Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel, fordi det ikke er sandt. Og der findes jo ikke nogen ’gratis frokost’.
De gamle sandheder er værd at erindre for alle dem, der for tiden føler trang til at gøre deres holdning op til Facebook og andre techkometer, der ligger på lur efter vores data. Den globale gigant kom, så og sejrede, fordi tjenesten har så meget godt at byde på. Den bringer gamle venner sammen, gør det nemmere for ildsjæle, foreninger og andre engagerede folk at arrangere, koordinere og debattere – eller bare flashe et perfekt liv og svine hinanden til. Ganske gratis.
’What’s not to like,’ kunne man spørge, og svaret må være et nyt spørgsmål: Hvor lang tid har du?
Hvor megen dokumentation, hvor mange helt horrible sager og hvor mange eksempler på dårlig – eller rettere ingen – forretningsetik, vil du have? Alt fra datahæleri, skatteshopping og aflytning til påvirkning af valg og et skuldertræk for fake news, trods en hyklerisk censur.
Fornylig kunne Jyllands-Posten så lige afsløre, at store institutioner som f.eks. Folketinget, DR og DSB har videregivet data til Google – f.eks. om folks søgninger på politik. Angiveligt uforvarende, for alt sejler rundt. Vi har kun set toppen af de konsekvenser, som hverken brugere eller lovgivere kan gennemskue.
Facebook er langt om længe kommet ud af busken med undskyldning og fromme løfter om bod og bedring. Pardon my french, men de er jo pisseligeglade. Uanset hvor våde hundeøjne, der programmeres ind i den unge robot af en stifter, sker det kun af én eneste grund: Kritikken er bad business.
Reelt er de bedøvende ligeglade med alt andet end de knap 100 mia. kroner, de tjente sidste år. De er bl.a. suget ud af mediekoncerner som Jysk Fynske Medier, der ejer det regionale mediehus Jydske Vestkysten.
Her overlever man ikke i længden ved at skære ned på udvikling og spare sig til et overskud på mindre end én procent af en dalende omsætning – vel at mærke efter éngangsindtægter og 71,4 mio. kr. i mediestøtte.
Men vil vi den vej? Til forskel fra JV ejer Facebook hverken publicistisk sjæl eller demokratiske værdier, som gennemsyrer de fleste mediehuse i den frie del af verden. Og hvad rager det så os? Ikke en skid, synes mange, og det er en del af problemet. Ligegyldighed og/eller uvidenhed – mens private data flyder frit.
Indrømmet, vi er lidt misundelige. Tænk at opfinde et medie, hvor brugerne gør arbejdet og betaler med deres privatliv. Men den idé er jo taget, og vi klarer os fint uden, tak – og vi gør det ved at knokle for læserne. Så det skal ikke være for vores skyld, at politikere og myndigheder snart må vågne op.
Start med dig selv. Drop dovenskab og ligegyldighed, hvis du kan regne ud, hvorfor det er vigtigt. Ellers skal algoritmerne nok gøre det for dig og give dig noget mere underholdende – som du sjovt nok er helt enig i.