner i Fredericia. Hun er glad for triatlon og for at løbe.
Professionelt er hun ekspert i sparring og samtale.
”Jeg er supervisor i Selskab for Samtale og Supervision. Jeg underviser i sparring og om samtaler om patientforløb – at lære at forstå, hvad der sker i rummet.”
Hun er ved at blive uddannet til søfartslæge for at kunne tage over efter Lauge Sidelmann.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

En Sønderhodag med sol og brede smil

Man skulle tro, at Fonden Gamle Sønderho havde en særlig aftale med vejrguderne, så smuk var dette års Sønderhodag

Hent artiklen som PDF her

FESTDAG – Perfekt med vind til fanerne, til Dannebrogs flotte blafren i flagstangen på møllebanken og til møllens perfekt susende vinger. Dertil sol uden hede.

Der var en stor overvægt af kvinder i optoget.

Der var en stor overvægt af kvinder i optoget.

Man skulle tro, at Fonden Gamle Sønderho havde en særlig aftale med vejrguderne, så skøn var årets Sønderhodag.

 Fra hestevognen havde børnene et godt overblik.


Fra hestevognen havde børnene et godt overblik.

 En høj hat kan nu gøre noget for en ung mand.


En høj hat kan nu gøre noget for en ung mand.

Smilene var da også brede fra start til slut. Dog var avisen fraværende, da der blev danset og festet til den årle morgen, men mok ikke også humøret var højt her?

 Det flotte optog på vej fra byen mod Sønderho Mølle.


Det flotte optog på vej fra byen mod Sønderho Mølle.

Fiffige folk blandt arrangørerne havde fået en smart idé ved indgangen: Et højtsiddende skilt med QR-koden til MobilePay. En toiletløsning kunne være næste opgave. Der er langt til rutebilstationen.

 Møllen stod skarpt mod den blå himmel og de hvide skyer.


Møllen stod skarpt mod den blå himmel og de hvide skyer.

Efter en glad velkomst fra formand Susanne Winsløw og en sang, som publikum ikke var gode til at synge med på, fulgtes det vanlige program. Kulturministeren havde meldt afbud, men en veloplagt borgmester Frank Jensen fik i stedet æren af at holde festtalen.

 Borgmester Frank Jensen mindedes sin tid som uddelersøn i Sønderho.


Borgmester Frank Jensen mindedes sin tid som uddelersøn i Sønderho.

Han takkede og mindedes sine år som uddelersøn i Sønderho. Og han glædede sig over, at forne tiders stridigheder mellem Sønderho og Nordby var bilagt. Nu samles alle borgere om hele øens ve og vel.

Selvfølgelig var der brudevals i form af en ægte sønderhoning.

Selvfølgelig var der brudevals i form af en ægte sønderhoning.

Og selvfølgelig blev der danset, og der blev fortalt om dragterne, ligesom der var en smuk prolog.
I sin afslutningstale takkede formanden de 26 børn, der havde solgt over 5000 lodsedler samt alle, der hvert år kommer tilbage til Sønderho på dagen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Større skibe lå aldrig for anker i Sønderho Havn. Skibene på fotografiet fra omkring 1909 er vadehavssejlere. I baggrunden ses høfder der skal sikre diget. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

Sønderho Havn – med vand, uden vand og nu igen med vand

En beretning om en havn, som turister kan besøge uden at kunne finde den. Vi fortæller historien om Sønderho Havn

Sejlerliv på dagen for indvielsen af Sønderho Havn. Foto: Per Hofman Hansen.

Sejlerliv på dagen for indvielsen af Sønderho Havn. Foto: Per Hofman Hansen.

Hent originalartiklen som PDF her

LOKALHISTORIE – Hvor er havnen?
For nylig lagde jeg øre til denne sigende samtale, som udspandt sig på havnen i Sønderho:
”Kan De sige mig, hvor er havnen?,” spurgte en feriegæst, der netop var nået ned til sejlrenden i Sønderho.
”Jamen, den er da lige her,” svarer den altid hjælpsomme sønderhoning, der var ved at gøre sin båd klar til en tur med sin trofaste hund Trunte.
”Øh, her? Jamen, hvor er molen og alle sejlskibene?”
”Her har aldrig været hverken kaj eller moler, kun sand og et stormflodsdige! Sønderho Havn, der her i Vadehavet ligger i læ for vestenvinden, er nemlig en naturhavn,” fortæller sønderhoningen.

Briggen Familiens Håb bygget i Sønderho i 1870 af skibsbygmester S.J. Sonnichsen. (Gengivet efter Niels Frederiksens bog Sønderho. En skipperby i Vadehavet, 2013).

Briggen Familiens Håb bygget i Sønderho i 1870 af skibsbygmester S.J. Sonnichsen. (Gengivet efter Niels Frederiksens bog Sønderho. En skipperby i Vadehavet, 2013).

Som den gode sønderhoning forklarer, er havnen en naturhavn, som i sejlskibstiden var af stor betydning som en sikker havn. Her bag Fanø i læ for vestenvind og Vesterhavets bølger, var der i loen (tidevandsrenden) en passende vanddybde, hvor ankeret lå godt på sandbunden, og hvor der var plads til at svaje rundt når tidevandet skiftede.

 Tøndehuset fotograferet før 1933 har sit navn efter at det af vagervæsenet blev brugt til at opbevare søtønder og koste, der blev anvendt til afmærkning af sejrender og sandbanker. Af hensyn til stormflod blev huset bygget på et 80-100 cm højt fundament. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.


Tøndehuset fotograferet før 1933 har sit navn efter at det af vagervæsenet blev brugt til at opbevare søtønder og koste, der blev anvendt til afmærkning af sejrender og sandbanker. Af hensyn til stormflod blev huset bygget på et 80-100 cm højt fundament. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

Vadehavets ’lastbil’
På trods af at der aldrig har været en ”rigtig” havn i Sønderho, har der i tidligere tider været stor aktivitet med masser af småskibe som Vadehavets ’lastbil’, den fladbundede evert, der sejlede forsyninger til og fra fastlandet. Du kender måske typen fra everten Rebekka, der har kajplads i Nordby? Ja, selv skibsværfter har der været på den daværende sandstrand. Her blev der indtil 1877 bygget og søsat skonnerter og skonnertbrigger og enkelte brigger og galeaser. Bortset fra everten besejlede de fleste af de skibstyper, der blev bygget i Sønderho, det man kalder Nord- og Østersøfarten. Kun briggen var beregnet til at passere Ækvator.

Større skibe lå aldrig for anker i Sønderho Havn. Skibene på fotografiet fra omkring 1909 er vadehavssejlere. I baggrunden ses høfder der skal sikre diget. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

Større skibe lå aldrig for anker i Sønderho Havn. Skibene på fotografiet fra omkring 1909 er vadehavssejlere. I baggrunden ses høfder der skal sikre diget. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

Snart var de mange aktiviteter og lyden af smedenes og skibstømrernes værktøj fra skibsværfterne forsvundet. Håndværkere og søfolk måtte tage arbejde og hyre i fremmede havne. Snart var der heller ikke længere vand at sejle i. Gennem årtier ændrede Vadehavet sig, de store sandbanker uden for Sønderho voksede sig større og sejlrenden mistede både bredde og dybde.

Fra skipperby til Danmarks smukkeste landsby
Med sejlskibenes og den lokale søfarts forsvinden måtte mange sønderhoninger med sorg forlade Fanø og sælge deres huse, som måske havde været i slægtens eje i generationer. Til gengæld blev det – med hurtigere og nemmere rejsemuligheder – en gryende interesse for friluftsliv og øget fritid attraktivt for udenøs at købe de gamle huse og benytte dem som sommerhuse. I dag myldrer det med sommergæster, der vil besøge Danmarks smukkeste landsby, som Sønderho blev udnævnt til i 2011.

Det gode liv på havnen

 Sønderho havn har altid draget de besøgende, men drømmen om, at havnen igen kunne blive en havn med liv og masser af småbåde, har levet længe. Men uden vand ingen havn. Derfor tog en kreds af entusiaster for 13-14 år siden fat på at realisere tanken om at få uddybet såvel sejlrende som havnebassin. – Med indædt stædighed og generøse fonde og sponsorer lykkedes projektet, og sidste år kunne havn og sejlrende indvies ved en stor festlighed med hundredvis af glade mennesker og snesevis af små både og større skibe. Foto: Per Hofman Hansen.


Sønderho havn har altid draget de besøgende, men drømmen om, at havnen igen kunne blive en havn med liv og masser af småbåde, har levet længe. Men uden vand ingen havn. Derfor tog en kreds af entusiaster for 13-14 år siden fat på at realisere tanken om at få uddybet såvel sejlrende som havnebassin. – Med indædt stædighed og generøse fonde og sponsorer lykkedes projektet, og sidste år kunne havn og sejlrende indvies ved en stor festlighed med hundredvis af glade mennesker og snesevis af små både og større skibe. Foto: Per Hofman Hansen.

”Men hvor er nu den havn, som ikke er der?” spørger feriegæsten ivrigt.
Ser man sig omkring på havneområdet, kan man finde flere spor fra fordums dage. Nemmest at få øje på er nok stormflodssøjlen, som vidner om tidligere tiders vilkår, når Vester vovvov viste tænder og fik vandet til at stige højt op mellem husene.

Tidevandssøjlen ved Børsen. Foto: Per Hofman Hansen

Tidevandssøjlen ved Børsen. Foto: Per Hofman Hansen

I år har Fanø Kommune, National Park Vadehavet og Sønderho Havn Støtteforening i samarbejde påbegyndt arbejdet med at gøre området ved Børsen til et nedslagspunkt for formidling af naturverdensarven. Der er opsat nye borde og bænke, og der er nye formidlingsplancher og QR-koder. På Sønderho Havns hjemmeside kan man finde alt om havnen, tidevandet og det lokale vejr.
Her er med andre ord allerede meget at glæde sig over. På en tilfældig sommerdag for nylig var der et rigt leben ved Børsen og på broen, ja også i sejlrenden. På en time kom der mindst 150 mennesker, dels brætsejlere og kajakroere, og dels børn der havde en fest med at fange krabber og andet godt.
Nu mangler kun et større havnebassin og en yderligere uddybning af sejlrenden til 20 meters bredde og 2 meters dybde, så loen til Sønderho kan besejles på alle vandtider.

Fortærkning af diget

For at beskytte sig mod stormene har sønderhoningerne allerede meget tidligt forsøgt sig med digebyggerier, men meget bevendt var de sjældent, for utallige gange i 1800-tallet blev digerne genopbygget og atter ødelagt. Til et nyt solidt stendige blev der i 1847 fragtet store tilhuggede sten fra Norge. Det ligger stadig som et smukt minde om tidligere tiders kamp mod havet, men er ved flere lejligheder blevet repareret. Går du en tur på stendiget, kan du finde inskriptioner og årstal for flere af reparationerne.

For at beskytte sig mod stormene har sønderhoningerne allerede meget tidligt forsøgt sig med digebyggerier, men meget bevendt var de sjældent, for utallige gange i 1800-tallet blev digerne genopbygget og atter ødelagt. Til et nyt solidt stendige blev der i 1847 fragtet store tilhuggede sten fra Norge. Det ligger stadig som et smukt minde om tidligere tiders kamp mod havet, men er ved flere lejligheder blevet repareret. Går du en tur på stendiget, kan du finde inskriptioner og årstal for flere af reparationerne.

Fanø Kommune arbejder på at få tilladelse til at genanvende sand og klæg herfra til forstærkning af Sønderhodiget. Det er håbet er, at det kan lykkes inden så længe. Så glæd dig til også i fremtiden at have en havn fyldt med liv, krabbefangst og fuglekiggeri, og kanoer, kajakker, paddleboards, småbåde, vadehavssejlere og lejlighedsvis besøg af historiske vadehavsskibe.
På gensyn!

Historien om Børsen

Børsen omkring 1922. Foto: Petrea Lund, Sønderho Sognearkiv.

Børsen omkring 1922. Foto: Petrea Lund, Sønderho Sognearkiv.

Ved Børsen, hvor der hverken blev købt eller solgt værdipapirer, samledes de ældre skippere hver dag hen mod middag i krostuen i Sønderho Kro. Her ventede de på posten med bl.a. avisen Hamburger Börsenblatt, som kromanden holdt. Gennem den kunne de følge med i, hvor på verdenshavene byens fraværende skippere befandt sig med deres skibe. Dagens efterretninger tog de derefter med hen på havnen til videre snak og udbredelse i den lille by. Heraf har samlingsstedet sandsynligvis fået sit navn Børsen.

Tekst: Per Hofman Hansen

John ’Louis’ Sørensen tabte i sag om bagvaskelse

John ‘Louis’ Sørensen er en passioneret samler af gamle biler. Foto: Fanø Posten

John ‘Louis’ Sørensen skal betale i alt 53.948 kroner. Han anker ikke dommen til Landsretten

Hent den originale avisartikel uden dommen her

RETSLIGT – VVS-mester John ’Louis’ Sørensen er ved Retten i Esbjerg blevet idømt en bøde på 5000 kroner for bagvaskelse af Erik Nørreby, Hanne Thyssen og Dennis Feldberg for deres ageren, da Danibo ved Hanne Thyssen støttede Fanø Vesterlands ejendomsfond med tre millioner kroner til købet af Fanøgård på Storetoft.
Han skal desuden betale de tre personer 10.000 kroner i tort hver samt sagsomkostninger på tre gange 6166 kroner, i alt 53.498 kroner. Han anker ikke dommen til Landsretten.
”Jeg accepterer det, men jeg har 500 støtter, inklusive rideklubben. Jeg er ligeglad med, hvad det koster. Det skal ikke være sådan, at ’de store på Fanø’ styrer alt, hvad der sker på Fanø,” siger han.
Erik Nørreby (V) er tilfreds med dommen.
”Jeg håber virkelig, at den giver andre stof til eftertanke, og at de, der udtaler sig i pressen, skriver læserbreve og debatterer på de sociale medier, tænker sig om en ekstra gang.”
”Debatten bliver mere og mere rå. Vi burde kunne udveksle synspunkter uden at nedgøre hinanden og komme med urigtige påstande. Jeg håber, denne sag kan være med til at dæmpe tonen.”
Sagen fik store konsekvenser, da der kom et opslag på Facebook om, at de tres advokat havde bedt Fanø Ugeblad beklage at have bragt John Sørensens læserbrev med injurierne. V manglede syv stemmer i at få det tredje byrådsmedlem.

Dommen

Fredag den 15. juli 2022 faldt der dom i sagen:

“THI KENDES FOR RET:
John Ditlev Sørensen tilpligtes at anerkende, at fremsættelsen og udbredelsen af
følgende sigtelser i Fanø Ugeblad den 19. august 2021 og den 2. september 2021
er ubeføjede:
”På Fanø lever BANAN Republikken fint […] Hvor kammerateri og korruption
lever i bedste velgående i Venstre i byrådet.”,
”Og det kan man selvfølgelig give, fordi Erik Nørreby (byrådet) har solgt
gården i Rindby til Hanne Thyssen med flere. Hanne Thyssen er Venstre og
støtter her til valget. Så kommer kammerateri og korruption ind her for at give
sådan en dispensation. Ved at hele Venstre, Erik Nørreby, Dennis Feldberg,
Marius Nielsen giver tilladelsen. Mens andre skal gå i mange måneder for at få
det, og andre hører intet fra byrådet. Er det det Venstre vi skal bruge til valget?
Det skal du, hvis du ligger i ske med dem…” ,
13
”Vi fortsætter så lige med Fanø Sommerliv som fik denne korrupte
dispensation, […].” og
”Så hvis I vil være med i sådanne russiske tilstande hvor korruption er lovligt,
ja så er det naturligvis Venstre at I skal sætte jeres x ved til kommunal valget”.
John Ditlev Sørensen straffes med 10 dagbøder à 500 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage.
John Ditlev Sørensen skal i godtgørelse for tort betale 10.000 kr. til Erik Nørreby.
John Ditlev Sørensen skal i godtgørelse for tort betale 10.000 kr. til Dennis Carson Feldberg.
John Ditlev Sørensen skal i godtgørelse for tort betale 10.000 kr. til Hanne Thyssen.
John Ditlev Sørensen skal i sagsomkostninger betale 6.166,66 kr. til Erik Nørreby.
John Ditlev Sørensen skal i sagsomkostninger betale 6.166,66 kr. til Dennis Carson Feldberg.
John Ditlev Sørensen skal i sagsomkostninger betale 6.166,66 kr. til Hanne Thyssen.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a”

 

Lise Ringhof og Erik Valeur

Forfatterpar afslutter deres Fanø-trilogi

Lise Ringhof og Erik Valeur er nu klar til foredragsturné. Lise afviser ikke at skrive en bog selv

Forfatterparret på Sønderho Kirkes kirkegård. Her ligger flere af romantrilogiens figurer begravet, altså fiktivt.

Hent artiklen som PDF her

LITTERATUR – Den 18. august udkommer romanen Det er de unge som forsvinder af Erik Valeur og Lise Ringhof. Den er tredje bind i Ringhof og Valeurs fortælling om Fanø-familien Brinch, nu ført frem til 2015.
Brødrene Jakob og Thomas Brinch er blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår. Så det er en historie om generationskløfter, voldsomme uenigheder og en tid, i hvilken Danmark bliver mere militaristisk end nogensinde før siden 1864.
Vi mødes på kirkegården ved Sønderho Kirke, hvor flere af deres fiktive personer er begravet. Altså fiktivt.
Hvordan føles det at være færdig, Lise?
”Det er selvfølgelig en stor lettelse, men samtidig skal vi nu ud til en masse boghandlere og forhåbentlig mange foredrag, men der er også den der med: Hvad skal vi så lave? Vi har jo ikke lavet andet siden 2016 at lave bøger sammen.”
Hvordan var det at slå sine personer ihjel?
”Jeg havde ikke så svært ved det. Der skal jo komme nye til. Det er Erik, der har et kæmpeproblem med, at mennesker dør. Men det gør de jo, når de bliver ældre. Der er ikke så meget at gøre ved det, og vi kan jo ikke få flere med ind i historien, hvis der ikke er nogen, der må lade livet”.
Erik, nu er bolden ved dig!
”Jeg sad lige og læste på en sten herovre, og der stod, at det kun er dem, der er glemte, der er borte. Men jeg kommer til at holde af de der personer og tænker, arh, kunne man ikke gøre noget ved det? Det er jo fiktion. Men Lise holdt fast. De skal jo væk, og det er en trilogi over 120 år.”
”Og det ville jo være mærkeligt med en, der er 120 år gammel,” indskyder Lise.
”Men jeg fik lov at beholde Tralle-Palle. Han går rundt i skovene ved Rindby og fløjter i tykningen,” griner Erik.
”Men kun bestemte mennesker kan høre ham,” supplerer Lise.
Er bogen blevet mere afbalanceret ved at der er to forfattere af hvert sit køn?
”Ja, det tror jeg nok. Men det spøjse er, at Erik holder med kvinderne, mens jeg holder med mændene. Og Erik er mere blid. Jo, det har bestemt skabt en nuance, at vi er forskellige, og vi har forskellige køn”, svarer Lise, der ikke vil afvise, at hun nu godt kunne finde på at skrive en roman selv for at skrive noget, kun hun brændte for

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Tre nye blomster har taget et kæmpespring til Fanø

Strandsnerle (Calystegia soldanella) er nu på Fanø.

Hent originalartiklen som PDF her

FANØ NATUR – Igennem rigtig mange år har Fanø haft ry for at være et godt sted at besøge. Igennem 1000 år er folk og fæ strømmet til øen. I begyndelsen vel gennem sporadiske besøg, siden med planer om fast bosætning og i de sidste år både som gæster og med ønsket om at leve på øen.
Det samme er sket med planter og dyr. De har efterhånden fyldt Fanøs natur op. Nogle af dem har haft stor indflydelse på, at Fanø er blevet som den er. Rigtig mange af Fanøs planter har den egenskab, at deres rødder kan holde sand fast. Det er jo en fordel, når man bor på en bunke sand som på Fanø. Uden planter som sandhjælme, sandstar, strandannelgræs og mange andre kunne det være vanskeligt at holde Fanøs sand fast – helt have styr på, hvor Fanø ligger.

752 plantearter
Det er også planterne, som farver Fanøs landskab. Husker du det år, da klitterne blev farvet blå af blåmunke? Og det år, da rødknæ farvede klitterne røde? Og for fire år siden, da der var vild stedmoder over alt? Altid giver hedelyng, hindebæger deres farvebidrag til heden og strandengen.
De 752 registrerede plantearter på Fanø holder sandet fast, og samtidig er de grundlaget for den naturoplevelse, det er at komme til Fanø. Og nu er der kommet tre nye planter til.

Har længe ledt efter strandsnerle
Igennem længere tid har vi i FanøNatur gået og ledt efter strandsnerle – i Danmark en meget sjælden plante. Den kom til landet for 100 år siden. Nu har den fundet sig en plads på Fanø helt ude i den hvide klit. Én af Fanøs gæster, Jan Dorner, så pludselig nogle nye farver og former i klitten. Det var strandsnerlens tragtformede blomst med lyserøde og hvidstribede krone. Det er en kamp at gro i den hvide klit, men strandsnerlen kan det med sin lange rod og tykke sukkulente blade. Det er så svært, at den ikke altid når at blomstre. Den er stadig sjældne i klitterne, men hvis vi holder rynket rose væk og lader være med at plukke den, så kunne de gå hen og blive almindelige på Fanø.

Fra Als til Fanø

Strandloppeurt (Pulicaria dysenterica)

Strandloppeurt (Pulicaria dysenterica)

Sidst på sidste år opdagede Hanne Bjørnhart, en hyppig gæst på Fanø, pludselig den store, flotte og gule kurvblomst strandloppeurt på Grønningen. Den havde taget et gevaldigt spring fra Als tværs over Sønderjylland og var landet på Fanø. Indtil da kunne man kun se loppeurten ved Østersøens kyster. Nu pynter den i kanten af strandengene. Nulrer man dens blade mellem fingrene, dufter den aromatisk. Loppeurten har fået sit navn, fordi lopper heller ikke kan lide den duft. De forsvinder, når man brænder planten og huset bliver fylde med røgen. Dens frø flyver som mælkebøttens. Så mon den ikke vil blive og sprede sig på Fanø?

Besøg fra Syden

 Almindelig gyldenurt (Blackstonia perfoliata)


Almindelig gyldenurt (Blackstonia perfoliata)

Det der med at springe langt sker af og til – måske lidt tiere nu, hvor klimaændringerne har fået mere kraft. Plantebesøg fra syden bliver mere almindelig. Gyldenurt, som også blev fundet af et par gæster på Fanø sidst på 2021, har efterhånden sneget sig op gennem Holland og til Helgoland. Nu er den også i Danmark – på Fanø og i Fakse Kalkbrud. På dansk kaldes den almindelig gyldenurt, men den er aldeles ikke almindelig i ’dronningeriget’ og findes kun de to steder. Gyldenurt vil gerne gro i nærringsfattig, men kalkrig jord. Så den spås en god fremtid på Fanø. Næringsfattig jord har vi overalt, og mange steder i de vestlige klitter er der megen kalk fra strandskaller. Foreløbig har den taget ophold i Fanø Klitplantage.
Tag ud i Fanøs natur, se de nye blomster og pas på dem!

Tekst og foto: Søren Vinding

Fanø Posten 30. juli 2022

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • En skøn Sønderhodag med sol og brede smil
  • Birgit faldt for Lægehuset Fanøs unikke fællesskab
  • John ‘Louis’ Sørensen tabte sag om bagvaskelse
  • Forfatterpar er færdige med trilogien fra Fanø
  • Sønderho Havn med vand, uden vand og nu igen med vand af Per Hofman Hansen
  • Igen en ny bureauchef hos Sol og Strand
  • Vil fjerne PFAS-stoffer med avanceret renseanlæg
  • Sommer auf Fanø: Der Hafen von Sønderho – mit Wasser, ohne Wasser und jetzt wieder mit Wasser, Fanø-Karte mit Aktivitäten
  • Varmerekord på Fanø et stykke fra at blive slået
  • Erhvervschef er ny sparekassedirektør
  • Gadeteaterfestival i Nordby fra 4. august
  • Det sker på Fanø: International Kammermusikfestival, sejltur til fiskeriauktion med Martha, croquis i Strandgalleriet
  • Fanø Natur: Tre blomster har taget et kæmpespring til Fanø
  • Øens spejdere med på Spejdernes Lejr 2022
  • Leder: Dyrt vand i sigte til Fanøs borgere
  • ANNONCER:
  • SuperBrugsen har masser af Fanøprodukter
  • Socialdemokratiet indbyder til politisk snak på Fanø Bryghus 17/8
  • Nybolig: Otte gode ejendomme
  • Nordby Handelsstandsforening holder sidste Late Night i år den 3/8
  • Danbolig har tre spændende nyheder
  • EDC søger boliger til mange friske købere
  • Spar: Frisches Morgenbrot jeden Tag ab 7 Uhr
  • Kollektionshuset har lagertømning med store rabatter
  • Garant sørger for tæpper og gardiner
  • Danbolig har to nyheder og én ny pris – med mere

– og lidt mere!

Vært- eller værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten. Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 150 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

Gadeteaterfestival på Fanø står klar med årets program

Britta Sørensen, Lis Hansen, Inga Bjørn og Mette Hübschmann fra bestyrelsen. Astrid Hübshmann var der ikke.

Fra og med torsdag den 4. august og til og med 6. august er der teaterfestival i Nordby

Denne artikel er udvidet i forhold til artiklen i avisen

TEATER – Så er der atter gadeteaterfestival i Nordby. Programmet ser således ud: Torsdag den 4. august kl. 19 optræder Dansk Rakkerpak med forestillingen Grænsen på Konsul Lauritzens Plads, fredag den 5. kl. 10 optræder Teatret Fyren og Flammen med Fusskopf ved Fanø Skole, og samme dag kl. 15.30 præsenterer Volantes forestillingen Slabam på Museumspladsen. Samme sted og dag er der kl. 16.45 workshop med Volantes. Lørdag den 6. kl. 11.30 slutter Alex & Mr. Barty af ved Fanø Keramik på Konsul Lauritzens Plads.
Festivalens budget på knap 80.000 kroner er sponseret af Kulturelt Samråd, Fanø Kommune samt Fanø Sparekasse, Danbolig Fanø, Fanø Ugeblad, Slagter Christiansen, Lida og Oskar Nielsens Fond, Sydbank Fonden, SuperBrugsen Fanø, EDC mæglerne Fanø, Fanø Krogaard, Spar Fanø, Fanø Bryghus, Bygma Fanø, Flex Byg, Pandekagehuset Fanø, Sol og Strand Fanø, Danibo Fanø og Haven.
”Det er en festival, der startede i starten af 1990erne. Den er gratis for alle, og fredag formiddag er den for børnehaverne,” fortæller Lis Hansen fra bestyrelsen, som har sat redaktøren stævne i en solbeskinnet have i Nordby.

Fra en tidligere gadeteaterfestival. Foto: Privat.

Fra en tidligere gadeteaterfestival. Foto: Privat.

”Og der er ikke så mange talte ord, så alle kan følge med,” tilføjer Mette Hübschmann.
Tidligere har der været cirkus og uhyggelig teatersminkning, fortæller Inga Bjørn.
”Og det er noget folk kommer for år efter år,” tilføjer Britta Sørensen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fanø er tilbage på sporet

Hent lederen som PDF her

Efter et træls 2021, der på grund af Corona forhindrede mange tyske gæster i at komme, er vi her på Fanø ved at komme tilbage på sporet. Turisme er jo det, vi lever af.
I de første fem måneder af 2022 har vi haft 218.400 overnatninger. I 2021 var det tilsvarende tal kun 105.066. Så man forstår, hvor mange små forretningsdrivende havde et svært forår i 2021.
Ud af de 218.400 gæster her i 2022 var de 164.618 fra vort naboland Tyskland. Her i sommerferien ryger deres andel formentlig op på 80 eller 90 procent, da mange danskere er draget sydpå.
Så når Fanø Posten bringer fire tysksprogede sider her om sommeren, giver det efter vores egen mening god mening, selv om en af vore læsere i Nordby har skrevet til os og ytret, at det måske var lidt rigeligt. Men det giver jo ikke færre danske sider, og vore annoncører, som vi takker varmt for at bakke op om Fanø Posten, vil jo gerne have, at de tyske gæster åbner avisen.
Det bringer os så til noget andet. Mange politikere og erhvervsfolk foretrækker at sende deres nyheder til den statsstøttede avis JydskeVestkysten eller de statsbetalte medier som DR Syd og TV Syd. For os, der driver private, ustøttede medier på Fanø, er det en våd klud i ansigtet. Forestil jer, at alle tog på restaurant i Esbjerg og tog deres rester med tilbage og bad en Fanø-restaurant om at varme dem op. Hvis bare vi fik nyhederne samtidig med dem på fastlandet, så ville det være et stort skridt fremad.
Arbejdskraftmangel hærger Fanø. Der er ikke noget at sige til, at de unge studenter vil holde lidt ferie, men måske kunne det gøres lidt senere? Måske kunne vi gøre som Samsø, der har lavet rundvisninger for fraflyttede studerende for at få besat arbejdspladserne? Det er da en spændende idé.
Men det er sommer, selv om vejrguderne ikke helt kan finde ud af at tildele Vestkysten den mængde sol, vi længes efter. Så derfor:
God Sønderhodag og god ferie på Fanø!

Hotelplaner gør ønsket om en helhedsplan tydeligere

Formanden for Rindby Strand Grundejerforening, Hans Kjær, har i forbindelse med hotelsagen en kraftig appel til borgmester Frank Jensen og det samlede byråd

Hent artiklen som PDF her

BYGGERI – ”Umiddelbart ser bestyrelsen for Rindby Strand Grundejerforening positivt på et nyt byggeri i det nedslidte centerområde i Rindby. Samtidig er det dog afgørende vigtigt at nye projekter kommer til at passe ind i området, så det ikke giver gener for naboerne i sommerhusene”.
Sådan lyder den helt klare melding fra grundejerforeningens formand, Hans Kjær, Ribe, med sommerhusadresse på Hympelvej. Han erkender i den forbindelse, at området i dag kan give mindelser om Lakolk på Rømø i gamle dage, men også at det fremlagte projekt om et stort hotelbyggeri, hverken arkitektonisk eller skalamæssigt passer ind i Rindby.

Arealet som Feldbergs Familiecamping ligger på, indgår i planerne.

Arealet som Feldbergs Familiecamping ligger på, indgår i planerne. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Bekymret for højden
”Vi er meget bekymrede for højden på byggeriet og i det hele taget for den volumen, der er i projektet. Efter vores mening vil det ikke passe ind i området, og det vil også komme til at fremgå af vores høringssvar”, lyder det videre fra grundejerforeningens formand.
”Allerede for nogen tid siden foreslog vi Fanø Kommune, at der blev lavet en helhedsplan for Rindby. Målet skal være, at få de mange ønsker og planer sat ind i en sammenhæng, så vi kan få et levende og moderniseret Rindby, hvor det er attraktivt at være”, fortsætter Hans Kjær, der fra grundejernes side peger på udfordringer med blandt andet vand, manglende stier – og manglende sammenhæng mellem stierne – som emner, foreningen gerne ser medtaget i en helhedsplan for området.”
Hans Kjær fortsætter:
”Hertil kommer ideen om en strandpromenade, men meldingen om et nyt hotel i området har gjort ønsket om en helhedsplan yderligere aktuelt”, understreger Hans Kjær.
”På nuværende tidspunkt er der lavet et kommissorium for arbejdet med helhedsplanen. Det er koblet sammen med ønsket om en forbedring af ankomsten til Fanø og den videre forbindelse til Rindby. Vi er blevet taget med på råd og har fået plads i den styregruppe, der bliver nedsat.”
Ja til helhedsplan
”Det er positivt, at arbejdet med en helhedsplan bliver sat i gang,” fortsætter Hans Kjær, der sender en stor tak til kommunen fordi grundejerforeningen bliver inddraget i arbejdet.
”Men vi sender også en kraftig opfordring til borgmesteren og byrådet om at tilrettelægge processen, så helhedsplanen kommer til at danne ramme for det efterfølgende arbejde med hotelprojektet – og ikke omvendt,” slutter Hans Kjær.

Grundejerforeningen

Rindby Strand Grundejerforening tæller i dag knap 900 medlemmer blandt de cirka 1.400 sommer- og fritidshuse, der er i området. Foreningen blev stiftet for knap 90 år siden.
Den er den største af Fanøs grundejerforeninger.
Ved stiftelsen blev der fastsat et årskontingent på tre kroner, mens prisen for en grund i området på det tidspunkt stod i cirka 25 kroner.
Foreningens formål er blandt andet at medvirke til at skabe gode, miljømæssige forhold i lokalområdet – at foretage regelmæssige vintereftersyn af medlemmernes sommerhuse – at sørge for, at badestierne har en rimelig standard samt at forhandle med myndigheder i sager af fælles interesse.

Tekst: Jens Bytoft
Foto af Hans Kjær: Keld Nissen

Top