Sommerliv fik en flyvende start

Fanø Vesterland planlægger kreativt hus, købt med hjælp fra Danibo og Fanø Sparekasse

Hent artiklen som PDF her

MUSIK – Sommeren 2021 har været hektisk for Fanø Vesterland. Et køb af et hus på Storetoft 11, som ifølge dem selv blev sikret med hjælp fra Danibo og Fanø Sparekasse, gav foreningen mulighed for at flytte koncertrækken Fanø Sommerliv fra Hovedgaden til beboelseshusets store have.
Det har ej været muligt for Fanø Vesterland at fortælle om omfanget af succesen med Fanø Sommerliv inden vores deadline onsdag.
Et besøg udenfor hegnet på den sidste aften, da Folkeklubben spillede for udsolgte huse, viste dog, at interessen var stor, både udenfor og indenfor hegnet. Ifølge foreningens mange opslag på Instagram kan man da også forstå, at Sommerliv har fået en flyvende start med mange udsolgte koncerter.

Mange lokale, der ikke kunne få billet til Folkeklubben, tog på aftentur og hyggede sig til musikken udenfor hegnet.

Mange lokale, der ikke kunne få billet til Folkeklubben, tog på aftentur og hyggede sig til musikken udenfor hegnet.

Foreningen har her også fortalt, at det har været muligt at ansætte en pressemedarbejder, og at det ny hus på Storetoft skal bruges som et kreativt center, summende af aktivitet.
Næste store opgave er festivalen Fanø Vesterland i starten af september.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Relaterede artikler

Top