Redaktør arkiv: Lars H. Olsen

Beredskabsforbundet får mere travlt i 2017

Kredsleder Ingrid Pedersen (tv.) og vicekredsleder Annette Deutschbein er klar med gullaschkanonen.

 

 

FRIVILLIGE – I 2017 forventer Beredskabsforbundets frivillige på Fanø at lægge betydeligt mere end de over 600 frivillige timer, der blev præsteret i 2016. De frivillige er synlige til ’Ren Ø’, ved motionsløb og ved trafikreguleringen på store rejsedage. Og trafikregulering forventes at blive en endnu større opgave i 2017.

Som omtalt på side 8-9 i denne avis er beredskabsforbundets frivillige også en væsentlig del af det beredskab på Fanø, der er klar til indsats ved varsel om stormflod.

De frivillige lægger mange timer i beredskabets lokaler på Vangled. Her vedligeholdes alt udstyr fra ’gullaschkanonen’ (stort mobilt brændekomfur, red.), over pumper til kaffemaskiner.

Synlighed

De frivillige er som nævnt synlige i mange sammenhænge, og de er en integreret del af den service og gode oplevelse, som Fanø giver øens mange gæster.

Eksempelvis hjalp beredskabet søndag den 18. september mere end 5.000 gående passagerer og 1.296 personbiler godt afsted fra øen. Det skete med et smil, en snak og venlige henvisninger, fortalte kredsleder Ingrid Pedersen blandt andet i sin beretning på årsmødet den 7. februar.

Ledelseskapaciteter

”Med de nedsatte færgepriser får vi endnu flere store rejsedage i 2017, hvor der er brug for vores hjælp,” forventer kredslederen.

På årsmødet var der også valg til ledelsen. Her blev kredsleder Ingrid Pedersen genvalgt, og som vicekredsleder var der nyvalg til Annette Deutschbein. Det er to kapaciteter med mange års erfaring fra det frivillige arbejde, der nu udgør den øverste kredsledelse af beredskabsforbundet på Fanø.

Mødet blev rundet af med en lykønskning til Lone Ørtvig for hendes 20 års jubilæum. Lars Djurhuus og Carl Gerhard Jensen blev lykønsket med deres 10 års jubilæer.

Ikke alle nåede frem

Ud over beredskabsforbundets medlemmer deltog borgmester Erik Nørreby, udvalgsformand Kristine Kaas Krog og forvaltningschef Anette Simmelsgaard fra Fanø Kommune i årsmødet sammen med repræsentanter fra Beredskabsforbundets regionsledelse.

Sydvestjysk Brandvæsens ledelse nåede desværre ikke frem på grund af ekstremt lavvande.

 

Fanø er den kommune i Danmark der har mest natur

Kilde: www.biodiversitet.nu

Danmarks Naturfredningsforening har fået udarbejdet en analyse, der med baggrund i hvor meget skov, klitter, eng, bymæssig bebyggelse og meget mere, beregner et indekstal for alle landets kommuner. Her scorer Fanø højest med 80 point ud af 100 muligt.

Søjlernes højde viser hvilken naturværdi den pågældende naturtype i Fanø kommune har national, regional, lokal eller blot ringe naturværdi.

National eller regional naturværdi betyder, at Fanø natur vækker interesse uden for kommunen og altså og derfor er særligt værdifulde; også set i et større perspektiv.

Det må man sige, at Fanø har, som værende den eneste kommune i Danmark, der er beliggende midt i en nationalpark.

Du kan finde andre kommuner på www.biodiversitet.nu.

 

 

 

 

 

Kommunens bygninger på Vangled blev ikke solgt i denne omgang

Fanø Byråd besluttede på byrådsmødet den 16. januar 2017 ikke at afhænde bygningerne på Vangled.

”Vi havde kun modtaget et bud, der ikke var tilfredsstillende” fortæller borgmester Erik Nørreby.

”Tilbudsgiver ønskede at leje bygningerne med en købsoption efter fem år, men byrådet ønsker bygningerne solgt og ikke udlejet.”

Ifølge borgmesteren vil bygningerne fortsat blive søgt solgt gennem EDC Erhverv i Esbjerg.

Fanø Færgen måske i udbud?

Økonomi- og planudvalget skal på mandag den 9. januar beslutte, om muligheden for at konkurrenceudsætte færgedriften mellem Esbjerg og Fanø (offentlig udbud, red.), skal undersøges nærmere gennem en henvendelse til Transportministeriet.

At Fanø Færgen ikke ’automatisk’ udbydes skyldes at hverken Færgen eller Fanø Kommune tidligere har modtaget tilskud til driften af færgen. Det forhold har ændret sig ved, at der nu ydes tilskud til nedsættelse af færgetaksterne. Tilskuddet udbetales til Fanø Kommune og overføres direkte til Fanø Færgen. I alt vil Fanø Kommune i 2020 modtage kr. 27 mio. fra staten til nedsættelse af færgetaksterne.

Som det er i dag, har Fanø Kommune ikke indflydelse på hverken prisfastsættelse, antal afgange eller andet omkring færgen. Fanø Kommune afholder to gange årligt samarbejdsmøder med Færgen, her fremsættes ønsker fra Fanø Kommune, men det er alene Færgen der beslutter.

Såfremt færgedriften blev konkurrenceudsat ville Fanø Kommune kunne opstille kravspecifikationer omhandlende fx antal afgange og færgestørrelser.

Dagsordenens punkt 481:

  1. Konkurrenceudsættelse af Færgedriften

Sagsnr.: 563-2017-76            Dok.nr.: 563-2017-239        Sagsbeh.: VK              Åbent

Sagsfremstilling

Staten har siden medio 2015 ydet tilskud til nedsættelse af færgetaksterne til og fra øerne. Først for godstransport og siden 2016 også for biler og passagerer i ydersæsonen. I Finansloven for 2017 er det vedtaget, at den periode på året hvor der ydes tilskud til bil og passagerer gradvis udvides.

Tilskuddet til nedsættelsen af færgetakster udbetales til Fanø Kommune som efterfølgende udbetaler dem til Færgen på baggrund af overfartstallene og prisfastsættelsen.

Tilskuddet er sammensat således, kr. 4,8 mio. er til nedsættelse af færgetaksterne for godstransporten. Kr. 15,9 mio. er til nedsættelse af færgetaksterne for bil og passagerer. Dette beløb stiger i 2017 til kr. 19,0 mio. og frem mod 2020 til kr. 22,2 mio.

I alt vil Fanø Kommune i 2020 modtage kr. 27 mio. fra staten til nedsættelse af færgetaksterne. Alle pengene skal anvendes til nedsættelse af færgetaksterne.

Fanøfærgen konkurrenceudsættes ikke. Det skyldes at hverken Færgen eller Fanø Kommune tidligere har modtaget tilskud til driften af færgen.

Dette betyder, at Fanø Kommune ikke har indflydelse på hverken prisfastsættelse, antal afgange eller andet omkring færgen. Fanø Kommune afholder to gange årligt samarbejdsmøder med Færgen, her fremsættes ønsker fra Fanø Kommune, men det er alene Færgen der beslutter.

Såfremt færgedriften blev konkurrenceudsat ville Fanø Kommune kunne opstille kravspecifikationer omhandlende fx antal afgange og færgestørrelser.

Fanø kommune har i dag en aftale med Færgen. Denne aftale kan opsiges af begge parter med et varsel på 2 år.

Staten har ikke forholdt sig til, om tilskuddet kan afføde, at overfarten mellem Esbjerg og Fanø på den baggrund kan konkurrenceudsættes.

Det foreslås at der rettes henvendelse til transportministeriet om muligheden for konkurrenceudsættelse af færdriften mellem Esbjerg og Fanø.

Lovhjemmel

Bek. Nr. 1057 af 29/06/ 2016

Bek. Nr. 670 af 21/05/ 2015

Styrelsesloven

Økonomiske konsekvenser

Undersøgelsesfasen er uden økonomiske konsekvenser

Sundhedsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

Miljømæssige konsekvenser

Ikke relevant

Beslutningsproces

09.01.2016 Økonomi- og planudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomi og planudvalget afgør om muligheden for konkurrenceudsættelse af færgedriften skal undersøges

Bilag

Underskrevet allonge 30.7.2006 til aftalen indgået 16.1.2002 mellem Scandlines og Fanø Kommune
Underskrevet aftale af 16.1.2002 mellem Scandlines og Fanø Kommune

Genfødslen af Fanø Bad går nu i gang

Hele artiklen i PDF-format

I midten er ’lyscirklen’ på tre lygtepæle i egetræ og delvist placeret på en anlagt klit. Lysskulpturen bliver en visuel velkomst til Fanø Bad både dag og aften året rundt.

Det vindende skitseprojekt for forvandlingen af Fanø Bad til en moderne badeby, som Fanø Posten præsenterede i februar, bliver nu realiseret.

Siden februar har en ny konstruktiv snak mellem alle involverede parter ført frem til det endelige resultat. Det færdige projekt er derfor godt forankret hos Fanø Bads grundejere og de forretningsdrivende. Fanø Bad Feriecenter på Golfvejen har dog besluttet ikke at være med i processen for nærværende.

Belægningen, som er det bærende element i projektet, bliver teglklinker i ’sandfarvede’ nuancer. Klinker der samler de mange forskellige farvenuancer i Fanø Bads bygninger og de øvrige belægninger.

img_6007-copy

Udover at skabe et oplevelsesrum gennem belægningen, bliver der til Fanø Bad designet helt nye og unikke byrumsmøbler og gadebelysning med egetræslygtepæle.

Forvandlingen starter i januar. Datoen for det ’første spadestik’ er endnu ikke på plads, men HedeDanmark, der er entreprenør på opgaven, starter allerede i begyndelsen af januar med rydningen af de områder, hvor den ny belægning og klitbedene skal anlægges.

I henhold til kontrakten mellem bygherren Fanø Kommune og HedeDanmark skal arbejdet være afsluttet senest den 11. maj og afleveres til Fanø Kommune den 15. maj.

Det er aftalt, at der ikke arbejdes i påskeugen 10.-17. april.

Ejerforening var skeptisk i starten

I februar 2016 udtalte formanden for Ferielejligheder Fanø Bad, det tidligere Hotel Fanø Bad, Jonna Bacher til Fanø Posten:

”Vi er ikke imod projektet som sådan, men forstår ikke, hvorfor arealerne ved Ferielejligheder Fanø Bad ikke er inddraget yderligere.”

I dag, ni måneder senere, kan resultatet af en konstruktiv dialog og aktiv involvering ses i projektet. Ferielejligheder Fanø Bad bliver nu en central del af ’torvet’, ved at arealet til restaurantens udeservering bliver integreret i løsningen.

”Vi er glade for, at Realdania og Fanø Kommune har set det potentiale, vi har til at være en central del af den samlede løsning,” siger Jonna Bacher nu.

”Projektet vil bidrage til, at Fanø Bad kan holde åbent hele året,” forventer hun.

Ejerforeningen har allerede for egen regning fjernet et skur, så ’torvet’ kan få en markant afgrænsning med et bølgende lamelhegn. Et eksempel på, at når grundejerne ser mulighederne, vil man også gerne bidrage økonomisk.

Det er netop en del af Realdanias målsætning, at i de projekter, hvor de er involveret, skal de være en katalysator for yderligere investeringer og nye initiativer. Det gælder også Fanø Bad.

Kunststøtte til møbelkunst

Statens Kunstfond støtter tre underprojekter med en halv mio. kr.

Et færdselsprojekt, hvor der arbejdes med naturlige fartregulerende tiltag. Ud over fart, måles der på de bløde trafikanter og deres adfærd før og efter projektet.

Et kantzoneprojekt, hvor gaderummet og bygningerne, der vender ’forkert’ skal spille bedre sammen

Et møbelprojekt, hvor kunstfonden dækker udviklingen af alle by-møbler, belysningsarmaturer og lygtepæle samt produktionen af flere af møblerne

2016-12-16-15-36-59

By-møblerne designes, udvikles og produceres de kommende uger på Morten Gehls værksted i København. I løbet af foråret bliver de færdiggjort og monteret på Fanø af Huus-Byg.

Klitterne indtager Fanø Bad

I foråret og sommeren 2015 mødtes grundejere og inviterede med særlig interesse i Fanø bad til en række idé- og udviklingsmøder, hvor grundlaget for Fanø Bads forvandling til en moderne badeby blev skabt.

Der blev på workshoppen blandt andet besluttet en række kvaliteter, der skulle prioriteres i et kommende projekt.

Fred, ro og afslapning’ skal være i balance med ’aktiviteter og liv året rundt’

Naturen kan trækkes ind i byen og understøtter byen som ’badeby lige ved vandet’

Kulturhistorien bør være til stede i byen

Byens identitet som badeby bør styrkes
Med de nuværende projektplaner ser det ud til at lykkes med at indarbejde de nævnte kvaliteter i et forvandlet Fanø Bad.

 

img_6798Som det fremgår af illustrationerne, vil gadeforløb, opholdsarealer, belægningen og byrummets forskellige elementer skabe mulighed for at finde stille pladser til afslapning. Samtidig bindes de forskellige aktiviteter sammen fra vandlegepladsen og tennisbanen over spisestederne og forretningerne til stranden.

Gennem de varierende flader og klitbedene understreges, at Fanø Bad både er natur og en badeby, der ligger lige ved havet.

Belægningens ’bølgende bevægelse’ i kantområderne bringer ifølge arkitekterne havet helt ind i Fanø Bad.

Fanøs maritime historie er spejlet i bymøblerne og gadebelysningens former og materialevalg.

Lygtepælenes udformning er inspireret af Kåveren i Sønderho, og der knyttes bånd til de gamle træskibe, ved at lamper, møbler, hegn og lignende udføres i egetræ.

 

2016-12-16-15-21-03-hdr

To licitationer og egetræ

Hovedentreprisen blev efter to licitationer vundet af Skælskør Anlægsgartnere, der er ejet af HedeDanmark. Ved den første licitation var budene så høje, at projektet ville blive svært at gennemføre.

Fanø Kommune valgte derfor at lade udbuddet gå om og – efter aftale med de først bydende – at invitere endnu en tilbudsgiver med. Her var Skælskør Anlægsgartnere billigst og har af Fanø Kommune fået tildelt kontrakten.

”Det er en meget spændende opgave. Vi har en lokalafdeling i Esbjerg og det bliver dem, der skal løse opgaven,” siger Jonas Kiel fra HedeDanmark

”Vi starter mandag den 9. januar, hvis vejret tillader det, hvor vi begynder med rydningen af den gamle belægning. Så lægges klinkerne og til sidst i projektet anlægges klitbedene,” forklarer Jonas Kiel om hovedaktiviteterne.

Lokalt bliver Chr. Huus fra Huus-Byg involveret i projektet, når de sidste formalia er på plads. Han skal primært samle og opstille træelementerne.

”Det bliver et spændende og anderledes arbejde,” siger Chr. Huus ved tanken om de faglige udfordringer, som han kan se i møbler, lamper og hegn.

”Hegnet over mod Ferielejligheder Fanø Bad skal laves af lameller. Som følge af den bølgende formgivning er der ikke to lameller, der bliver ens. Det bliver en udfordrende opgave,” konstaterer Chr. Huus, der er ganske særlig tilfreds med, at alt skal udføres i egetræ.

”Der er sjæl i egetræ. Måske står man med en planke, der er 3-400 år gammel og skal samle en lygtepæl,” siger han lidt eftertænksomt.

”Jeg skal måske også have en snak med arkitekten om lygtepælens udformning,” smiler Chr. Huus og konstaterer, at der vist mangler et ben på tegningen, hvis den skal være helt stabil.

img_5860

De står bag projektet

  • Fanø Kommune og Realdania bidrager med 3,5 mio. kr.
  • Statens Kunstfond støtter med 0,5 mio. kr.
  • Hertil kommer grundejernes direkte og indirekte bidrag til projektets realisering
  • Masu Planning, Everyday Studio og Jesper Konshaug er arkitekter og designere
  • Jacob Bay, Fanø Kommune, har koordineret processerne
  • Skælskør Anlægsgartnere (HedeDanmark) udfører belægningsarbejdet
  • Huus-Byg skal montere og opsætte byrumsmøblerne

Konkurrenceprogram_Fanø_Bad

Det blå felt viser området der er omfattet af renoveringn i Fanø Bad.

Ny medejer af Nybolig

Den 1. januar 2017 overdrager Erik Pedersen halvdelen af Nybolig – Fanø Ejendomshandel til
Kristin Martinsen.

Kristin Martinsen, der har været ansat i Nybolig – Fanø Ejendomshandel siden august 2013, bliver nu medejer af sin egen arbejdsplads.

Det sker den 1. januar, hvor Erik Pedersen sælger halvdelen af sin forretning til hende.

”Jeg har fundet en god lokal medejer i Kristin Martinsen.

Hun har vist, at hun er en dygtig ejendomsmægler og så har hun det lokalkendskab, der er alfa og omega for vores forretning” siger Erik Pedersen om valget af Kristin Martinsen som sin medejer af virksomheden.

”Jeg har altid gerne ville være ejendomsmægler, og Erik Pedersen gav mig chancen for tre år siden,” fortæller Kristin Martinsen.

”Min force er at have mange bolde i luften, og så har jeg ikke laksko på,” smiler hun.

”Det er en fordel at bo på Fanø. Jeg ved, hvad der rør sig, og jeg har en bred omgangskreds. Det renommé, Erik har skabt, vil jeg gøre alt for at udbygge,” understreger Kristin Martinsen.

”Troværdighed og ærlighed er nøgleordene i vores samarbejde med kunderne. Det er nemt at sælge Fanø, og jeg gør det med glæde,” slutter den nye medejer af Nybolig.

Kristin Martinsen har en fortid som supervisor på Falcks vagtcentral inden sin mægleruddannelse.

Ved siden af jobbet som ejendomsmægler driver Kristin Martinsen og hendes mand Kristian et hobby landbrug i Gammel Huse, hvor der arbejdes med at bevare gamle danske husdyreracer.

 

 

 

Kulturhjertet på vej mod en mere stabil puls

Kent Nymark,  Mette Thiesen Bukholdt og Jeanett Exner (t.h.)  fremviser guldgrisen, som Realens gæster kan fodre med frivillige bidrag .

REALEN Fanøs Kulturhjerte fortsætter som hidtil med at byde på koncerter og kulturelle oplevelser for alle på Fanø og de mange gæster på øen.

”Tredje gang er lykkens gang,” sagde borgmester Erik Nørreby under byrådets behandling af Realens nye struktur som regionalt spillested.

Organisatorisk er det en nyvalgt bestyrelse med en bred vifte af kompetencer, der sammen med den daglige leder skal drive og udvikle Realen inden for de rammer, den selvejende institutions vedtægter foreskriver.

Den kunstneriske og daglige leder er Jeanett Exner, der har været med, siden ideen til Realen blev skabt. Via sit personlige drive og store netværk vil Jeanett Exner fortsat bringe store navne og oplevelser til Fanø og til Realen.

I Realens nye struktur er de frivillige en forudsætning for, at Realen kan afholde de mange arrangementer. De frivillige, bestyrelsen og ledelsen arbejder alle ulønnet. Det giver ifølge bestyrelsesformand Mette Thisen Bukholdt ro og et helt andet fokus, end hvis der var nogen, der  skulle tjene penge på Realens aktiviteter.

”Med aftalen om huslejefritagelse er det økonomiske fundament på plads,” fastslår Mette Thiesen Bukholdt og henviser til Fanø Kommunes beslutning om, at Realen ikke skal betale husleje.

En ordning der skal revurderes i efteråret 2017, når Realen har vist sin bæredygtighed.

”Med det engagement og den store indsats, som alle yder, er jeg ikke i tvivl om, at vi kan fortsætte med at drive og udvikle Realen til et spillested med nogle særlige kvaliteter,” siger Mette Thiesen Bukholdt med overbevisning.

Jeanett Exner påpeger, at det gode samarbejde Fanø Kommune er en væsentlig årsag til, at Realen forsat kan glæde de mange gæster.

”Der har altid været et formidabelt samarbejde med kommunen. Lige fra Realen blev etableret i det tidligere bibliotek og senest, hvor de nye vedtægter og de reviderede økonomiske rammer kom på plads” siger Jeanett Exner.

”Realen har også et godt ry blandt artisterne. De vil gerne til Fanø og til den særlige stemning, der er ved Realens koncerter,” fortsætter Jeanett Exner og peger på listen af kunstnere, der har besøgt Realen gang på gang.

Hvad bringer fremtiden?

”Udover at fortsætte linjen fra tidligere år vil vi gerne udvide med underholdning for børn og unge. Det har været en succes med fællessang, og det udbygger vi med flere sangaftener med forskellige temaer. Mød op og syng med,” opfordrer Jeanett Exner.

”Fællessang er blot et eksempel på, hvordan vi kan bruge huset mere,” supplerer Mette Thiesen Bukholdt.

”Og vi vil meget gerne fylde huset med kunst, fra kælder til kvist,” som Jeanett Exner udtrykker det.

Kent Nymark, der er ejerrådgiver i FanøHus, er udpeget til bestyrelsen af Esbjerg Erhvervsudvikling.

”Der er stor åbenhed og gensidig respekt blandt alle involverede,” fortæller Kent Nymark.

”Jeg glæder mig til at se Realen vokse i de nye organisatoriske rammer.”

‘Samskabelse’ – årets ord på Fanø

Årets ord på Fanø kunne meget passende være ’samskabelse’.

På denne plads har vi gennem hele året fremhævet viden og samarbejde som nøgleord for at udvikle Fanø. Nu kan det konstateres, at samskabelse også virker.

Allerførste udgave af Fanø Posten, som udkom den 13. februar, havde på forsiden den lovende overskrift ’Nye projekter vil præge fremtiden’.

Èt af dem var genfødsel af Fanø Bad, hvor Realdania, Fanø Kommune og grundejerne i og omkring Fanø Bad sammen har skabt det projekt, der nu bliver realiseret. Her vil turister og andre gæster til sommer blive budt velkommen til et ’nyt Fanø Bad’.

Et andet samskabelses-projekt er uddybningen af Sønderho Havn, hvor gravetilladelsen snart er i havn. Et projekt, hvor entusiastiske borgere og sommerhusejere i Sønderho sammen med myndighederne har skabt grundlaget for nye oplevelser i Vadehavet.

Endnu et eksempel er det nye ’Velkomstcenter’ på færgerne. Den flotte udsmykning af færgerne viser på allerbedste vis, hvad en innovativ idé kan udvikle sig til, når alle involverede parter sammen ønsker at skabe en unik formidling af Fanø, Vadehavet og udpegningen til UNESCO verdensarv.

Og i juli skabte hele Fanø tilsammen en festlig jubilæumsuge for at fejre frikøbet fra Kronen i 1741. Projekt ’Demens-haven, hvor kommune, foreninger og frivillige sammen skaber en have for demente, er det  første eksempel på samskabelse i 2017.

Samskabelse er det nye sort. Men i bund og grund er det bare et andet ord for tillid til hinanden, respekt for viden og kompetencer samt ikke mindst sund fornuft. Fortsæt endelig med sammen at skabe resultater på og for Fanø!

Fanø Posten har i 2016 fortalt nyhederne, historierne og detaljerne bag. Det har vi gjort med både kritik og feedback fra læserne og  støtte fra annoncørerne. Med et glimt i øjet bidrager vi også til at samskabe nyheder, og i al beskedenhed har vi fået fastlands- medierne til at interessere sig mere for vores dejlige ø.

Vi synes selv, at vi sammen med alle jer har fået skabt en god, ny avis. Uden jer, ingen Fanø Posten.

Så vi siger tusind tak for i år og fortsætter arbejdet i 2017 – hele øen rundt!

Kæde-restauratør på Fanø

 

Maitre Rotisseur Thorbjørn Scott Moy (t.v.), Mads Lindquist og Bailli Délégué Jørgen Krenk (t.h.). 

Den 20. november blev Mads Lindquist, ved en ceremoni på restaurant Remouladen i Vejle, optaget i Chaîne des Rôtisseurs for sit arbejde med kvalitet og kreativitet i Restaurant Ambassaden.

”At modtage anerkendelse for sit arbejde er altid en god ting,” erkender Mads Lindquist, der også medgiver, at det forpligter i det daglige arbejde.

”Når man anbefales af andre, er det vigtigt, at man  lever op til forventningerne – og det skal være hver dag,” understreger han.

Nyt køkken

Med den kommende totalrenovering af køkkenet i januar og ansættelsen af en køkkenchef i starten af 2017, vil Pia og Mads Lindquist forsøge at leve op til de forventninger, som Chaîne des Rôtisseurs stiller til ’formidlingen af god mad tilberedt af ordentlige produkter’.

”Jeg glæder mig til at udvikle mig yderligere gennem de kommende besøg hos kollegaerne i Chaîne des Rôtisseurs” udtrykker restauratør Mads Lindquist sine forventninger.

 

 

Veteranfly, bomberydder og kørekort fra Legoland

Robert Peels slidte engelske pas, Robert Peel er britisk statsborger, er her supleret med et internationalt dansk kørekort og et mindre autoritært fra Legoland.

Robert Peel fra Sønderho tog afsted på sin anden jordomrejse den 3. december og vender tilbage til Fanø og Sønderho i starten af april. Ikke i sig selv noget særligt.

Men når nu Robert Peel er en globetrotter, der rejser jorden rundt på trods af sin stomi og sin sukkersyge, så bliver det til en historie om at leve livet trods udfordringer. Det er også en historie om en anarkist, der ikke går af vejen for at provokere politi og militær, hvor end i verden han møder dem.

”Jeg savner at være i Damaskus Lufthavn klokken to om natten!”

Sådan sagde Robert Peel til sine venner en aften for nogle måneder siden. Når man så ved, at Damaskus Lufthavn nok er en af verdens kedeligste, en grå betonhal med en hård træbænk langs væggene – intet andet – og slet ikke midt om natten, så må man virkelig lide af udlængsel.

Nu er der dog en nuance til historien om Damaskus lufthavn.

”Jeg fik overbevist receptionisten om, at jeg var VIP (Very Important Person, red.). Så fik jeg adgang til Præsident Assad lounge – den luksus vil jeg gerne opleve igen,” smiler Robert Peel.

En anden væsentlig nuance er, at Robert Peel som nævnt har sukkersyge og er stomiopereret.

”Det giver lidt gener, anderledes oplevelser og en masse ekstra håndbagage,” fortæller han.

”Men det er ingen hindring. Det kræver bare planlægning, medicinpas, stor tålmodighed samt en god del humor.”

Robert Peel har altid rejst meget. Hans job som sælger af bl.a. store entreprenørmaskiner har bragt ham jorden rundt op til flere gange.

Han har besøgt metropoler og de mest øde steder, og ’rygsækken’ er fyldt med store oplevelser.

Som pensionist – han bliver 70 den 30. december – har Robert Peel fortsat rejserne. Rejsemålene bestemmes af hans store passion for flyvemaskiner og særligt gamle krigsfly.

”Jeg elsker at besøge flymuseer og møde piloter fra 2. Verdenskrig. Min far fløj Mosquito under krigen som navigatør.”

Blandt flere særlige togter var han navigatør ved bombningen af Shell-huset. En vanskelig og farlig operation, der både lykkedes og desværre endte ulykkeligt, da en anden af maskinerne styrtede ned i Den franske Skole på Frederiksberg,” beretter Robert Peel om et af 2. verdenskrigs ikoniske flyoperationer den 18. marts 1945.

”Jeg har arvet hans logbog og personlige udstyr.”

Logbogen minder ham om, at han er uønsket i Hebron. For et par år siden blev han anholdt af israelsk militær og overgivet til politiet, fordi han ville se, hvor tæt han kunne komme, før ’der skete noget’. Hele historien sluttede med, at Robert Peel berettede om sin fars flytogter og en fremvisning af hans logbog. Stor var beundringen fra politifolkene, der kvitterede for ’foredraget’ med en middag og et påbud om aldrig at vise sig i Hebron igen.

Når man snakker med Robert Peel, oplever man globetrotterens lyst til både at opleve og fortælle om sine oplevelser. I samtalen kommer vi langt omkring fra London i 1700-tallet, hvor hans forfar grundlagde politiet til hans seneste job som ’vicevært i Sønderho’. Han er en herlig fortæller, der husker detaljer og navne. Man kan dog blive i tvivl, om det er den skinbarlige virkelighed eller en skrøne. Det betyder dog mindre, når man fanges af fortællingen. Selv siger Robert Peel med et glimt i øjet, at han er ’fuld af løgn’.

legolandkoerekort-med-lup

Robert Peel har altid papirerne i orden. Både de officielle og de mere kuriøse, der benyttes, når behov. Fire kørekort, et officielt, et internationalt, et udstedt af Legoland og et erhvervet i Bilka, med ret til at køre trillebør. Alle er de ifølge Robert Peel nødvendige ved mødet med færdselspolitiet i udlandet – alt efter situationen.

Visitkort med de rigtige titler og et uofficielt pressekort kan åbne døre og give store rabatter ved f.eks. hotelreservationer.

Hans nuværende rejse bringer ham til Canada, USA, New Zealand, Mellemøsten og retur til Danmark. Alle steder står der flyfabrikker og museer på programmet, hvis ikke det er flyentusiaster eller ’bare’ spændende personer, der skal besøges.

Hvad angår udstyr og medicin, så er der styr på det. Han har alt det nødvendige til de første uger med i bagagen, og kan få ting sendt ud til sig, eller  købe det lokalt hvis behov.

medicinpas”Lægehuset har udarbejdet et medicinpas til mig. Da jeg bookede flybilletterne, gjorde jeg opmærksom på behovet for at have medicin og udstyr med som ekstra håndbagage. Det er ikke noget problem, og det er gratis,’ fortæller globetrotteren tilfreds, der vanen tro har ’udsmykket’ den officielle blanket med små hilsner på forskellige sprog og et kort, der viser hvor Sønderho er. Det er Robert Peels erfaring, at han bliver ekspederet lidt hurtigere og får et lidt større smil med på rejsen.

 

Sikkerhedscheck kan dog være en lille udfordring. Generelt er det blevet meget nemmere og med en god service. Da han ankom til Israel på sin sidste jordomrejse, blev der spurgt til hans udposning under skjorten.

”Det vil du ikke vide hvad er,” svarede han, måske lidt for kækt.

Det aktiverede ifølge Robert Peel hele det israelske sikkerhedsapparatet.

”Jeg blev ført væk til et sikret rum, hvor en bomberydder i fuld udrustning næsten ’demonterede’ min stomi-pose,” griner han.

Robert Peel mener ikke, det er et problem at rejse trods de medicinske udfordringer. At ’handicappet’ måske alligevel har påvirket Robert Peel lidt, skal være usagt.

”Jeg har valgt at forkæle mig selv denne gang. Jeg har booket business class. Det blev sådan ca. dobbelt så dyrt, men med alle de point, jeg optjener, kan jeg rejse næsten gratis næste gang,” konstaterer globetrotteren Robert Peel.

pressekort-fanoe-ugeblad

Top