Kina til Fanø blev en sommerfuldtræffer

En kinesisk dragebygger med sit værk på himlen over Fanø. De mange håndbyggede drager gav et fantastisk bidrag til den på det tidspunkt igangværende, internationale dragefestival på Fanø.

Kulturudveksling var kodeordet, da der fra den 11. til den 16. juni var Kina til Fanø

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

KULTUR – Kina har en fantastisk rig og gammel kultur. Fanøs er knap så gammel, men den er også rig, og det skyldes faktisk i høj grad Kina. Det gav derfor god mening at arrangere Kina til Fanø i dagene 11. til 16. juni.
Og det blev en bragende succes, der tiltrak gæster fra hele Europa, især til gallashowet med Zheijiang Song & Dance Troupe, Butterfly Girls Band og Zhejiang Folk Art & Acrobatics General Troupe i samarbejde med Det Kinesiske Kulturinstitut i København.

Kina til Fanø gallashow. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Det flotte gallashow blev hurtigt udsolgt, selv om der var to optrædender. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

Men også de workshops og opvisninger, som de kinesiske dragebyggere stod for ved hallen og på stranden, var store succeser.

Fra en af de populære workshops, der blev holdt for børn i hallen. Foto: Thomas Skjold

Fra en af de populære workshops, der blev holdt for børn i hallen. Foto: Thomas Skjold.

Tre eksempler fra de dygtige, kinesiske dragebyggeres værksted. Foto: Thomas Skjold

Tre eksempler fra de dygtige, kinesiske dragebyggeres værksted. Foto: Thomas Skjold.

Fra Malcolm Goodmans samling af drager. Foto: Thomas Skjold.

Fra Malcolm Goodmans samling af drager. Foto: Thomas Skjold.

En fantastisk, håndbygget drage er gået til vejrs. Foto: Thomas Skjold.

En fantastisk, håndbygget drage er gået til vejrs. Foto: Thomas Skjold.

Og faktisk er der stadig udstillinger på Fanø Kunstmuseum i Sønderho og Fanø Museum i Nordby med henholdsvis kinesisk kunst og ting, som Fanø-sømænd tog med hjem fra Kina.
Lidt om forhistorien, som vi har lånt hos Kina til Fanø: Da Fanø købte sig fri af kronen i 1741, gav det blandt andet det privilegium at kunne bygge skibe, og snart havde Fanøs redere den næststørste flåde efter København.
”Det var åbningen af handlen med Kina, der blev startskuddet for en rivende udvikling for Fanøs søfartshistorie. I 1860’erne kom det første skib fra Fanø, briggen Conrad, til Kina. Conrad blev bygget i 1863 specielt til kinasejlads. Conrad ejedes af reder og skibsfører Hans Mathiasen Clausen på Fanø. Sømændene kom hjem med luksusvarer fra Kina, herunder især silke fremstillet i Kina. Silken blev anvendt til Fanø kvindernes tørklæder. Fanø har en stolt folkedragttradition og tørklæderne brugess til hoved- og halsbeklædning. Dragterne bruges stadig ved festlige lejligheder, som fødselsdage, bryllupper, byfester og ved dansearrangementer.

Tegn på velstand
Folkedragten er endnu et tegn på Fanøs velstand i forbindelse med søfart og kontakt med fjerne lande. Den traditionelle klædedragt i egnene omkring Fanø var fattig at se på, og de var ofte lavet af simpelt vadmel.
Fanøs folkedragter består derimod af fine tekstiler, som for eksempel silke hjembragt af sømændene fra Kina til deres kærester og koner. Sømændene bragte ligeledes andre luksusvarer med hjem fra Kina, som for eksempel porcelæn, te og lakvarer.”
Showet kan ses her: vimeo.com/834958495?fbclid=IwAR2I7B8kRUidZv0Xw9PXnuK3l-bYFQanYoV3NWstBrgJb2nBJJ-JZj5-J1o. Der er også masser af flotte fotos fra dagene, da Fra Kina til Fanø blev afviklet, her: facebook.com/ChinaToFanoe.

Tekst: Finn Arne Hansen

Relaterede artikler

Top