Lad os alle være gode eksempler i trafikken

Lad os alle vise et godt eksempel i trafikken.

Vær et godt eksempel i trafikken

Det er skrevet før på denne plads, men som politinoterne i dette nummer af avisen vidner om, så kniber det stadig med trafikkulturen på Fanø. En af de slemme den gang er kørsel med 85 kilometer i timen i bymæssig bebyggelse, lige til en betinget frakendelse og en tur til kørelæreren for at få genopfrisket kundskaberne.
Det burde man for øvrigt fra lovgivernes side indføre for alle bilister. Hvorfor skal biler synes hvert andet år, når de er fyldt fire år, mens vi andre kan køre med hoved
et under armen, glemme at blinke, glemme at se os over skulderen, undlade at stoppe ved fodgængerovergangene og meget mere af samme skuffe? En tur på skolebænken hvert 10. år uden risiko for at miste kortet kunne gavne meget.
Måske skulle vi selv begynde at være gode eksempler for hinanden til at starte med. Tag for eksempel de tyske turister. De er tydeligvis ikke vant til at gå på veje, kun på fortove. De går gladeligt med ryggen mod bilerne. Det har kun én fordel: Du slipper for at se, hvem der kørte dig ihjel.
Argumenterne imod at gå med ryggen til trafikken er derimod mange. Man kan ikke få
øjenkontakt med bilisten, man kan ikke springe til side i nødtilfælde, og når der både går folk i højre og venstre side på en vej som Vestensvej, er den helt gal. Så kan bilerne hverken komme forbi i vestgående eller østgående retning, og så opstår
der farlige situationer.
Så skulle vi ikke starte aktion ’gå i venstre side imod bilerne’? Og sige høfligt til turisterne og børnene, at det kan redde liv.
Og kan man gå på Hovedgaden i stedet, selv om det er lidt længere, så er det jo også en overvejelse værd. Vestensvej er potentielt en farlig vej.

Fortsat god august.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Top