Et vigtigt bi-job for de nordiske biavlere

Georg Kinch undersøger prøven for nosema sygdommen.

I lokaler hos Fanø Bigård undersøger Georg Kinch i marts og april måned hundreder af bi-familier for sygdommen nosema.

Virksomheden Nosemaan er også et eksempel på, hvordan små virksomheder kan etablere sig på Fanø.

”Da min kone Vibeke fik job ved Fanø Kommune, og vi at flyttede til Fanø. Jeg havde brug for lokaler til mit laboratorium udstyr og fik kontakt til Fanø Bigård. En helt naturlig samarbejdspartner, da vi begge har biavl som en del af vores produktion,” fortæller Georg Kinch.

Nosemaan er en højt specialiseret virksomhed, der giver biavlerne vigtig viden om i hvor høj grad det enkelte bistade er ’smittet’ med nosema sygdommen.

”Nosema sygdommen er et af de dyreste problemer i biavlen. Arbejdsevnen falder, og familierne svækkes generelt. Bierne bliver sløve, så honningudbyttet og bestøvningseffektiviteten falder,” fortæller Georg Kinch.

”Ved at teste bifamilierne for nosema har avleren mulighed for at gribe tidligt ind,” påpeger eksperten, som i lokalerne på Midtbjergvej årligt analyser flere hundrede bi-familier fra henved 80 nordiske
biavlere.

Tidligt på året udtager biavleren 60 bier fra hvert bistade. Bierne nedfryses, og prøven sendes til Midtbjergvej. Prøveglasset tilsættes vand, blendes, og én enkelt dråbe af væsken placeres i et mikroskop.

”Det er relativt enkelt at konstatere, om der er nosema i prøven eller ej,” fortæller Georg Kinch.

”Hvis prøven er inficeret, tæller jeg antallet. Resultatet sendes til biavleren, der på baggrund af tallene beslutter, om bifamilien fortsat skal indgå i produktionen”

Det hele startede som et projekt på produktionsskolen Sandagergård ved Vejle i 1995.

”Det var et godt projekt at involvere de unge i. En opgave, der stillede krav til præcision, og resultaterne blev brugt af biavlerne.”

Adspurgt om Georg Kinch kunne forestille sig et samarbejde med Fanø Skole og måske som tilbud til de lejrskoler, der besøger Fanø, er svaret klart ja!

”Udstyret kan også bruges til andre ting, som vi kunne tilbyde skolerne,” slutter Georg Kinch.

Top