Lars H. Olsen

Redaktør arkiv: Lars H. Olsen

Skilteforvirringen skræmte P-vagter og bøder væk

26. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Den 1. juli trådte aftalen med Parkering Nord i kraft. P-vagterne har haft deres gang på Fanø, men der er dog ikke udstedt mange p-bøder. Der går mange historier om P-vagterne, blandt andet, at Parkering Nord vil stoppe, da de ikke kan tjene penge på Fanø.

”Sådan ikke hænger det nu ikke sammen,” understreger Kirstine Kaas Krog, formand for erhvervs-, natur og teknikudvalget.

”Parkering Nord havde 14 dage til at begynde med, hvor de kun skulle give advarsler. Den periode er nu udvidet, fordi Parkering Nord mener, at Fanø Kommunes skiltning ikke er tilstrækkelig. Der er eksempelvis skilte, der står for lavt på Konsul Lauritsens Plads, og der kan sættes spørgsmål ved opmærkningen af flere parkeringspladser,” fortæller Kirstine Kaas Krog.

Ifølge Parkering Nord, der er specialister på lovområdet, skal blandt andet skiltene kunne ses inde fra bilen.

”Tidligere har kommunen af hensyn til bymiljøet valgt at sætte skiltene lavt i for eksempel Hovedgaden,” siger Kirstine Kaas Krog.

”Man har jo forsøgt at gøre det pænt og nydeligt inde i byen med de små lave skilte – i den bedste mening,” forklarer hun.

Parkering Nord har gennemgået Fanø og anvist, hvor der skal ske ændringer. Så længe der ikke er styr på skiltene og opmærkningen, synes Parkering Nord ikke, det er rimeligt at dele bøder ud.

”Specialisterne fra Parkering Nord går selvfølgelig op i det her, og hvis de skal kunne udstede p-bøder, skal det være på et rimeligt grundlag,” er Kristine Kaas Krog enig i.

”De kommer her stadigvæk, men de giver fortsat kun advarsler,” fortæller hun.

”Forvaltningen ser på nye skilte. Er der blandt dem skilte, vi alligevel ikke ønsker at håndhæve, så kan vi lige så godt pille dem ned,” slutter formanden for det ansvarlige politiske udvalg.

Fanø savner en skiltepolitik

26. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Nedkørslen ved Fanø Bad – kønt er det ikke.

En søgning på Fanø Kommunes hjemmeside med søgeordet ’skiltepolitik’ giver svaret: ’Ingen resultater’.

Ikke overraskende, når man ser ’skilteskoven’ på Fanø. Kreativiteten er stor og opmærksomhedseffekterne mangfoldige, når kommune eller erhvervsdrivende skal gøre opmærksom på sig selv.

Det gælder også de officielle færdselstavler, hvor vi på Fanø har vores ’helt egne’. En problemstilling der er beskrevet i artiklen om de manglende P-vagter på Fanø.

De mange tusinde gæster, der besøger Fanø, skal naturligvis kunne finde rundt på øen, finde frem til overnatningsstedet, oplevelserne, museerne, spisestederne og forretningerne. Virksomheder og forretninger ønsker selvfølgelig også at tiltrække ’strøg-kunderne’ og mange forskellige interessenter vil gerne fortælle om aktiviteter i naturen og på stranden, om mulighederne og om sikkerheden.

Det er ikke lige kønt alle steder, og man kan få den tanke, at det enkelte skilt drukner i ’skilteskoven’. Særligt ved nedkørslerne til stranden er ’skilteskoven’ stor. Fanø Bad bærer især præg af en ikke koordineret opsætning af skilte.

Ved indkørslen til Sønderho er ’skilteskoven’ både stor og kreativ. Her er det de private erhvervsdrivende, der ønsker opmærksomheden med vejvisning og gode tilbud.

Ifølge udvalgsformand Kristine Kaas Krog er der snart en skiltepolitik på vej sammen med en designguide.

”Det er vigtigt, at vi får en skiltepolitik og en designguide af hensyn til vores kulturmiljøer,” påpeger hun.

”Der er forskellige ønsker, blandt andet fra Sønderho om en anderledes og bedre skiltning, men der er også forskellige opfattelser af, hvad der så skal skiltes med og til.”

Hvad kan vi gøre på stranden?

” Det ser skrækkeligt ud ved Fanø Bad,” indrømmer Kristine Kaas Krog.

”Vi skal samle alle de skilte, der kan samles. Det kunne f.eks. være i forbindelse med strandmøbler og skraldespande, at vi samlede alle informationerne på nogle skilte, der passer ind,” mener hun om en mulig løsning.

”Skiltepolitik og designguide er på ønskelisten og har været det længe, men det er endnu ikke prioriteret politisk.

Et vigtigt bi-job for de nordiske biavlere

26. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Georg Kinch undersøger prøven for nosema sygdommen.

I lokaler hos Fanø Bigård undersøger Georg Kinch i marts og april måned hundreder af bi-familier for sygdommen nosema.

Virksomheden Nosemaan er også et eksempel på, hvordan små virksomheder kan etablere sig på Fanø.

”Da min kone Vibeke fik job ved Fanø Kommune, og vi at flyttede til Fanø. Jeg havde brug for lokaler til mit laboratorium udstyr og fik kontakt til Fanø Bigård. En helt naturlig samarbejdspartner, da vi begge har biavl som en del af vores produktion,” fortæller Georg Kinch.

Nosemaan er en højt specialiseret virksomhed, der giver biavlerne vigtig viden om i hvor høj grad det enkelte bistade er ’smittet’ med nosema sygdommen.

”Nosema sygdommen er et af de dyreste problemer i biavlen. Arbejdsevnen falder, og familierne svækkes generelt. Bierne bliver sløve, så honningudbyttet og bestøvningseffektiviteten falder,” fortæller Georg Kinch.

”Ved at teste bifamilierne for nosema har avleren mulighed for at gribe tidligt ind,” påpeger eksperten, som i lokalerne på Midtbjergvej årligt analyser flere hundrede bi-familier fra henved 80 nordiske
biavlere.

Tidligt på året udtager biavleren 60 bier fra hvert bistade. Bierne nedfryses, og prøven sendes til Midtbjergvej. Prøveglasset tilsættes vand, blendes, og én enkelt dråbe af væsken placeres i et mikroskop.

”Det er relativt enkelt at konstatere, om der er nosema i prøven eller ej,” fortæller Georg Kinch.

”Hvis prøven er inficeret, tæller jeg antallet. Resultatet sendes til biavleren, der på baggrund af tallene beslutter, om bifamilien fortsat skal indgå i produktionen”

Det hele startede som et projekt på produktionsskolen Sandagergård ved Vejle i 1995.

”Det var et godt projekt at involvere de unge i. En opgave, der stillede krav til præcision, og resultaterne blev brugt af biavlerne.”

Adspurgt om Georg Kinch kunne forestille sig et samarbejde med Fanø Skole og måske som tilbud til de lejrskoler, der besøger Fanø, er svaret klart ja!

”Udstyret kan også bruges til andre ting, som vi kunne tilbyde skolerne,” slutter Georg Kinch.

En lille bi-ting men stor oplevelse

26. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Jørgen Pedersen giver bierne røg. Emilyt Zabell og Søren Vinding kigger nysgerrigt på.

HONNING – Ude mod nord på Midtbjergvej har otte af Fanøs biavlere lejet lokaler til produktion af honning og etableret en bigård.

Tirsdage i juli og august er der rundvisning for turister og andre af kyndige biavlere, der entusiastisk fortæller om bierne, deres betydning og giver smagsprøver på biernes mange produkter.

En sen sommer tirsdag tog biavlerne Jørgen Pedersen og Søren Vinding imod gæsterne, der havde købt billet til et besøg på bigården. En af de mange spændende oplevelser, som Fanø tilbyder turister, skoler og andre grupper.

På vej til bistaderne fortalte Søren Vinding om biernes store betydning for både plante- og frugtavlen i Danmark.

Værdien af biernes arbejde med bestøvning er betydeligt højere end værdien. af den honning, som bierne producerer om året.

Inden besøget blandt bistaderne fortalte Jørgen Pedersen og Søren Vinding, at det var yderst sjældent, nogen var blevet stukket af en bi under besøget.

Gruppen blev instrueret i, at hvis en bi skulle lande på én, så skulle den bare viftes væk med flad hånd.

”Hvis du vil have et garanteret bistik, er prisen 10 kroner,” oplyste Søren Vinding.

”Bien dør jo, og vi vil tabe penge på dens manglende honningproduktion,” siger han smilende.

Alle blev placeret bag bistaderne, så vagtbierne på flyvebrættet ikke blev forstyrret og Søren Vinding tændte røgsprøjten.

”Bierne opfatter røgen som en skovbrand og fylder sig med honning. Med fyldt mave er de rolige og kan ikke stikke,” forklarede han.

Både Jørgen Pedersen og Søren Vinding fortalte entusiastisk om biernes fascinerende liv.

Om arbejderbierne, der smides ud af stadet, når de er nedslidte. Om dronerne der kun har en opgave – at befrugte bidronningen. Om dronningen, der parrer sig med så mange droner som muligt og derefter lægger ca. 60.000 æg pr. måned og op mod en million æg i sin levetid.

Bistadet blev åbnet, og Jørgen Pedersen tog en vokstavle op. Blandt de besøgende var 6-årige Emily Zabell sammen med sine forældre fra Tyskland. Emily var meget nysgerrig og var ikke bange for at holde den honningtunge vokstavle med bierne kravlende rundt.

Da alle blev tilbudt at smage på en larve, var Emily ikke længe om at smage som den første. Andre i gruppen skulle lige samle mod til. Bi-larver smager faktisk godt, lidt som æggeblomme med honning.

Bi-larver smager af æggeblomme og honning.

Efter besøget blandt bierne blev honningproduktionen demonstreret. Vokstavler blev renset og honningen slynget.

2016 er ikke et godt år for biavlerne på Fanø, hvor særligt lynghonningen er hårdt ramt.

”Det bliver et rigtig dårligt honningår i år,” konstaterer Søren Vinding.

”Jeg mistede 40 procent af mine bier i foråret. De vågnede for tidligt og kunne ikke finde føde. Desuden er lyngen afblomstret meget hurtigt,” forklarer han.

Leder: Find nicherne og skab successen

26. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

LEDER – Små specialiserede virksomheder er successer og skaber spændende oplevelser på Fanø. Fanø Byråd har gennem erhvervspolitikken og planlægningen haft fokus på de små virksomheder. Gennem de såkaldte LAG-midler er skabt mulighed for økonomisk at støtte nye virksomheder til etablering og udvikling på Fanø.

Flere af virksomhederne bidrager også til oplevelsesøkonomien. Enten ved tætte samarbejder med turisterhvervet, selvstændige produkter eller som mulig samarbejdspartner.

Bureauet Wedding Island har været en driver i boomet af vielser på Fanø. Bryllupsturismen er også et eksempel på et godt samarbejde mellem forskellige erhverv og kommunen som myndighed.

Bureauet trækker parrene til Fanø. Turisterhvervet sørger for opholdet og oplevelserne. Fanø Kommune sikrer som myndighed, at ægteskabet er lovformeligt på alle måder i forhold til den danske lovgivning. Fanø Bigård leverer bier til bestøvning af Fanøs planter, producerer lynghonning og er et oplevelse sted for turisterne. Endnu et eksempel på, at frivillige kan levere varen.

Nosemann er en anden specialiseret virksomhed, der sætter Fanø på landkortet hos biavlerne i Norden. Det er også en virksomhed, der gerne stiller sin viden og sit produktionsapparat til rådighed for oplevelsesøkonomien. Udstyret står der, viden er til stede, og ejeren vil gerne samarbejde med Fanø Skole, med lejrskoler og andre interesserede.

Tre eksempler på virksomheder, der har skabt samarbejde på tværs af sektorerne. Små og succesfulde virksomheder, der viser, at nicheprodukter kan skabe succes. At Fanøs mange kvaliteter er et fundament for vækst.

Et ’iværksætterhus’ har længe været drøftet. Det er fortsat en rigtig god ide. Fanø kan ikke – som de store kommuner – stille samme rammer og ekspertise til rådighed. Men der kan skabes et miljø og nogle rammer, der kan give nye micro-virksomheder en god start og skabe grundlaget for nye successer – hele øen rundt

Gratis cykler med færgen – biler til halv pris

12. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Gratis cykler med færgen året rundt kan betyde ‘kaos’ og lange køer ved visse afgange fra Esbjerg og Fanø, som her på en af sommeren 2016’s varme sommerdage, vurderer kommerciel direktør Jørgen Jensen fra Færgen A/S.

FÆRGETAKSTER – Gratis cykel hele året og almindelig bil for 195 kr. (ø-bizz 150 kr.) fra 15. marts til 30. november. De lave priser gælder dog ikke i højsæsonen fra sidste lørdag i juni til første mandag i august.

Nye priser

Tabellen viser de nye priser gældende fra den 1. september, hvis økonomiudvalget følger indstillingen, og byrådet beslutter det på sit møde den 22. august.

Gennem flere måneder har Fanø Kommune og Færgen A/S drøftet, hvordan billetpriserne kunne tilpasses i den ovennævnte periode. En tilpasning, som ifølge lovgrundlaget kunne være trådt i kraft den 8. august.

Folketingsbeslutning

Folketinget har besluttet at fordele 60 mio. kr. i 2016 og 133 mio. kr. årligt fra 2017 til at gennemføre takstnedsættelser på færgeoverfarterne til en række øer, blandt andre Fanø.

”Tilskuddet må ikke benyttes til generelt at sænke priserne, men skal målrettes produkter, der kan øge antallet af gæster på Fanø uden for højsæsonen,” fortæller borgmester Erik Nørreby.

”Ved at gøre cyklen gratis og halvere prisen for en bil med fem pasagerer tror jeg, at vi kan øge antallet af en-dagsturister.”

Gratis cykler hele året er et ønske fra Fanø Kommune. Det er kommet igennem ved, at Færgen finansierer ’tabet’ i de måneder, hvor der ikke gives tilskud fra Staten.

”Gratis cykler kan blive en udfordring for os,” siger kommerciel direktør Jørgen Jensen fra Færgen. ”Vi vil gøre vores bedste for at få det til at fungere, men der må forventes, at der vil være afgange fra både Esbjerg og Fanø, hvor ikke alle cykler kan komme med,” siger han endvidere.

Udfordringer

”Særligt på ’Sønderho’, kan det give nogle udfordringer,” mener Jørgen Jensen, som dog er sikker på, at det finder sit leje og bliver til glæde for både gæster og øboere.

Positiv effekt

I turisterhvervet tror man også på en positiv effekt med flere gæster ved takstnedsættelsen for både biler og cykler.

”Ingen tvivl om, at vi vil se flere endagsgæster på Fanø,” siger turistchef Poul Therkelsen.

”Nu bliver vi mere konkurrencedygtige i forhold til hotellerne på fastlandet,” supplerer Sanne Jensen fra Kellers Badehotel & Spisehus, der også tror, at det vil betyde flere spontane ture til Fanø.

Fanø er klar til at overtage færgen

12. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Bestyrelsesformand Marius Nielsen, Esbjerg-Fanø Overfarten A/S er klar til at overtage færgebetjeningen af Fanø

Hele artiklen i PDF-format

FÆRGEDRIFT – Esbjerg-Fanø Overfarten A/S er klar til at overtage færgerne ’den dag i morgen’. Selskabet har en ’Plan B’ parat for Fanø, hvis Færgen A/S skulle lukke efter tabet af Bornholmstrafikken, hvor Mols-Linien overtager sejladsen den 1. september 2018.

Fortsætter Færgen A/S i en tilpasset struktur og organisation med at besejle Fanø – og de øvrige ruter rundt om i landet – eller skal der findes et andet rederi?

Byder muligheden sig

Esbjerg-Fanø Overfarten A/S har været klar til at overtage sejladsen siden 2008, fortæller selskabets formand Marius Nielsen, der også er medlem af Fanø Byråd for Venstre.

”Byder muligheden sig, er det planen at købe færgerne og fortsætte driften i Esbjerg-Fanø Overfartens regi,” fortæller Marius Nielsen.

“Jeg har ikke personligt forstand på færgedrift, men i bestyrelsen og blandt vores aktionærer er der både viden og erfaring,” understreger han.

”Når Færgen A/S (binavn til Danske Færger A/S, red.) mister sin største rute til september 2018, kan det få en række negative konsekvenser for Fanø, hvis ikke Færgen kan tilpasse sin organisation til de nye tider,” påpeger Marius Nielsen.

”Risikoen er enten dyrere billetter eller en reduceret service i form af færre afgange.”

Kapitalfond

”Det kan også ende med, at de øvrige ruter inklusive Fanø-overfarten bliver solgt til f.eks. Mols-Linien. Med en sådan stor samlet volumen, kan det blive interessant for en måske udenlandsk kapitalfond at overtage alle ruterne,” frygter han.

”Uanset ejerforhold ser jeg desværre kun negative konsekvenser for Fanø, med mindre vi selv ejer og driver overfarten,” understreger Marius Nielsen.

”Vi er klar til at tage over!”

Aktiekapital og ledelse

Esbjerg-Fanø Overfarten A/S har en egenkapital på lidt over 800.000 kr. og fik ved tegningen i 2008 tilsagn om yderligere aktiekapital på ca. 8 mio. kr. Det er bestyrelsesformand Marius Nielsens vurdering, at der skal tegnes en aktiekapital på omkring 30 mio. kr., for at selskabet kan overtage og drive Fanø-færgerne.Det er et kapitalbehov, som Marius Nielsen mener relativt hurtigt kan findes lokalt på Fanø, i Esbjerg og gennem institutionelle investorer som f.eks. danske pensionsfonde.

Direktør
Harald Jensen

Bestyrelsen

Formand Marius Nielsen, Søren Lyhne, Harald Jensen, Egon Nielsen, Michael Kragh Rühe

KONKURRENCE

En af færgekritikerne, John Loui Sørensen, mener at færgeoverfarten skal i udbud.
”Når Bornholm kan få billigere færger, kan vi også,” siger John Loui Sørensen med reference til det i foråret gennemførte udbud på ruterne til Bornholm.

”Jeg kender ikke tallene bag og hvilke tilskud, Bornholmerne får, men når omkostningerne kan reduceres til det halve, så må der også være noget at komme efter for Fanø,” mener han.

”Borgmesteren bør opsige alle aftaler og skaffe os billigere færgepriser,” slutter han.

Fakta om udbud og havne afgifter

Opgaven med den fremtidige besejling af Bornholm blev givet til det rederi, der med et fast årligt tilskud på 306,1 mio. kr. kunne sænke priserne mest i forhold til de gældende jfr. udbudsbekendtgørelsen.

Mols-linien tilbød på det grundlag en reduktion på 51,15 pct., mens Danske Færger A/S tilbød en reduktion på 48,1 pct.

Som den eneste færgerute i Danmark gives der ingen statslige eller kommunale tilskud til Fanø overfarten.

Der er heller ingen kontrakter om driften af færgen.

Havneafgifter

Der er alene kommercielle aftaler om brug af havnefaciliteterne på 5,6 mio. kr. til Esbjerg Havn og 1,8 mio. kr. til Fanø Kommune.

Nye projekter kobler færgen med by og havn i Esbjerg

12. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

DOKKEN – Masterplanen ’Dynamik mellem Esbjerg Havn og by’ blev i 2010 udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn.

Planen indeholder ti delprojekter, hvoraf flere er med relation til Dok-området.

Langsomt realiseres byggeplanerne på Dokken med kontorhuse, boliger, hotel og parkeringsfaciliteter.

Landgangen er et af masterplanens delprojekter. Projektet vil knytte by og havn sammen.

Landgangens forløb skaber en helt ny og spændende trafiksikkeradgang til Dokken. Landgangen står færdig og indvies i foråret 2017.

Et andet delprojekt er en cykel- og gangbro over Dokhavnens indløb. En bro der kan bidrage til trafiksikkerheden for gående og cyklende til og fra Fanø færgen. En bro der sammen med Dokkens modernisering kan give nye oplevelser til de mange, der i fremtiden vil færdes på Dokken. En bro der også kan bidrage til at løse parkeringsproblemerne ved Fanø færgen ved at skabe en hurtig og nem adgang til Dokkens snart 1.100 P-pladser.

Bro over Dokhavnens indløb

Et fornyet forslag om en cykel- og gangbro over Dokhavnen vil kunne sikre bløde trafikanter til og fra Fanø færgen og blive en attraktiv forbindelse mellem færgen og Esbjerg bymidte.

En cykel- og gangbro over Dokhavnen kan blive et stort aktiv for hele Dokhavnen, Esbjerg By og Fanø.

”Da jeg var dreng, fiskede jeg fra den gamle bro over Dokhavnen,” fortæller Bjarne Pedersen direktør i Pedersen Gruppen.

”Dengang var det nemt og sikkert at komme fra stationen til Fanø-færgen. Gæsterne fik også en ekstra oplevelse ved at krydse havneløbet.”

Binde sammen

Bjarne Pedersen ser gerne en ny cykel- og gangbro etableret over Dokhavnen.

Det vil binde Torvet og Fanø-færgen sammen via Realdania-projektet ’Landgangen’, der indvies i foråret 2017.

Bjarne Pedersen vil meget gerne støtte en fælles henvendelse fra Esbjerg og Fanø kommuner til Realdania og andre om et sådant projekt.

Sikker trafik

”En cykel- og gangbro vil fjerne alle de bløde trafikanter fra en meget trafikeret strækning og gøre det nemt og sikkert at komme fra byen til færgen,” mener Bjarne Pedersen.

En ide som Fanøs viceborgmester Marius Nielsen støtter og meget gerne ser fremmet.

”Det er en fin ide med en bro over Dokhavnen,” siger Marius Nielsen, der ligesom Bjarne Pedersen også erindrer den gamle bro.

God idé

”Det vil være til glæde for både Fanø og Esbjerg, hvis vi i princippet kan knytte Fanø via færgen og en bro over Dokhavnen med landgangs-projektet og Esbjerg centrum. Det kan også betyde en vækst i endagsturisterne på Fanø,” mener Marius Nielsen.

Et forhold, som formanden for erhverv-, teknik- og miljøudvalget Kristine Kaas Krog også peger på sammen med muligheden for at få løst parkeringsproblemerne på Esbjerg-siden.

”Når jeg kobler en bro sammen med en mulig brug af p-pladserne på Dokken, så ser jeg en løsning, der vil være yderst attraktiv for Fanø,” understreger Kristine Kaas Krog.

Løser flere ting

”Den foreslåede løsning vil ’slå mange fluer med et smæk’. Parkeringsforholdene på Esbjerg-siden er essentielle at få løst,” påpeger Kristine Kaas Krog.

”Hvis vi (Fanø Kommune, red.) på nogen måde kan og må bidrage finansielt eller på anden vis til en broløsning over Dokhavnen, så vil jeg ikke udelukke det,” siger hun.

P-HUS

Allerede i dag er der mere end 260 p-pladser på Dokken, der mere eller mindre står tomme i aftentimerne og i weekenderne.

Arkitekt-illustration med udsnit af mulig ny P-kælder på Dokken. Illustrationen er stillet til rådighed af Pedersen Gruppen.

”Når Dokken er færdig, vil der være mellem 1.000 og 1.100 p-pladser, heraf mange i den kommende p-kælder,” fortæller Bjarne Pedersen, direktør i Pedersen Gruppen, der står bag udbygningen af Dokken.

”De mange p-pladser vil sammen med en cykel- og gangbro over Dokhavnen kunne løse mange af de nuværende udfordringer med parkeringen ved Fanø-færgen,” mener Bjarne Pedersen.

Udnyttes optimalt

”Jeg har selvfølgelig en interesse i, at faciliteterne blive benyttet af så mange som muligt, men jeg tror også, at vi vil kunne glæde mange pendlere og gæster,” mener Bjarne Pedersen.

”Elektronisk kan vi styre bookning og betaling, så pladserne kan udnyttes optimalt til glæde for mange,” siger Bjarne Pedersen.

Tidligere planer

Tilbage i 2010 arbejdede Fanø Kommune med planer om etablering af P-hus ved færgen. På det tidspunkt var der interesse fra flere borgere på Fanø for at betale for en fast p-plads – dog alt afhængig af den månedlige pris for en p-plads.

Tanken om et p-hus strandede dengang blandt andet i en drøftelse mellem Esbjerg Havn og Fanø Kommune om finansieringen.

Arkitekt-illustration med udsnit af mulig ny P-kælder på Dokken. Illustrationen er stillet til rådighed af Pedersen Gruppen.

‘Striens Havefest – en rigtig ‘Fanø-event’

12. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Michael Kronow fortolker C.V. Jørgensen

MUSIK – Vejret artede sig fra sin helt pæne side til ’Striens Havefest lørdag den 6. august.

Mange hundrede nød musikken leveret af Fanøs mange lokale musikere samt fadøl og grillmad i haven bag ’Strien på Lindevej.

Musikprogrammet var varieret, og alle de optrædende bands og solister leverede varen. En af de mange gode oplevelser var ’Michael Kronow CV’. Sammen med et til lejligheden sammensat band fortolkede han C.V. Jørgensen tekster.

Havefesten blev holdt for 31. gang, og overskuddet – som endnu ikke er gjort op – går til at vedligeholde ’Strien.

På sporet af vildt i nød

12. august 2016 by Lars H. Olsen with comment off

Mico og Henrik Skovgaard efter endt træning på Halen.

SCHWEISSHUND – På Fanø er det Kleiner Münsterländeren Mico og hans fører Henrik Skovgaard, der har til opgave at finde anskudt, skambidt eller påkørt vildt.

Parret er siden oktober 2014 blevet kaldt ud 55 gange på Fanø for at finde og aflive vildt, der enten er skambidt af en løs hund, påkørt eller anskudt under jagt.

Blandt de bedste

Det stod dog ikke i jagtbogen, at Mico og Henrik skulle blive blandt de bedste i Danmark til at følge sporet fra et såret dyr. Finde og som oftest aflive det på grund af dets skader.

”Vi gik til mange konkurrencer med Mico i rollen som jagthund. Men vi vandt sjældent, for ved pointlighed er det altid den yngste hund, der kåres,” fortæller Henrik Skovgaard.

Tilfældighed

”Ved en tilfældighed tog jeg Mico – uden træning – med til en schweiss-test, og han gik bare lige på sporet. Han imponerede alle.”

Henrik Skovgaard blev fra flere sider opfordret til at arbejde med Mico, så den kunne blive autoriserede schweisshund.

Den opfordring tog Henrik Skovgaard imod, og de to kan roligt prale af deres karriere og deres resultater. Ejeren fortæller, at det er lidt sent at starte træningen til scheweisshund med en femårig tidligere jagthund, men på mindre end to år og efter tre hårde prøver blev Mico og Henrik Skovgaard optaget i ’schweiss-registreret’ i oktober 2014.

”Det er gratis at rekvirere en schweisshund. Hvis du påkører et stykke vildt, så ring 1812, oplys hvor det er sket og i hvilken retning, vildtet tog flugten. Hvis ikke du kan afvente hundens ankomst, så afmærk stedet med noget ’unaturligt’ – for eksempel en serviet på en gren,” anviser Henrik Skovgaard.

Ingen hindring

”Det bedste er, hvis jeg kan tale med vedkommende på stedet. Det næstbedste, at jeg kan ringe og få flere detaljer. Jo mere jeg ved om hændelsen og de mulige skader på dyret, jo større er chancen for, at Mico finder det hurtigt.”

Mico og Henrik Skovgaard er et specielt par. Med til historien hører, at Henrik Skovgaard er handicappet som følge af en hjerneblødning i en meget tidlig alder. Det er dog ingen hindring for parrets målrettede arbejde med at finde vildtet.

Mico har fundet ‘vildtet’ for enden af træningssporet.

Mico adlyder blindt Henrik Skovgaards kommandoer. Er Mico lidt for ivrig eller lidt for hurtig, lyder det sagte ’stå’. Så venter Mico på sin fører, der trods sit handicap klarer de mange fysiske udfordringer, som skoven byder på.

”Både Mico og jeg kan godt være trætte efter en lang eftersøgning, men vi ved, vi har gjort et godt stykke arbejde, når vildtet er fundet og aflivet,” siger Henrik Skovgaard.

Mico er udstyret med en 10 meter lang line og GPS sender. Linen er sammen med kommandoerne kontakten mellem hund og fører, når der arbejdes.

Leverpostej

”Linen finder vildtet, og GPS’en finder hunden,” smiler Henrik Skovgaard.

Hans vigtigste værktøj foruden stemmen er Micos ’madpakke’ – det er en dåse leverpostej, som er Micos findeløn, når vildtet er fundet og aflivet.

Træningsturen på Halen og interviewet afsluttes med en bøn til hundeejerne fra Henrik Skovgaard:

”Hold nu hundene i snor,” påpeger han.

”Her i maj måtte jeg eftersøge et rålam i et af sommerhusområderne. Det var blevet skambidt af en større hund,” fortæller Henrik Skovgaard.

”Men skulle det ske, eller påkører du et stykke vildt, så ring 1812 – både jeg og Mico har tavshedspligt – og det er gratis at bruge os,” understreger Henrik Skovgaard.

Fakta

Schweisshunde tjenesten – 1812

Der er pr. 1. august registreret 189 schweisshunde i Danmark.

Mico og ejeren Henrik Skovgaard er de eneste på Fanø.

I jagtsæsonen 2014/2015 blev der gennemført 12.741 eftersøgning af anskudt vildt.

I 2014/2015 blev der eftersøgt 5.838 stykker påkørt vildt.

Dyrenes Vagtcentral – som den 17. august kan fejre fem års fødselsdag – kan kontaktes på telefon 1812, hvis du påkører et stykke vildt. Det er gratis at få hjælp til dyret.