Fanø Vesterland fik stærkt comeback på ny plads

En god placering, et tætpakket program, skønt vejr og en stab af fantastiske frivillige gav Fanø Vesterland 2021 en forrygende genkomst

Hent artiklen som PDF her

FESTIVALLIV – Mon ikke mange tænkte som denne artikels forfatter, da de kom til Fanø Vesterland 2021 ved siden af Fanø Skole fredag den 3. september: Det her er jo den helt rigtige placering! En god, stor, jævn plads med træer og buske som afskærmning mod vest og i gåafstand af færgen. Og ja, der er boligforeningsrækkehuse på Kallesbjergvej, og der skal snart bygges 12 huse tæt på festivalpladsen. Men mon ikke, det går med nogle fribilletter som kompensation? Det er sikkert allerede sket i år. Så mon ikke, festivalen, der i år solgte 5000 billetter, endelig er kommet ’hjem’?

Fanø Vesterland.

Der var liv på pladsen hele dagen fra 12-24.

Opbygningen af pladsen i år var også gennemtænkt og flot bygget op af frivillige fra især Fanø og Esbjerg, og selv om mange af os med halv- og helgråt hår virkelig savnede siddepladser, så fungerede det hele: Hurtig afvikling ved toiletterne, kvik betjening i boderne, musikken på plads til tiden.

Andreas Odbjerg – i topform.

Poul Krebs på Vesterland

Poul Krebs Band nød at spille på festival igen.

Aura Dione - Drømmeteltet kunne slet ikke rumme alle hendes fans.

Aura Dione – Drømmeteltet kunne slet ikke rumme alle hendes fans.

Hvad musikken angår, så kan man ikke diskutere smag. Den halvgamle redaktør var vild med anarkistiske Andreas Odbjerg, den vilde trio Hugorm – et nyt bekendtskab fra Klitmøller med Simon Kvamm som frontfigur – og skønne Aura Dione med sit helt eget, skæve univers. Men der var masser af musik og for enhver smag med veteranerne Sko & Torp samt Folkeklubben som gang på gang kan trække folk til. At skaffe Sanne Salomonsen og Lucas Graham i sidste øjeblik var også imponerende.

Sanne Salomonsen på Vesterland

Sanne Salomonsen. sprang til med kort varsel.

Dissing, Las & Cross spillede Dylan.

Thomas Skov.

Thomas Skov med familie holdt en børneshow.

 

Medina var en nydelse, superprofessionel.

 

August Kann.

August Kann var en speciel oplevelse, visuelt og musikalsk.

 

Soleima på Vesterland

Soleima.

Alex Vargas.

Alex Vargas spillede på den store Open Air-scene.

Aksglæde på Vesterland.

Aksglæde kunne fylde Drømmeteltet – og mere til.

Anders Agger

Anders Agger havde ‘talks’ med musikerne og andre nøglepersoner.

Tim Christensen

Tim Christensen spillede solo.

Farverige hygge- og drømmetelte var opstillet flere steder.

Farverige hygge- og drømmetelte var opstillet flere steder.

Folkeklubben på Vesterland

Folkeklubben, der spillede på Open Air, var som altid vildt populær.

 

Publikum på Vesterland

Publikum nød det gode vejr, især om lørdagen, da vi nåede 21 grader C.

Rikke Thomsen på Vesterland

Rigtigt mange ‘synnejyer’ kom for at høre Rikke Thomsen fra Blans.

Fanø Vesterland

Festivalstemning.

Baby med høreværn på Vesterland

Man skal passe på de smås hørelse!

Om musikken partout skal fortsætte efter klokken 23.30, kan man diskutere.
Trafikpresset mod Esbjerg efter festivalen fredag og lørdag forsøgte Fanølinjen at klare ved at indsætte ekstra afgange. Lørdag efter klokken 22.10 blev der endda sejlet i pendulfart for at fragte de mange gæster hjem til Jylland.
Som noget nyt var der i år et hyggeligt børneshow med Thomas Skov og familie. Det kan helt sikkert udvikles. Næste generation festivalgæster skal jo også have noget at komme efter. Yoga med Mette Rexen var også populært lørdag formiddag, så mon ikke, det er kommet for at blive?
Også efter festivalen gik det som smurt, så de frivillige fik tidligt fri.
Vi giver Fanø Vesterland fire stjerner ud af fem.
Avisen var inviteret af Fanø Vesterland.

Fanø Vesterland
Organisationen ser ifølge hjemmesiden således ud:
Festivalbestyrelsen:
Mia Søiberg, formand, Sofie Valbjørn, Jesper Møller Pedersen, Lars Bode Sejerup, Mathilde Valbjørn og Christian Leth, økonomi.
Fondsbestyrelsen (Ejendomsfonden Fanø Vesterland):
Christian Leth, Mia Søiberg, Henrik Agger, Merete Jankowski og Signe Svendsen.
Fanø Vesterland arrangeres af Ejendomsfonden Fanø Vesterland.
Ledelsen:
Jesper Møller Pedersen, arrangør og daglig leder.
Sekretariatet:
Jesper Møller Pedersen, leder, Stine Lindharth Pedersen, pressemedarbejder, Lars Lauridsen, teknik- og barkoordinator, og Christian Leth, økonomiansvarlig.
Dertil 600 frivillige.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Relaterede artikler

Top