Kinesisk overflødighedshorn med kultur og drageflyvning

Artisttruppen Zhejiang Arts Group optræder søndag den 11. juni to gange i Fanø Hallen, klokken 14 og klokken 20.

Fanø står i Kinas tegn, når festivalen Kina til Fanø afholdes fra den 11. til den 16. juni

Hent den originale artikel fra avisen her

Det fulde program kan ses på chinatofanoe.com og hentes her

Billetter kan bookes her

KULTUR – Oplev kinesiske drageflyvere, dansere, musikere, sangere og akrobater. Se på Fanø Kunstmuseum 22 kinesiske kunstværker fra 1700- og 1800-tallet fra Nationalmuseets Kina-samling. Og se på Fanø Museum de effekter, som de mange sømænd på Fanø havde med hjem i 1800-tallet.Jo, det har virkelig sat gang i idérigdommen, at den lille vadehavsø Fanø hvert år er vært for verdens største træf for drageflyvere. Og da Kina er landet, hvor drageflyvning opstod, hvad er derfor mere naturligt at lave en festival på Fanø med fokus på kinesiske drager og kultur? Efter flere års udsættelse på grund af Covid-19 epidemien gennemføres festivalen nu, fortæller Poul Therkelsen fra foreningen Kina til Fanø
25 af de mest kendte og agtede kinesiske dragebyggere besøger Fanø fra den 11. til den 16. juni, hvor de både vil flyve med deres fantastiske drager på stranden ved Fanø Bad, lave workshops for både skolebørn og europæiske drageflyvere i løbet af ugen.

Søndag den 11. juni er der to forestillinger i Fanø Hallen med den kendte kinesiske artisttrup Zhejiang Arts Group. 32 medlemmer af truppen er her. Programmet indeholder traditionel kinesisk dans, sang og musik og akrobat. Det er truppens eneste optræden i Europa.


”Alle sejl bliver sat for at præsentere kinesisk kultur på Fanø,” slutter Poul Therkelsen.

-fina

 

 

Relaterede artikler

Top