Gul kurvblomsts royale navn kan være svær at gætte

En kongepen i sit naturlige miljø på Fanø. Den blomstrer lidt senere end mælkebøtten.

Hent originalartiklen fra avisen som PDF

FANØ NATUR – Nogle gange skal man bruge lup for at finde ud af navnet på en plante. Det skal man for eksempel ved noget så almindeligt som den gule blomst, man finder mange steder på Fanø lige nu, almindelig kongepen.


Når man ser kongepen ude i naturen, er der ikke meget konge og pen over denne gule kurvblomst. Den ligner grangiveligt en mælkebøtte. Men tager man en lup og skiller kurven med de op til 20 gule blomster, vil man se nogle spidse gule avner, som kan ligne en fjerpen – sådan én, som en konge kunne finde på at bruge.
En lup er også nødvendig for at forstå kongepens engelske navn, Cats ear. Nogle små hår på kongepens blade ligner katteører. Anderledes var det, da Carl von Linné navngav planterne, da blev det til Hypochoeris radicata. Han syntes, kongepen var svær at trække op. Radicata betyder rodfæstet på latin.
Har man ikke lup, og går man ikke og trækker blomster op med rod, så må der andre kendetegn til. Kongepen ligner en mælkebøtte med sine blade siddende i en roset nede ved jorden og sin kurv med de gule blomster på en høj stilk, men kongepen blomstrer senere end mælkebøtte. Og så kan kongepens stilk være gaffeldelt med flere blomster på hver stængel. Dens blade er bugtede, og så har de hår. Mælkebøtten har takkede blade og ingen hår.
Ligheden er så stor, at man har kaldt kongepen for den falske mælkebøtte. Det er ufortjent. Kongepen er noget i sig selv. På det sandede Fanø er der lange rod god, for vandet kan hentes dybt nede, når der er tørke.


Så saml gerne frø fra kongepen til din ’vild-med-vilje’-græsplæne. De er fyldt med nektar og pollen, som bierne kan samle, når mælkebøtter er afblomstret, og der er tørke. Prøv også at spise bladene. De unge er bedst.

Tekst og foto: Søren Vinding

 

Relaterede artikler

Top