Sofie Valbjørn er glad for, at hun ’opsagde’ jobbet som borgmester så tidligt. Det gav mere luft og arbejdsro. Afviser ikke at vende tilbage til politik
AFSKED – Den 20. december skulle der have været afskedsreception for afgående borgmester Sofie Valbjørn, Alternativets eneste borgmester udenfor København. Men det har Corona spændt ben for. Den er aflyst.
Som redaktør har man det privilegium, at man kan sige farvel og tak med en frokost og samtidig få et interview oven i hatten. Så vi mødes på Fanø Krogaard og får en snak, ikke kun om politik, men også om dens indvirkning på hende personligt.
Har du fortrudt, at du har droppet borgmesterposten? Eller at du gjorde det så tidligt?
”Nej, det har jeg ikke fortrudt. Jeg havde tænkt meget over det. Og nej, det at jeg meldte det ud på det tidlige tidspunkt gav i virkeligheden mere arbejdsro det sidste år. Så var jeg jo ikke mere farlig, jeg var ikke en konkurrent længere. Allerede på det tidspunkt, eller faktisk i hele perioden, har der jo været valgkamp. Og at kunne tage dét ud af mit arbejde, det gjorde helt sikkert, at der blev skabt ro på min platform.”
Hvad siger familien til, at du forlader politik?
”Hverken til eller fra. Nogle i min familie synes, det er dejligt, at der kommer mere ro omkring mig. Det har jo ikke altid været nemt som pårørende bare at se til. Men de støtter mig i de beslutninger, jeg tager. Havde jeg genopstillet, havde de støttet mig i det, men nu har jeg så besluttet noget andet.”
Min kerne er uændret
Og nu et stort spørgsmål: Har det ændret dig som menneske at være borgmester i fire år?
”Uha… jeg tror ikke det grundlæggende har ændret mig som menneske som sådan, inde i min kerne, det jeg står for. Men jeg er blevet klogere på rigtig mange ting. Også om mine grænser. Jeg er blevet stærkere på mange måde. Jeg har lært, hvor mine grænser går, og hvad jeg ikke vil finde mig i. Men jeg har faktisk nogle gange tænkt over, om det har ændret min som menneske, og jeg er faktisk blevet bekræftet i, at den kerne, som jeg også havde for fire år siden, den har jeg stadig. Der blev for fire år siden forsket meget i mine motiver for at sige ja til borgmesterstolen og alt, der følger med, og det er jeg blevet konfronteret med mange gange med i den her periode. Og der er jeg blevet bekræftet i, hvad der er min kerne, og hvad jeg står for. Og så længe jeg kan det, så kan jeg også stå i den storm, der er en gang imellem, når man er borgmester.”
Du føler ikke, du har svigtet dit politiske bagland ved at stoppe?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg har haft en dialog med mit politiske bagland om det, men det er jo en beslutning, man træffer individuelt. Det er man jo nødt til at respektere. Jeg synes ikke, man kan sige, man skylder nogen noget.”
Har du ændret syn på de personer, der går ind i lokalpolitik?
”Jeg har stor respekt for dem, der går ind i lokalpolitik, tager et ansvar og gerne vil ændre noget og gøre noget for deres lokalsamfund. Men jeg er måske også blevet mere bevidst om, hvad det også kan medføre. Jeg håber, at man går ind i lokalpolitik for at gøre noget for sit lokalsamfund og ikke for sig selv. Men der er selvfølgelig gradsforskelle i, hvor meget, man er optaget af at gøre noget for sit lokalsamfund og hvor meget, man er optaget af sig selv og sin egen magtposition.”
Glad for ildsjæle
Hvad har været den bedste oplevelse som borgmester?
”Jeg kan ikke pege på én ting. Nogle vil måske pege på dronningebesøget og fremhæve det, og det var da også en helt særlig oplevelse. Men jeg vil nok hellere pege på det, som har givet mig mest personlig glæde og livskvalitet, og det har været samarbejdet med borgere og deltidsborgere som sommerhusejerne. Ildsjæle, der virkelig vil gøre noget for Fanø, det rører mig. At samarbejde med folk, der vil gøre noget for Fanø helt uden at tænke på sig selv og egen vinding, det giver mig den største tilfredsstillelse.”
Apropos Dronningen. Hvordan var det at være sammen med hende en hel dag?
”Det var da en stor oplevelse og en kæmpeære, og det var da også noget, jeg gik til med stor ydmyghed og en lille smule nervøsitet. Kunne jeg leve op til at stå med den store opgave en hel dag? Kunne jeg holde samtalen kørende, det havde jeg også mange overvejelser om forinden. Men hun var supergod at være sammen med! Hun og hendes dygtige følge gjorde det meget nemt. Alle følte sig godt tilpas, hvor vi kom frem. Og jeg var imponeret over hendes overskud. Hun spurgte ind til alt, hvad vi blev præsenteret for i det superintensive program, og jeg ville godt kunne have forstået, hvis hun bare tog det lidt passivt ind, men hun var oprigtigt interesseret i det, hun blev præsenteret for, ikke kun de ting om blandt andet Fanø-dragten, vi havde forberedt.”
Har du en opfordring til det ny byråd med den bagage, du nu har erhvervet?
”Som det også er blevet sagt og skrevet meget i løbet af valgkampen, så er det slut med stridighederne. Nu handler det om at gøre noget for Fanø. Man må bøje meningerne mod hinanden. Hvis man står stejlt på egne holdninger fra valgkampen, i hvert sit ringhjørne, så er der ingenting, der kan lykkes. Hvis man søger fælles veje, så kan alt lade sig gøre. Det vil helt klart være mit råd. Og det er da også mange af dem, der har sagt i valgkampen.”
Har du lagt en plan for en politisk afgiftning?
”Ha, ha. Nej, det har jeg egentlig ikke. Der er jo også allerede nu, og det var der også under valgkampen, en periode, hvor de forskellige aktiviteter bliver droslet lidt ned. Jeg begynder at afslutte ting, og jeg sætter ikke nye ting i gang, så stille og roligt bliver min kalender mere og mere tom, så jeg kan vende tankerne mod det nye, jeg skal. Det er vist helt naturligt. Man runder af og fokuserer på det nye, der kommer.”
Vil være aktiv borger
Vil du nu involvere dig i frivilligt arbejde igen?
”Ja, det vil jeg! Jeg holder jo lige så meget af Fanø, som jeg hele tiden har gjort. Nu skal jeg engagere mig fra en anden platform, og jeg glæder mig da til at kunne engagere mig i forskellige ting, hvor man kan være med til at gøre en forskel som borger. Faktisk synes jeg, at fannikkerne tillægger kommunen alt for stor betydning. Jeg har sagt i fire år, at udviklingen af Fanø skal ske i civilsamfundet, ved at borgerne tager fat og sætter ting i gang. Og der synes jeg, at man for ofte ser ind mod byrådet og byrådspolitikerne i stedet for at se udad. Og det kan jeg være med til uden at stille mig i spidsen. Det glæder jeg mig til. For eksempel vil jeg gerne involvere mig i et grønt projekt som Fællesskabet Fanø. Det kunne jeg ikke som borgmester. Fra 1. januar kan jeg indgå i alt muligt som helt almindelig borger. Og ja, også som frivillig på festivalen. Det er helt sikkert.”
Har du en idræt, du vil kaste dig over?
”Jeg har været frustreret over, at jeg som borgmester ikke kom nok ud og var inaktiv, men nu har vi fået en lille hund, Leo, så nu har jeg mulighed for at komme ud hver dag, komme ud og bruge Fanøs natur. Og så dyrker jeg yoga, som jeg nu håber ikke at skulle aflyse hver anden gang.”
Hvornår ser vi dig i politik igen?
”Man skal aldrig sige aldrig. Jeg vil ikke afvise, at jeg kunne finde på at vende tilbage. Min beslutning her og nu har jo også meget gået på, at det, jeg ville arbejde på, det var der ikke en stor vilje og opbakning til. Så vil jeg hellere lade være og arbejde for civilsamfundet igen. Men hvis tiderne ændrer sig, vil jeg da ikke afvise, at jeg vil give den en skalle igen.”
Idéer videreføres
Glæder det dig, at den kommende radikale borgmester har taget nogle af dine idéer til sig?
”Ja da! Større cadeau kan man da ikke få. Jeg bed da også mærke i, at han på valgnatten sagde, at han ville videreføre nogle af de ting, jeg havde igangsat.”
Kaffen kommer på bordet, og vi sludrer lidt om kulturudflugter i Danmark, hendes mands kommende arbejde i Varde, som bringer dem tættere sammen i hverdagen end længe og hendes glæde over se sønnen springe glad på arbejde. Men alting har en ende, også interviews. Vi siger tak, også for de fire års hårdt arbejde for Fanø.
Tekst og foto: Finn Arne Hansen
Vi inviterede afgående borgmester Sofie Valbjørn med på Fanø Krogaard for at høre, hvordan borgmesterperioden har påvirket hende. Foto: Peter C. Petersen.
Fem ’hurtige’ til Sofie Valbjørn
Hvilken bog drømmer du om at få tid til at læse nu?
”Jeg kunne godt tænke mig at læse Det er de oprørske der svigter, fortsættelsen til Erik Valeur og Lise Ringhofs roman Det er de danske, som flygter. Den var jeg vild med. Jeg kan godt lide historiske romaner, der sætter en kontekst og har gode personskildringer.”
Hvor drømmer du om at rejse hen?
”Jeg drømmer om at komme til Mexico og tage familien med. Jeg var udvekslingsstudent i Mexico og har et stort netværk der, jeg gerne vil præsentere min familie for.”
Skal du have dig en ny kat? Du havde jo Fanøs mest berømte pizzakat.
”Ha ha. Jeg har lige fået en ny hund, Leo. Det er en kleiner münsterländer. Men det kan da godt ske, vi skal have en ny kat senere. Den og vores tidligere hund døde i øvrigt med halvanden måneds mellemrum.”
Har du en livret?
”Nej ikke specifikt, men jeg elsker østers. De skal serveres helt klassisk med vinaigrette og hakkede skalotteløg.”
Hvor kunne du godt tænke dig at bo, når du bliver pensionist?
”Jeg tænker, jeg skal bo på Fanø. Men jeg tænker ikke på det. Min generation skal jo fylde 70 år, før vi kan gå på pension.”
Blå bog
- 46 år, født den 12. december 1975 i Grønland
- Gift, tre børn, bor i Nordby
- Kom som 5-årig til Fanø med sine forældre, der var lærere. De havde tidligere boet på Fanø uden
dog at være ’indfødte’ - Skolegang på Fanø, derefter Esbjerg Gymnasium
- Bachelor i antropologi og kandidateksamen fra RUC i socialvidenskab og kultur-
og sprogmøder - Første job var i et konsulentfirma i Helsingør fra 2006-2012, arbejdede blandt andet med integration
- Flyttede til Fanø i 2012 og arbejdede i perioden 2013 til 2018 som først konsulent, derefter specialkonsulent i Esbjerg Kommune. Hun arbejdede blandt andet med udsatte børn og arbejdsmarkedsområdet
- Borgmester i Fanø Kommune fra 1. januar 2018 til 31. december 2021
- Fra 1. januar 2022 projektchef hos Ungdomsbo i Esbjerg
