Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Suset og den ultimative frihed tænder ’kaffesøster’ Birthe

Birthe Simoni-Strandholdt fra Tre Søstre i Sønderho ville køre selv, så nu styrer hun sin egen Harley-Davidson

Hent originalartiklen som PDF her

FRIHED – Vi kender hende bag disken i den populære café Tre Søstre i Sønderho, som hun med stor succes har drevet siden 2015.
Men når Birthe Simoni-Strandholdt holder fri, har hun længe nydt at sidde bag på sin mand Finns motorcykel.
Nu har hun imidlertid selv taget motorcykelkørekort og købt sig en Harley-Davidson.
Næste år runder Birthe de 60, så nu var tiden moden til, at drømmen om en Harley skulle udleves. Birthe er derfor lige blevet optaget som aktivt medlem af Fanø MC efter flere års støttemedlemskab.
”Vi er 16 aktive medlemmer i MC Fanø,” fortæller Birthe, der har fået interessen for at køre motorcykel via sin mand Finn Simoni-Strandholdt. Han er ligesom fruen selvstændig erhvervsdrivende, bedre kendt, som Sønderho Maleren.
”Det blev en dyr kop kaffe,” siger Finn og smiler ved tanken om, hvordan han mødte Birthe i caféen Tre Søstre for fire år siden, hvor han var forbi med sin bedste ven Per Svenningsen til kaffe.

En kæk anmodning
”Per kendte Birthe i forvejen, og han fik derfor et stort kram, da vi kom forbi efter en kop kaffe,” fortæller Finn og fortsætter:
”Så slog jeg til og spurgte sådan lidt kækt, hvad med mig?”
Finn fik sit knus, og resten er historie, som man siger. Et halvt år senere flyttede Finn fra Svendborg til Fanø og købte et hus i Sønderho sammen med Birthe, der husker tilbage på timerne i køreskolen.

Birthe Simoni-Strandholdt. Foto: Tatjana Schantz-Johnsson, Fanø Posten.

Birthe har selvfølgelig som fuldgyldigt medlem af motorcykelklubben MC Fanø et rygmærke.

”Det var lidt anderledes at sidde der til motorcykelteori i Esbjerg med en masse unge gutter, der indimellem drillende kaldte mig for ’bedste’, altså på den kærlige måde, jeg blev ikke krænket,” fortæller Birthe med et lunt smil, og tilføjer:
”For os er det den ultimative frihed at køre på motorcykel, og det sker tit, at vi kører impulsivt rundt på ture i Danmark eller videre ud i det blå i hele Europa, helt uden planer for, hvor vi ender. Det er ikke længe siden, at vi sad på en pub i Kolding og blev enige om, at vi skulle da videre til Ærø. Det er virkelig det fedeste ved det her motorcykelliv,” siger Birthe, der fik sit kørekort i august sidste år og to dage senere var på sommerferie i tre uger på motorcykel.
”Jeg elsker det i al slags vejr,” siger hun.

Støvle med Harley-emblem. Udstyret skal være i orden, når man kører Harley. Foto: Fanø Posten

Støvle med Harley-emblem. Udstyret skal være i orden, når man kører Harley.

Til september skal Birthe og Finn til European Bike Week, et verdenskendt bikertræf ved søen Faaker i Østrig. Det er Europas største med deltagere og brands fra hele verden.
”Det er 25. gang, træffet afholdes, og der kommer mere end 100.000 bikere derned,” fortæller Birthe, der glæder sig til motor­cykelturen til Østrig på små 1400 kilometer.

En lille engleklokke skal passe på Birthe. Foto: Fanø Posten

Den lille engleklokke skal passe på Birthe.

”Det er sjovt at hænge ud med så mange mennesker med den samme interesse som en selv. Samtidig er det en fantastisk oplevelse at køre rundt på de snoede, panoramiske ruter i alperne,” tilføjer Finn.

Nøglevedhæng til Birthe Simonis Harley-nøgler. Foto: Fanø Posten.

Det rosa nøglevedhæng er en gave fra Finn.

Mødes i Tjekkiet
”I år kører vi selv afsted først, og så mødes vi med resten af MC Fanø i Tjekkiet og kører sammen videre til træffet og senere retur hjem sammen til Danmark igen,” slutter Birthe, der nyder både køreturene og fællesskabet omkring en aktiv hobby.
God tur herfra, rock’n roll!

Tekst og foto: Tatjana Schantz Johnsson

 

Borgmester: Rindby vil ændre sig – også uden hotelbyggeri

To grundlovsmøder viste, at demokratiet trives i den lille ’sandkommune’ Fanø

Hent originalartiklen fra avisen her
Hent borgmester Frank Jensens tale her
Hent Christian Lorenzens tale her
Hent Erik Nørrebys tale her

FOLKESTYRE – To grundlovsmøder på Fanø samlede i alt 100 deltagere, ligeligt fordelt på de to møder, og er et godt vidnesbyrd om, at den demokratiske debat i ’sandkommunen’ har det godt.
Radikale Venstre var i haven hos Toves Gavebod, mens Venstre og Det Konservative Folkeparti var på Restaurant Dino.

Frank Jensen, Fanø. Foto: finn Arne Hansen, Fanø Posten

Rindby Strand vil ændre sig, også uden et hotelbyggeri, sagde borgmesteren.

Borgmester Frank Jensen talte om hotelsagen og var helt klar:
”Uanset hvilken beslutning vi går med, så får det konsekvenser for området. Det, ikke at træffe en beslutning, får bare nogle andre, som vi måske ikke selv er herre over. Jeg har hørt flere sige, at de ikke vil have et hotel i Rindby. Det er en fair pointe. Men det betyder ikke, at alting fortsætter som i dag. Jeg synes, der er behov for, at vi siger, hvad vi gerne vil have, fremfor hvad vi ikke vil have. I Radikale Venstre er vi positive over for et hotel i Rindby. Vi kan godt lige tanken om, at Fanø har forskellige bankende hjerter rundt om på øen, også ved Rindby Strand. Vi tror, at et hotel kan forlænge turistsæsonen til gavn for erhvervslivet og udvide med nogle andre gæster end dem, der besøger Fanø i dag, for eksempel konferencesegmentet.”

Erik Nørreby, Fanø. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Erik Nørreby – Talte om de kloge grundlovsfædre og Ukraine.

Erik Nørreby (V) talte om friheden under pres:
”De der tog initiativet til grundloven, var forudseende. Vores grundlov kan kun ændres efter folkeafstemning og ikke af et snævret flertal i Folketinget.”
Christian Lorenzen (K) takkede Venstre for trekvart års godt samarbejde og roste Erik Nørreby.

Christian Lorenzen, Fanø. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.
”Jeg har lært dig at kende på en helt ny og anden måde i denne byrådsperiode – og jeg har stor respekt for din viden, indsigt og ikke mindst din lange erfaring i politik.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Godtfolk Festival klar med stærkt program

Lørdag byder på en længe ventet ’reunion’ med Fjärin med fanødrengen Kasper Ejlerskov Leonhardt, som også kendes fra bands som The Grenadines, Wangel og Fyr og flamme.

Årets Godtfolk Festival flytter til Rindby Forsamlingshus 16. til 18. juni

Book billetter her

VERDENSMØDE – Årets Godtfolk Festival kommer i år til at foregå i og ved Rindby Forsamlingshus. Den finder sted i dagene fra fredag den 16. til søndag den 18. juni og er lidt af et musikalsk verdensmøde. Der kan både købes eftermiddags-, aftens-, dags- og partoutbilletter, så man kan plukke i programmet, og der kan både købes billetter online på godtfolk.dk og ved indgangen.
”Årets festivalprogram byder på folke- og rootsmusik, som smelter ind i forskellige kulturer og musikgenre som jazz og verdensmusik. På ganske kort tid er det lykkedes at kunne booke nogle fantastiske artister til årets festival. Programmet både på genhør, genforening, pladerelease og debut og krydret med workshops, jam og bal. Kender man ikke artisterne på forhånd, så er her en oplagt mulighed for at lade sig overraske og blive musikalsk forkælet og måske selv spille med i en workshop eller jam,” udtaler formand Trine Buhl.

Ny teltscene
Festivalen byder på en ny teltscene, hvor der dagen igennem vil være koncerter.
”Vi glæder os til at få god plads, så der både er godt med siddepladser, ståpladser og dansegulv, så alle kan få en god koncertoplevelse. I forsamlingshuset er der minikoncerter mellem programmet på teltscenen,” tilføjer hun.
Fredag åbner med Det yderste Hav fra Sønderho og violinisten Peter Uhrbrand, som netop er indstillet til Nordisk Råds Musikpris for sit arbejde som traditionsbærer af Fanømusikken.
Bagefter overtager pladeaktuelle Bragr staffetten med virtouse Perry Stenbäck i spidsen. Bragr vil spille numre fra deres anmelderroste livealbum Bragr – live at Gnisten.
”På dagen har vi endda en pladerelease fra skotske harpenist, Lucie Hendry, som kommer med sin nye trio,” fortæller Trine Buhl.

Jazzet folkemusik
Aftenens koncertprogram byder på Som Os med deres jazzede folkemusik og Sunbörn og The Kutimangoes.
Lørdag byder på en længe ventet ’reunion’ med Fjärin med fanødrengen Kasper Ejlerskov Leonhardt, som også kendes fra bands som The Grenadines, Wangel og Fyr og flamme.
Barslund & Lees spiller musik fra de keltiske øer blandet med egne kompositioner, og vinderne af Katapult-prisen 2023, trioen Carole Supreme, vil give deres forfriskende ’take’ på ny nordisk folkemusik. Aftenens store koncerter med den gambianske koraspiller, Dawda Jorbateh og trommeslageren Stefan Pasborg, som har taget jazzpianisten, Martin Schack med sig. Og festfyrværkeriet, Fiddle8, lukker aftenen på teltscenen.
Fredag aften er der Fanøbal med Uhrbrand & Mouritzen i forsamlingshuset. Lørdag er det De som bär, som holder ’generalprøve’ på at lave bal med musik og danseinstruktion, inden de skal til Roskilde festival og lave bal for festivalens gæster.

Hyldest til 80-årig
Søndagens afslutningskoncert afholdes holdes i år på Teltscenen, hvor gæsterne kan læne sig tilbage og nyde Alterne med deres ’dreamfolk’, en Joni Mitchell-hyldestkoncert i anledning af hendes 80-års fødselsdag med sangerinden Signe Juhl i front.
”Gik man glip af koncerten til Folk & Fæstival på Tobakken, så er muligheden for at få en fortryllende musikalsk eftermiddagskoncert til Godtfolk Festival,” lover Trine Buhl.
Årets artister er: Det Yderste Hav (DK), Lucie Hendry Trio (SCO/DK), Annelene (DK), Bragr (SE/DK), Timber (BE/SE/ES/AT), Som Os (DK), Sunbörn (The Kutimangoes) (DK), Uhrbrand & Mouritzen (DK), Barslund & Lees (DK/UK), Fjärin feat. Rune Barslund (DK), Carole Supreme (DK), Jobarteh / Pasborg meets Schack – (GAM/DK), Fiddle 8 (DK), Alterne (DK/EST/BE), De som bär (DK), Joni Mitchell 80 år – en hyldestkoncert (DK), Halmøre (DK) og Bulbul Bird (DK).
-fina

 

Kinesisk overflødighedshorn med kultur og drageflyvning

Artisttruppen Zhejiang Arts Group optræder søndag den 11. juni to gange i Fanø Hallen, klokken 14 og klokken 20.

Fanø står i Kinas tegn, når festivalen Kina til Fanø afholdes fra den 11. til den 16. juni

Hent den originale artikel fra avisen her

Det fulde program kan ses på chinatofanoe.com og hentes her

Billetter kan bookes her

KULTUR – Oplev kinesiske drageflyvere, dansere, musikere, sangere og akrobater. Se på Fanø Kunstmuseum 22 kinesiske kunstværker fra 1700- og 1800-tallet fra Nationalmuseets Kina-samling. Og se på Fanø Museum de effekter, som de mange sømænd på Fanø havde med hjem i 1800-tallet.Jo, det har virkelig sat gang i idérigdommen, at den lille vadehavsø Fanø hvert år er vært for verdens største træf for drageflyvere. Og da Kina er landet, hvor drageflyvning opstod, hvad er derfor mere naturligt at lave en festival på Fanø med fokus på kinesiske drager og kultur? Efter flere års udsættelse på grund af Covid-19 epidemien gennemføres festivalen nu, fortæller Poul Therkelsen fra foreningen Kina til Fanø
25 af de mest kendte og agtede kinesiske dragebyggere besøger Fanø fra den 11. til den 16. juni, hvor de både vil flyve med deres fantastiske drager på stranden ved Fanø Bad, lave workshops for både skolebørn og europæiske drageflyvere i løbet af ugen.

Søndag den 11. juni er der to forestillinger i Fanø Hallen med den kendte kinesiske artisttrup Zhejiang Arts Group. 32 medlemmer af truppen er her. Programmet indeholder traditionel kinesisk dans, sang og musik og akrobat. Det er truppens eneste optræden i Europa.


”Alle sejl bliver sat for at præsentere kinesisk kultur på Fanø,” slutter Poul Therkelsen.

-fina

 

 

Fanøs unge fik en herlig gave: Eget hus med anneks og have

Det tidligere klubhus for Fanø MC er nu et fristed for øens godt 350 børn og unge mellem 13 og 25 år. Nordea-Fonden har støttet projektet med to millioner kroner

Hent den originale artikel fra avisen her

FEJRING – Ordensmagten var mødt op i form af landbetjent Chris Gade. Det samme var en lille håndfuld tidligere brugere af huset fra Fanø MC, men ellers var det børn, unge og voksne i skøn forening, der på forårets sidste dag, onsdag den 31. maj, tog del i indvielsen af Fanøs nye, kommunale ungehus – Villaen – på Vestervejen 37A i Nordby.
Hus til 350 børn og unge
Målet med det nye fristed er at give Fanøs godt 350 børn og unge fra 13 til 25 år flere og bedre oplevelser via et ungdomskulturhus, der bliver et involverende samlingssted med fokus på fællesskab med blandt andet faste klubaftener, ungdomsskolehold og alskens forskellige aktiviteter.
Projektet har været pænt længe undervejs, og mere eller mindre lige siden årsskiftet er der blevet knoklet for at sætte lokalerne i stand. De unge har i høj grad selv været i sving med det praktiske arbejde. De har malet, renoveret og rumsteret til den store guldmedalje, og resultatet er, at huset med det lille anneks og den hyggelige have i dag kunne være en værdig kandidat til tv-udsendelsen Hammerslag.
Alt det og meget mere takkede formanden for det kommunale Børne- og Kulturudvalg Anders Frey da også for i varme vendinger, da han bød de mange fremmødte velkommen til åbent hus-arrangementet. Han kunne også fortælle, at hele projektet er hjulpet godt på vej af Nordea-Fonden, der har suppleret den kommunale indsats med to millioner kroner – og nu er det så op til de unge at fylde rammerne ud.

Formanden for Børne- og Kulturudvalget, Anders Frey (tv.), forestod den officielle indvielse af Ungehuset, muntert suppleret af Agnete Hesdorf og Embla Løvdal (th.) fra øens Ungeråd. Herefter kunne rådets formand, Benjamin Thinnesen, slutte indslaget af med at klippe det røde bånd over.

Formanden for Børne- og Kulturudvalget, Anders Frey (tv.), forestod den officielle indvielse af Ungehuset, muntert suppleret af Agnete Hesdorf og Embla Løvdal (th.) fra øens Ungeråd. Herefter kunne rådets formand, Benjamin Thinnesen, slutte indslaget af med at klippe det røde bånd over.

Og det har de unge sandelig også tænkt sig, fastslog Agnete Hesdorf og Embla Løvdal fra Ungerådet, da de tog ordet efter Anders Frey. Blandt andet fortalte de om de mange aftner i løbet af vinteren og foråret, hvor de har været i gang med renoveringsarbejdet – og de slog også fast, hvor meget de nu glæder sig til for alvor at tage huset i brug. Det skete i øvrigt allerede samme aften, da de unge holdt fest i huset.
Inden den formelle indvielse blev til et rigtigt åbent hus-arrangement, kunne formanden for Ungerådet, Benjamin Thinnesen, så klippe det røde bånd, og de mange fremmødte kunne tage lokalerne i øjesyn.

Frank Jensen og Kurt Kirkegaard. Foto: Fanø Posten

Borgmester Frank Jensen (tv.) får sig en sludder og en sodavandstår over tørsten med byrådskollegaen Kurt Kirkegaard i de nye lokaler i Ungehuset.

Tekst og foto: Jens Bytoft

 

Gul kurvblomsts royale navn kan være svær at gætte

En kongepen i sit naturlige miljø på Fanø. Den blomstrer lidt senere end mælkebøtten.

Hent originalartiklen fra avisen som PDF

FANØ NATUR – Nogle gange skal man bruge lup for at finde ud af navnet på en plante. Det skal man for eksempel ved noget så almindeligt som den gule blomst, man finder mange steder på Fanø lige nu, almindelig kongepen.


Når man ser kongepen ude i naturen, er der ikke meget konge og pen over denne gule kurvblomst. Den ligner grangiveligt en mælkebøtte. Men tager man en lup og skiller kurven med de op til 20 gule blomster, vil man se nogle spidse gule avner, som kan ligne en fjerpen – sådan én, som en konge kunne finde på at bruge.
En lup er også nødvendig for at forstå kongepens engelske navn, Cats ear. Nogle små hår på kongepens blade ligner katteører. Anderledes var det, da Carl von Linné navngav planterne, da blev det til Hypochoeris radicata. Han syntes, kongepen var svær at trække op. Radicata betyder rodfæstet på latin.
Har man ikke lup, og går man ikke og trækker blomster op med rod, så må der andre kendetegn til. Kongepen ligner en mælkebøtte med sine blade siddende i en roset nede ved jorden og sin kurv med de gule blomster på en høj stilk, men kongepen blomstrer senere end mælkebøtte. Og så kan kongepens stilk være gaffeldelt med flere blomster på hver stængel. Dens blade er bugtede, og så har de hår. Mælkebøtten har takkede blade og ingen hår.
Ligheden er så stor, at man har kaldt kongepen for den falske mælkebøtte. Det er ufortjent. Kongepen er noget i sig selv. På det sandede Fanø er der lange rod god, for vandet kan hentes dybt nede, når der er tørke.


Så saml gerne frø fra kongepen til din ’vild-med-vilje’-græsplæne. De er fyldt med nektar og pollen, som bierne kan samle, når mælkebøtter er afblomstret, og der er tørke. Prøv også at spise bladene. De unge er bedst.

Tekst og foto: Søren Vinding

 

Fanø Posten den 10. juni 2023

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Suset og den ultimative frihed tænder ‘kaffesøster’ Birthe
  • Borgmester: Rindby vil også ændre sig uden hotel
  • Godtfolk er klar med et stærkt program på ny festivalplads ved Rindby Forsamlinghus
  • Revideret lokalplan for Haralds Gård med 25 boliger
  • Fanøs ungehus Villaen fejret med sol og tacos
  • Kinesiske artister og dragebyggere på Fanø _ stort program fra 11. til 16. juni
  • Mølledag i Sønderhi søndag den 18. juni
  • Bunkerrundvisning, teater, sankthans – vi fortæller mere
  • Susan fik sin præmie for bedste nordlysfoto
  • Historisk roman fra Sønderho-forfatteren Jeppe Brixvold – anmeldelse af Birgit Knudsen
  • Fanø Kommune uddeler kulturmidler
  • Kritik af hotelprojekt fra Sønderhos sommerhusejere
  • To personer fra Fanø i Nationalpark Vadehavets bestyrelse
  • Fanø Natur: Gul kurvblomsts royale navn kan være svær at gætte
  • Vadehavets fugle: Rørskovens konge – rørhøgen
  • Opbakning til nyt hotel i debat på nettet

– og en smule mere!

Vært- eller værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 150 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel. Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se tilbuddene her

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

Farvel til det sidste grønne område i Nordby

Hent lederen fra avisen som PDF her

Se på billedet herunder og tænk over dette: Hvad er mest bæredygtigt og grønt? At bevare det sidste bynære grønne område i Nordby, hvor naboer, rådyr, fasaner og insekter trives – eller at bygge et lejlighedskompleks med 20-30 lejligheder med parkeringspladser midt på grunden med nogle få solceller på tagene?
Fanø Kommunes politikere mener desværre det sidste, når det gælder Haralds Gård. Der er ellers egnede byggegrunde på Nørby Pedersens Toft, men nu er Haralds Gård i byzone, og arkitekter og teknikerne rundt om i landets kommuner elsker alle begrebet fortætning. Det er så sørgeligt, at ingen politikere har råbt op og har fået stoppet dette.
Grunden egner sig fantastisk godt til omkring otte flotte Fanø-huse rundt om i kanten af det store, grønne område. Næsten alle vil kunne få sol dagen lang og det halve af aftenen. Tilflyttere ville stå i kø for at få fat i de grunde.
Nu sker der nok det, som også skete ved Realen: Lokale borgere sælger deres huse og flytter dertil. Lejlighederne bliver nemlig så dyre, at den målgruppe, politikerne drømmer om, ikke har råd til dem.
Kære byråd. Stop det, hvis I kan. Så vil I blive husket for at være et grønt byråd.

Byrådsflertal ønsker en hotelhøjde på 10,7 meter

Planet Gruppens tegninger af hotel og feriehuse til en halv milliard kroner er nu blevet offentliggjort. Byrådsflertal var imod en maksimalhøjde på 12,5 meter

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

Læs om Udviklingsplanen, Helhedsplanen og Ankomsten til Fanø her

Hent præsentationen fra arkitektfirma Rudolf Lolk A/S i Esbjerg som PDF her her

HOTELPROJEKT – Torsdag i denne uge kunne man endelig se tegningerne af det ny hotel- og feriehusbyggeri, som Planetgruppen vil investere omkring 500 millioner kroner i ved Rindby Strand. Arkitekt er Rudolf Lolk A/S i Esbjerg.


Vi lagde det straks op på vores Facebook-side Fanø Posten – hele øen rundt, og på de likes og sure smileys, der hurtigt dukkede op, kunne man torsdag formiddag se, at der var cirka lige mange, der kunne lide, det de så, og lige så mange, der ikke kunne lide tegningerne. De fleste kommentarer var kritiske i starten.


Projekt kan ændre sig
Om det bliver det endelige projekt, er langt fra sikkert, for et flertal på otte af byrådets 11 medlemmer fra Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti sagde ved byrådsmødet den 22. maj, da en ansøgning til Dansk Erhvervsfremmebestyrelse om 30 millioner kroner, delvist finansieret af EU skulle vedtages. Flertallet foretrak den maksimale højde på 10,7 meter, som en civil arbejdsgruppe har foreslået. Enhedslistens Lasse Schousboe nævnte også meget tydeligt, at liste Ø ønskede et byggeri på maksimalt 15.400 etagemeter.


For Olav Husted Nielsen fra Radikale Venstre var det vigtigt, at byggeriet ikke kom til at ligne de høje bygninger ved Fanø Bad.
”Vi vil jo nødig opsætte en skamstøtte for os selv,” bemærkede han.
De tre konservative havde i tre holdninger, men de lagde sig på 10,7 meter som et kompromis. Liste A havde efter grundige overvejelser lagt sig på 10,7 meter.
Så vidt Fanø Posten er orienteret, er de højeste bygninger på tegningerne 12,5 meter.


Mille Renée Larsen (Løsgænger) ville slet ikke være med til at søge om de 30 millioner kroner til udviklingsplanen.
Venstre meldte ikke deres holdning om maksimal byggehøjde ud.

Mange hvis’er
Hvis kommunen får de 30 millioner kroner plus de 13,5 millioner kroner fra Planet Gruppen, hvis byrådet bliver enige om en lokalplan og en bygherre – det behøver nemlig ikke at blive Planet Gruppen – så vil der om nogle år være et hotel- og feriehusområde med flere store restauranter, et nyt supermarked, et nyt torv og måske 170.000 flere overnatninger om året. I forvejen har Fanø cirka 850.000 kommercielle overnatninger, koncentreret i højsæsonerne.
Træelementerne til byggeret skal, erfarer Fanø Posten, laves hos Planet Huse i Ribe, hvor de vil skabe en hel del arbejdspladser, selvsagt

Tekst: Finn Arne Hansen
Illustrationer: Rudolf Lolk A/S, Esbjerg

 

 

Zusammenfassung in deutscher Sprache, Stand 1. Juli 2023

Hotelprojekt in Rindby – wie geht es weiter?

Viele deutsche Gäste befürchten, dass die typisch dänische ‚Hygge‘ mit dem großen Hotelprojekt im Wert von rund 67 Millionen Euro in Rindby verschwindet

HOTELPROJEKT – Wenn Sie unsere digitale Zeitung lesen und unserer Facebook-Seite Fanø Posten – hele øen rundt folgen, wissen Sie sicherlich, dass bei Rindby Strand ein großes Hotelprojekt geplant ist.
Das neue Hotel wird die Zahl der Übernachtungen um 170 000 bzw. etwa 20 Prozent pro Jahr erhöhen und den Geschäften auf der Insel in der Nebensaison viele Arbeitsplätze und gesteigerte Einnahmen verschaffen. Doch da diesbezüglich bisher nur recht wenig auf Deutsch übersetzt wurde, möchten wir Sie hiermit mit einem Artikel auf Deutsch über das Projekt informieren.
Es begann damit, dass die Eigentümer von Letkøb – Rindby Strand Supermarked, Feldberg Strandcamping und Danibo Feriehusudlejning über die Zukunft des Ortes sprachen. Die drei Familien besitzen die Grundstücke in Rindby Strand, die ins Spiel sind. Sie reisten nach Norddeutschland, um zu schauen, was dort zur Verschönerung und Erneuerung der heruntergekommenen Touristengebiete an der Nordsee unternommen wurde. In Zusammenarbeit mit der Gemeinde auf Fanø, dem dänischen Industrie- und Handelsministerium und Destination Vadehavskysten wurde beschlossen, dass ein Hotel für den ganzjährigen Gebrauch erbaut werden sollte, da im Herbst, Winter und Frühjahr auf Fanø zu wenig los ist.
Feldbergs Strandcamping wird dann weichen, der Supermarkt wird durch einen kleineren und moderneren ersetzt. So wird Platz für ein ganzjährig genutztes Hotel entstehen.
Ein Investor brachte sich ins Spiel: Die Planet Gruppe aus Deutschland, die hinter mehreren Slow Down Hotels steht. Und am 21. Juni 2022 wurde das Projekt den Bürgern von Fanø in einer öffentlichen Sitzung in der Fanø Skole vorgestellt.
Seitdem schlägt die Debatte hohe Wellen. Bei einer Stadtratssitzung im Mai 2023 sprach sich jedoch keines der 11 Mitglieder direkt dagegen aus. Doch ein Mitglied war sehr skeptisch. Inzwischen ist sie aber Mitglied der Socialdemokratiet, die sich für ein ganzjährig genutztes Hotel einsetzt. Alle Parteien außer Venstre sind jedoch der Meinung, dass das Hotel nicht höher als 10,7 m sein darf. Die Investoren bevorzugen eine Höhe von 12,5 Metern.
Die Stadtverwaltung und der Stadtrat, die auch einen umfangreichen und teuren Plan zur Förderung der Ankunfts- und Verkehrsbedingungen auf Fanø erarbeitet hat, beschloss in diesem Frühjahr, für dieses Projekt EU-Mittel zu beantragen. Da die Gemeinde nicht über die notwendigen Mittel verfügt, um die eine Hälfte der Kosten selbst zu tragen, hat die Planet Gruppe angeboten, die Kosten in Höhe von etwa zwei Millionen Euro zu übernehmen.
Wenn die Gemeinde die Nachricht erhält, dass dieses Geld gewährt wird, müssen lokale Pläne erstellt und der Gemeindeplan überarbeitet werden. Das hat neue, öffentliche Anhörungen zur Folge. Daraufhin muss eine Entscheidung getroffen werden und dann kann der Bau beginnen.
Siehe viele Architekturzeichnungen unter fanoeposten.dk/byraadsflertal-oensker-en-hotelhoejde-paa-107-meter.

Text: Finn Arne Hansen
Zeichnungen: Arkitektfirma Rudolf Lolk A/S, Esbjerg

 

 

Svenskeren i Nordby er nu Marthas kæreste

Efter lang tids bejlen er det lykkedes udflugtsbåden Martha at få ’Svenskeren’ som sin kæreste landingsbro i Nordby

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her
Borgmesterens tale kan hentes som PDF her
Torben Korsgaards tale kan hentes som PDF her

Fanø Drums and Pipes. Foto: Fanø Posten

Fanø Drums and Pipes varmede publikum op, før festen startede for alvor.

Martha kan nu lægge til ved enden af ’Svenskeren’. Foto: Fanø Posten

Martha kan nu lægge til ved enden af ’Svenskeren’.

FESTIVITAS – Kvinder er jo forfængelige og vil gerne ses. Det gælder også Martha af Sønderho, der nu har fået et hedt ønske om mere synlighed opfyldt.
Nu kan alle se hende ligge for enden af den genopførte bro ’Svenskeren’ i Nordby og friste både herboende og gæster udefra til at frisk lille sejlads til Esbjerg Havn eller en sælbanke i Ho Bugt. Tidligere lå hun lidt afsides i lystbådehavnen.

Kvinderne i Fanø-dragter fik sus i skørterne. Fotoi: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Kvinderne i Fanø-dragter fik sus i skørterne.

Eventyret slutter endda ikke her. For i Hjerting er en række driftige borgere med hotelfatter Peter Petersen i spidsen, på ønske fra Marthas formand Torben Korsgaard, i gang med at ændre en ponton ved Hjerting Strand, så også den kan blive Marthas allerkæreste landingsbro, dog i Ho Bugt. 800.000 kroner er indsamlet, og arbejdet går i gang i de nærmeste uger. I 2024 eller 2025 vil pontonen efter planen være forlænget så meget, at der er dybgang nok til Martha.
Men tilbage til indvielsen af den lille stump landgangsbro, der sammen med en ’oprensning’ af sandbunden til og fra broen har gjort det muligt for Marthas gaster nu at hente og aflevere gæster her.

Vupti. Borgmester Frank Jensen klipper den røde snor. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Vupti. Borgmester Frank Jensen klipper den røde snor.

Niels Brinch og Else Reiffenstein. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Indvielsen var begunstiget af solrigt vejr.

Stinne Berg (th.) sagde straks ja til at hjælpe i 2016. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Stinne Berg (th.) sagde straks ja til at hjælpe i 2016.

Borgmester Frank Jensen taler på Svenskeren på Fanø. Copyright Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Borgmester Frank Jensen drog paralleller til filmen Midt om natten i sin tale.

Gæsterne kom langvejs fra, tilhøreren til venstre var fra Leipzig! Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Gæsterne kom langvejs fra, tilhøreren til venstre var fra Leipzig!

Indvielsen fandt sted lørdag den 20. maj, og den var vældig godt besøgt. Sækkepibemusik, masser af flag med smæld i og duften af grillpølser hjalp godt til.
Fanø Kommunes borgmester Frank Jensen blev standsmæssigt sejlet fra lystbådehavnen, fik en lille svingom med Martha og ankom så med en række velklædte kvinder i Fanø-dragter.

Som i Midt om natten
Borgmesteren ridsede broens historie op fra første opførelse i 1884:
”I 2016 var ’Svenskeren’ i en sølle forfatning, og nogen havde besluttet, at broen skulle fjernes. Men ingen vidste præcist, hvornår den tragiske handling ville finde sted,” sagde han og fabulerede over filmen Midt om natten. I den ventede man på nedrivning af et hus.

Frank Jensen. Foto: Fanø Posten

Borgmesteren havde en flot kulisse til sin tale. Tømreren var i godt humør.

”Fanø har ikke Kim Larsen – eller Benny, som han hedder i filmen. Men vi havde Torben Brinch. Æret være hans minde. Han kom forbi en tidlig morgen i 2016 og så, at nu var det nu. Det var i sidste øjeblik. En gummiged var netop ved at gøre klar til at fjerne resterne af ’Svenskeren’. Nu er det her jo Fanø og ikke slumstormerne på Christianshavn, så Torben Brinch tog en rolig snak med føreren af gummigeden, som han naturligvis kendte og bad ham lave noget andet eller tage en ekstra kaffepause. Imens fik Torben fat i den rette forstærkning, og jeg kan se, at i hvert fald Stinne Berg stadig står her. Så arbejdet blev bremset.”
Borgmesteren nævnte herefter dannelsen af støtteforeningen Bevar Svenskeren, som han takkede varmt, og han roste foreningen bag Martha af Sønderho for at have knoklet benhårdt for at få landingsbroen skabt.

Svenskeren. Foto: Fanø Posten

Den ny anløbsbro er en lille og lavere forlængelse end resten af broen.

Femte indvielse
Formand Torben Kors­gaard fra foreningen Martha takkede også alle frivillige, tømreren og de fremmødte.
”Det er nok den femte indvielse af Martha, men I kommer gerne igen,” bemærkede han.
Herdis Poulsen fortalte om et stykke træ fra den første bro. Den er blevet undersøgt og er fra Norge, Sverige eller Danmark. Og er fra den rette periode. Flere undersøgelser venter.

Herdis Poulsen. Foto: Fanø Posten

Herdis Poulsen med en stump træ fra den første bro.

Træet lå i Torben Korsgaards dam, før den blev analyseret. Der er fra Danmark, Sverige eller Norge og er fra den rette periode.

Turister på vej ned i Martha. Foto: Fanø Posten

Efter festen kunne publikum få en lille sejltur. Her gelejder Torben Korsgaard gæsterne ned i Martha.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Top