Leder: Udvikling ved et vadested

LEDER – Hvis Vadehavet lå lige ud for Københavns Havn, og man ønskede en stor havneudvidelse ud i det – ville man så overhovedet turde tænke tanken?
I så fald ville den blive skudt ned hurtigere end selv den tyndeste sommerballon over Christiansborg.

Men nu er vi jo på Vestkysten, og rask må det gå for Esbjerg Havn, områdets største og vigtigste arbejdsplads. Den brødføder direkte og indirekte flere tusind familier, heraf mange på Fanø. Det hører også med i
billedet af den planlagte udvidelse med bl.a. en
kæmpe, kunstig havneø over mod Fanø.

Men skal man gennemføre planerne? Aldrig i livet,
siger et enigt byråd på Fanø med én stemme. Det er ikke kun ’miljøhippier’, der stritter imod.

Og skal vækst og udvikling være det vigtigste og eneste argument? Hvad med den højt besungne
Nationalpark og den store, voksende turisme, som også Esbjerg nyder godt af?

Man kan også kloge rundt i, hvad behovet egentlig bliver i fremtiden. Vil vi allerede om 10-15 år grine af, at man slæbte flere hundrede tons tunge konstruktioner ud på havet for at lave strøm? Vil den hastige udvikling af solceller f.eks. overhale vindmøller langt hurtigere
end ventet? Kommer der andre teknologispring?

Projektbeskrivelsen nævner heller ikke ophug af udtjente offshorekonstruktioner, selvom det er en
erklæret ambition for Esbjerg Havn. Flere danske
havne kigger sultent på området, men hvis det lykkes, hvor skal det så foregå, og hvad får det af betydning?

Men behovet for en million ekstra kvadratmeter bag en kilometer ekstra kaj er der angiveligt i fremtiden.
Hvis man køber det argument, så køber man også
katten i sækken. Visualiseringerne viser tilfældigt spredte bygninger og siloer, der er lige netop dét:
Tilfældigt spredt. Der søges om tilladelse til bygninger på op til 40 meters højde, mens kraner og projektgods som vindmølletårne kan rage to-tre gange længere op.

Selv med den bedste vilje ved ingen, hvordan arealet ender med at blive bebygget og udnyttet i forhold til eventuelle gener. Og hvis der er ond vilje og mere viden i skufferne, kommer den nok ikke frem lige nu.

Måske har Fanø sovet lidt i timen, men foreløbig har Esbjerg Kommune heller ikke været særlig aktiv med information om det kæmpe projekt. Slet ikke i forhold til, hvordan der ellers kommunikeres ivrigt om selv få meter cykelsti og lignende store bedrifter.

Det ligner et mønster fra andre tidligere oplevelser på fastlandet, og det er svært at tro, timingen er helt tilfældig. Sørgeligt nok har Fanøs borgmester nok en pointe i, at den her sag bevidst er kørt under radaren.

I et større perspektiv står Vestkystens udvikling ved et vadested – desværre også bogstaveligt.

Valget står ikke mellem udvikling eller afvikling, men om hvilken vej, vi skal gå. Hvis vi virkelig vil have en
Nationalpark og en Verdensarv, så har det sin pris – måske også i form af arbejdspladser og vækst.

 

Relaterede artikler

Top