Sønderho Havn – med vand, uden vand og nu igen med vand

Større skibe lå aldrig for anker i Sønderho Havn. Skibene på fotografiet fra omkring 1909 er vadehavssejlere. I baggrunden ses høfder der skal sikre diget. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

En beretning om en havn, som turister kan besøge uden at kunne finde den. Vi fortæller historien om Sønderho Havn

Sejlerliv på dagen for indvielsen af Sønderho Havn. Foto: Per Hofman Hansen.

Sejlerliv på dagen for indvielsen af Sønderho Havn. Foto: Per Hofman Hansen.

Hent originalartiklen som PDF her

LOKALHISTORIE – Hvor er havnen?
For nylig lagde jeg øre til denne sigende samtale, som udspandt sig på havnen i Sønderho:
”Kan De sige mig, hvor er havnen?,” spurgte en feriegæst, der netop var nået ned til sejlrenden i Sønderho.
”Jamen, den er da lige her,” svarer den altid hjælpsomme sønderhoning, der var ved at gøre sin båd klar til en tur med sin trofaste hund Trunte.
”Øh, her? Jamen, hvor er molen og alle sejlskibene?”
”Her har aldrig været hverken kaj eller moler, kun sand og et stormflodsdige! Sønderho Havn, der her i Vadehavet ligger i læ for vestenvinden, er nemlig en naturhavn,” fortæller sønderhoningen.

Briggen Familiens Håb bygget i Sønderho i 1870 af skibsbygmester S.J. Sonnichsen. (Gengivet efter Niels Frederiksens bog Sønderho. En skipperby i Vadehavet, 2013).

Briggen Familiens Håb bygget i Sønderho i 1870 af skibsbygmester S.J. Sonnichsen. (Gengivet efter Niels Frederiksens bog Sønderho. En skipperby i Vadehavet, 2013).

Som den gode sønderhoning forklarer, er havnen en naturhavn, som i sejlskibstiden var af stor betydning som en sikker havn. Her bag Fanø i læ for vestenvind og Vesterhavets bølger, var der i loen (tidevandsrenden) en passende vanddybde, hvor ankeret lå godt på sandbunden, og hvor der var plads til at svaje rundt når tidevandet skiftede.

 Tøndehuset fotograferet før 1933 har sit navn efter at det af vagervæsenet blev brugt til at opbevare søtønder og koste, der blev anvendt til afmærkning af sejrender og sandbanker. Af hensyn til stormflod blev huset bygget på et 80-100 cm højt fundament. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.


Tøndehuset fotograferet før 1933 har sit navn efter at det af vagervæsenet blev brugt til at opbevare søtønder og koste, der blev anvendt til afmærkning af sejrender og sandbanker. Af hensyn til stormflod blev huset bygget på et 80-100 cm højt fundament. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

Vadehavets ’lastbil’
På trods af at der aldrig har været en ”rigtig” havn i Sønderho, har der i tidligere tider været stor aktivitet med masser af småskibe som Vadehavets ’lastbil’, den fladbundede evert, der sejlede forsyninger til og fra fastlandet. Du kender måske typen fra everten Rebekka, der har kajplads i Nordby? Ja, selv skibsværfter har der været på den daværende sandstrand. Her blev der indtil 1877 bygget og søsat skonnerter og skonnertbrigger og enkelte brigger og galeaser. Bortset fra everten besejlede de fleste af de skibstyper, der blev bygget i Sønderho, det man kalder Nord- og Østersøfarten. Kun briggen var beregnet til at passere Ækvator.

Større skibe lå aldrig for anker i Sønderho Havn. Skibene på fotografiet fra omkring 1909 er vadehavssejlere. I baggrunden ses høfder der skal sikre diget. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

Større skibe lå aldrig for anker i Sønderho Havn. Skibene på fotografiet fra omkring 1909 er vadehavssejlere. I baggrunden ses høfder der skal sikre diget. Foto: Sonnich Thomsen. Jens Ebbe Thomsen ©.

Snart var de mange aktiviteter og lyden af smedenes og skibstømrernes værktøj fra skibsværfterne forsvundet. Håndværkere og søfolk måtte tage arbejde og hyre i fremmede havne. Snart var der heller ikke længere vand at sejle i. Gennem årtier ændrede Vadehavet sig, de store sandbanker uden for Sønderho voksede sig større og sejlrenden mistede både bredde og dybde.

Fra skipperby til Danmarks smukkeste landsby
Med sejlskibenes og den lokale søfarts forsvinden måtte mange sønderhoninger med sorg forlade Fanø og sælge deres huse, som måske havde været i slægtens eje i generationer. Til gengæld blev det – med hurtigere og nemmere rejsemuligheder – en gryende interesse for friluftsliv og øget fritid attraktivt for udenøs at købe de gamle huse og benytte dem som sommerhuse. I dag myldrer det med sommergæster, der vil besøge Danmarks smukkeste landsby, som Sønderho blev udnævnt til i 2011.

Det gode liv på havnen

 Sønderho havn har altid draget de besøgende, men drømmen om, at havnen igen kunne blive en havn med liv og masser af småbåde, har levet længe. Men uden vand ingen havn. Derfor tog en kreds af entusiaster for 13-14 år siden fat på at realisere tanken om at få uddybet såvel sejlrende som havnebassin. – Med indædt stædighed og generøse fonde og sponsorer lykkedes projektet, og sidste år kunne havn og sejlrende indvies ved en stor festlighed med hundredvis af glade mennesker og snesevis af små både og større skibe. Foto: Per Hofman Hansen.


Sønderho havn har altid draget de besøgende, men drømmen om, at havnen igen kunne blive en havn med liv og masser af småbåde, har levet længe. Men uden vand ingen havn. Derfor tog en kreds af entusiaster for 13-14 år siden fat på at realisere tanken om at få uddybet såvel sejlrende som havnebassin. – Med indædt stædighed og generøse fonde og sponsorer lykkedes projektet, og sidste år kunne havn og sejlrende indvies ved en stor festlighed med hundredvis af glade mennesker og snesevis af små både og større skibe. Foto: Per Hofman Hansen.

”Men hvor er nu den havn, som ikke er der?” spørger feriegæsten ivrigt.
Ser man sig omkring på havneområdet, kan man finde flere spor fra fordums dage. Nemmest at få øje på er nok stormflodssøjlen, som vidner om tidligere tiders vilkår, når Vester vovvov viste tænder og fik vandet til at stige højt op mellem husene.

Tidevandssøjlen ved Børsen. Foto: Per Hofman Hansen

Tidevandssøjlen ved Børsen. Foto: Per Hofman Hansen

I år har Fanø Kommune, National Park Vadehavet og Sønderho Havn Støtteforening i samarbejde påbegyndt arbejdet med at gøre området ved Børsen til et nedslagspunkt for formidling af naturverdensarven. Der er opsat nye borde og bænke, og der er nye formidlingsplancher og QR-koder. På Sønderho Havns hjemmeside kan man finde alt om havnen, tidevandet og det lokale vejr.
Her er med andre ord allerede meget at glæde sig over. På en tilfældig sommerdag for nylig var der et rigt leben ved Børsen og på broen, ja også i sejlrenden. På en time kom der mindst 150 mennesker, dels brætsejlere og kajakroere, og dels børn der havde en fest med at fange krabber og andet godt.
Nu mangler kun et større havnebassin og en yderligere uddybning af sejlrenden til 20 meters bredde og 2 meters dybde, så loen til Sønderho kan besejles på alle vandtider.

Fortærkning af diget

For at beskytte sig mod stormene har sønderhoningerne allerede meget tidligt forsøgt sig med digebyggerier, men meget bevendt var de sjældent, for utallige gange i 1800-tallet blev digerne genopbygget og atter ødelagt. Til et nyt solidt stendige blev der i 1847 fragtet store tilhuggede sten fra Norge. Det ligger stadig som et smukt minde om tidligere tiders kamp mod havet, men er ved flere lejligheder blevet repareret. Går du en tur på stendiget, kan du finde inskriptioner og årstal for flere af reparationerne.

For at beskytte sig mod stormene har sønderhoningerne allerede meget tidligt forsøgt sig med digebyggerier, men meget bevendt var de sjældent, for utallige gange i 1800-tallet blev digerne genopbygget og atter ødelagt. Til et nyt solidt stendige blev der i 1847 fragtet store tilhuggede sten fra Norge. Det ligger stadig som et smukt minde om tidligere tiders kamp mod havet, men er ved flere lejligheder blevet repareret. Går du en tur på stendiget, kan du finde inskriptioner og årstal for flere af reparationerne.

Fanø Kommune arbejder på at få tilladelse til at genanvende sand og klæg herfra til forstærkning af Sønderhodiget. Det er håbet er, at det kan lykkes inden så længe. Så glæd dig til også i fremtiden at have en havn fyldt med liv, krabbefangst og fuglekiggeri, og kanoer, kajakker, paddleboards, småbåde, vadehavssejlere og lejlighedsvis besøg af historiske vadehavsskibe.
På gensyn!

Historien om Børsen

Børsen omkring 1922. Foto: Petrea Lund, Sønderho Sognearkiv.

Børsen omkring 1922. Foto: Petrea Lund, Sønderho Sognearkiv.

Ved Børsen, hvor der hverken blev købt eller solgt værdipapirer, samledes de ældre skippere hver dag hen mod middag i krostuen i Sønderho Kro. Her ventede de på posten med bl.a. avisen Hamburger Börsenblatt, som kromanden holdt. Gennem den kunne de følge med i, hvor på verdenshavene byens fraværende skippere befandt sig med deres skibe. Dagens efterretninger tog de derefter med hen på havnen til videre snak og udbredelse i den lille by. Heraf har samlingsstedet sandsynligvis fået sit navn Børsen.

Tekst: Per Hofman Hansen

Top