Museumscenter Fanø Bad fejrede første skridt

BILLEDGALLERI:

Foreningen Museumscenter Fanø Bads Venner havde 2. Påskedag inviteret donorer og de mere end 600 medlemmer til reception i anledning af, at museumscenteret har overtaget bygningerne til det kommende museumscenter pr. 1. januar 2016.

Henved 200 fremmødte hørte taler fra borgmester Erik Nørreby, formanden for grundejerforeningen Fanø Vesterhavsbad Steen Grunnet samt initiativtager ejer af Victorias Palace Gitte Thiesen.

Borgmester Erik Nørreby hyldede i sin tale det private initiativ, der gennem sponsorer, fonde og medlemmernes bidrag havde samlet den nødvendige kapital til at anskaffe bygningen.

Borgmesteren understregede, at såvel Museumscenter Fanø Bad og Realdania byrumsprojekt, ikke er  forsøg på at genskabe fordums tiders Fanø Bad, men nye initiativer til glæde for os alle på Fanø.

Steen Grunnet udtrykte i sin tale glæde over, at de tomme lokaler nu havde fået nyt liv gennem Gitte Thiesens visioner og engagement.

I dagens sidste tale takkede Gitte Thiesen for opbakningen til visionen om at skabe et historisk kulturcenter ’i klitterne’. Hun fortalte om processen frem til i dag og påpegede blandt andet samarbejdet med foreningen Fanø i Atlantvolden, der også har til huse i bygningen.

Relaterede artikler

Top