Realens hårde anklager får hård politisk kritik

“Sagsbehandlingen på Fanø bliver af politikerne oftest behandlet ud fra den enkelte politikers egen persons vindings skyld og ikke for fællesskabets eller Fanøs,” lyder en af de mange hårde angreb fra kreativ direktør Jeanett Exner fra Realen – her fotograferet ved Fanø Pride.

 

ANGREB – Frustrationerne fik fuld gas en tidlig morgen hos kreativ direktør Jeanett Exner i et offentligt opslag på Realens officielle Facebook-side.

Læs hele Realens Facebook-opslag her

”Sagsbehandlingen på Fanø bliver af politikerne oftest behandlet ud fra den enkelte politikers egen persons vindings skyld og ikke for fællesskabet eller Fanøs skyld,” skriver hun bl.a. kl. fem om morgenen og fortsætter:

”Virkeligheden er at kampen om de aflønnet udvalgsstillinger og titler fylder mere end Fanøs bedste og Fanøs udvikling.”

De hårde beskyldninger – og mere i samme stil – ryster formanden for ENT-udvalget.

”Fra min side er der ikke noget personligt fnidder – det er ikke mig, der har gjort det her personligt. Men den måde, man udtrykker sin uenighed på er meget, meget groft og meget, meget langt over stregen. Det er som minimum ærekrænkende og grænser til det injurierende,” siger Christian Lorenzen (K).

Vil du foretage dig noget juridisk i den anledning?

”Det vil jeg ikke tage stilling til her. Men vi og SF har taget afstand fra tonen her, og opfordret den samlede bestyrelse til at få styr på sin kreative direktør.”

Det rører ikke formanden for Realens bestyrelse.

”Realens kreative direktør har min og bestyrelsens fulde opbakning,” siger formand Kent Nymark.

Gælder det også ordlyden i den her kritik?

“Med hensyn til Facebook-indlæggets form, ordlyd og indhold har Jeanett Exner bestyrelsens fulde opbakning,” lyder det fra Realens formand.

Læs også artiklen: Ildsjæle i oprør mod politikere

 

Relaterede artikler

Top