Fanøs første feriegæst i dialyse

Linda Hansen fra Esbjerg er den første feriegæst på Fanø, der er i dialyse i Dialysecenter Fanø i Sundhedshuset.

”Jeg havde hørt, at dialysecentret var åbent, men også at det kun var for tyske gæster – og det passede jo heldigvis ikke,” siger Linda Hansen.

”I de sidste to år, har jeg ikke kunne holde ferie på grund af dialyse tre gange ugentligt. Denne uge i sommerhus på Fanø er min første ferie i to år,” smiler Linda Hansen.

”Der er allerede en del dialysebookninger, særligt i august og september og de er ligeligt fordelt mellem danske og tyske feriegæster,” fortæller Kirsten Munk fra Dialysecenter Fanø.

Hun oplyser, at Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark har godkendt Dialysecenter Fanø, hvorfor patienter fra disse regioner nu kan behandles på Fanø.

 

Relaterede artikler

Top