Fed musik til festivalfolket – stor oversigt over øens festivaler

Foto: Kristian Møller

Hele artiklen i PDF-format

Uanset alderssegment og musiksmag kan man på Fanø få én på den musikalske oplever – hele øen rundt!

Sommerkoncerterne i Nordby og Sønderho Kirker, hvor de klassiske dyder dyrkes. Folkets fest i Striens have, hvor amatørerne og de forskellige genrer er fed underholdning for et begejstret publikum.

Den musikalske frihed dyrkes ved Fanø Free Folk Festival i Sønderho – hvor der allerede er udsolgt! Godtfolk med et ’virvar’ af fremragende musikere og de berømte baller, ved man hvad er. Og der er svingende jazz – hele vinteren.

Det starter med et brag den 20.-21. maj, hvor Fanø Rocker lukker op for den musikalske godtepose!

 

_DSF8894

Fanø Rocker 20 -21. maj
ved lystbådehavnen

www.fanørocker.dk

Fanø Rocker er en årlig tilbagevendende festival, hvor den særlige oplevelse er i fokus.

Det gælder musikken med et stærkt felt af store danske navne.

Det gælder maden, hvor bl.a. Sønderho Kro, Kellers Badehotel og Fanø Oyster King går sammen om et gourmethjørne på festivalen.

Det gælder omgivelserne ved Vadehavet og kreativ udsmykning af festivalpladsen.

Fano Sommerkoncerter Anne Sofie von Otter

Fanø Sommerkoncerter 5. juli-18. august

www.fanokoncerter.dk

Der er lang tradition for Sommerkoncerter af international klasse i Nordby Kirke. ”Fanø Sommerkoncerter” i sin nuværende form startede i 2004, med Poul la Cour som ankermand.

”I år byder vi på 11 koncerter, fra tirsdag d. 5. juli til torsdag d. 18. august. Ni koncerter finder sted i den smukke og velklingende Nordby Kirke og som noget nyt, afholdes to koncerter i Sønderho Kirke, hvor de akustiske forudsætninger er af samme karat,” fortæller Poul la Cour.

”Nu hvor Jørgen Gjorslev stopper med sine klassiske guitar koncerter, vil vi gerne inddrage Sønderho Kirke. I samarbejde med Esbjerg Internationale Chamber Music Festival er det lykkedes at placere to af koncerterne henholdsvis den 11. og 18. august i Sønderho Kirke.”

  1. juli Trio Sastia og Strygetrioen Armon
  2. juli Morten Kargaard Septet
  3. juli MTQ Kvintet

To koncerter i Nordby Kirke den 10. og 12. juli forbindelse med 275 års jubilæet.

  1. juli Quatuor Arod
  2. juli Michala Petri, blokfløjte og Lars Hannibal, guitar
  3. august Karen Gomyo with Friends
  4. august Trio Vitruvi
  5. og 18. august Esbjerg International Chamber Music Festival, Sønderho Kirke
  6. august Esbjerg International Chamber Music Festival
  7. august DR Vokalensemblet

 

Fannikerdage-2015-TrineBuhl-IMG_6133

Fannikerdagene 8.-10. juli i Nordby

www.fannikerdagen.dk

 

Fannikerdagene har til formål at afholde en årlig Fannikerdag for at fremskaffe midler til at bevare minder om Fanøs sejlskibsflåde og nationaldragten og til Nordbys forskønnelse og bevarelse.

Musik er også en del af Fannikerdagene og programmet i år er som følge af 275 års jubilæet større end nogen sinde.

Det er Peter Uhrbrand og Ole Mouritzen, som fortæller historien og krydrer det med musikalske eksempler.

Der skal selvfølgelig også danses til Fannikerdagene, så Tove de Fries & D. Beck spiller igen i år op til dans i teltet torsdag og runder et par glade timer af med en koncert med Fanø Fiddlers, hvor vi får lov til at høre de unge musikeres sprudlende spilleglæde.

Vadehavets helte binder i år eftermiddagens program sammen med aftenens med deres glade blanding af amerikansk old time, engelsk og fransk-canadisk musik.

Bode & The Delta Pickers indleder programmet fredag og Mojo Hands slutter aftenen af med blues rock.Lørdag aften er det Schmidt & Co. Bandet spænder fra 70ernes fræsende guitarer til nutidens flotte hits.

Aftenen sluttes af med manér med bandet Party People, der udover at være et veletableret fest­orkester også er et af landets mest velspillende.

 

 

Fanø Free Folk Festival 22-24 juli i Sønderho

www.facebook.com/fanofreefolk/


Udsolgt –
”Fanø Free Folk Festival er en mikrofestival for 150 fritænkere, en empatisk koncertrække og en mageløs social begivenhed – helt befriet for det traditionelle kunstner/publikumhierarki.” Citat fra Information den 30. juli 2014

Fanø Free Folk Festival LOGOFor syvende år i træk byder Fanø Free Folk Festival på 3 dage med nysgerrige møder mellem folkemusik og nye klange. Oplev et varieret og internationalt orienteret program i intime og hyggelige rammer, hvor man kommer helt tæt på musikken. Over 20 koncerter, naturvandringer, artist talks mm.

Festivalen oplyser, at alle billetter er solgt i forsalg.

 

Striens Havefest lørdag den 6. august

Er musikfesten den første lørdag i august, hvor dele af Fanøs musikliv præsenterer sig selv fra 12-24. Amatører og internationale musikere kan opleves i haven bag ’Strien på Lindevej.

Festen er en institution med god musik, god mad, fed stemning og (næsten) altid et forrygende godt vejr.

Fri entré

 

 

Godtfolk Festival 9.-11. september i Nordby og Sønderho

www.godtfolk.dk

Godtfolk Festival logo sort”Godtfolk Festival er en mangfoldig og eksperimenterende roots festival, der fokuserer på mødet mellem mennesker, musik og kultur”.

Festivalen er koncerter, workshops og dans til den lyse morgen.

Programmet for Godtfolk festivalen 2016 præsenteres den 3. juni på Nanas Stue.

 

Fanø Jazz LOGOFanø Jazzklub

www.fanøjazzklub.dk

Fredag den 2. september: Jazz Buffet

Fredag den 30. september: Musikorkesteret med Poul Banks

Fredag den4. november: Gert Jacobsen og Finn Odderskov kvartet med Ann Farholt

Entré alle aftener

 

 

Relaterede artikler

Top