10.000 kr. fra Ny Form i arbejde for Ren Strand

DONATION – Ren Strand Fanø får nu en kontant anerkendelse af arbejdet med 10.000 kr. i støtte fra butikskæden Ny Form.

”Det giver jo sig selv. Vi lever af en ren strand, og når nogen tager initiativ til at sikre det, skal vi støtte op om det. Der er jo også penge i det for vi andre,” siger indehaver Kurt Nielsen fra Ny Form om donationen, der falder på et tørt sted.

”Der er masser af udgifter, og indtægterne er ikke helt lige så store,” lyder det med vestjysk underdrivelse fra initiativtager og primus motor Peter Michelsen for affaldsindsamlingen i Ren Strand Fanø.

Der arbejdes også med tanker om udbrede konceptet via Ny Form-kædens andre butikker i hele landet.

Relaterede artikler

Top