Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Fanø Posten 17. december 2022

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Juletræsfest for de små på Fanø
  • Fanø Brugsforening mærker modvind – bestyrelsen trækker i arbejdstøjet
  • Uheld i Esbjerg tvinger fjernvarmeprisen i Nordby mærkbart op
  • Færre danske turister koster Fanøs erhvervsliv dyrt– vi mangler helårsturisme
  • Ny menighedsrådsformand
  • Stort fald i færgetrafikken
  • Skal Anders And på eventyr på Fanø?
  • EDC Fanø har ansat Jon Arpe som ny mand
  • Fanø Kommune er med til at beskytte mørket i Vadehavet
  • FAR spiller 4. juledag på Realen
  • Kenn Lending i Fanø Jazzklub
  • Stor gave til Fanø Ridecenter
  • Kageminder fra barndommen på Fanø
  • ANNONCE FRA FANØ KOMMUNE: Nu skal du sortere mælkekartoner med mere
  • ANNONCE: Esmark vil gerne udleje dit sommerhus
  • ANNONCE: SuperBrugsen har superbillig flæskesteg
  • ANNONCE: Nybolig sælger, sælger og sælger
  • ANNONCE: EDC har spændende nyheder
  • ANNONCE: Fryser du? Fanø Varmepumpeservice er klar til at hjælpe
  • ANNONCE: Kollektionshuset har taget hul på Happy December
  • Vadehavets fugle: Grønlandsk gås set på Fanø
  • Fanø Natur: Gå på jagt efter mangfoldigheden i Fanøs Natur
  • Leder: Fremgang – og dog

– og smule mere!

Vært- eller værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten. Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 150 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

Ny bog om dialekten på Fanø krævede års efterforskning

Esbjerg-forfatteren Niels Frederiksen, der har Sønderho som sit andet hjem, har skrevet første bog om Fanø-dialekt

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

SPROG – Niels Frederiksen fra Esbjerg er passioneret omkring Fanøs historie. Den ene gren af familien stammer fra Sønderho, han og familien er ofte i deres sommerhus i Sønderho, og så har han skrevet flere bøger om Fanøs historie.
Kjør og kjød
Den 7. december fejres det på Nordby Sognearkiv, at der for første gang udgives en bog om Fanø-dialekt. Eller måske skulle man sige dialekter. For der er forskelle mellem talemåderne i Sønderho og Nordby, for eksempel kjør i syd og kjød i nord. Forfatteren er ovennævnte, og han fortæller:
”Jeg har jo beskæftiget mig meget med skipperkulturen på Fanø og har kunnet se, at byggestil, musik, tøj og så videre var velbeskrevne emner. Men sproget manglede, og det var jo en del af den tid, at man talte med dialekt. Kunne man finde eksempler på det glemte sprog, ville man også lære noget om fortiden – som en slags sprogarkæologi,” forklarer han.
Det kom ham derfor til gode, at han siden 1970erne havde skrevet en masse udtryk og ord ned, som han havde hørt på Fanø.

Tog mange noter
”Når jeg hørte noget sjovt, skrev jeg det ned. Jeg tænkte, det måske kunne bruges til noget en dag. Jeg læste også de indlæg om dialekter, som var i Fanø Ugeblad. Det første spørgsmål, jeg stillede mig selv, var så, om Fanø havde sin egen dialekt, men nej. Den dialekt, der var på Fanø, var en variant af den sydvestjyske dialekt, som man talte i Darum og Andst, for eksempel, krydret med maritime udtryk, som søfolkene havde med hjem. Nogle af dem gik ind i husholdningen. ”Du skal huske at tage af for afdriften” betød i Sønderho ”du skal huske, der er svind.” Og et kotøjr blev til en fangline. Der var også engelske, frisiske, hollandske og tyske ord, som på den måde kom ind som almindelige ord,” forklarer han.
”Men der var også indflydelse fra Sønderjylland. Det skyldtes, at mange Fanø-piger arbejdede på de store gårde i Sønderjylland om sommeren. Det siges, at når de kom til det store folkemarked i Vester Vedsted, så var der rift om de flittige Fanø-piger. De skilte sig jo også fint ud i deres dragter. Og når de så kom hjem om efteråret, havde de sønderjyske ord og sætninger med sig.”

Skæbnens finger
En dag pegede skæbnens finger så nærmest på ham. Oscar Lassen fra Fanø Bad havde et læserbrev i Fanø Ugeblad i 1999, og han efterlyste nogen, der kunne redde det gamle sprog.
”Er der da ikke en dansk¬lærer, der kan påtage sig den opgave? Sådan skrev han, og så gik jeg i gang med et intensivt samlearbejde under Corona-perioden,” fortæller Niels Frederiksen.
Mere har vi ikke plads til her, men mon ikke vi hører resten ved receptionen?

Bogen er på 240 sider, er illustreret med mange Fanø-motiver og koster frem til jul 149 kroner, herefter 239 kroner. Den er i stift bind og sælges af Fanø Boghandel og Varmings Boghandel i Esbjerg.
Bogsponsorerne er: Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond, Velux Fonden, Alice og Tage Sørensens Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond, Fonden Gamle Sønderho, Danibo, Magne Lundgaard og hustru, Skads Herreds Brandkasses Fond.

Blå bog Niels Frederiksen

  • Født i Esbjerg den 3. september 1950, dermed 72 år
  • Gift, to voksne børn
  • Uddannet lærer, linjefag var historie og biologi. Arbejdede hele sin karriere på Fovrfeltskolen i Esbjerg V. Gik på pension i 2002
  • Var medarbejder på projektet Vadehavets kulturhistorie 1982-1988
  • Begyndte at skrive historiske bøger i 1992
  • En del af slægten stammer fra Sønderho. Hans oldefar var sejlskibsfører her
  • Har med sin hustru et sommerhus i Sønderho, som de flittigt benytter
  • Har siddet i Fanø Kunstmuseums bestyrelse fra 1992 til 2020 med en enkelt afbrydelse

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Lys i mørket i Nordby Kirke en lørdag i oktober

Miriam Florez og Tina Kolding (th.)

En lørdag aften i Nordby Kirke kunne man gennem de store kirkevinduer se, at kirken var oplyst af det varme lys fra stearinlys

Hent artiklen fra avisen som PDF her

LYSCEREMONI – Det var en lørdag aften. I oktober. Indenfor var der varmt lys fra mange, mange stearinlys, og udenfor var der lanterner op til indgangen.
Små 100 mennesker havde valgt at deltage i en hel unik aften i kirken i forbindelse med eventet Lys i mørket, der tematisk foregik på fem større danske øer støttet af Destination Vadehavskysten.

Dette var en aktivitet af flere, der løb af stablen over weekenden på Fanø, hvor der blandt andet også dagens før var lanternetænding på Skovlegepladsen.
Stiftspræst og psykoterapeut Miriam Florez indledte aftenen Lys i mørket med en meditativ stund i Nordby Kirke ved at læse op af Martin Anders Nexøs rørende roman Ditte Menneskebarn.

Derefter fulgte flere numre med noget så sjældent og delikat for øregangene som blid harpemusik i tusmørket ved Anne Marie Høst, mens stearinlysene blafrede i kirkerummet. Anne Marie Høst mestrer harpen til perfektion, og underviser også på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.

Der var flere oplæsninger undervejs om lyset og dets betydning på flere niveauer taget fra Biblen. Midtvejs i den stille kirketime bad Miriam Florez alle lukke øjnene, hvorefter hun henførte de fremmødte i en blid meditation, hvor lyset igen var det centrale omdrejningspunkt.
Senere var der fællessang, hvor forsamlingen sang Du som har tændt millioner af stjerner. Til sidst var der en lille lysceremoni, hvor man kunne gå ud på kirkegulvet og tænde et stearinlys for en, man holder af og placere lyset i sandet i vaser på et lille bord midt i kirken. Det var der stor tilslutning til.
Det var en smuk og stemningsfuld aften med lys i mørket krydret med sjælelig poesi og stof til eftertanke. Sådan oplevede flere blandt publikum tiltaget:
”Det var en smuk, intens og meget omfavnende oplevelse, jeg gik fra kirken med en lethed og en behagelig ro i sindet”, siger Tina Kolding fra Sønderho.
”Ja, det var en varm og åben oplevelse, der fyldte mig med ro og nærvær. Harpespillet var bare helt magisk og drømmende,” siger Line Berggreen Jørgensen fra Nordby.
Er du generelt åndeligt søgende udbyder Miriam Florez mange spændende spirituelle muligheder. Lige fra pilgrimsvandringer i nærområdet til samtaler om døden og drømmearbejde, som åndelig praksis. Tjek programmet ud på www.miriamflorez.dk

Tekst og foto: Tatjana Schantz Johnsson

Fanø Night & Stay er lukket

Fanø Night & Stay er lukket, og ejerne af MEZ ApS har begæret deres selskab konkurs.

De tre ejere bag det store overnatningssted på den gamle Søfartsskole i Nordby brød musketéreden og gik hvert til sit. Ejeren af bygningen søger nu en ny forpagter

Hent artiklen fra avisen som PDF her

ERHVERV – Det så lovende ud, og i stribevis af borgere på Fanø kom til åbent hus i februar 2022, da ’de tre musketérer’ Trine Egede, Niels Moshage og Mixhael Zenon genåbnede Fanø Night & Stay på den gamle søfartsskole i udkanten af Nordby. Men nu er stedet lukket, og selskabet bag, MEZ ApS, har selv indgivet konkursbegæring. Krifa og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er nu ved at se på, hvad de to fastansatte og de to-tre løstansatte mangler at få.
Kun Niels Moshage var med til det sidste. Trine Egede, Grønland, overdrog per 31. august sine 33 procents andel til ham, og Michael Zenon fra Frederiksberg, der stadig står som ejer af de sidste 33 procent, har ikke været med i foretagendet i et stykke tid.
”Jeg blev smidt ud,” fortæller han bramfrit.
Han fortæller, at konkursen efter hans mening skyldes dårlig drift.
”Der er nogle regninger, der ikke er blevet betalt. Og ja, vi fik en god start, men når der ikke bliver sendt fakturaer ud, så går det jo galt.”
Om fejlen er hans eller en af de to andres, fortæller han ikke.
Vi har i dagevis forsøgt at indhente kommentarer fra Niels Moshage og Trine Egede, men forgæves.
Fanø-investoren Flemming Haahr ejer Fanø Night & Stay-bygningerne via et selskab, han er medejer af. Han ærgrer sig over lukningen.
”Det kommer bag på os, det var jo ellers i god gænge. Men det handlede vist om tre personer, der ikke kunne enes om tingene,” konstaterer han.
Hvad gør I nu?
”Vi er i dialog med nogen, der har henvendt sig af sig selv på baggrund af de rygter om lukningen, der jo allerede er ude over hele øen. Vort mål er at få det til at køre videre. Stedet har vist sin berettigelse her efter Coronaen. Den mellemting mellem et hotel og et bed and breakfast, som stedet er, kan folk godt lide. Det ligger også godt, og ingen andre steder kan huse 50 mennesker på én gang,” siger Flemming Haahr.


Han tilføjer, at sengene og det øvrige inventar tilhører hans selskab. De tre eks-forpagtere tilførte dog en bar og en reception.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Flere vindmøller på Fanø?

Skal de tre vindmøller på Fanøs nordspids have følgeskab af flere? Hvordan sikres lokalt ejerskab? Det skal en høring afklare.

Folketinget ønsker flere landvindmøller og solceller. Nu spørges Fanø-borgerne

Hent artiklen fra avisen som PDF her

ENERGI – Kunne man stille vindmøller op på heden mellem Rindby eller i øens østlige nåletræsskov? Kunne der sættes nogle rækker op ved golfbanen? Eller store paneler med solceller på alle offentlige bygninger i 6720?
Nej, det er ikke det, som borgerne nu skal spørges om. Det kommer i trin to.
Esbjerg Kommune, der er Fanøs miljømyndighed, vil nemlig først i samarbejde med Fanø Kommune revidere kommuneplanernes retningslinjer for vedvarende energianlæg. Første skridt bliver en høring, hvor gode idéer og krav til anlæggene og idéer til lokalt ejerskab efterlyses. Lokalt ejerskab er en stor succes på Samsø. Og der skal reageres hurtigt. Man skal svare 27. november på esbjerg.dk/politik-og-demokrati/hoeringsportal/hoering?hid=02c52315-fe2d-499f-ac30-07680fe2e4f8 via den blå boks i bunden af siden.
Emnet er højaktuelt, fordi den russiske invasion af Ukraine og den affødte energikrise har fået et bredt flertal i Folketinget til at beslutte at firdoble produktionen af strøm fra solceller og vindmøller på land. Det er kommunernes opgave at sikre et plangrundlag, der understøtter denne udbygning.

Fossil frigørelse
Behovet for vedvarende energi er stadigt stigende i Danmark. Den grønne strøm skal sikre udfasningen af fossile brændsler. Dette for at imødekomme vores klimamål men også for at frigøre os for andre landes olie og gas og dermed forbedre forsyningssikkerheden.
Byrådene overvejer at ændre kommuneplanens retningslinjer, så der gives mulighed for at planlægge for store solenergianlæg og vindmøller. Retningslinjerne vil sætte rammerne for, hvilken type af anlæg, der kan planlægges for, hvor de kan placeres og hvordan de skal udformedes. Herudover vil der komme retningslinjer for lokalt ejerskab og lokalforankring. Retningslinjerne skal sikre, at de omkringliggende lokalsamfund inddrages i processen og får noget ud af projektet. Der vil ikke blive udpeget specifikke arealer til opstilling af solceller eller vindmøller på nuværende tidspunkt.
Formålet med idéhøringen er at give borgere og interessenter mulighed for at deltage i planlægningsprocessen ved at indsende ideer og forslag forud for opstart af den egentlige planlægning. Alle indsendte ideer, forslag og bemærkninger vil blive medtaget i den politiske behandling af forslaget.
Hovedspørgsmålet, der skal afklares i planlægningen, er, hvilke krav skal kommende solcelleparker og vindmøller leve op til i forhold til eksempelvis placering af anlæggene, udformning af anlæggene, lokalt ejerskab og lokal forankring.
Når idéhøringen er afsluttet, vil alle ideer og forslag blive samlet i et dokument og medtages i den videre politiske behandling. Næste del af processen vil være, at der udarbejdes et forslag til en kommuneplanændring med nye retningslinjer for solceller og vindmøller. Forslaget skal behandles politisk og vil efterfølgende kunne sendes i en ny offentlig høring.

Miljøvurdering
Efter høringsperioden vil alle indkomne bemærkninger blive samlet i et dokument og forelagt politikerne ved endelig behandling af forslaget. Afhængig af bemærkningerne vil det endelige forslag blive tilpasset eller få vedlagt et dokument med forvaltningens begrundelser for, hvorfor der ikke foretages ændringer i planen.
Det er blevet vurderet, at ændringerne i kommuneplanens retningslinjer skal miljøvurderes. Det betyder, at der parallelt med udarbejdelse af ændringerne i kommuneplanen bliver udarbejdet en miljørapport.
Først når kommuneplanændringen er endeligt vedtaget, vil der være mulighed for at opstarte planlægning for konkrete projekter. I denne proces, vil der være høringer af både den brede offentlighed og de berørte naboer.
-fina

 

Sommerhussalget på Fanø er halveret

Sommerhussalget er bremset meget op i år, mens villa- og rækkehussalget først bremser op nu. EDC har fif til hurtigt salg

Hent artiklen fra avisen som PDF her

EJENDOMSMARKEDET – Da Corona kom i marts 2020, strømmede turisterne til Fanø, og det fik efterfølgende salget af sommerhuse til at boome. De mange gæster udefra faldt for Fanø. Men i år er det stilnet kraftigt af, ja faktisk halveret i forhold til 2021.
I de første 10 måneder af 2022 blev der solgt 68 sommerhuse mod 154 sommerhuse i samme periode i 2021. I de samme måneder af 2020 lå salget på 143. Før Corona, i 2019, lå salgstallet i samme periode på fornuftige 111. Det viser tal, som Boligsiden har gravet frem for Fanø Posten.

Er markedet støvsuget efter de to hektiske år? Og har de nye ejere i mindre grad end andre steder på Vestkysten solgt igen for at score en hurtig gevinst? Det har vi spurgt EDC Fanø om.
”Nok ikke helt støvsuget. Der er egentlig en okay tilgang af sommerhuse, og lige nu får vi flere sommerhuse ind, der først skal sættes til salg til foråret. I forhold til nye ejere der ønsker at høste gevinsten, ser det ikke til at være udpræget her på øen. Vi har kun haft to der har solgt igen,” siger ejendomsmægler Erik Nørreby.
På villa- og rækkehusområdet er opbremsningen kommet senere. Fra september til oktober har der været et fald på 20 procent på Fanø, oplyser Boligsiden. Det er meget tæt på landsgennemsnittet på minus 19 procent. Vor nabokommune Esbjerg kan notere sig et fald på hele 43 procent i samme måned, mens Tønder ligger på plus 4 og Varde på minus 12 procent.
EDC Fanø har denne forklaring – og et godt fif:
”Her på det seneste, fra september til oktober 2022, er antallet af solgte ejendomme på Fanø begyndt at falde på grund af stigende energiudgifter og en generel usikkerhed i samfundet. De stigende renter tales der meget om, men de behøver faktisk ikke at få den store betydning,” siger partner Sebastian Landt, salg og vurdering.
”Mange sælgere med fastforrentede lån på eksempelvis 1 procent kan tillade sig at sætte kontantprisen ned, da de kan indfri deres lån til en lav kurs. Her får de måske en gevinst på 200.000 kroner, som kan bruges til at give et afslag, og så skal køberne ikke låne så stort et beløb. På den måde kan stigende renter næsten neutraliseres. Vi oplever mange, der ikke er opmærksomme på dette, og det sætter markedet lidt ned i gear,” tilføjer han.

Tekst: Finn Arne Hansen
Grafik: Per Eskildsen

Agerhønsebestanden på Fanø vokser

En flok agerhøns ved hul to på golfbanen.

FANØ NATUR – I 1950erne var der 100.000 par agerhøns i Danmark. Nu er bestanden nede på knap 5000 par. Det er jo en voldsom tilbagegang i den sidste menneskealder

Hent artiklen fra avisen som PDF her

Tilbagegang ses også på Fanø, men alligevel har jeg i år set flere flokke agerhøns, end jeg har gjort tidligere. Fotoet her er en flok på golfbanen. En flok på 16 kom også flyvende under en gåtur i det nye land på stranden. Det kunne tyde på, at der er ved at komme en bestand på Fanø. Godt nok kun en sporadisk bestand, som man kalder det i Naturstyrelsens forvaltningsplan for agerhøns.
Fanø jagtforeningen har for år tilbage gjort en indsats for agerhønsebestanden ved at udsætte agerhøns. Måske er det derfor, vi nu kan nyde de små høns, som har været i Danmark mange år.

Fra Østeuropa
Man mener, de indvandrede fra de østeuropæiske sletter efterhånden, som man fik ryddet skoven i Danmark. Danmark blev et landbrugsland. Det passer agerhønen godt. Så alt gik godt indtil midten af sidste århundrede, hvor man begyndte en omlægning af landbruget.
Store marker og brug af sprøjtemidler betød, at insekterne blev færre.
Det går ud over agerhønsekyllingernes overlevelse. Kyllingerne lever i de første 14 dage af protein fra insekter. Uden insekter ser det skidt ud. På Fanø er det vist begrænset hvor mange sprøjtemidler, der bruges i landbruget. Derfor skulle der være chancer for også fremover at se agerhøns i Fanøs natur.
Et ekstensivt landbrug som på Fanø med små marker og vilde områder mellem markerne, er også et godt sted for agerhøns. Den omlægning til økologisk drift, som er i gang på Fanø, vil ligeledes være meget gavnligt for muligheden for at opleve de små flotte hønsefugle fremover.
Tak for det!

Tekst og foto: Søren Vinding

 

 

 

Fanø Posten 26. november

Læs avisen som PDF-avis her

Læs avisen som PDF-avis med opslag her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Jagten på Fanø-dialekten – Esbjergenseren Niels Frederiksen ude med ny bog 7. december
  • Fanø Night & Stay er lukket – allerede interesse fra nye forpagtere
  • Skal vi lave mere grøn energi og med folkeeje?
  • Salgsfesten for Fanøs sommerhuse er fordi – EDC har fif til hurtigere salg
  • Levende lys og harpespil i Nordby Kirke
  • Tilfredse folketingskandidater
  • Landgangsbro til Martha
  • Rindby Forsamlingshus fejrer 125 års jubilæum
  • Foredrag om briggen Claus 30. november
  • Julemarked i Sønderho den 3. og 4. december
  • ANNONCE: Vinterbaderne er i gang
  • ANNONCE: SuperBrugsen har billige mandler med mere
  • ANNONCE: Nybolig ny dreamteam er i gang!
  • ANNONCE: EDC har seks spændende nyheder
  • ANNONCE: Foredrag om Fanøs fugle
  • ANNONCE: Garantbussen kommer fast på Fanø
  • ANNONCE: NyForm har varme efterårstilbud
  • ANNONCE: Kollektionshuset har taget hul på Black November og Happy December
  • Vadehavets fugle: Den sjældne vestlig middelhavsstenpikker er set på Fanø
  • Fanø Natur: Bestanden af agerhøns vokser
  • Leder: Det regner med PFAS. Hvorfor skal vi betale?

– og smule mere!

Vært- eller værtinde-gaveidé fra Klub Vadehavet:

Den ny udgave af Fanø Dagbog!

Fanø Dagbog

Christel Seyfarth med genudgivelsen af Fanø Dagbog. Der er trykt 1000 styk. Den koster 349 kroner plus evt. levering.

Prisen for den flotte fotobog af Ole Joern, Christel Seyfarth og Kis Sharasuvana med skønne Fanø-kvinder i originale dragter er 349 kroner inklusive moms, uden bytteret, kontant eller MobilePay. Vi leverer selv gratis direkte til adresser på Fanø, afhentning i Nordby kan også aftales. Skriv til mail@fanoeposten.dk og bestil. En sms til 42 41 09 99 er også en mulighed. Telefonisk bestilling ønsker vi helst ikke, da vi er meget på farten. Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiasen er på tilbud til 150 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel.

Husk: Kryds og tværs-løsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men postkassen på Hovedgaden 75 i Nordby er der stadig. Der må indsendes én løsning pr. husstand.

Gertrud går hele vejen med sit børneteater i øjenhøjde

Gertrud Exner går gerne i øjenhøjde med børnene.

Børn under fire år kan også have glæde af teaterforestillinger, viste forestilling i Nordby

Hent artiklen fra avisen som PDF her

TEATER – En onsdag i september indbød teaterBLIK ved Gertrud Exner, bosat i Sønderho, til teater for de
0- til 4-årige. Det foregik i lokaler på den gamle søfartsskole i Nordby.

Gertrud Exner Teaterblik

Det meget unge publikum fulgte levende med i løjerne.

De heldige børn, der skulle til teaterforestillingen Vejen rundt kom fra Fanø Dagpleje, Odden og Fanø Børnehave. Det var en forestilling, der tryllebandt de mindste og gav anledning til både latter, måben og ikke mindst undren blandt publikum. En lille dreng grinede så voldsomt, at der lød torden fra den anden ende i form af glade prutter.


”Hovsa der kom en prut”, konstaterede han midt en latterkavalkade, og så var vi ligesom i gang.
”Vi har i den forgangne uge spillet teater på Fanø for cirka 70 børn. Det ligger mig meget på sinde at give børn i det såkaldte udkantsdanmark mulighed for teateroplevelser”, siger Gertrud Exner, der gerne vil give noget igen til det lokalsamfund, hun selv er en meget aktiv del af.

Åben for udlandet
Gertrud Exner har spillet teater i mange år, og turnerer både herhjemme og i udlandet.
Hun har flere gange været i Paris, og hun har rejst så langt væk som til Japan, Israel og Canada med sine forestillinger.
”Når man arbejder med eksperimenterende scenekunst, er det for mig vigtigt at være åben for udlandet, og hvad der sker i andre lande, så man kan få inspiration og udvikle sig”, siger Gertrud Exner.Iscenesættelsen af teaterstykkerne foregår scenografisk med enkle og kraftfulde remedier og virkemidler, der med stor effekt forstærker brugen af både lyd, ord, sang og musik i forestillingerne. Det er kulturformidling, der også har noget på hjerte. Gertrud er dygtig til at møde de små i øjenhøjde – også rent fysisk, hvor hun kropsligt opererer oppe og nede, og derved fanger opmærksomheden på flere niveauer, mens hun tegner, fortæller og overrasker.
”Det er vigtigt for mig at skabe teaterøjeblikke, hvor vi er sammen i et rum på en fællesrejse”, siger Gertrud Exner, og fortsætter:
”Jeg vil gerne appellere til børnenes kreativitet og tilstedeværelse i nuet med vores teaterforestillinger, der foregår i et tempo, hvor alle kan være med”.
Statens Kunstfond har bevilliget tilskud til teaterBLIK for en to-årig periode gældende for sæsonerne 2023-2024 og 2024-2025, og Gertrud Exner har lige ansat Marie Cathrine Egetoft som producent.
På hjemmesiden teaterblik.dk kan man følge med i det lille teaters gøren og laden.

Tekst og foto: Tatjana Schantz Johnsson

 

Christian kan give Fanø en stemme i Folketinget

Christian Lorenzen, her på eventpladsen i Nordby, vil gerne i folketinget. Han brænder for klimatilpasninger, mindre bureaukrati, en bedre folkeskole og for turismeerhvervet.

Christian Lorenzen må kæmpe for en plads i Folketinget med et nyerhvervet fuldtidsjob, men han brænder for det

Hent artiklen fra avisen som PDF her

POLITIK – Om Fanø har haft et folketingsmedlem siden socialdemokraten Julius Bomholt, der blev kulturminister, ved den halvgamle redaktør desværre ikke. Men sikkert og vist er det, at vi nu kan få vort helt eget folketingsmedlem igen, for Christian Lorenzen stiller op ved valget den 1. november.
Han har årelang erfaring i kommunalpolitik, fik et flot personligt stemmetal ved kommunalvalget i november 2021, og hans parti, som han er gruppeformand for i byrådet, gik frem og har nu tre medlemmer af Fanø Byråd.
Sent ind i kampen
Men ved at folketingsvalg er det anderledes. Her er det ikke nok at være populær lokalt, man skal også blive kendt og anerkendt i hele sin valgkreds. Så nu skal han ud at kæmpe, selv om han har fået et fuldtidsjob, der kræver al hans tid fra klokken 7 til 16 på hverdage. Så han gør det ikke, fordi han ikke er lønnet udvalgsformand længere. Men han kan godt føle sig lidt presset, fordi han er kommet sent ind i kampen.
”Jeg er født tidsoptimist, det bider mig lidt i måsen nu. Mange af de andre kandidater har forberedt sig i årevis og har taget fri her i valgkampen. Jeg har et arbejde, jeg skal passe,” forklarer han.
Det økonomiske aspekt ved at være kandidat overrasker ham ikke, men:
”Tidsmæssigt har det været helt vildt. Man kender jo ikke valgdatoen, og lige pludselig er det fra 0 til 120 på én gang,” forklarer han efter en lang lørdag med opsætning af 200 valgplakater i Esbjergs lygtepæle.
Det er også meget anderledes end i en kommunal valgkamp. Der er man et hold, her er det alle mod alle. Vil han føre gågadekampagne i en fremmed by, skal han for eksempel advisere byens egen kandidat – og gå sammen med denne kandidat i byen, fortæller han.
”Jeg bliver meget mere opfattet som en konkurrent. På Fanø var vi et hold,” fortæller han.
Klimaet er vigtigt
Men lad os gå til politik. Hvad vil du i Folketinget?
”Jeg brænder for miljø, klimaproblematikken og digerne i Vadehavet. Det er for eksempel helt tosset, at staten vil tvinge os til at importere klæg til Fanøs diger, når vi selv har det. Og planmæssigt tager det år at få ordnet sager som beskyttelse af husene og sommerhusene i Jyllinge, der blev oversvømmet for tre-fire år siden. Der kan nedlægges veto her og der og alle vegne,” siger han med ærgrelse.
Turismen har også hans store interesse. Han synes, dansk turisme pålægges byrder, man ikke har i Tyskland og Sverige, og campingpladserne har svært ved at konkurrere mod sommerhusene i ydersæsonen, fordi ejerne af sommerhusene får meget store skattefradrag, og så er campingpladsernes hytter fuldt momsbelagte.
”Som læreruddannet er jeg også ekstremt optaget af folkeskolen. Alt for mange, især drenge, bliver trukket igennem en skolegang, hvor de går fra nederlag til nederlag. De praktiske fag er blevet nedprioriteret. Lad dem dog komme i praktik i uger, måneder eller halve år, hvis det er det, der gavner dem. Det virker! Det har jeg været med til på Fanø. Drengene hilser på mig, og de er kommet godt i vej. Så hvis jeg skulle blive undervisningsminister, ville jeg som det første ændre formålsparagraffen til at folkeskolen ikke må fratage eleverne lysten til at lære!”Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Blå bog Christian Lorenzen

  • Født og opvokset på Fanø, har dog boet 15 år i Aarhus og omegn
  • Uddannet som folkeskolelærer fra Aarhus Dag- og Aftenseminarium
  • 44 år, far til to sønner, bor i Nordby
  • Civilstand: gift
  • Faglærer hos Trafikskolen ApS i Esbjerg, underviser i brandbekæmpelse, ernæring, EU-beviser og meget andet
  • Medlem af Fanø Byråd siden 1. januar 2014, gruppeformand, medlem af Økonomi- og Planudvalget
  • Fritidsinteresser: Politik, at stå på ski – er uddannet ski­instruktør – meget interesseret i fodbold og har været aktiv på grønsværen frem til for et par år siden, vandreture fra familiens ødegård i Norge
Top