LEDER – Hvis det er både hårdt og utaknemmeligt at være frivillig ildsjæl, skulle man måske prøve at bytte med en politiker.
Når de ikke holder vedtagne regler, bliver der ballade – når de holder reglerne, bliver der også ballade.

På den anden side af fronten står en række frivillige, der knokler bagdelen ud af bukserne på ukristelige tidspunkter for at give vi andre nogle gode og festlige oplevelser. De har ikke tid og kræfter til bureaukrati, når hundredevis af små og store ting skal gå op i en højere enhed og kulminere indenfor et kort tidsrum.

Derfor reageres der nu så skarpt fra både Realen og Fannikerdagene på, at nye regler for stadepladser og udendørs musik gør deres arbejde endnu mere bøvlet. Og måske endnu mere utaknemmeligt, kan man forstå.

En af de mange dagordener handler nemlig også om,  at ildsjælene – i deres egen oplevelse – føler, at der ikke kommer anerkendelse nok fra politisk hold.

Det er forståeligt, at det kan udløse frustration, når tingene ikke går ens vej. Det ser vi et grimt eksempel på i den bandbulle, kreativ direktør Jeanett Exner fra Realen har postet mod et flertal i ENT-udvalget efter afslag på at opstille en food truck til et arrangement.

Frustrationerne får fuld gas i en lang række meget grove anklager. Hun tillægger politikerne motiver som ‘magt og personfnidder’ samt ‘politisk chikane’ og beskylder dem for at tænke mere på vellønnede poster i udvalgene end på Fanøs ve og vel. Skrevet af en person, der ellers prædiker tolerance og respekt, så det må være noget med mangfoldighed i egne meninger.

Det hverken klæder eller gavner hende og Realen at offentliggøre den slags på stedets officielle medie. Utroligt nok bakker stedets formand op om anklagerne.

Men Realens ildsjæl er jo – skal vi sige en markant personlighed – hvad vi også oplever her i kompagniet. Selv Jeanett Exner kan vi dog ikke tilbyde at redigere
Fanø Posten – det gælder helt generelt, er ikke noget personligt, og vi klarer den nok uden hjælp.

Hun har meget rundt om ørerne, og man må også tilstå hende lidt ‘kunstnerisk frihed’ i formuleringen af sin frustration. Saglige argumenter kan sagtens
råbes ud. Men det er uklogt at lade tonen skygge for substansen og en dårlig ide at lukke damp ud kl. fem om morgenen, når man går så langt over stregen.

Omvendt kunne politikerne måske lige have ringet eller stukket frisuren ind hos Realen helt uformelt: ‘Lad os prøve at finde en anden løsning sammen’.

Det andet er bare Fanø-fnidder af værste skuffe. Men behøver det være sådan?
Der kan være langt fra skraldespande til skrivebord, fra praktik til politik. Men her på øen har selv vores centrale politikere jo også en hverdag ‘på gulvet’.

Fanøs lille verden er så tæt, at der slet ikke burde være plads til en afgrund af mistro – medmindre man bruger kræfterne på at grave den selv.

Læs også artiklen: Ildsjæle i oprør mod politikere