Sanne Salomonsen og Electric Guitars væltede festivalen. En mageløs koncert.

Fanø Vesterland havde igen fået en god aftale med vejrguderne, så på to solbeskinnede septemberdage kom den bedste festival nogensinde i hus

Restaurantgaden, før ’helvede’ brød løs. De handlende fik god omsætning.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

ANMELDELSE – Undertegnede er ikke kompetent nok til at være musikanmelder, så også i år holder jeg mig til at anmelde Fanø Vesterland 2023 fredag den 1. og lørdag den 2. september i sin helhed. Og for at sige det kort, så var festival nummer 10 den bedste nogensinde.

Med 5800 betalende gæster plus frivillige hjælpere er der godt fyldt på festivalpladsen.

På grund af god forberedelse var der kun ganske få skønhedsfejl, og på grund af de mange flittige frivillige druknede pladsen ikke i affald. Alt kørte som en velsmurt maskine. Med Grøn Koncert i Esbjerg i frisk erindring, så var kvalitetsniveauet på Fanø Vesterland skyhøjt. Entréen og garderoben kan dog godt flyttes tættere på indgangen. De frivillige arbejdede noget isoleret. At tre unge hedsporer fredag aften skulle vælte rundt på græsset efter en stirrekonkurrence og ledsages bort af de hærdebrede vagter, det var jo ikke noget, festivalen kan lastes for. Så lad os gå til starten.

Snak under Allan Olsen

Allan Olsen druknede i snak.

Allan Olsen var første navn på Teltscenen fredag. Kombinationen af én mand med én guitar og et publikum, der lige havde genset venner fra tidligere år, var skidt. Den stakkels sanger kunne ikke trænge igennem dette mellemstore vandfald af snak. Måske skulle festivalen starte med noget baggrundsagtigt, bigbandagtigt musik i teltet, som folk kan snakke løs til tidligt på fredagen?

Annika Aakjær i nyt look, men hun leverede varen som altid.

Baal var særdeles hårdtslående og havde et stort publikum.

Idéen med tre scener er fin. Det giver bevægelse, dog ikke blandt de gæster, der sad ved bordene hele dagen og gjorde det svært for folk med mad at finde et sted at sidde. Løsningen på det er svær at finde. Flere runde, høje borde, måske? Dog er de to telte ved at være for små med 5800 betalende gæster. Mange festivalgæster måtte stå udenfor teltene, blandt andet til koncerten med Pil. Hun gik heldigvis fra Teltscenen og ned til lydpulten for at give flere en chance for at opleve hende.
Madrepertoiret var i øvrigt udvidet, og den noget hedonistiske omgang krabber og champagne ad libitum med Jesper Krabbe blev en stor succes. Et nyt spiseområde bag Drømmescenen blev hurtigt – og forståeligt – meget populært. Flere kendisser fra København lå spredt her på tæpperne. Lighthouse og Tacos-fyrene fra Fanø har uden tvivl og helt velfortjent tjent gode penge her. Lørdag aften blev ’vejkrydset’ ved der det store toiletområde en flaskehals, fordi det blev et samtalested.

Sanne Salomonsen nød hvert minut af koncerten. Det gjorde vi foran scenen også. Det var enestående.

Sanne Salomonsen blev festivalens store sejrherre m/k. Hun havde publikum i sin hule hånd sammen med de yderst velspillende herrer fra Electric Guitars. Hendes stemme var tilbage, og publikums hyldest gjorde hende bare bedre og bedre. At hun lige er fyldt 67 år, fatter man ikke. Vauw for en koncert!

Et drys af Dissing

Søren Huss var beåndet af Povl Dissing denne dag på Fanø Vesterland 2023.

Søren Huss havde også godt fat i publikum. Da han sang ved klaveret, følte man næsten, at Povl Dissing, mens han steg op til musikhimlen, havde drysset noget tryllestøv af sit geni ned over den dygtige troubadour.

Zar Paulo fra Aarhus var en forrygende, forfriskende fornyelse.

En vanvittigt forfriskende fornyelse fik vi, da Zar Paulo fra Aarhus fyrede den totalt af med humoristisk, energisk og voldsomt vellydende indie-poprock. Hold da fest, det kørte bare. Godt sats af Fanø Vesterlands booker. Mere af den slags.
I Drømmeteltet var der en enorm variation. Veteranen Niels Skousen havde en rigtig god dag. Teltet kunne slet ikke rumme alle tilhørerne, og både gamle fans og helt unge lyttere sang med på hans sange, som om de også havde levet i 1968. Godt gået af den erfarne musiker.
Andre af de optrædende i det lille telt var nærmeste sfæriske i deres lyd eller havde en ret krævende tilgang med stille passager, der eksploderede i hurtige udbrud. Det krævede noget af publikum.

Pauline, der sang under ‘jubilæumskoncerten’ ligesom en række andre kunstnere, solgte billetter.

Er der en plan B?

Fanø Vesterland: Stråhatte, muntre kvinder og mænd og masser af vin. Hvordan vil det gå i regnvejr!

Det, der sidder i baghovedet efter en så vellykket, men ret højlydt, festival er, hvad der vil ske, hvis eller når der kommer regn og blæst første fredag og lørdag i september. Mange festivalgæster er i 50erne og bruger mange penge på vin og mad i solen. Vil de bare udeblive, fordi de har råd til at skrotte billetten? Forhåbentlig er der en plan B.

PS. Et slags varmetelt kunne være godt sent på aftenen.

Fanø Posten var inviteret af Fanø Vesterland og fik lidt mad og drikke. Vi takker.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen