Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Coronatiden gjorde Nils Thorlund til romanforfatter

Nils Thorlund foran sit hus med den ny roman Han sad ved vandet og så mod øst.

Et levet liv som musiker i Sand på gulvet, en lang lærergerning og 12 år som enkemand har modnet Nils Thorlund fra Sønderho og fået ham til at skrive en roman

Hent artiklen fra avisen som PDF her

FORFATTER – Han sad ved vandet og så mod øst. Vi lader titlen stå et øjeblik, og ja, fantasien begynder at arbejde. Hvilken mand? Hvor er det hav? Hvad længes han imod, derude østpå?
Hvorom alting er, så er det titlen på den forholdsvist nybagte sønderhoning Nils Thorlunds første roman, og mon ikke, han netop vil vække vores slumrende fantasi?
Han har tidligere skrevet to fagbøger, men dette er hans første roman.
”Man siger jo, at det først er med bog nummer tre, man kan kalde sig forfatter. Så det er jeg jo så nu,” griner Nils Thorlund, som tager imod foran sit skønne, gamle hus tæt på havnen og diget i Sønderho. Det meste af sit liv har han ellers boet i Nordby.


Vi bænker os i stuen, hvor piben ligger og lokker på bordet, og hvor de mange blåhvide fliser på væggene og de solide trægulve understreger, hvor vi er. Der er stille, for hans elskede hustru døde af leukæmi i 2010. Hun, der som han var lærer på skolen i Nordby, er stærkt savnet, det lægger han ikke skjul på.

Spiller stadig musik
Nils Thorlund har haft og har stadig en karriere som musiker, som guitarist og banjospiller. Han og Ole Mouritzen er de sidste aktive musikere fra Sand på gulvet, der blev utroligt populære og eksisterede fra 1974 til 1984.
”Så lukkede og slukkede vi, mens det var godt. Vi har nået at lave seks plader samt en cd for fire år siden med egne optagelser. Pladeselskabet EMI Denmark har opkøbt rettighederne til vores tidligere musik og vil ikke genudgive noget – desværre,” fortæller han.
Musikkarrieren begyndte midt i 1960´erne, men tog ekstra fart, da han gik på seminariet i Aarhus.
”Jeg mødte Kristian Berg fra Fanø, og han fortalte, at de godt kunne bruge en banjospiller. Og så kom jeg til at spille med de folk, det blev til Sand på Gulvet, og det endte hurtigt med, at jeg flyttede til Fanø,” fortæller han.
Han tilføjer, at det kan man læse mere om i hans bog Hvis jeg ikke havde spillet banjo, underforstået at netop det bragte ham til øen.
Så fik han en idé til en rigtig roman med en fiktiv historie.

En mand på en bænk
”Under coronaen fik jeg lyst til at skrive en rigtig roman om en mand, der sad på en bænk med en øl og lod tankerne flyve. Jeg ville forsøge at beskrive en persons liv og udvikling med refleksioner. Det skulle give ham en større selvindsigt,” fortæller han.
Hvert kapitel handler om et livsafsnit, mandens refleksioner og videre overvejelser. Der er et enkelt mord i bogen. Det er dog ikke en spændingsroman.
”Der er ikke dysfunktionelle personer i bogen, det skulle være autentisk og med dagligdagens mennesker,” fortæller han.
Et par forlag har vist interesse for bogen, men de ville redigere i den.
”De ville have mere knald på, men det ville jeg ikke, så jeg har udgivet den selv,” fortæller han med et skævt smil og tænder piben.
Bogen kan købes i Fanø Boghandel i Nordby. Den er på 334 sider og koster 299 kroner. Man kan også købe den af ham selv.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Blå bog Nils Thorlund

Niels Thorlund Sand på gulvet

Nils Thorlund. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

  • Stammer fra Aarhus, født den 4. december 1951, altså 70 år
  • Enkemand siden 2010, ægteskabet blev indgået i 1979, to voksne sønner
  • Boede i Hald Ege ved Viborg fra sit 9. til sit 19. år
  • Kom tilbage til Aarhus i 1971 for at studere statskundskab
  • Efter en periode som lagerarbejder kom han på Marselisborg Seminarium i Aarhus og blev lærer
  • Er aktiv musiker, har spillet i Sand på gulvet fra 1974-1984, instrumenterne er guitar og banjo
  • Lærer og langt hen ad vejen tillidsrepræsentant på skolen i Nordby fra 1977 frem til årsskiftet 2014
  • Har tidligere udgivet to fagbøger

Wooldays kørte som smurt

Strikkestationen ved Fanø Krogaard var populær. Her fortæller Vibeke Esmann og Hanne Bosse Ejsing om de norske Selbu-vanter.

Wooldays tiltrak 7500 gæster. Christel Seyfarth planlægger en gentagelse i 2023

Hent artiklen fra avisen her

STRIKKERI – Afløseren for Fanø Strikkefestival, Nordic Wooldays i Nordby, blev en succes med 7500 gæster, fortæller arrangørerne Christel og Jørgen Seyfarth.
”Vi var meget tilfredse med afviklingen af Wooldays – vores medarbejdere og hele set-up’et er nu så gennemprøvet gennem mange år, at det kører som smurt,” siger Christel Seyfarth med et smil.
”Vores indtryk er, at vores gæster var meget glade for det hele igen i år. Især strikkestationerne i Nordby var et hit, og dem vil vi gentage til næste år. Det virker godt, at Nordby spiller med, og vi håber, at vi sammen med erhvervslivet kan finde på nye tiltag i Nordby til næste år,” tilføjer hun.

 De lækre kager på Fanø Krogaard var meget populære blandt de tilstedeværende strikkedamer i orangeriet.

De lækre kager på Fanø Krogaard var meget populære blandt de tilstedeværende strikkedamer i orangeriet hos Fanø Krogaard.

Ingen kødannelse
”Vi havde bibeholdt det store telt på 3500 kvadratmeter fra sidste år, som var et Corona-år med behov for ekstra plads, og det blev også taget godt imod. Det betød, at der ikke på noget tidspunkt var kødannelser,” konstaterer hun.

Anni Poulsen (th.) fortæller her Christel Seyfarth (tv.), at hun er med for syvende gang og for intet i verden vil undvære at komme til strikkefestival. Så må familien passe sig selv derhjemme.

Anni Poulsen (th.) fortæller her Christel Seyfarth (tv.), at hun er med for syvende gang og for intet i verden vil undvære at komme til strikkefestival. Så må familien passe sig selv derhjemme.

Det var også det indtryk, Deres udsendte fik ved besøget. Alt var afslappet, og der var god plads, uden at det føltes for stort til de mange udstillere og sælgere.
”Vi havde 7500 besøgende i år, hvilket er færre end sidste år. Det er desværre tendensen i år for alle større arrangementer, den usikre verdenssituation og færre penge mellem hænderne, får folk til at skære ned på det, der ikke er absolut nødvendigt. Men omsætningen i teltet var, omend ikke lige så højt som tidligere år, så højt nok til, at de fleste var meget glade,” forklarer hun ærligt.
”Vi er nu i fuld gang med planlægningen af næste års festival, og vi arbejder lige nu med at videreudvikle set-up’et for festivalen, som vil blive anderledes end i år. Der skal jo ske noget nyt,” slutter hun.

I forbindelse med Wooldays kunne deltagerne komme ud at sejle eller som her få en god byrundvisning med Jan Alber Jepsen.

I forbindelse med Wooldays kunne deltagerne komme ud at sejle eller som her få en god byrundvisning med Jan Alber Jepsen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Godtfolk Festival var klemt

Dwight Lamb fra USA på 88 år, var sammen Jensen & Bugge en stor oplevelse for os, der var til stede.

I år lå Godtfolk tæt på Tønder Festival og Fanø Vesterland – og det kunne mærkes

Hent artiklen fra avisen her

MUSIK – Godtfolk Festival vil næste år blive lagt på et andet tidspunkt.
”Årets festival bød på store musikalske oplevelser, og der var en fantastisk stemning. Der blev lyttet, grinet, fældet en tåre, jublet, klappet og ikke mindst danset. Festivalens program fungerede rigtigt godt, og publikum lod sig forføre af artisterne hele vejen,” er formand Trine Buhls første kommentar.
Højdepunkterne for hende var finske Mirja Klippel featuring Vesselil, som krøb helt ind under huden og vilde Viík, som tryllebandt publikum.
Lørdag bød på en fantastisk koncert med amerikanske Dwight Lamb fra USA på 88 år. Sammen med Jensen & Bugge kom vi med tilbage til hans bedstefars spillemandsmusik fra Vendsyssel.
Og det gik godt nok stærkt!
Lørdag aften sørgede Perry Stenbäck og Wonderbrazz for en aften med intensitet og funky dansefest á la New Orleans.
”Vi ville give festivalen et nyt format og oplever, at vi er på vej i den rigtige retning, hvor publikum bliver taget præsenteret for intime koncertoplevelser på et højt niveau. Vi er mange erfaringer rigere. Publikumsmæssigt er vi udfordret af at ligge lige efter Tønder Festival Fanø Vesterland, og vi arbejder på at flytte tidspunktet. Vi er i den gunstige situation at have fået støtte til at udvikle festivalen og folkemusikmiljøet i Esbjerg og Fanø kommuner og tror på, at den gode respons vil tiltrække et større publikum i 2023,” slutter hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Blandede om vildkaninen – en kaninragout

Vildkaninen smager godt, især lavet som gryderet i Andalusien.

Blandede om vildkaninen – en kaninragout

Hent artiklen fra avisen som PDF her

FANØ NATUR: Når jeg kommer til Andalusien – og det gør jeg ofte – så skal jeg altid have en kanin-gryderet. De er som regel lavet, ja med kanin og så egnens grøntsager og krydderurter.
Det smager og dufter kraftigt og godt. Det er nemt at lave: Skær kaninen i otte stykker, krydr med salt og peber, og brun stykkerne af i en gryde. Hæld væske og urter ved, og lad kødet simre i cirka 40 minutter, siger opskriften.
Men at få den spanske smag frem er ikke helt så nemt. Det kunne være en fornøjelse, hvis Fanøs dygtige kokke ville bruge deres kunnen på nogle af de tusindvis af kaniner, vi har her på øen.
Vildkaninen stammer fra den iberiske halvø, så de har selvfølgelig en længere tradition for at bruge deres kødreserve fra naturen, end vi har på Fanø.
Kaninerne blev vist først sat ud på Fanø i begyndelsen af 1900-tallet. Det er også senere end i resten af Danmark.
Der fortælles af kong Valdemar Sejr fik sat kaniner ud på en række danske øer i 1200-tallet. Valdemar var ligesom mange på Fanø meget glad for at gå på kaninjagt.
Med tiden er vildkaninen jo blevet tæmmet. Der kom rigtig gang i den proces i 1500-tallet da den katolske kirke deklarerede, at kød fra unge kaniner var fisk. Så kunne man jo spise den i fastetiden.
I dag har vi jo også en del debat om, hvad man skal spise.
Måske kan den debat kvalificeres ved at smide nogle af Fanøs vildkaniner ind i debatten.
Det er en begrænset mængde CO2, et kilo vildkaninkød belaster verden med.
Se mere om vildkaninens naturhistorie på fanonatur.dk.

Tekst og foto: Søren Vinding

 

Fanø Posten 15. oktober 2022

Læs avisen som e-paper her

Læs bl.a. om:

  • Det’ for børn – Gertrud Exner går hele vejen med sit børneteater i øjenhøjde
  • Christian Lorenzen kan blive Fanøs talerør i Folketinget
  • Coronatiden gjorde Nils Thorlund fra Sand på gulvet til romanforfatter
  • Wooldays tiltrak tusindvis af gæster – læs, om den gentages næste år
  • Fanø Sommercup genopstår
  • Vellykket borgermøde med god debat om Fanøs budget
  • Sol og Strand har en million kroner til gode formål
  • Endelig et nyt erhvervsområde på Fanø
  • ANNONCE: Nu kan der brevstemmes på rådhuset – ekstraordinært åbent lørdag den 22/10 og  fredag den 28/10
  • ANNONCE: Fanø Gymnastik & Idræt har åbent hus med mange aktiviteter lørdag den 5. november
  • ANNONCE: Nybolig har reception fredag den 28. oktober
  • ANNONCE: EDC har brug for flere huse at sælge
  • ANNONCE: SuperBrugsens bestyrelse vil gerne møde dig
  • ANNONCE: NyForm har usportsligt lave priser på efterårsvarer
  • ANNONCE: Danbolig har nyheder og nye priser
  • ANNONCE: Broen Shopping byder på en sjov efterårsferie
  • Rikke Tangaa skal give Venstre på Fanø og I Esbjerg en lokal stemme i Folketinget
  • Anders Kronborg gik fra gøgl og cirkus til Folketinget
  • Det sker på Fanø – masser af aktiviteter i efterårsferien
  • Vadehavets fugle: 400.000 trækkende fugle
  • Fanø Natur: Blandede om vildkaninen – en kaninragout
  • Halloweenfest på Strien lørdag den 22. oktober
  • Leder: Fanø er fanget i et sort-grønt færgedilemma

– og smule mere!

Vært- eller værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten. Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 150 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

Fanøs Vand renses 100 procent for PFAS – eksporteventyr i sigte

I hånden på kemiingeniør og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien hos Silhorko, Søren Duch-Hennings, ses her den type ionbyttere, der bliver brugt i det nye vandbehandlingsanlæg til at fjerne PFAS fra drikkevandet.

Takket være fundet af PFAS i Fanøs drikkevand, har det danske vandrensningsfirma Silhorko, i udlandet kendt som Eurowater, nu udsigt til en kæmpeeksport, kan Fanø Posten berette. Det anlæg, der er opfundet i samarbejde med Fanø Vand A/S viser sig nemlig at kunne rense vandet helt og aldeles for PFAS, der for eksempel et stor problem i USA.

Ved hjælp af avanceret ionbytterteknologi har danske Silhorko designet en rensningsmetode, der kan eliminere PFAS i drikkevandet, og et færdigbygget vandbehandlings­anlæg forventes at kunne idriftsættes på Fanø allerede sidst på året.
Ved årsskiftet blev grænseværdien for indholdet af PFAS i drikkevand sænket markant fra 100 til 2 nanogram pr. liter. Hos Fanø Vand er PFAS-indholdet 4 nanogram pr. liter – altså dobbelt så højt som den nye grænseværdi.
Det fik Fanø Vand til at skride til handling, og de kontaktede den danske producent af vandbehandlings­anlæg, Silhorko, der har stor erfaring med specialløsninger til både vandværker og industrien.
”Vi har været under stort pres for at finde en løsning, for det er selvfølgelig vigtigt for os at kunne overholde alle bekendtgørelser omkring kvaliteten af vores drikkevand. Men løsningen lå ikke lige for. For vi kunne jo ikke bare gå til en leverandør, der havde et færdigt anlæg, som vi kunne installere – det eksisterede ikke,” siger Kaj Svarrer, bestyrelsesformand for Fanø Vand, og fortsætter:
”Vores samarbejde med Silhorko går langt tilbage, og det var derfor helt naturligt for os at søge deres hjælp for at løse denne udfordring. Som en lille virksomhed uden analyse- eller forskningsafdeling er vi dybt afhængige af gode samarbejdspartnere, hvis ekspertise vi kan trække på.”
Fra succesfuldt pilotforsøg til rensningsanlæg i fuld størrelse
Silhorkos afdelingschef for Drikkevand, Arne Koch (tv.) og kemiingeniør og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien, Søren Duch-Hennings (højre), er de to nøglepersoner i udviklingen af det innovative anlæg. Her viser Søren den type ionbyttere, der bliver brugt i anlægget.

Silhorkos afdelingschef for Drikkevand, Arne Koch (tv.) og kemiingeniør og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien, Søren Duch-Hennings (højre), er de to nøglepersoner i udviklingen af det innovative anlæg. Her viser Søren den type ionbyttere, der bliver brugt i anlægget.

Fanø Vand og Silhorko igangsatte et pilotforsøg, der hurtigt viste, at gængse rensningsmetoder ikke var tilstrækkelige overfor det fanøske vand. Derfor designede Silhorkos ingeniører et innovativt forsøgsanlæg med avanceret ionbytningsteknologi.
”Normalvis bruger vi ionbytningsanlæg til at fjerne kalk eller salt fra vandet, men en af vores erfarne kemiingeniører så potentiale i, at vi med den rette type ionbytter kunne fjerne PFAS i stedet,” siger Arne Koch, afdelingschef for Drikkevand i Silhorko.
Ionbytningsteknologien viste sig at være den helt rigtige løsning, og resultaterne talte deres eget tydelige sprog. Rensningen sænkede ikke bare indholdet af PFAS til under grænseværdien – den eliminerede det!
Målingerne af det rensede vand viste, at PFAS-indholdet nu lå så lavt, at måleudstyret ikke længere kunne registrere det. I konkrete termer vil det sige, at indholdet af PFAS med sikkerhed ligger under 0,1 nanogram pr. liter, hvis der overhovedet er noget tilbage!
”At det lykkedes os at finde en ionbytter, der reagerede så optimalt med de uønskede PFAS-stoffer i vandet, er en stor sejr. Vi havde en formodning om, at det ville virke, men vi havde jo ingen viden eller erfaring at læne os op ad. Så vi føler, at vi har trådt vigtigt græs ned i dette pilotforsøg – både for Fanø og for andre vandværker, der måtte komme til at stå med lignende udfordringer,” siger Arne Koch.
Grafik, der viser vandets vej fra boring til vandhane på Fanø, efter det nye vandbehandlings­anlæg fra Silhorko er installeret. Efter ionbytningsanlægget tilføjes et UV-desinfektionsanlæg for at sikre, at drikkevandet også er komplet frit for bakterier og vira.

Grafik, der viser vandets vej fra boring til vandhane på Fanø, efter det nye vandbehandlings­anlæg fra Silhorko er installeret. Efter ionbytningsanlægget tilføjes et UV-desinfektionsanlæg for at sikre, at drikkevandet også er komplet frit for bakterier og vira.

Pilotforsøget har kørt i mere end et halvt år, og målingerne viser fortsat et PFAS-indhold langt under grænseværdien. Silhorko er derfor nu gået i gang med at designe og bygge et rensningsanlæg i fuld størrelse på baggrund af pilotprojektet. Det færdige anlæg forventes at kunne idriftsættes på Fanø sidst på året og kan derefter rense hele 150 m3 (150.000 liter) drikkevand i timen.
”Det har været vigtigt for os, at vi kunne komme ned under grænseværdien, men det er rart at vide, at indholdet af PFAS i drikkevandet med det nye anlæg kan sænkes så lavt, at det ikke længere kan måles. Selvfølgelig skal vi fortsat følge udviklingen i målingerne, men både vi og de myndigheder, vi har snakket med, tror oprigtigt på, at metoden er den helt rigtige,” slutter Kaj Svarrer fra Fanø Vand.
Indtil det nye anlæg står klart, opsætter Silhorko et midlertidigt kulfiltreringsanlæg på Fanø, der sørger for at sænke PFAS-indholdet i det fanøske drikkevand med cirka 40 procent.
-fina
Borgermøde i Strien om Fanøs budget 2023

Vellykket borgermøde om Fanøs budget

Mange borgere kom i Strien for at høre om kommunens budget og for at stille spørgsmål. Nu er der høring til 21. september

Redigeret onsdag den 14. september klokken 10.28 med uddybende kommentar fra Søren Messmann

PENGESAGER – Vellykket. Andet kan man ikke sige om det borgermøde, som byrådet havde indkaldt til tirsdag aften den 13. september i Strien. 80-90 borgere kom for at høre om budgetforslaget for 2023, der indeholder besparelser og omprioriteringer for 13 millioner kroner – og for at stille spørgsmål og komme med input. Mange børnefamilier dukkede op – og mange seniorer. Mellemgruppen mellem 40 og 60 år var der knap så mange af.

 Borgmester Frank Jensen forklarede, lyttede og svarede.

Borgmester Frank Jensen forklarede, lyttede og svarede. Kameraet kunne ikke lige klare de store lysforskelle…

Som ventet blev det nedlæggelsen af dagplejen og hævelsen af taksten for daginstitutionspladser til 25 procent, der gav flest kritiske kommentarer. En familiefar så med gru frem til, at dagplejen måske lukker. Han fortalte, at hans toårige barn havde det dårligt med støj og uro, så de var glade for den rolige og overskuelige dagpleje.
Forklaringen er manglende efterspørgsel. Der er snart kun fem børn i dagplejen, og det er for lidt til at have en bæredygtig dagpleje.
Nedlæggelsen vil netto spare 429.000 kroner.

budgettal

De kedelige tal, overordnet set.

Andre pegede på, at de højere takster ville mindske tilflytningen af børnefamilier, og at flere måske ville vælge en daginstitution i Esbjerg, hvis de alligevel arbejder på den anden side.
Borgmester Frank Jensen påpegede, at Fanøs takster stadig vil være lavere end Esbjergs og de fleste andre kommuners.
En foreslået besparelse på 225.000 kroner på Fanø Hallen fik halformand Søren Messmann op af stolen.
”Hvis det sker, så kan I godt se frem til at få nøglerne! Vi har en bestyrelse, der knokler ulønnet for at få hallen til at fungere. Hvorfor er violinskolen, der koster 700.000 kroner, slet ikke nævnt,” spurgte han.
Det vidste borgmesteren ikke, men han noterede sig kommentaren.
Tilføjelse onsdag den 14/9:
Søren Messmann tilføjer:
“Det er kulturskolen og kulturen, jeg opponerer mod ikke bliver ramt, men alene sporten og børn. Stadionudvalget og Fanø Hallen bliver hårdt ramt. Det kan virke nedladende som det er skrevet, det har aldrig være intentionen.”

Hvad med plejecentret?
Sidst på mødet var der stor interesse for plejecentret. Claus Thyssen ville vide noget om ejerforholdene og problemerne med at modernisere det. Og det gav socialudvalgsformand Johan Brink-Jensen, borgmesteren og kommunaldirektør Søren Abildtrup en grundig forklaring på.
Sagen er, at ejeren er Fanø Boligforening, men Fanø Kommune hæfter for den store gæld. Og loven er sådan, at man ikke må jævne det med jorden og bygge noget nyt, når der bliver gjort god brug af bygningerne. Kun ghettoområder må nedrives. Så boligforeningen og kommunen er pisket til at modernisere det nuværende plejecenter på den nuværende placering, måske med ældreboliger rundt om det for at få stordriftsfordele. Det vil kræve et mindre indskud fra kommunen, men Landsbyggefonden har været på besøg og vil måske yde støtte til boligforeningen. Desuden er der mulighed for at søge fondsmidler og midler fra pensionskasser. Så kommunen behøver egentlig ikke at spare op i årevis.
Flere i salen foreslog skattestigninger for at få råd til udvikling, men dels kræver det tilladelse af staten, og dels uddeles der bøder for at gøre det, forklarede borgmesteren.
”Hvis vi hæver skatten med fire millioner kroner, skal vi det første år aflevere tre til staten. De to følgende år skal vi aflevere to millioner, det fjerde år skal vi aflevere én og først det femte år får vi lov at beholde alle fire,” forklarede han,
På mødet blev alle foreslåede ændringer over 100.000 kroner opridset. Resten må man finde på kommunens hjemmeside:

https://fanoe.dk/fanoe-kommune/fanoe-byraad-har-taget-hul-paa-arbejdet-med-budget-2023-kom-til-borgermoede-og-giv-dine-input

Gå ned til Omprioriteringskatalog og download PDFen med forslagene

Her er tallene på de større poster i kroner:

  • Nedlæggelse af dagplejen: 429.000 (netto)
  • Fanø Hallen: 225.000
  • SFO-takster hæves: 278.000
  • Fanø Skole: 700.000
  • Husleje, den gamle søfartskole: 100.000
  • Sundhed og administration: 400.000
  • Befordring af specialskoleelever: 360.000 kroner
  • Daginstitutionstakster hæves: 454.000
  • Budgetjusteringer: 200.000
  • Fanø Plejecenter: 500.000 (effektiviseringer og stordriftsfordele)
  • Busserne bliver alligevel ikke gratis for brugerne: 725.000
  • Mindreudgifter til rekruttering og vikarer i ældreplejen: 900.000
  • Rådhuset: 2.000.000
  • Indkøbsaftaler: 525.000
  • Konsulenter: 450.000
  • Konferencer: 200.000
  • Socialt og myndigheder: 600.000

Har man som borger lyst til at komme med et høringssvar, skal man afgive det her:
https://fanoe.dk/hoeringer-og-tilladelser/indsend-hoeringssvar?hearingID=90

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

 

Fanø Vesterland har fundet sin rette form og størrelse

Fanøs store musikfestival den 2. og 3. september, der var igen begunstiget af sol og varme, var veludført og gennemtænkt. 5000 gæster fik en god oplevelse

Hent den originale artikel fra avisen her

FESTIVAL – Så er den ved at være der! Fanø Vesterland havde i år i dagene fredag den 2. og lørdag 3. september lige præcis den form, den bredde i musikken og den størrelse, der passer til øen. De 5000 gæster fyldte pladsen mellem Kikkebjerg Plantage og Fanø Skole uden at sprænge rammerne, og de fik en god oplevelse. Et bedre udgangspunkt for billetsalget til 2023 findes ikke.

Færgegæster festival

Fanø, her kommer vi! Begejstring på en fredag.

En støvet festivalplads

 En måneds tørke gav meget jordstøv på festivalpladsen i år. Men det gik alligevel.

En måneds tørke gav meget jordstøv på festivalpladsen i år. Men det gik alligevel.

 Et af festivalens kendetegn, drømmefangerne.

Et af festivalens kendetegn, drømmefangerne.

Fem ugers tørke havde ganske vist gjorde pladsen meget støvet, maden slap op fredag aften på grund af kæmpestor efterspørgsel, og garderoben havde nogle problemer fredag aften. Men det var småting, der kan rettes. Måske skal pladsen vandes næste år i ugerne op til festivalen, de lokale madboder, der må have tjent gode penge, må ’oppe’ varelagrene og skaffe mere personale for ikke at falde udmattede om sent på dagen, og garderoben må måske justeres. Men festivalen som sådan fortjener helt klart 4,5 ud af 5 stjerner. Genbrugsbægrene af plastic var også en rigtig god idé.

Festivalgæster taler sammen

Samtalerne gik på kryds og tværs, når venner mødtes.

Penge i sparebøssen

 TV-2 gav en god portion top-professionel underholdning.

TV-2 gav en god portion top-professionel underholdning.

’Danmarks kedeligste orkester’ TV-2 gav festivalen et løft, men lidt flere store navne ville ikke skade. Det kræver imidlertid også, at Fanø Vesterland får større overskud på Fanø Sommerliv, så de har penge til dyrere musik på Vesterland. Årets festival må dog også have givet lidt i sparebøssen.

 Et par sofaer, et tæppe, fire dæk og noget maling. Bingo.

Et par sofaer, et tæppe, fire dæk og noget maling. Bingo.

Sol, liv og god musik. Så stiger humøret.

Sol, liv og god musik. Så stiger humøret.

Forsangeren i Jonah Blacksmith

Populære Jonah Blacksmith var med igen-igen.

Den måde, festivalen påvirker og engagerer hele øen, var interessant at betragte. Da færgerne begyndte at lande festivalgæster fredag formiddag, var der gensynsglæde over hele linjen, dels over at se Fanø igen og dels over at se vennerne fra sidste år igen. Der var telte i mange forhaver langs Vestervejen, og mange tjente en god skilling på at leje værelser ud. Supermarkederne og butikkerne fik ekstra handel, især i formiddagstimerne, og da festivalen var slut, var der søndag lange bilkøer ved færgen hele dagen, selv med tre færger. De mange gæster må med andre ord have skæppet lidt i kassen hos sommerhusejerne også.
Den gamle redaktør blev allerede torsdag engageret i det hele, da en frivillig fra Holstebro på færgen søgte råd om at komme til Rindby Forsamlingshus, hvor hun skulle overnatte i sit telt i baghaven. Det blev til et lift derud, og hun kunne fortælle, at det var hendes første gang som frivillig på Vesterland. Hun havde også været frivillig på Skagen Festival. Begge festivaler kræver nu et medlemskab til 100 kroner for at være frivillig, men det så hun ikke som noget problem.
Børn skulle der også betales for i år, så mange lod deres børn blive hjemme. Og det er ærlig snak og god fornuft. Børn og alkohol er en dårlig blanding, og en festival er nu en gang en fest med masser af øl, vin og shots – og højtråbende, glade mennesker. For ikke at nævne høj musik.

Flere siddepladser

Vis mig vej…

I forhold til 2021 var der i år et nyt område ved indgangen, Forhaven. Her var garderoben, og her var der ekstra siddepladser og en storskærm, så man kunne følge med i musikken. De mest populære siddepladser var dog langs ’restaurantgaden’, hvor Burger Boys var det store hit i år. Her holdt mange vennegrupper fest det meste af dagen, og det var lidt ærgerligt for dem, der søgte en siddeplads, når de stod der med mad og drikkevarer. Men det kan Fanø Vesterland jo ikke gøre meget ved. Man kan kun opfordre til at give plads til de spisende, og de spisende skal måske blive bedre til at spørge, om de må sætte sig ved de ledige pladser, der trods alt var der. Andre mennesker er ikke farlige!
Den gamle redaktør er ikke musikanmelder, så det kan kun blive helt subjektivt at fremhæve navne. Men Kellermesch gav alt, de havde i sig og skabte en forrygende koncert for os, der kan lide hård rock, Nicklas Sahl, der kommer i Toppen af Poppen på TV2 den 10. september, funklede og fortryllede og må simpelthen blive den ny Thomas Helmig. Læssevis af talent.

Billetsalg fra 3. oktober
Benjamin Hav henrykkede ifølge andre medier tilhørerne, og i Drømmeteltet var der mulighed for at drømme sig lidt væk med mange spændende og anderledes navne. Så kan vi jo kun drømme om Minds of 99 og DAD næste år. Eller andre i samme liga. Vi får se.
Billetsalget til Fanø Vester­land 1. og 2. september 2023 starter mandag den 3. oktober klokken 10.

Fanø Posten var inviteret af Fanø Vesterland

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Ubalance i Fanø Kommunes økonomi

Borgermøde om budgettet på Strien tirsdag den 13. september klokken 19

Hent artiklen fra avisen som PDF her

PENGESAGER – Efter to budgetseminarer i byrådet begynder de egentlige budgetforhandlinger på mandag den 12. september. Som mange andre kommuner er Fanø udfordret, og den har en ubalance i økonomien på godt 13 millioner kroner.
Det skyldes blandt andet økonomiaftalen mellem regeringen og KL samt regeringens ønske om at dæmpe inflationen ved besparelser. Fanø Kommune har også været påvirket af Corona-pandemien, udligningsreformen, krigen i Ukraine og de afledte effekter heraf. Ubalancen medfører, at det bliver nødvendigt at gennemføre reduktioner på både drifts- og anlægsbudgettet.
Blandt budgetforslagene er der blandt andet lagt op til besparelser på dagpasningsområdet, hvor forældrebetalingen vil stige og fastsættes til 25 procent af driftsudgifterne, ligesom en lukning af dagplejen er foreslået.

Besparelser
Derudover vil der også skulle spares større beløb på det administrative område i Fanø Kommune, på velfærdsområdet og ikke mindst på anlægsområdet.
”Jeg kan lige så godt slå fast, at årets budgetforhandlinger bliver en udfordring. Med besparelser i den størrelsesorden står vi over for nogle svære og benhårde prioriteringer og beslutninger i forhandlingerne. Det er helt uundgåeligt, at nogle borgere vil komme til at opleve reduktioner i den kommunale service,” siger borgmester Frank Jensen, som dog er sikker på, at byrådet vil komme i mål med det med sammenhold, samarbejde, ansvarlighed og en konstruktiv holdning.

Borgermøde
Byrådet inviterer alle interesserede borgere til debat om budgettet tirsdag den 13. september kl. 19-21 på Strien (Fanø Håndværker- og Industriforening), Lindevej 5-7, 6720 Fanø.
Se mere på kommunens hjemmeside fanoe.dk.
-fina

Hent budgetbilag 1 som PDF her

Hent budgetbilag 2 som PDF her

Hent budgetbilag 3 som PDF her

Hent budgetbilag 4 som PDF her

Hent budgetbilag 5 som PDF her

Peter Otto Nielsen

Fin drift i Fanø Sparekasse og stort tab på obligationer

Den ny direktør Peter Otto Nielsen er ganske rolig, fordi obligationerne vil blive indfriet til kurs 100 eller mere. Foto: Fanø Sparekasse

Sparekassen fik et minus på 10,5 millioner kroner i første halvår, men afgående direktør Henning Balle kan glæde sig over øget basisindtjening på 1,3 millioner kroner

Hent artiklen fra avisen som PDF her

PENGESAGER – Fanø Sparekasse er blevet bedre til at tjene penge. På sin sidste vagt har afgående direktør Henning Balle sammen med sit personale tjent 1,3 millioner kroner på basisdriften i første halvår af 2022. I samme periode i 2021 var der et minus på 97.000 koner.
Højere renter giver imidlertid lavere kurser på obligationer. Det kan man ikke gøre meget ved. Så Fanø Sparekasse, der har en stor obligationsbeholdning, fik i første halvår et underskud på 10,5 millioner kroner på grund af kursreguleringer på samlet set 12,3 millioner kroner, de fleste fra obligationerne.
Sparekassen ligger normalt inde med kortfristede obligationer, har Henning Balle tidligere berettet. Så den nytiltrådte direktør Peter Otto Nielsen vil formentlig kunne se frem til, at de bliver indløst til kurs 100 i løbet af få år. Men det illustrerer, hvorfor Fanø Sparekasses mangel på udlån er en akilleshæl for den. Den svømmer i indlånsoverskud, og det koster en minusrente på 0,6 at sætte pengene i Nationalbanken.
Den ny ledelse med Peter Otto Nielsen i spidsen beskriver det som en ”mavepuster” i halvårsberetningen, men:
”Der er tale om et urealiseret tab på obligationsbeholdningen. Sparekassen har ikke solgt obligationerne. Der er tale om obligationer med en relativ kort løbetid på 2-3 år, Fanø Sparekasse har ikke behov for at sælge obligationerne og løbende vil disse blive udtrukket eller omlagt til kurs 100 eller mere. Allerede nu kan vi konstatere, at kursudviklingen har rettet sig (9,8 mio. kr. i minus pr. 16-8-2022). De obligationer som Sparekassen løbende omlægger til, har i tilgift en højere kuponrente.”
Sparekassen har haft faldende udgifter til lønninger og stigende indtægter på lån til erhvervsdrivende, der skal betale Corona-lån tilbage. Mange private har indløst lån ved hjælp af kreditforeningslån. Der forventes et helårsresultat på minus syv millioner kroner. Det er et usikkert skøn på grund af krigen i Ukraine.

Hent hele halvårsberetningen her

Tekst: Finn Arne Hansen

Top