En gruppe fastboende og to norske turister fik deres livs oplevelse, da de skulle lære at lave Fanø-smørrebrød med Erna Brinch-Jensen og Jenny Lauritsen i Rindby Forsamlingshus

Hent hele artiklen som PDF her

KULTURHISTORIE – At det skulle være så svært og så underholdende at lære at lave Fanø-smørrebrød havde nok ingen af de fremmødte, heller ikke Deres udsendte, forventet, da vi mødte op i Rindby Forsamlingshus torsdag den 13. februar 2020 klokken 14.

Jenny Lauritsen fremviser her hvedebrødet, som man skærer pænt afmålte skiver af.

Men det blev en dag, som især den norske turist Kåre Gravdal fra Sandnes sent vil glemme. Hans kamp med smørrebrødet mindede mistænkeligt meget om redaktørens kamp i sløjdtimerne i folkeskolen. Ingen af delene fortjente medaljer. At han undervejs blev en hovedperson, tog han heldigvis med stoisk ro, selv om hans norske makker Jone Ditlefsen fra Beyne som os andre ikke kunne lade være med at grine, når lærer Erna kom trissende hen til ham for at redde hans smørrebrødsprojekt med sin faste bemærkning: ”Åh, mit smertensbarn!”.
To gange om året i syv år har Erna og Jenny arrangeret smørrebrødskurset, så der var styr på tingene. Hver deltager fik en tallerken med brødskiver. Brødet var bagt af Carl Martin Germansen, bedre kendt som manden, der transporterer alt mellem Esbjerg og Fanø. Men han var tidligere bagermester, fik vi at vide.
Det flotte brød, som Jenny præsenterede, kan godt være lidt svært at bage, da det er meget stort. Men ifølge Erna kan man stive det af i siderne med træklodser eller to papruller med stanniol om, så det holder formen og bliver højt nok.

Først skal der lægges ost på. Det er det nemmeste. Osten skal smage af noget men ikke være stærk.

Første lag var en ost ’med smag’, som Erna sagde. Den starter man med, fordi det er det nemmeste pålæg. Brødet skal have et godt lag smør helt ud til kanterne, fordi pålægget skal sidde godt fast. Om det midterste af brødet skal der lægges et hel skive pålæg på, for den trekant – som man senere skærer ud – skal se pæn ud, når man stabler sin cirkel med det stykke øverst.
Undervejs fortalte Erna løs.
”Da jeg blev gift, insisterede min mand på, at vi skulle have Fanø-smørrebrød og Fanø-kringle. Dengang kom alle nabokonerne og hjalp til dagen før. Det var noget, man fik, inden man tog i kirke – med kaffe til. Men jeg fik ikke noget sammen med selskabet, for jeg var hvid brud, så de måtte ikke se mig. Men jeg fik et fad og kaffe, der hvor jeg blev pyntet,” fortalte den nu 89-årige underviser, der endte med at få fem børn.
Om aftenen fik man i øvrigt middag, så der var god forplejning ved et bryllup.

Kåre Gravdal i gang med kanterne på det salte kød.

Tilbage til dagens kursus. Efter osten kom de to næste lag: Landskinke og salt kød.Og igen fik stakkels Kåre kontrolbesøg:
”Åh, mit smertensbarn. Hvor piller du sådan ved det? Det ser så forplukket ud!”
Men han tog det roligt og arbejdede videre.

Rullepølse er en af de svære discipliner. Her skæres den øverste, pæne trekant ud.

Herefter kom rullepølsen på bordet, og deltagerne fik strenge ordrer om at mønstret i pålægget skulle ligge lige, mens Erna kunne fortælle, at man regner med, at ét fad smørrebrød rækker til fire personer.
Til sidst kom det allersværeste, nemlig blød æggesalat af hakket æg, fløde og salt.

De pæne trekanter lægges øverst i cirklen.

Herefter skulle smørrebrødscirklen anrettes, så de pæne trekanter kom til at ligge øverst og de andre lå derunder, knap så trekantede. Brødet er jo ovalt, nærmest. På den måde endte alle deltagere med at have et fad med en flot cirkel af Fanø-smørrebrød, som de kunne tage med hjem.
Og resterne? Dem nød vi i fællesskab med en kop god kaffe eller to…

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Find opskrifter på nettet

På Mit Fanø kan man læse meget mere og egnsretter fra Fanø og finde originale opskrifter på blandt andet Fanø-smørrebrød: http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/folkeliv/kogekunst