Fanø Rocker kom flot fra start

Aske Jacoby gav en lækker forsmag på sin nye soloplade, der er på vej fra den erfarne håndværker.

BILLEDGALLERI:

FESTIVAL – Musikken spiller, øllet flyder, og hyg’ometeret stiger…

Det er svært at bevare pessimismen på Fanø Rocker, der er kommet rigtig flot fra start.

DSC_4735

Bandet Guldregn lagde ud med årets tyvstart i de nye rammer Teltscenen, som nok skal blive en succes. Kendere af Tønder Festival vil føle sig hjemme i det hyggelige telt, der passer perfekt som afrunding af pladsen foran hovedscenen.

 

DSC_4753

De blev fulgt af Aske Jacoby, en herlig bluesrocket håndværker, hvor kvaliteterne fra mere end 35 års arbejde som professionel musiker på scener og i studier var til at høre, og nu går han solo med en plade på vej.

DSC_4847

Selvom der kun blæser en mild brise over Fanø, levede Uhrban Stöjband senere op til titlen på ‘Riders of the Storm’, da de gav en forrygende Jim Morrison-fortolkning. Resten af settet satte en fed streg under, at de er umulige at sætte i bås – udover fællesnævneren for det hele: At de tydeligvis elsker, hvad de står og laver. Fedt!

Lige nu venter vi  på det forhåbentlig sædvanlige livebrag fra Turboweekend, inden Jonah Blacksmith runder af for første dag på Fanø Rocker.

Se hele programmet for Fanø Rocker

Relaterede artikler

Top