I anden halvdel af 1700-tallet blev der i stor stil drevet jagt på sælerne

Hent hele artiklen som PDF her

HISTORIE – Sælerne på Næs Søjord i havnen i Nordby bliver ved lavvande flittigt fotograferet af turisterne inde på kajen. Og deres artsfæller på sælbankerne ved Galgerevet vest for Sønderho får ofte besøg af turister på guidede sælsafarier. Deltagerne bliver bedt om at holde god afstand til sælerne for ikke at forstyrre dem. Sådan har det ikke altid været. Mens sælerne i dag er fredet, blev der på Fanø fra midten af 1700-tallet drevet heftig jagt på dem.
Fik rettigheder i 1741
Fanøboerne erhvervede rettighederne til sæljagten, samtidig med at de i 1741 købte øen af kongen. Der var to grunde til, at de jagede sælerne. Dels fordi de store flokke af sæler gjorde et kraftigt indhug i fiskebestanden til skade for fiskeriet, dels fordi man kunne udnytte hele sælen til mange formål i husholdningen. Det skriver N.M. Kromann i Fanøs historie fra 1934.
Sælernes tran blev brugt som brændstof i lamper og som læderfedt til støvler. Skindet kunne bruges på mange måder – der blev syet huer, veste og støvler af dem, ligesom grønlænderne stadig gør det i dag. Og det blev også brugt som møbelbetræk, for eksempel på stolesæder. Og ligesom sælkød i dag indgår som en fast bestanddel i madlavningen på Grønland, blev der før i tiden også spist masser af sælbøffer på Fanø.

I dag bliver sælerne betragtet som nuttede væsener. Men de er også grådige rovdyr, som tidligere blev dræbt af fanøboerne – på en ret bestialsk måde.

Måden, som jægerne fangede sælerne på, var temmelig bestialsk. De brugte nogle såkaldte sælhager. Det var brædder, som der var placeret jernhager på. Dem gravede jægerne ned i sandet på de banker, hvor sælerne lå ved lavvande. Så gik jægerne bagom sælerne og drev dem ned mod vandet. Når sælerne så ramte sælhagerne, blev de spiddet, og jægerne dræbte dem med knipler. Der blev dog også drevet jagt, hvor sælerne blev skudt med geværer.
Sælerne var til så stor skade for fiskeriet, at der blev udsat præmier og udbetalt penge for at udrydde sælerne. I anden halvdel af 1700-tallet var det ikke ualmindeligt, at en enkelt jæger kunne dræbe omkring 50 sæler om året, skriver N.M. Kromann.
Kendt for jagt på havdyr
Folk fra Fanø var i forvejen kendt med jagten på havdyr, da søfolk fra øen sejlede på hollandske og nordfrisiske hval- og sælfangerskibe ved Grønland.
Både gråsælen og den spættede sæl var tidligere tæt på at være udryddet i Danmark, men de senere år er bestandene vokset, så de igen lever mange steder i landet. Den spættede sæl er dog den mest almindelige.

Tekst: Keld Nissen
Foto: Finn Arne Hansen