Hans Egebo med vragdelen af en Focke-Wulf 109. Der er tale om undersiden af jagerflyet.

Den ny formand Hans Egebo, der har afløst Henning Brinch, ønsker at revitalisere foreningen og at få flere medlemmer

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

LOKALHISTORIE – Haves: Forening med en mission. Ønskes: Flere medlemmer og en revitalisering.
Sådan kan man kort beskrive, hvordan Hans Egebo, den ny formand for foreningen Fanø i Atlantvolden ser på situationen her kort før foreningens 25-års jubilæum.
Han har været med i en del år, men i april 2023 afløste han ildsjælen Henning Brinch, der efter mange år på posten ønskede at trække sig. Hans Egebo, der er uddannet elektroniktekniker, er fra København og kom til Fanø med sin nu afdøde hustru for 12 år siden. De var kommet her i mange år og var blevet interesserede i at prøve at bo her og fandt et pænt rækkehus, de kunne leje. Efter et par år meldte han sig ind i Fanø i Atlantvolden.
”Jeg har altid været interesseret i 2. verdenskrig – og flyvere,” fortæller han.

Museum i Nordby

Foreningen har et lille museum under Falck-stationen i Nordby. Fanø Skole har en stående invitation til at sende skoleklasser hertil.

Vi starter samtalen i foreningens lille museum under Falck-stationen på Stadionvej 14 i Nordby. Stod det til Hans Egebo, blev det benyttet mere.
”Vi har en gammel aftale med skolen om, at de kan sende hver årgang herover i halvanden time for at lære om Fanø under 2. Verdenskrig. Men det har stået lidt stille, så nu tror jeg, at jeg vil tage en snak med skoleinspektøren, om vi ikke skulle få gang i det igen. Det er jo en god måde at lære historie på, og der er altid mindst én i klassen, der er meget interesseret i emnet,“ fortæller han.

Alle er velkomne
Foreningen har 83 medlemmer, og kontingentet er 100 kroner. Alle er velkomne som medlemmer, også folk, der ikke bor på Fanø. Dens formål er at bevare og formidle historien om 2. Verdenskrig på Fanø.
Foreningen har udover at drive museet også bunkerrundvisninger i resterne af Flakbatteri Nord. At generalfeltmarskal Rommel har været her for at inspicere Atlantvolden, skader nok ikke interessen.
Foreningen udgiver også bøger. Den røde, Fanø i Atlantvolden, sælges støt og roligt hele tiden og er nu udkommet i fem oplag. Der findes også en udgave på tysk. Så er den den grønne, Fanø under besættelsen. Den er ligeledes populær. Og nu kommer den blå, Fanø Krigssejlere, i et oplag på 500. Prisen bliver 250 kroner.

Vragdel fundet af tysk gæst
Næsten som en gave fra oven har foreningsformanden fået sig en vragdel af en Focke-Wulf 109 her op til jubilæet. Der er tale om undersiden af jagerflyet.
”En tysk gæst, Jens Göpfert, fandt den skyllet op på stranden og kontaktede mig. Men jeg kunne ikke finde den. Så kom jeg til at tænke på, at Ren Strand Fanø måske havde samlet den op, og så suste jeg til genbrugspladsen, hvor den heldigvis lå. Og jeg fik lov at tage den med. Den var lidt svært at få bakset ind i bilen,” smiler han.
Vragdelen skal formentlig rettes lidt ud og renoveres lidt og skal så placeres ved flakbatteriet. Men foreløbig ligger den i hans baghave.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Jubilæumsbog om krigssejlere

I anledning af jubilæet har Peter Willumsen skrevet storslået bog om de 1230 danskere, der omkom til søs under 2. Verdenskrig

BOGUDGIVELSE – Når Fanø i Atlantvolden har 25-års jubilæumsreception for alle interesserede på Strien søndag den 21. april klokken 14 til 16, vil der blive præsenteret en storslået jubilæumsbog af Peter Willumsen med titlen Fanø Krigssejlere – Fanøsømand under Anden Verdenskrig. Bogen, der er støttet af Fanø Sparekasses Fond, er på 233 sider og er rigt udstyret. Den sælges for 250 kroner.
Lidt om baggrunden: Fra krigsudbruddet og indtil overfaldet på Danmark 9. april 1940 sejlede danske søfolk en farefuld sejlads. 31. maj 1939 havde Tyskland og Danmark undertegnet en “ikke-angrebs traktat”, hvori det udtrykkeligt var fastslået, at selv om Tyskland skulle komme i krig med en hvilken som helst anden magt, kunne danske søfolk være ganske rolige– ingen tysk stridskraft ville forstyrre søfolkene i deres lovlige arbejde med at vedligeholde normale handelsforbindelser med de lande, som Tyskland evt. var i krig med.
Den 30. september 1939 blev damperen Vendia torpederet af en tysk undervandsbåd, hvorved skibet gik tabt og 11 danske søfolk mistede livet.
I perioden 30. september 1939 til 9. april 1940 mistede den danske handelsflåde 29 skibe ved krigsforlis og 367 danske søfolk omkom. De omkomne var dels fra danske skibe, og dels fra neutrale skibe fra andre nationer, der led samme skæbne som de danske skibe. Der var ved disse krigsforlis nærmest tale om mord, da skibene sejlede i lovligt ærinde uden at kunne eller måtte forsvare sig.
Den 9. april 1940 forandredes dette forhold. Danske skibe, der denne dag lå i allieret havn blev beslaglagt, mens skibe der denne dag var i søen, i løbet af dagen modtog to forskellige meldinger.
Fra dansk side lød ordren: Søg til neutral europæisk havn, fortrinsvis spansk eller italiensk havn. Tilføjelsen om spansk eller italiensk havn gjorde, at stort set alle danske kaptajner, var klar over, at det var tyskerne der stod bag denne ordre, hvorfor den kun blev efterkommet i meget få tilfælde.
Omkring 6300 danske søfolk sejlede under krigen i allieret tjeneste, og heraf omkom omkring 700. Danmark mistede under krigen 280 skibe, hvoraf de 136 sejlede i allieret tjeneste. I alt omkom 1213 danske søfolk under 2. Verdenskrig, herunder også mange fra fiskerflåden der tragisk blev minesprængt eller torpederet.
Selvsagt kom mange Fanø-søfolk til at sejle under fremmed flag i krigsårene, og mange der valgte at gå i allieret tjeneste genså først Fanø i 1945-46. For nogles vedkommende betød det et fravær fra hjemmet på over fem år! Først i 2014 blev de danske søfolk officielt hædret for den indsats, de udførte under krigen.
Flere søfolk fra Fanø modtog britiske hædersbevisninger for deres indsats under krigen.
Kilde: fia.dk