Billedet af Sønderho er malet af den tyske kunstner August Wilckens, som i første halvdel af 1900-tallet havde hus i byen. Foto: Fanø Kunstmuseum

Siden midten af 1800-tallet har billedkunstnere flokkedes i Sønderho. Nogle har slået sig fast nede i byen, andre har sommerbolig

Hent artiklen som PDF her

KUNST – Billedkunstnere har i lange perioder søgt til steder ved vandet i Danmark, hvor de har fundet motiver i naturen, ved havet, fra folkelivet med fiskere og bønder, skibene i havnen samt badenymfer og andre turister. Skagens-malerne er de mest kendte. Hornbæk har også haft sin kunstnerkoloni. Og på Fanø, først og fremmest i Sønderho, har mange kunstnere siden midten af 1800-tallet opholdt sig lejlighedsvis eller slået sig ned permanent.
En af de første og den mest kendte fra dengang var maleren Julius Exner. Fra slutningen af 1870’erne og en del år frem boede han om sommeren med sin familie på Sønderho Kro, hvor han indrettede atelier. Han malede billeder af folkelivet på Fanø, som han også gjorde det af bønder på Amager. Flere andre malere rejste i perioden til Fanø, hvor de først og fremmest malede maritime billeder.

Julius Exner, der var en af de første kunstnere i Sønderho, skildrede folkelivet på Fanø. Her maleriet Et telegram fra 1893. Foto: Statens Museum for Kunst.

Det er ikke kun danske kunstnere, som Fanø har tiltrukket. Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem er en række internationale og først og fremmest tyske malere kommet på øen. En af de første var den impressionistiske kunstner August Wilckens, der købe hus i Sønderho, hvor han både malede portrætter og billeder af folk og landskaber i byen.
Blandt de øvrige tyske kunstnere, som i den første halvdel af det forrige århundrede slog sig ned i Sønderho, kan nævnes Reinhard Heinemann, Gert Konopacki, Annemarie Hansen og Franz List. Hele tre generationer af kunstnerfamilien Nøbbe er kommet og har boet i Sønderho. Den senere verdensberømte maler Emil Noldes tegnelærer Jacob Nøbbe købte hus i byen, hvor også hans børn Elsa og Erwin Nøbbe fik deres gang og professionelle virke. Endelig har hans barnebarn, maleren Ortwin Nøbbe, boet i Sønderho.
Den svenske kunstner Carl-Johan Forsberg residerede i byen samtidig med de i forvejen kendte kunstnere Heinrich Dohm, Hedvig Frydensberg og Johan Rohde.

Journalist på besøg
I 1926 var BT-journalisten Jørgen Bast, der skrev under pseudonymet Kammerjunker Lassen, på Fanø, hvor han beskrev kunstnerlivet i Sønderho: ” … Malere med solsvedne Skæg om Hagen svinger deres Pensler foran Friluftsstaffelierne. Ved hver gammel Husgavl, ved hver Baad i Havnen, i hver Klit langs Stranden støder man på en Maler. … Der skal efter sigende findes 4000 Malere i Danmark – og man har et umiddelbart indtryk af, at de 2000 har slået sig ned i Sønderho. … Nede i Strandkanten arbejder Prof. Aug. Wilckens i et improviseret Lærreds Atelier med nøgen Model … Længere henne maler Genforenings-Kunstneren Dohm gamle Skuder … inden vi er nået til Klitpavillonen har vi passeret Luplau-Janssen, Rohde og den svenske Maler Forsberg. Den danske Natur og den danske Kvinde kan saaledes glæde sig ved at blive gengivet gennem mange Temperamenter.”
I tiden helt op til i dag er kunstnere fortsat med at komme og bosætte sig på Fanø og i Sønderho. Og efterkommere af de mange kunstnere gennem årene har stadig sommerhus eller bor fast i byen. Således har Julius Exners tipoldebarn Marie Louise Exner i mange år boet og arbejdet som billedkunstner i Sønderho.

Heinrich Dohm, der havde hus i Sønderho, var en meget kendt portrætmaler. Her et selvportræt fra 1932 med Sønderho Havn i baggrunden. Foto: Fanø Kunstmuseum.

Fanø Kunstmuseums samling af næsten 1300 værker af kunstnere, der har haft en eller anden forbindelse med øen, afspejler den store tiltrækning, som Fanø har haft på kunstnerne.
Man kan læse mere på fanoekunstmuseum.dk og visitfanoe.dk.

Tekst: Keld Nissen

Øens kollektive trafik er blevet stærkt forringet, mener en af øens gæster, Mette Thorn fra Frederiksberg. Nej, siger udvalgsformand, den er markant forbedret

Hent artiklen som PDF her

BUSSER – Mette Thorn, en turist fra Frederiksberg, er ikke glad for den ny busordning.
”Bussen mellem Nordby og Sønderho har denne sommer ingen stop i Rindby eller Fanø Bad. Det er en fejltagelse, som jeg håber, at kommunen vil ændre fremadrettet,” siger hun.
”Jeg har i et par årtier nu ferieret i Sønderho og benyttet den kollektive trafik, når jeg har skullet til stranden i Rindby eller besøge venner i Fanø Bad. Denne sommer er det kun en mulighed, hvis man kører med til Nordby og skifter til Strandbussen. Det gør både den offentlige transport dyrere, da man skal købe det dobbelte antal billetter. Plus at det selvfølgelig er blevet mere tidskrævende,” påpeger hun.

Synd for restauratører
”Hvis jeg var restauratør i Sønderho, så ville jeg også være ked af denne serviceforringelse. For ikke at tale om øens gæster i Rindby og Fanø Bad, som har ringere mulighed for at komme til Sønderho med bussen. Det føles som om, at man har tænkt mere på at servicere strandgæster, der kommer over med færgen, end øens overnattende gæster,”.
Formanden for Erhvervs- Natur- og Teknikudvalget, Christian Lorenzen (K), er ikke enig:
”Det er ikke korrekt, at den kollektive trafik på Fanø er blevet stærkt forringet – tværtimod er den blevet markant udbygget, blandt andet med indsættelse af den såkaldte strandbus. For at sikre den bedst mulige betjening af Sønderho i sommerperioden er fokus i rutebilens sommerkøreplan netop rettet mod betjening af ruten mellem Sønderho og færgen.”
”Man kan naturligvis fremadrettet kigge på, om den samme billet skal gælde i en tidsbegrænset periode i både rutebilen og strandbussen, det kan såmænd give meget god mening. Men så skal man bare finde lidt flere penge til finansiering af den kollektive transport. For overordnet set må jeg altså fastholde, at vi får utroligt megen offentlig transport indenfor de økonomiske rammer, vi har. Det må jeg rose forvaltningen for. Og jeg mener ikke, skatteborgerne på Fanø i væsentligt omfang skal have yderligere udgifter til offentlig transport. Pengene kommer fra den samme kasse – så man skal altid stille spørgsmålet: Hvor mange SOSU-assistenter og pædagoger må det koste?”

Tekst og foto: Finn Arne Hansen