Ny bog lanceres på strikkefestival

Fanø Internationale Strikkefestival støtter arbejdet med verdens mest truede dyrearter

STRIKKEFESTIVAL – En stor international strikkebog af Polly Cevallos, Dorte Rørmann og Lisa Renner vil se dagens lys på Fanø Festivalen, der starter torsdag den 21. september og varer til søndag den 24. september.

En ny strikkebog med forord af selveste Jane Godall vil se dagens lys på Fanø Strikke-festival.

Bogen og projektet er støttet af Jane Goodall, som blev kendt verden over for sit store arbejde med chimpanserne.
”Truede dyrearter fra alle kontinenter har været inspiration for et hold af designere, der hver har skabt strikkede trøjer til børn, teenagere og voksne.
Bogen indeholder opskrifter, og ikke mindst beskrivelser og smukke billeder af dyrene,” fortæller Christel Seyfarth, der sammen med sin mand Jørgen Seyfarth står bag festivalen på Fanø og tre andre strikkefestivaler i henholdsvis Skotland, Island og Norge.

Skolebørn inddrages

Strikkebogen sætter fokus på de truede dyrearter.

Dyrene er valgt på IUCN’s liste over truede dyrearter The Red List, som også har været baggrund for Fanø Skoles arbejde med samme projekt og ikke mindst dyrene.
”Teamet bag bogen Red arbejder sammen med Fanø Skole, og der bliver en enestående mulighed for at inddrage børnenes projekter og viden på Fanø Internationale Strikkefestival. Australske Polly Cevallos, medforfatter og zoolog vil blandt andet i næste uge holde videomøde med skolen og deltager som resten af teamet på tre forfattere i hele festivalen. Vi glæder os rigtig meget til dette samarbejde, som går på tværs af alder og landegrænser,” slutter hun.


En anden stor begivenhed på festivalen er, at sanger og skuespiller Annette Heick vil interviewe de norske strikkeguruer Arno og Carlos fredag den 20. september klokken 12.30 i Fanø Hallen.

-fina

 

Relaterede artikler

Top