Elever tager til Fanø for at lære om strandaffald

Det var ’learning by doing’, da elever fra Esbjerg tog på besøg hos Ren Strand Fanø

Hent hele artiklen som PDF

BÆREDYGTIGHED – Politikerne og journalister står i kø for at besøge Ren Strand Fanøs ’hovedkvarter’ hos Peter Michélsen i Sønderho. Men det gør skoleklasser fra nær og fjern også.
På en af septembers mange solrige dage tog 9. klasse fra Aura Skolen Bryndum i Esbjerg på cykel via færgen til Sønderho på Fanø, hvor Peter Michélsen stod klar for at fortælle dem om sit livsværk.

Eleverne fra Bryndum lyttede intenst på, mens Peter Michélsen fra Ren Strand Fanø fortalte. På pallen ses et udvalg af strandaffald.

Eleverne fra Bryndum lyttede intenst på, mens Peter Michélsen fra Ren Strand Fanø fortalte. På pallen ses et udvalg af strandaffald.

Med en forening og to fonde i ryggen, Velux Fonden og Lauritzen Fonden, sørger han for at indsamle de rød-hvide poser, man for eksempel kan tage i en stander ved Fanø Bad og lægge et synligt sted på stranden, når man har fyldt med affald, især plastik, der ikke forgår.
Som den gode fortæller han er, fangede han hurtigt deres interesse.

1,2 millioner batterier
”Det her er resterne af en vejrballon af gummi og den faldskærm af nylon, der lod den svæve ned, da ballonen revnede. Og her er et hylster med en printplade med en sender, som ikke genbruges. Og på den sidder der to AA-batterier. De balloner opsendes der 1600 af hvert døgn året rundt, selv om de tusindvis af fly, der letter og lander hver dag, kunne levere de data uden problemer. Det er næsten 1,2 millioner batterier om året,” sagde han.

Dunke med bremsevæske, olie, kemikalier... alt smides i haves. For nylig gandt Peter Michélsen dunke fra 1966!

Dunke med bremsevæske, olie, kemikalier… alt smides i haves. For nylig gandt Peter Michélsen dunke fra 1966!

Han fortalte også om dunke med bremsevæske fra 1966, han for nylig fandt.
”Dem sporede jeg tilbage til BP. Det var de ikke stolte af,” sagde den stædige miljøforkæmper, der bruger masser af tid på at opspore, hvor balloner, dunke, gummihandsker og alt muligt andet strandaffald kommer fra.
Han fandt blandt andet ud af, at en bestemt butik i Holland var storleverandør af de gummihandsker, han finder på stranden. De var dog ikke meget for at indrømme det.

Fik en øjenåbner
”Og de oliedunke her fandt jeg en morgen. Så gik jeg på Vessel Finder og så, at en Esbjerg-kutter havde ligget stille derude i tre timer med slukket motor, nok for at skifte olie på motoren. Jeg tog så dunkene til Esbjerg, fandt kutteren og skipperen og spurgte, om det var hans dunke. Han blev meget gal. Men en dag kom han cyklende her forbi, standsede og sagde: ”Der gav du mig godt nok en øjenåbner.”
Efter besøget suste eleverne i høj hastighed ud til stranden og cyklede nordpå på deres cykler. Især nogle af drengene var meget hurtige og kørte nok 50 kilometer i timen, da de havde mest fart på.
På stranden gik William Lüthjohan som den første i gang med at samle op.
”Hvad der gjorde mest indtryk? Det var nok det med vejrballonerne. Men det er godt nok overraskende, at folk ikke tænker over konsekvenserne ved at smide affald i havet,” bemærker han.
De samlede affald i en times tid og blev så belønnet med et frokostbesøg på Stoppestedet i Rindby, inden de cyklede hjem, noget klogere end da de kom.

Tekst og foto:
Finn Ane Hansen

Relaterede artikler

Top