Lise Ringhof og Erik Valeur er nu klar til foredragsturné. Lise afviser ikke at skrive en bog selv
Forfatterparret på Sønderho Kirkes kirkegård. Her ligger flere af romantrilogiens figurer begravet, altså fiktivt.
LITTERATUR – Den 18. august udkommer romanen Det er de unge som forsvinder af Erik Valeur og Lise Ringhof. Den er tredje bind i Ringhof og Valeurs fortælling om Fanø-familien Brinch, nu ført frem til 2015.
Brødrene Jakob og Thomas Brinch er blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår. Så det er en historie om generationskløfter, voldsomme uenigheder og en tid, i hvilken Danmark bliver mere militaristisk end nogensinde før siden 1864.
Vi mødes på kirkegården ved Sønderho Kirke, hvor flere af deres fiktive personer er begravet. Altså fiktivt.
Hvordan føles det at være færdig, Lise?
”Det er selvfølgelig en stor lettelse, men samtidig skal vi nu ud til en masse boghandlere og forhåbentlig mange foredrag, men der er også den der med: Hvad skal vi så lave? Vi har jo ikke lavet andet siden 2016 at lave bøger sammen.”
Hvordan var det at slå sine personer ihjel?
”Jeg havde ikke så svært ved det. Der skal jo komme nye til. Det er Erik, der har et kæmpeproblem med, at mennesker dør. Men det gør de jo, når de bliver ældre. Der er ikke så meget at gøre ved det, og vi kan jo ikke få flere med ind i historien, hvis der ikke er nogen, der må lade livet”.
Erik, nu er bolden ved dig!
”Jeg sad lige og læste på en sten herovre, og der stod, at det kun er dem, der er glemte, der er borte. Men jeg kommer til at holde af de der personer og tænker, arh, kunne man ikke gøre noget ved det? Det er jo fiktion. Men Lise holdt fast. De skal jo væk, og det er en trilogi over 120 år.”
”Og det ville jo være mærkeligt med en, der er 120 år gammel,” indskyder Lise.
”Men jeg fik lov at beholde Tralle-Palle. Han går rundt i skovene ved Rindby og fløjter i tykningen,” griner Erik.
”Men kun bestemte mennesker kan høre ham,” supplerer Lise.
Er bogen blevet mere afbalanceret ved at der er to forfattere af hvert sit køn?
”Ja, det tror jeg nok. Men det spøjse er, at Erik holder med kvinderne, mens jeg holder med mændene. Og Erik er mere blid. Jo, det har bestemt skabt en nuance, at vi er forskellige, og vi har forskellige køn”, svarer Lise, der ikke vil afvise, at hun nu godt kunne finde på at skrive en roman selv for at skrive noget, kun hun brændte for
Tekst og foto: Finn Arne Hansen
