Redaktør arkiv: Lars H. Olsen

COBRA’en kravler i land på Fanø

Udsigten mod øst fra toppen af flis bunken. Kabeltracéet skærer sig igennem skoven. De røde flag markerer hvor kablerne kommer til at ligge.

Hele artiklen i PDF-format

ENERGINET – Elkablet mellem Holland og Danmark, også kaldet Cobra, vil gå tværs over Fanø. Det vil ramme Fanø på stranden vest for Pælebjerg, fortsætte gennem skoven og forlade øen igen ved Halen.

Cobra oversigtskort cropped

Cobra kablet er en europæisk investering på 4,7 mia. kr., og er en del af den grønne omstilling. Når forbindelsen er klar i 2018, vil den transportere overskydende el fra de danske vindmøller til det europæiske elnet og Kim-på-toppen-1omvendt.

Rydningen af skoven er nødvendig, for at kablet kan lægges.

”Det ser dramatisk ud,” siger skovløber Kim Madsen.
Naturstyrelsen har ryddet så lidt skov som muligt og fortsætter med rydning, flishugning og rodfræsning de kommende uger.

”Det er energinet.dk, der er bygherre og betaler hele regningen, inklusive min tid. Min opgave er at koordinere og holde styr på alle aktiviteterne og sikre, at hundeskoven, stierne og andet bliver reetableret, når gravearbejdet afsluttes i efteråret 2017,” fortæller Kim Madsen.

10.000 kubikmeter flis er resultatet af en måneds træfældning. Det er flis svarende til en måneds energiforbrug på Fanø, der ligger i de to store bunker i skoven.

 

 

Skovløber Kim Madsen på toppen
af flisbunken, der er ca. ti meter høj.

GRAVEARBEJDE – Museumsinspektør Steen Jensen og arkæolog Anders Olesen fra Sydvestjyske museer gennemtraver de næste par uger Fanø på tværs.

”Vi ved ikke, om vi vil finde noget af arkæologisk eller kulturhistorisk interesse,” sStor-skovl-1iger Steen Jensen.

”Men det giver os en god mulighed for at lære Fanø nærmere at kende, når muldlaget er fjernet. Indtil nu har vi kun fundet skiftende lag af flyvesand og vækstlag. Sporene efter plantørerne ses også tydeligt i form af gravehuller i snorlige rækker – andre steder i landet kunne det være stolpehuller, men ikke her,” siger Steen Jensen smilende og måske lidt skuffet.

Gravemaskinen fjerner muldlaget på ca. 30 cm. i en bredde på tre meter, hvorefter arkæologerne kigger efter ’forandringer’ i sandlaget. For hver ca. 100 m. graves dybere og lagene undersøges nærmere – hvis det kan nås, inden hullet skrider sammen.

 

Muldlaget fjernes så akæologerne
kan kigge efter kulturspor og andet af interesse.

Udsigt-1

Tidsplan for COBRA el-kablet fra Holland til Danmark

September 2016

Sydvestjyske Museer gennemfører arkæologiske forundersøgelser på Fanø i størstedelen af det ryddede kabeltracé. På strandengen ved Albuevej vil de arkæologiske forundersøgelser først ske i 2017.

Oktober 2016

Klitterne langs den vestlige kyststrækning bliver underboret. Underboringen bliver ca. 850 meter lang.

Juli – august 2017

Kabeltromlerne leveres til Fanø, og installationen af kablerne begynder i august måned 2017. Køreplader transporteres til Fanø og udlægges koordineret med nedgravningen af kablet, som igangsættes i august måned. De mindre underboringer af cykelsti, Postvejen og Albuevej gennemføres.

August 2017

Kablerne nedgraves i en kabelgrav henover Fanø. Kabelgraven åbnes og tildækkes i én arbejdsgang, så kabelgraven kun står åben i kort tid og på en kort strækning ad gangen.

September 2017

Der nedgraves rør på strandengen ved Albuevej på en strækning af ca. 400 meter.

Oktober 2017

COBRA-kablet er installeret på Fanø og retablering af arealer og oprydning afsluttes.

 

Fanø-bryllupper er blevet big business

Efter byrådets beslutning i 2012 om en satsning på brylllupsturisme, har udviklingen været markant. Sidste år blev 450 par viet på Fanø (Foto: Bianca Beckers)

Hele artiklen i PDF-format

Siden Fanø Byråd i 2012 besluttede at sætte fokus på vielser – særligt af udenlandske par – har Fanøs ’bryllupsindustri’ udviklet sig markant.

Lone Müller Sigaard, der er indehaver af Wedding Island bureauet på Galeasevej i Nordby har nu gjort vielser af udenlandske par til sin levevej.

”I 2015 stod jeg for 206 vielser og forventer nogenlunde det samme i år,” fortæller Lone Müller Sigaard.

”Jeg hjælper med papirerne og snakker med ambassaderne rundt om i verden.Og jeg arbejder sammen med en spansk oversætter, som ved præcis, hvad de danske myndigheder skal have oversat,” uddyber hun.

En overraskelse for Lone Müller Sigaard har været det spansktalende marked. ”Det spansktalende marked er ’mit’. Det havde jeg ikke lige set, da jeg startede. Fantastisk marked med rigtig mange sydamerikanere, der bor i Tyskland. Men også mange fra Spanien,” forklarer Lone MüllerSigaard .

”Jeg har mange spansktalende par, der bliver gift for anden gang. De synes måske ikke, at de vil invitere hele landsbyen til bryllup igen, og så vælger de Fanø,” smiler hun.

Giftefoged og ejer af Wedding Island Lone Müller Sigaard

Giftefoged og ejer af Wedding Island
Lone Müller Sigaard.

Strandbryllupper er ikke uventet et hit hos mange. Her kan Fanø tilbyde helt unikke oplevelser.

Lone Müller Sigaard kunne dog godt drømme om, at hendes forretning lå på Mallorca, hvor vejret generelt er noget anderledes.

”Vejret har betydet, at jeg har måtte købe et sommerhus tæt på stranden. Så kan jeg trække gæsterne ind, hvis vejret er dårligt,” forklarer giftefogeden.

”Det er sjældent, vielsen må aflyses, men gæsterne får det hurtigt koldt, og så er det rart, at jeg kan tage dem med op et sted.”

Ifølge Lone Müller Sigaard  har strandbryllup-perne været mere krævende, end hun havde regnet med.

”Det er et svært produkt, men jeg synes, jeg har fået styr på det.”

De par, som er i kontakt med Lone Müller Sigaard, får tilsendt fem ark med lister over forslag til overnatning, brudebuket, frisør, fotograf og meget mere.

Parrene tager selv kontakt til de erhvervsdrivende, og der er ingen bindinger mellem Lone Müller Sigaards  bureau og de erhvervsdrivende på Fanø.

”Heller ingen kommissionsaftaler eller lignende,” understreger hun.

Det er sjældent, at Lone Müller Sigaard hyres til at stå for det hele som ’full wedding planner’.

”Det er dyrt, hvis jeg skal koordinere alt,” påpeger hun.

Wedding Island bureauet har et godt samarbejde med de erhvervsdrivende på Fanø. ”Det er en stor fordel at være et lokalforankret bureau,” understreger Lone Müller Sigaard.

Hun ser meget gerne flere lokale bureauer komme til og bidrage til at skabe den omsætning, der er ønsket fra politisk hold.

”Jeg står for ca. halvdelen af bryllupperne på Fanø. I 2015 var det 206 ud af 450 vielsen,” slutter Lone Müller Sigaard fra Wedding Island.

Fanø Posten erfarer, at Lone Müller Sigaards ønske om en kollega i branchen, i form af et nyt lokalt baseret bureau, måske snart går i opfyldelse.

En beslutning om at starte et nyt vielsesbureau forventes truffet inden for de nærmeste uger.

Kommunal satsning giver pote

Brylluper Fanø 2006-2016 graf

Tallene taler for sig selv! Fanø har oplevet et sandt boom i bryllupsturismen siden 2013.

Byrådet beslutning om at satse på udenlandske par sammen med etableringen af et lokalt bureau, har været rigtig og skabt en helt nyt nicheprodukt på Fanø.

Fra 44 bryllupper i 2013 til 450 vielser i 2015 er en imponerende udvikling. Tallene for de første syv måneder af 2016 viser, at niveauet holdes, men også, at der skal satses yderligere, hvis væksten skal fortsætte.

På Ærø blev 2.050 par viet i 2015, så der er et et stykke vej op til førstepladsen.

Erfaringen siger, at dagsforbruget er stort hos bryllupsturisterne, og chancen er høj for, at de vender tilbage til Fanø.

Parret Korolenko er et godt billede på bryllupsturister

Korolenko off foto

Kerstin og Viktor Korolenko (Foto: Bianca Beckers, www.fascinating-foto.de)

Den 13. august blev Kerstin og Viktor Korolenko gift på stranden ved Rindby. Lone Müller Sigaard fra Fanø-bureauet Wedding Island stod for den juridiske del samt koordinering, og hun var også giftefoged. Parret havde selv arrangeret overnatning og andet.

Kerstin er oprindelig fra Bremen og Viktor fra Rusland. De driver sammen en virksomhed i Litauen, der projekter og bygger boliger. Et partnerskab, der henover årene udviklede sig til mere end blot business, og nu er de blevet gift på Fanø.

”I Litauen kan du kun blive gift på et kedeligt kontor, og i Tyskland kunne det blive meget bureaukratisk med Viktor som russer og vi begge boende i Litauen,” fortæller Kerstin Korolenko.

At det blev Fanø skyldes, at her kunne Kerstin Korolenko bliv gift i bare tæer på en strand. Et barndomsdrøm, der skulle opfyldes.

Valget faldt også på Danmark, fordi Kerstin Korolenko havde hørt, at det var mere enkelt, og det kunne foregå andre steder end på et støvet kontor.

De ’googlede’ Danmark. Fandt Fanø og bookede værelse på Sønderho Kro.

Først derefter kontaktede de Lone Müller Sigaard og hendes bureau Wedding Island. De bad hende være behjælpelig med papirerne og med at blive gift på stranden.Korolenko 1

Ud over de bare tæer havde de begge en drøm om sol, varme og en let brise. Men sådan var vejret ikke lørdag den 13. august – tværtimod. Lone Müller Sigaard tilbød at udsætte vielsen til en anden dag, hvor vejret var bedre. Men parret takkede nej.

”At få håret sat kunne have være lige meget, og kjolen så noget anderledes ud i vinden,” siger Kerstin smilende.

Parret Korolenko er et godt billede på bryllupsturister

Kerstin og Viktor Korolenko (Foto: Bianca Beckers, www.fascinating-foto.de)

Den 13. august blev Kerstin og Viktor Korolenko gift på stranden ved Rindby. Lone Müller Sigaard fra Fanø-bureauet Wedding Island stod for den juridiske del samt koordinering, og hun var også giftefoged. Parret havde selv arrangeret overnatning og andet.

Kerstin er oprindelig fra Bremen og Viktor fra Rusland. De driver sammen en virksomhed i Litauen, der projekter og bygger boliger. Et partnerskab, der henover årene udviklede sig til mere end blot business, og nu er de blevet gift på Fanø.

”I Litauen kan du kun blive gift på et kedeligt kontor, og i Tyskland kunne det blive meget bureaukratisk med Viktor som russer og vi begge boende i Litauen,” fortæller Kerstin Korolenko.

At det blev Fanø skyldes, at her kunne Kerstin Korolenko bliv gift i bare tæer på en strand. Et barndomsdrøm, der skulle opfyldes.

Valget faldt også på Danmark, fordi Kerstin Korolenko havde hørt, at det var mere enkelt, og det kunne foregå andre steder end på et støvet kontor.

De ’googlede’ Danmark. Fandt Fanø og bookede værelse på Sønderho Kro.

 

Først derefter kontaktede de Lone Müller Sigaard og hendes bureau Wedding Island. De bad hende være behjælpelig med papirerne og med at blive gift på stranden.Korolenko 1

Ud over de bare tæer havde de begge en drøm om sol, varme og en let brise. Men sådan var vejret ikke lørdag den 13. august – tværtimod. Lone Müller Sigaard tilbød at udsætte vielsen til en anden dag, hvor vejret var bedre. Men parret takkede nej.

”At få håret sat kunne have være lige meget, og kjolen så noget anderledes ud i vinden,” siger Kerstin smilende.

”Du var nu meget smuk,” supplerer Viktor Korolenko.

Parret har nydt deres ophold på Fanø og kun haft gode oplevelser.

”Alle vi har mødt, har ønsket os tillykke. Lone har sørget for, at vi har fået en dejlig oplevelse. Vi har fået små gaver alle vegne. Også en hilsen fra Fanø Kommune ved borgmesteren – det var en smuk tanke. Vi fik også bryllupskage fra Sønderho Kro. Så stor, at vi ikke kunne spise det hele, men så var den lige blevet ’bygget om’ til dagen efter,” fortæller Kerstin Korolenko entusiastisk.

”Og brudebuketten fra Fanø Blomster – den var bare så smuk. Alle på Fanø er venlige, engagerede og stolte over at bo på øen. Vi havde købt en drage og kom i snak med en dreng på stranden. Vi spurgte om han boede på Fanø. ’Ja’ svarede han og fortsatte lidt undskyldende ’jeg er altså født i Esbjerg, men jeg har boet her siden jeg var to’.

Ifølge Korolenko-parret er deres mange oplevelser indbegrebet af Fanø.

”Det skal der ikke laves om på,” fastslår de begge.

”Fanø behøver slet ikke at bruge penge på markedsføring. Hvis alle gæster på Fanø får samme dejlige oplevelse som os, så vil de fortælle vidt og bredt om Fanø og de mennesker, der bor her,” understreger Kerstin Korolenko.

”Vi kommer gerne tilbage til næste år – og vi har da også tjekket huspriserne på Fanø, hvis vi skulle finde på at bo her,” slutter hun. Viktor Korolenko nikker samstemmende til sin kone.

Fantastiske svampemuligheder

Torben Breckling Christensen klar til svampejagt ved Albue Fuglekøje.

Hele artiklen i PDF-format

Der er mange Kantareller i plantagerne, Prægtig Skørhat og Stor Kæmpeparasolhat i klitterne, og Champignon på markene,” fortæller svampeekspert og tidligere fritidshjemsleder Torben Breckling Christensen.

”Fanø er et fantastisk sted at samle svampe. Der er svampe hele året rundt.”

Torben Breckling Christensen har brugt naturen som sin lege- og læreplads, siden han var barn.”Vi brugte alt, der var spiseligt. Det vil sige, svampene var noget, vi sparkede til.”

”Som voksen var det ’madklubben’, der vakte min interesse for svampene. En aften blev der i klubben serveret vildt med en kantarel-’sovs’. Det smagte dejligt. Senere fandt jeg ud af, at det var Orange Kantarel, der var brugt i retten. Nu smager kantarel-’saucen’ himmelsk med den Almindelige Kantarel,” smiler Torben Breckling.Alle svampesamlere har deres hemmelige steder, og det har Torben Breckling Christensen også. Han har ikke længere fletkurven med i skoven, for så er der bare nogen, der følger efter ham på hans jagt efter spisesvampe eller de mere sjældne rundt på Fanø.

Svampejægeren er dog ikke helt så hemmelig, når det gælder kantareller eller Karl Johan svampe.

”Kantareller og Karl Johan er der rigelige af, men lad de små ’baby-kantareller’ stå. Pluk dem først, når de er på størrelse med en tommelfingernegl. Så har de smidt svampesporene, og næste års høst er på vej,” påpeger han.

”Tyskerne har en større tradition med at bruge svampe, og de er meget systematiske i deres søgen,” siger Torben Breckling Christensen.

”Desværre er der mange turister, tyske og danske, der ’støvsuger’ et område. Det forstår jeg på sin vis godt. De er her jo i kort tid og kan ikke vente en uge mere på at de bliver høstmodne,” undskylder han på deres vegne.

”Min svampeinteresse startede med at være gastronomisk, men har nu udviklet sig til at være mere videnskabelig. Jeg nyder at finde svampene og indberette mine fund på webDanmarks Svampe Atlas (www.svampeatlas.dk, red.). Jeg skriver også om dem på FanøNatur.dk.”

Fem-seks gange årligt arrangerer Torben Breckling Christensen svampeture for familie og venner, foreninger og virksomheder.

”Turene annonceres ikke, for så bliver vi alt for mange. Det har hverken jeg eller deltagerne glæde af. 25 deltagere er maksimum, og der er altid ’udsolgt’,” fortæller han om de gratis ture med eksperten.

Jagten på de spiselige svampe er en helårssport for Torben Breckling, for svampe er der hele året.

”Jeg er ude hele året rundt. Der er svampe hele året. Judasøre vokser på hyld i store mængder om vinteren. Fløjlsfod står på kastanjer og ikke mindst Østershatten er også en vintersvamp.”

Svampejægerens værktøjskasse

I Torben Breckling Christensens rygsæk ligger det nødvendige værktøj til at høste og artsbestemme svampe.

Kniv, pensel, lup, bokse til opbevaring, svampebog, mobiltelefonen og et æble.

Luppen bruges til de helt små detaljer for at artsbestemme svampen i felten.

”Til en af fluesvampene, der er spiselig, er det nødvendigt at bruge en lup for at kende den. En riflet kant på ringen om stokken kan kun ses med luppen,” forklarer Torben Breckling Christensen.

Mobiltelefonen er til at dokumentere fundet med fotos, kort-koordinaterne for findestedet og til online artsbestemmelse og findesteder via appen Naturbasen.

Svampebogen er en stor hjælp og særligt på svampeturene, så man kan vise deltagerne forskelle og detaljer samt vise de svampe, der kan forveksles.

”Æblet er til at rense munden, når man skal bestemme skørhattene, og dem er der mange gode spisesvampe imellem,” forklarer Torben Breckling Christensen.

”At smage på skørhatten er måden, man bestemmer arten på. Dem, der er milde, er også spiselige. Der er også nogen, der er brændende skarpe. De skarpe er simpelthen uspiselige og få af dem er giftige. Så er det godt lige at rense munden med et æble.”

Favorit-svamperetten

Torben Breckling Christensens bedste svamperet er en gullasch med Velsmagende Mælkehat, hvor Velsmagende Mælkehat erstatter kødet.

 

Svampen er meget fast i kødet og –som navnet siger – velsmagende. Tilsæt den i passende stykker til en god hjemmelavet svampesuppe og du får en fantastisk og anderledes gullasch.

”Man skal dog lige huske at fortælle gæsterne, at ’mælken’, som kommer ud under lamellerne er orangerød.

Det betyder, at når man tisser næste dag, så vil ens urin være blodrød, og hvis man ikke ved, at man har spist den Velsmagende Mælkehat, kan man da godt blive mere end bare almindelig nervøs,” smiler Torben Breckling Christensen.OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Velsmagende Mælkehat er perfekt til en anderledes gullasch.

Urenset spildevand skader turisterhvervet

Østers ved Halen kan være forurenet med norovirus (foto: Sven Sindt, Upfront).

Udledningen af urenset spildevand fra Esbjerg Rensningsanlæg sker oftere og oftere og har konsekvenser for turist­­erhvervet på Fanø.

Ifølge Esbjerg Kommunes spildevandsplan for 2016-2021, vil problemerne være løst, når separatkloakeringen er gennemført, forventeligt i løbet 2021.

En følge af udledningerne er, at østers kan være inficeret med norovirus. Spiser man rå østers kan der være risiko for maveonde – også kendt som ’Roskildesyge’.

For dele af turisterhvervet på Fanø har forureningen med norovirus skabt problemer.

”Jeg forventer at måtte aflyse seks ture med 50 deltagere hver, der er booket af FOF,” fortæller Jesper Voss også kendt som Fanø Oyster King.

”Hvis ikke problemet bliver løst nu, kan det få alvorligere konsekvenser for Fanø som turistdestination,” mener Jesper Voss, som overvejer at flytte sin egen forretning til Rømø.

Turistchef Poul Therkelsen er ikke helt så pessimistisk.

”Det er ærgerligt, at vi ikke har østers som en særlig oplevelse. Det er da et tab for turistproduktet på Fanø, men ikke katastrofalt,” siger turistchefen.

Biolog i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Per Helmgaard mener ikke, at der er en hurtig løsning på udledningen.

”I udledningstilladelserne til Esbjerg Renseanlæg er der ikke stillet krav om et maksimalt antal overløb pr. år. Det betyder, at de hyppige overløb ikke er ulovlige, selv om de altså ikke er gode for miljøet.”

”Separatkloakering er den ultimative løsning, det er samtidig en meget stor opgave og tager lang tid,” understreger han.

”Esbjerg Byråd har vedtaget at separatkloakere alle områder i kommunen frem til 2021. Antallet af overløb vil derfor falde i takt med, at det sker,” påpeger Per Helmgaard

I foråret 2016 har Fanø Kommune gennemført en række målinger i Vadehavet, der alle har vist, at der fortsat er norovirus i de indsamlede østers.

”Disse tests koster 7-8.000 kr. pr. gang. Derfor screener jeg nu markedet for andre og billigere tests, der kan give turister og turguider en indikation af, om der er norovirus i Vadehavet,” fortæller Knus Hansen fra Sydvestjysk Udviklingsforum.

Jesper Voss fra Fanø Oyster King er ikke tilfreds med de manglende reaktioner fra forskellig side.

”Jeg finder det meget betænkeligt, at Fanø Kommune, Naturstyrelsen og Nationalpark Vadehavet ikke tør ytre kritik om denne konstante forurening af Vadehavet.” siger Jesper Voss.

”Det er rigtigt, at rensningsanlægget i Måde ikke udleder mere spildevand end det ifølge loven må, men det fører til nærmest konstant forurening af Nationalpark Vadehavet og UNESCO Verdensarv. Lovgivningen burde ændres,” mener Jesper Voss

Bygma Fanø udvider butiksarealet

Magnus Bøe lægger sidste hånd på udstillingen i det ny butiksareal.

Bygma på Strandvejen udvider nu butiksarealet med 30 kvm indenfor den eksisterende bygningsramme.

”Vi havde brug for mere plads i selve butikken og ved at inddrage dele af vores tidligere lager, har vi kunnet flytte brændeovne m.m. fra det primære salgsareal,” fortæller Tage Møller.

”Brændeovne er ikke kun en varmekilde, men i dag også et møbel i flot og smart design. De skal præsenteres ordentligt sammen med diverse tilbehør. Det bliver de nu i den nye udstilling.”

Ikke kun lokale kunder køber miljøgodkendte brændeovne hos Bygma Fanø.

”Vi sælger mange pejse og brændeovne også til turisterne. Vi sælger vel en seks-otte stykker til tyske turister om året,” supplerer butiksassistent Magnus Bøe, der har opbygget udstillingen.

Tage Møller understreger, at godt, tørt brænde, der er tændt rigtigt op i en miljøgodkendt brændeovn, ikke sviner.

”Vi giver gerne råd om rigtig brug af brændeovnen,” slutter Tage Møller

Borgermøde om Sønderho Havn

Grundig orientering om Sønderho Havn på borgermødet.

Onsdag den 17. august var 60 mødt frem i Sønderho Forsamlingshus til borgermøde om Sønderho Havn. Projektet om reetablering af Sønderho Havn ved at uddybe ’Slagters Lo’ har nu været ti år undervejs, og det er bestyrelsens forhåbning at få tilladelsen til uddybning i hus i løbet af efteråret.

Eneste kritik kom fra Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling på Fanø (DN Fanø), der var repræsenteret ved Søren Vinding.

På borgermødet blev VVM-redegørelsen og de kommende års aktiviteter præsenteret af Anders Bjerrum.

Rapporten viser – som tidligere omtalt i Fanø Posten – at projektet med at skabe mulighed for sejlads til Sønderho Havn ikke vil have skadelig effekt på planter, dyr eller fugle i de berørte områder. At sejlrenden kan holdes åben, men der fortsat er usikkerhed om, hvor tit der skal ske en form for genoprensning.

Borgmester Erik Nørreby supplerede med den forventede økonomiske effekt for Fanø, som han konstaterede først nu var blevet nærmere belyst i den fremlagte rapport.

Han var ikke i tvivl om, at uddybning af ’Slagters Lo’ og dermed mulighed for tursejlads mellem Ribe og Sønderho vil øge turismen i Sønderho og på Fanø. Her viser beregningerne, at den samfundsskabte merværdi er på mere end 800.000 kr. årligt.

Planter og fugleLauritz Holm Nielsen fortalte om plantelivet på Vaden i og omkring Sønderho. Marco Brodde orienterede om Vadehavets vigtighed for restende fugle, men kommenterede ikke rapportens konklusioner.

John Frikke, projektkonsulent i Nationalpark Vadehavets sekretariat, trak historien bag Nationalpark Vadehavet og udpegningen til Unesco’s Verdensarv op. Han oplyste, at nationalparkens bestyrelse vil blive orienteret om VVM-rapporten på bestyrelsesmødet den 30. august, men at bestyrelsen ikke sagsbehandler projektet, og eventuelle høringssvar vil være op til det enkelte bestyrelsesmedlem.

Under debatten blev der stillet en række kritiske spørgsmål af Søren Vinding, der repræsenterede DN Fanø.

Han spurgte blandt andet til en række af de tekniske beregninger og særligt til den samfundsøkonomiske analyse, hvor reelle omkostninger bliver sammenlignet med begrebet ’kreativ værdi’, der alene er en beregning.

Lauritz Holm Nielsen kunne oplyse, at ’kreativ værdi’ er et anerkendt begreb, der benyttes af vismændene i De Økonomiske Råds redegørelser og derfor er anerkendt blandt økonomer.

Søren Vinding spurgte endvidere til, hvordan rapporten kunne konkludere, at det kunne skade ynglebestanden af fugle på og omkring Kjeldsand, hvis der ikke blev udgravet. Fra DN Fanøs side blev der endvidere sat spørgsmålstegn ved de modelkørsler, som er beskrevet i VVM redegørelsen. Modeller som Anders Bjerrum havde gennemgået detaljeret tidligere på mødet.

DN Fanø i tvivl om opbakning

Efter borgermødet har Danmarks Naturfredningsforening Fanøs formand Britt Schak Hansen i en mail til Fanø Posten oplyst, at DN Fanø med baggrund i det foreliggende materiale (VVM redegørelsen, red.) har svært ved at bakke op omkring etableringen af en ny rende og havn ved Sønderho.

Det begrundes blandt andet med, at projektet kræver dispensationer fra en række bestemmelser. Derfor skal der ‘være væsentlige samfundsmæssige begrundelser for sådanne dispensationer’ samt DN Fanøs opbakning til ’bevaring af den naturlige tidevandsdynamik i Vadehavet’, der er målsætning et i Nationalpark Vadehavets målsætninger, skriver DN Fanø.

Stor succes for gadeteater-festival

43 Tricks på Konsul Lauritsens Plads

I mere end 25 år har der været arrangeret gratis gadeteater i den sidste weekend af skolernes sommerferie i Nordby.

I år var det grupperne 43 Tricks, Dissing og Las, Grant Goldie og Asguer Zap Showteater, der stod for underholdningen for store og små.

”Det blev fire dage med stor succes,” siger Mette Hübschmann Pettit, som gennem de sidste 19 år har været med til at arrangere gadeteateret i Nordby.

”Gode grupper og et godt publikum skaber oplevelsen for alle. Og begge var rigtig gode i år.”

Der er også mange udenlandske turister, der overværer forestillingerne. Derfor gør Fanø Gadeteater meget for at finde grupper med forestillinger ’uden sprog’, fortalte Mette Hübschmann Pettit.

Fanø gadeteater har siden sin start haft to faste principper: Forestillingerne skal foregå i det fri, og de skal være gratis.

 

I år var der forestillinger på Museums Pladsen, Konsul Lauritsens Plads og Ude-biblioteket ved Fanø Skole.

Ude-biblioteket skabte en perfekt ramme i det fri for forestillingen med Grant Goldie.

’Udendørs og alligevel følelsen af et rum. Lydanlægget bidrager også til oplevelsen,’ synes Mette Hübschmann Pettit om Ude-biblioteket.

I år måtte festivalen dog fravige princippet om altid at spille udendørs, da vejret hindrede forestillingen på Konsul Lauritsens Plads lørdag.

Der blev dog hurtigt fundet en ’nødløsning’ ved at Krogården med få minutters varsel stillede salen til rådighed – og der var fuldt hus.

”Stor tak til kromanden for at hjælpe os. Det reddede dagen for os alle,” sigerMette Hübschmann Pettit,

Ingen pavilloner til flygtningene

Fanø Posten den 16. juli 2016.

Fanø Posten den 16. juli 2016.

Et enigt byråd har besluttet, at forslaget om pavilloner på Lærkevej skal droppes for nærværende.

I stedet ønsker politikerne, at Fanø Kommune selv anskaffer de nødvendige boliger og gerne ser de såkaldte ’venligboliger’ etableret hos private.

For beboerne på Lærkevej har beslutningen vakt naturlig glæde.

”Vi er meget lettede,” siger Lise Lundoff Larsen på baggrund af den mail, hun modtog fra Fanø Kommune dagen efter byrådsmødet.

Her meddelte kommunen, at man ikke for nærværende ønskede at opstille pavilloner på Lærkevej.

Men Fanø Kommune er fortsat udfordret på at finde boliger til blandt andet flygtningefamilier.

’Venligboliger’ er en mulighed for, at private – i en periode på op til fem år – kan opstille eller opføre en midlertidig bolig til flygtninge på egen grund.

”Jeg er ikke vidende om, at der skulle være aktuelle planer om at benytte muligheden for at få dispensation fra lokalplanen til opførelse af en venligbolig”, siger socialudvalgsformand Johan Brink Jensen.

”Men det er en god ide. Hvis nogen har plads på sin grund til at bygge og ønsker at hjælpe andre, så skal det da være muligt,” pointerer han.

Hvad angår kommunens anskaffelse af andre boliger, arbejdes der med flere muligheder. Fanø Kommune ikke ønsker dog ikke at oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Danmarks giftigste svamp findes ved Skovlegepladsen

Ungt eksemplar af Snehvid Fluesvamp.

På en af sine seneste ture i skoven, har Torben Breckling Christensen fundet den dødeligt giftige Snehvid Fluesvamp i skoven øst for Skovlegepladsen.

Torben Breckling Christensen fjerner Snehvid Fluesvamp, når han ser den derude, men man kan ikke fjerne svampen helt. Det er kun frugtlegemet, der titter frem. Selve svampens mycelium er den underjordiske del af frugtlegemet, som kan blive utrolig omfangsrigt.

”Snehvid fluesvamp er ret sjælden – blot ikke ved Skovlegepladsen,” fortæller Torben Breckling.

Ifølge Naturstyrelsen er der rapporteret om dødsfald rundt om i Europa, hvor man har forvekslet unge svampe af Snehvid Fluesvamp i knopstadiet med champignon.
Derfor: Når du plukker champignon til spisebrug, så lad de helt små knopstadier stå. Vent med at bruge svampene til de har tydeligt farvede rosa til chokoladebrune lameller.

Top