Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Fanø Posten 16. december 2023

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Borgmester Frank Jensen vil have gang i bosætningen
  • Jul i Sønderho blev en succes
  • Betalingparkering på Esbjerg Havn fra 3. januar
  • Betalingsparkering fra 3. januar
  • Besøg Aladdins hule i Sønderho
  • Ny Landdistrikts Aktions Gruppe (LAG) er klar til anden runde med uddeling af støttekroner
  • ANNONCE: SuperBrugsen laver nytårsmaden for dig
  • ANNONCE: Spar har masser af ‘gule’ priser
  • ANNONCE: Spar op til 70 procent på kollektionsprøver i Kollektionshuset
  • ANNONCE: EDC har tre nyheder
  • ANNONCE: Julegaven i sidste øjeblik kan klares frem til lillejuleaften kl. 20 i Broen Shoppingcenter
  • Fanø Natur: Den bedste julegave
  • Fanø-elever får gode karakterer trods højt fravær
  • Rørende farvel til sognepræst
  • Vadehavets fugle: Kuldeflugt sender fugle til Vadehavet
  • Leder: Dum vaccinepolitik

– og meget mere!

I Klub Vadehavet har vi lige nu:

Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 100 kroner mod tidligere 350 kroner!

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum, blandt andet en ny krimi! Se tilbuddene her

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

Fra Fanø-knægt til globetrotterekspert

Lauritz B. Holm-Nielsen er en fannik, der er trådt i sine forfædres berejste fodspor

Hent den originale artikel som PDF her

LIVET – Da Lauritz B. Holm-Nielsen var en ung gymnasieelev i Nordby, talte han med sin far, der var kaptajn i rederiet Lauritzen, om sin fremtid. Faderen frarådede ham at stå til søs.
Der, i starten af 1960erne, forudså han, at tiden med de lange ophold i fjerne havne ville forsvinde. Og akkurat det skete, da containerne kom.
I stedet valgte den unge mand, der senere blev rektor for Aarhus Universitet og international ekspert i uddannelse og kom til at rejse til 50 lande, at blive Danmarks måske første oliegeolog. Det blev droppet, lige før Mærsk fandt olie. I stedet blev han botaniker. Det skyldtes hans lærer Viggo Kolind.

Opfordring fra forlag

Nu har han skrevet en selvbiografi om sit 77-årige liv. Afhængig af verden – et liv i brødrene Humboldts fodspor hedder den. Og det er ikke kun en selvbiografi. Han udnytter sin frihed til at bringe både politiske og filosofiske synspunkter og betragtninger ind i fortællingen.
”Jeg havde skrevet en lagt tekst på 600-700 sider til mine børn og børnebørn og fik så en opfordring af Gyldendal til at udgive en bog. Redaktøren gik så til Gads Forlag, så den blev udgivet der. Jeg sagde dog, at den ville indeholde mange personlige holdninger, og at det stod dem frit for at kassere den. Jeg ville have, den skulle være interessant for almindelige læsere, sagde jeg også.”
Kan du fortælle nogle højdepunkter fra dit liv?
”Jeg vil hellere sige noget om begrebet udkant. Det eksisterer efter min mening ikke. Man kan placere sig selv lagt fra alting, hvis man vil, men jeg er jo født og opvokset på Fanø og har aldrig følt, jeg var i udkanten. Vi så altid ud mod verden, fordi mange af vore fædre sejlede. Så verden var for mig verden, ikke Fanø eller Danmark. Så i min bog har jeg mange observationer om klodens tilstand. Jeg skelner personligt mellem planeten Jorden, som ikke er truet, fordi den lever så længe, som planeter lever, altså milliarder af år, og så Verden, som vi mennesker har skabt. Og vi mennesker er i biosfæren, i det meget tynde lag omkring jordkloden, hvor alt liv er. Vi har gennem 70 millioner år udfyldt den niche, der er for pattedyr. Og det er da tankevækkende, at menneskeheden i vægt udgør 40 procent. De dyr, vi æder og lever af, udgør måske 45 procent. Så er der andre nyttedyr, og så er der kæledyrene. De fylder vægtmæssigt mere end alle andre vilde dyr som giraffer, elefanter og elefanter. De udgør kun fire procent.”

Følger to tyske brødre
Du væver de her ret filosofiske betragtninger meget sammen med dit liv?
”Ja, og jeg væver de tyske videnskabsfolk Vilhelm og Alexander Humboldts rejser med ind i det. Vilhelm var jo fortaler for, at der skulle være armslængde mellem universiteterne og statsmagten, altså kongen. Viden, kunnen og dannelse skal opbygges uafhængigt af statsmagten. Så jeg følger de to brødre og føler, jeg har levet i deres verden, da jeg jo har haft rigtigt meget med universiteter at gøre.”

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Blå bog Lauritz B. Holm-Nielsen

  • Eksekutivdirektør for Sino-Danish University-Center i Beijing 2013-18
  • Rektor for Aarhus Universitet 2005–2013
  • Verdensbankens Globale Lead Specialist for videregående uddannelse 1993-2005
  • 1986-93 rektor for Forskerakademiet, hvor han stod for reform af forsker­uddannelsen og indførelse af ph.d.-graden i Danmark
  • Mange roller i orga­nisationer for videregående uddannelse, videnskab og forskning, som medlem af Stats­ministerens Vækstforum, Forsknings­kommissionen (næstformand) og Danmarks Grundforskningsfond
  • Eks-formand for Nordisk Forsker­uddannelsesakademi, Statens Natur­videnskabelige Forskningsråd, Rådet for Udviklings­forskning, Planlægningsrådet for Forskning, den Nationale Kommission for Forsknings­infrastruktur og Den Danske Naturfond
  • Præsident for EuroScience 2012-18, vicepræsident for European University Association 2012-15 og medlem af flere EU- og OECD-ekspertpaneler, og internationale evaluerings- og rådgivende udvalg i Canada, Chile, Flandern, Irland, Holland, Rumænien, Spanien, Storbritannien og Tyskland
  • Formand for det internationale ekspertpanel for Polens Excellence Initiativ
  • Har publiceret ekstensivt inden for sit akademiske felt botanik og inden for videre­gående uddannelses- og forskningspolitik
  • Stammer fra Nordby, er gift, har sommerhus i Sønderhus og har tre voksne børn i USA

 

Ny bog fra Stinne Berg om at leve supersundt

At tage et iskoldt bad og blive varmet op af infrarøde lamper eller solen bagefter, er sundt, mener Stinne Berg, der ikke var bleg for at demonstrere det på en iskold novemberdag.

Hvad pokker er biohacking og longevity? Vi tog på interview for at finde ud af det

Hent den originale artikel som PDF her

SUNDHED – 1. december udgiver ’sundhedsblæksprutten’ Stinne Berg fra Sundhedsmissionen Paleo Power i Nordby sin tredje bog om sundhed, Den naturlige vej til at leve – længe, godt og super sundt. Den handler om ’biohacking’ og ’longevity’, så der var ingen vej udenom. Det måtte forklares i et interview.
”Jeg var egentlig ved at skrive en bog om smerter, men den må vente til 2024. For det mest hypede lige nu er biohacking og longevity. Det handler om, at vi skal spise det, som naturen giver os, få de rette vitaminer og mineraler og undgå skadelig kemi, der ændrer vore gener,” forklarer hun, der for tiden har travlt med at finde familier til en flok skønne blandingshvalpe.

”Spiser du det, naturen giver dig, altså kød og grøntsager, så taber du dig. Du kan ikke få for meget, for du bliver mæt, inden du får for meget. Men du skal holde dig fra seed oils, som er olier, der er presset ved høje temperaturer. Hold dig til koldpresset olivenolie, kokosolie og avocado­olie,” siger hun.
Andre sundhedseksperter fraråder grøntsager, der vokser under jorden. Det gør hun ikke.
”Det kan godt ske, der er en del sukker i gulerødder, men så er der andre gode ting som betacaroten. Så længe, man spiser dem rå, er der ingen problemer. Men undgå rå spinat, rabarber og kål. De indeholder oxalsyre, som udvikler syrekrystaller i kroppen, der giver gigt,” siger hun.
Hvem er bogen skrevet til?
”Den er oplagt til alle over 50 år, derfor har bogen også et kapitel om overgangsalderen og om at få et godt liv de næste 50 år på vej mod 100. Friske ældre inspirerer mig,” forklarer hun med et smil.
”Også mænd kan få noget ud af at læse bogen ud over det med vægttab. Der er blandt andet tips om, hvorfor dårlig kost giver et lavt testosteronniveau,” fortæller hun.
Bogen, der er på 240 sider har et rosende forord af speciallæge Anna Iben Hollensberg. Der er bog­reception fredag den 1. december.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Flittig købmandsfamilie kåret som Årets Fighter

De tre købmænd ved butikken i Skolegade i Esbjerg, da de blev nomineret. Foto: Dagrofa Presse.

Spar-købmand Charlotte Junge, manden Peter og datteren Natalie fik hæderspris

Hent den originale artikel som PDF her

DETAILHANDEL – Den flittige købmandsfamilie Junge, der på et tidspunkt havde mor Charlotte som boss i Spar-butikken på Fanø, far Peter som chef for Min Købmand i Filskov og datter Natalie som købmand i Spar i Skolegade i Esbjerg, fik ved Spar-kædens årlige konference i Vingsted for nylig hæderstitlen Årets Fighter. 500 personer overværede, at Natalie fik prisen. Forældrene var ude at rejse.
De blev hædret, fordi de fik optimeret butikken i Skolegade, mens de skulle drive de to andre butikker.
“Med blod, sved og tårer, er butikken i markant forbedring på alle parametre. Familien har en tro på fremtiden, de giver ikke op og er i sandhed fightere,” lød det.
Natalie læser nu til fysioterapeut.
-fina

 

 

Martha er gældfri og vil til at sejle gastrosejladser i 2024

Turbåden Martha af Sønderho kommer ikke til at få eldrift lige med det første, det er for dyrt og svært

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

MARITIMT – Turbåden Martha af Sønderho har haft en god sæson, på trods af store motorproblemer i foråret, desværre i påsken, kan foreningens formand Torben Korsgaard fortælle i det nyhedsbrev, der er på vej ud.
”Hun har sejlet med 1913 passagerer, sammenlignet med 1917 sidste år. Vi må nok indse, at vi ikke kan nå mere i højsæsonen, da vi ikke ønsker at presse bådgruppen yderligere. I højsæsonen har vi sejlet med næsten fuld last på alle ture. På trods af færre passagerer i ydersæsonen, er vi meget tilfredse med et gennemsnit på næsten 10 passagerer pr. tur over hele året,” skriver han.
”Når vi nærlæser sæsonen, ser vi en pæn stigning på både privat- og firmature samt askesejlads. Vi vil gentage dette forårs markedsføringskampagne til firmaer i Esbjerg og på Fanø, samt til regionens bedemænd. Succesen i privatturene har til gengæld levnet mindre tid og plads til vores standardture,” tilføjer han.

Bryllupssejlads er også noget, Martha af Sønderho kan tilbyde.

Bryllupssejlads er også noget, Martha af Sønderho kan tilbyde.

”Atter har vores frivillige bådgruppe trukket det helt store læs, ved en kæmpe arbejdsindsats og stor fleksibilitet. I højsæsonen har de sejlet to ture om dagen fem dage om ugen. Godt gået!”
Snak om flydeplatform
”Vi har haft stor glæde af samarbejdet med Destination Vadehavskysten, som har deltaget i formidlingen af Martha. Vi har haft mange gode møder, hvor foreningen er blevet hørt omkring vores ønsker om bedre muligheder for at tage passagerer ombord i Esbjerg havn. Et møde mellem Destinationen, Esbjerg Havn og Martha er planlagt for at diskutere mulighederne for en flydeplatform i Dokhavnen.”
Årets økonomiske resultat lander på niveau med sidste år.
”Bortset fra en mindre kassekredit, er foreningen nu helt gældfri, på trods af ret store investeringer i opbygningen af ’Svenskeren’ og ekstraordinære vedligeholdsudgifter. I sidste nyhedsbrev blev det nævnt, at vi var ved at undersøge mulighederne for el-drift. Dette projekt har vi sat på pause af flere grunde. De nødvendige batterier for at sikre en drift på seks timer vil fylde for meget, da hvert batteri skal brandsikres med en tyk kappe af isoleringsmateriale. Det er et krav, fordi Martha sejler med passagerer. Den estimerede pris vil overstige én millioner kroner, hvilket vi for nuværende ikke er klar til.”
Gastrosejladser er på tegnebrættet, og vinterens løb kommer flere gode foredrag.

Da Martha sejler med passagerer, skal søfolkene på brandskole.

Da Martha sejler med passagerer, skal søfolkene på brandskole.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Foreningen Martha

Fanø Posten 25. november 2023

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Martha har haft et godt år og satser nu på gastronomi. Eldrift er droppet
  • Stinne Berg udgiver bog om leve sundt og længe
  • Ny Fanø-fond har uddelt 2 millioner kroner
  • Destinationen høster mange nye Fanø-medlemmer
  • Hæder til Spar-Charlotte og hendes myreflittige familie
  • Kaptajnssønnen Lauritz blev en verdensmand
  • Søren Vinding om at leve i og med Fanøs natur
  • Nyt netværk skabt i Sønderho vil samle de kreative
  • Fanø Kunstmuseum holder julemarked
  • Øens private dagplejer må højest have fire børn mod fem, da hun var kommunal
  • ANNONCE: Fanø Brugsforening har uddelt 250.000 kroner og har mange arrangementer på vej
  • Fire nye forfattere i Digterhuset
  • Børn laver julepynt til Nordbys juletræ
  • God avis fra 10. klasse på Fanø Skole
  • Kurt ravn giver julekoncert i Nordby Kirke
  • Fanø Dartklub genoplives
  • Færgetrafikken faldt efter mange gratis p-pladser. Borgmesteren er i modvind
  • Det sker
  • Færgeforening er stiftet
  • Søren Brinch fortæller om ulven. Den kan sagtens svømme til Fanø, men…
  • Leder: Fanøs livsnerve er alvorligt i klemme

– og en smule mere!

Vært- eller værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten.

Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 100 kroner mod tidligere 350 kroner!

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se tilbuddene her

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

At leve på Fanø er at være med og i naturen

Nordby havn, tre meter over daglig vande

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FANØ NATUR – Har man, hvad enten man er et dyr, en plante eller et menneske, valgt at slå sig ned på en bunke sand på kanten af Nordsøen, så har man valgt et liv med og i naturen. Det er et liv, hvor man må indrette sig efter de styrende kræfter i naturen, og der er et liv, hvor man kan få mange pragtfulde oplevelser lige uden for døren. Det er sådan et liv, man vælger, når man flytter til Fanø, eller når man kommer svømmende eller flyvende til øen.

Det vigtige tidevand

Foto: Søren Vinding

Nordby, tre meter under daglig vande.

Måske er tidevandet den vigtigste af de fysiske faktorer, som styrer livet på Fanø. De to fotos viser ekstreme situationer, hvor vi som menneske rigtigt mærker, at vi lever et sted med en helt speciel natur.
Nogle synes, det er problematisk, men jeg kan godt lide at blive mindet om, at der er noget i naturen, som er stærkere end mig. Der i øvrigt er en forskel på vandstanden i de to fotos på cirka seks meter.
Tidevandets indflydelse møder vi alle steder på og omkring Fanø, selv under øen. Med en forenkling kan man sige, at Fanø flyder i et tidevands­område. Pejlinger i vandværkets drikkevandsboringer viser, at grundvandsspejlet også har tidevand – flytter sig op og ned. Man kan nok ikke se tidevandet i det høje grundvand, som ligger i mange haver lige nu, men det er der.
Tidevandet betyder, at vi lever et meget dynamisk sted. Studier af gamle kort viser for eksempel, at en tidevandsrende som Slagters lo flytter sig, så den nogle år ligger langt mod øst og andre år langt mod vest med en amplitude (mål for maksimalt udsving fra ligevægt, red.) på 400 meter.
Lige nu er der udkommet et nummer af bladet Geo­Viden. Det er om Vadehavet. Vil du blive klog på de fysiske vilkår på det sted, du bor eller besøger, så kig på geoviden.dk.

Tekst og foto: Søren Vinding

Det sker på Fanø fra 25/11 til 16/12 2023 – udvalgte begivenheder

  • Lør. 25/11 og herefter: De to fuglekøjer på Fanø er åbne
  • 25/11 – 26/11 kl. 10-17: Fanø Strandgalleri, Julemarked i Laden, Ved Møllebanken 10
  • Lør. 25/11 kl. 19.30, Fanø Biograf, Nordby: Priscilla. Entré. Se øvrigt program på fanoebiograf.com
  • Lør. 25/11 kl. 20, dørene åbnes kl. 18,30, Realen – Fanøs Kulturhjerte, Niels Engersvej, Nordby: Ester Brohus’ 40-års jubilæumstour My Perfect Way. Entré. Book på realen.dk
  • Søn. 26/11 kl. 14, Fanø Kirke og derefter Sognehuset: Farvel til sognepræst Nanna Dusgård Coln. Alle er velkomne
  • Søn 26/11 kl. 15, Rindby Forsamlingshus: Gospel-koncert. Fri entré
  • Fre. 1/12 kl. 20, dørene åbnes kl. 18.30, Realen – Fanøs Kulturhjerte, Niels Engersvej, Nordby: The Electric Bob Dylan Project med Rasmus Madsen. Entré
  • Lør. 2/12 kl. 11-14: Museumspladsen, Skolevej og senere Tinghus Torv: Børnene vækker julemanden og masser af andre julerier. Arr. Nordby Handelsstandsforening. Fri entré. Se mere på nordbyhandel.dk
  • Lør. 2/12 kl. 20, dørene åbner kl. 18.30, Realen – Fanøs Kulturhjerte, Niels Engersvej, Nordby: Rasmus Madsen Band. Entré. Book på realen.dk
  • Tor. 7/12 kl. 19.30, Fanø Kirke: Julekoncert med Kurt Ravn. Arr.: FOF. Entré
  • Lør. 9/12 kl. 11-17: Arts and craft. 26 kunstnere og kunsthåndværkere i Sønderho har åbent hus. Fri entré
  • Lør. 9/12 kl.13-17 og søn. 10/12 kl. 11-16, Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho: Julemarked. Entré
  • Lør. 9/12 og søn. 10/12 kl. 11-15, Rindby Forsamlingshus: Stort julemarked
  • Søn. 10/12 kl. 13.30, Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho: Christmas Carols med Fanø Pop-Up kor
  • Lør. 16/12 kl. 20, dørene åbner kl. 18.30, Realen – Fanøs Kulturhjerte, Niels Engersvej, Nordby: Nordstjernen. Julekoncert med Julie Bertelsen. Entré. Book på realen.dk

 

Gudstjenester i Nordby Kirke
og Sønderho Kirke:
Se kirkernepaafano.dk

Begivenheder i Ribe og Esbjerg:
Se vadehavskysten.dk /ribe-esbjerg-fano/diverse/events

 

 

 

Farce om mediestøtte til lokalmedier

Hent den originale leder som fra avisen som PDF her

Vadehavets mediecenter, der udgiver Fanø Posten og Hjerting Posten, har nu fået svar fra kulturminister Jacob-Engel Schmidt på vores klage over den bekendtgørelse, der fastsætter reglerne for, hvilke lokalmedier, der skal kunne få støtte. Selve loven, der blev vedtaget i juni, havde til formål at redde så mange lokalmedier som muligt, men et heftigt lobbyarbejde fra arbejdsgiverforeningen Danske Medier og sågar Salling Group – hvad de så har med mediepolitik at gøre – betød, at kun lokalaviser med mindst 44 udgivelser har ret til støtte. I flere høringssvar blev vi og andre små aviser nedladende kaldt ”turistaviser” og ”enkeltmandsforetagender”. Det fik så Kulturministeriet til at skrive en bekendtgørelse, der strider mod lovens ånd. I brevet fra ministeren kan vi læse, at vi er for uaktuelle og at vores aviser ikke er publicistiske. Vor herre bevares, siger vi bare, når vi ser på vores konkurrenters produkter.
Hele processen er nu gået i stå, fordi JP/Politikens Hus og Berlingske-koncernen har klaget til EU. Det har vi også.
Heldigvis går det os godt uden statsstøtte, men det er en urimelig forskelsbehandling.
God efterårsferie!

Det sker på Fanø i efterårsferien – udvalgte begivenheder

Det sker på Fanø fra 14/10 til 15/11 2023 – udvalgte begivenheder

  • Lør. 14/10 og herefter: De to fuglekøjer på Fanø er åbne
  • Lør. 14/10 kl. 11-13, Fanø Krogaards kælder: Lanterne-workshop, krea-hygge for børn, 6-12 år, inkl. saft og godter. Entré. Se flere aktiviteter på www.nordbyhandel.dk
  • Lør. 14/10 og alle dage frem til 22/10 minus mandag kl. 13-17, Fanø Kunstmuseum, Sønderho: Udstillingen Kina til Fanø, værker af The Society of Wildlife Artists, Besøg – venter besøg – får besøg – kommer på besøg plus den faste udstilling. Herefter vinterpause. Se mere på www.fanoekunstmuseum.dk
  • Lør. 14/10 kl. 14, ’Svenskerbroen’, Langelinie, Nordby: Sælsafari eller havnerundfart i Esbjerg med Martha af Sønderho. Se kalender og book på www.marthasonderho.dk
  • Lør. 14/10 samt onsdag, torsdag og fredag kl. 14-17.30, Fanø Strandgalleri, Kirkevejen 39, Rindby Strand. Lukket søndag, mandag og tirsdag i efterårsferien. Fri entré. Ons. 18/10 og tor. 19/10: Kreativt værksted for børn og voksne. Entré. Herefter vinterpause. Se også fanostrandgalleri.dk
  • Lør. 14/10 kl. 10-17, Strien, Lindevej 5-7, Nordby: Traditionernes Dag, fri entré. Sakkuk kl. 19-21 og bal kl. 21. Entré. Se mere på www.fannikerdagen.dk.
  • Lør. 14/10 og alle dage minus mandag kl. 14-16, Øster Land 7, Sønderho: Hannes Hus, entré. Se mere på fondengamlesonderho.dk/aktivitetskalender
  • Lør. 14/10 kl. 19.30, Fanø Biograf, Nordby: Bastarden. Entré. Se øvrigt program på www.fanoebiograf.com
  • Søn. 15/10 til fredag kl. 11-15: Fanø Museum, Skolevej 2, Nordby: Sømandens samling. Entré. Særlige åbningstider for grupper, ring 40 29 54 71. Læs mere på www.fanoemuseum.dk. Vinterlukket efter 20/10.
  • 16/10 og alle hverdage kl. 10.30-16, Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, Hovedgaden 28, Nordby: Særudstilling af 100 Fanø-dukker, Sophies forlis med meget mere. Entré
  • 16/10 kl. 11, ’svenskerbroen’ på havnen i Nordby: Sælsafari med Martha af Sønderho. Se flere datoer og book på www.marthasonderho.dk
  • 17/10 kl. 10-17, SuperBrugsen: Græskarskæringskonkurrence. Fri entré
  • 18/10 kl. 11-16, Strien, Lindevej 5-7: Loppemarked. Fri entré
  • 18/10: Café Nannas Stue: Smagens aften, spørg efter klokkeslæt i caféen. Smagens Dag i forsamlingshuset er aflyst.
  • 18/10 kl. 15.30, Hovedgaden 14: Halloween-optog til SuperBrugsen. Kom udklædt. Fri entré
  • 18/10, tor, 19/10 og fre. 20/20 kl. 20 (dørene åbner kl. 19), Realen – Fanøs Kulturhjerte på Niels Engersvej i Nordby: Linda P-testshow. Entré. Book via realen.dk
  • 19/10, 20/10, 21/10 og 22/10 kl. 14, Fanø Biograf, Nordby: Paw Patrol. Efterårsferie-særvisning med lav entré
  • 20/10 kl. 14-14.45, Kaffehuset i Hovedgaden: Fortællinger for børn. Fri entré
  • Lør. 21/10 kl. 1, Fanø Kunstmuseum, Sønderho: Koncert med Niels Chr. Øllgaard og John Wrench. Entré. Billetsalg i museumsbutikken i åbningstiden.
  • Lør. 28/10, Fanøhallen, Stadionvej: Tyrolerfest for alle. Éntre. Se mere på facebook.com/fanoskiklub?ref=embed_page

 

 

 

 

Top