Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Zeppelin-styrtet på Fanø under Første Verdenskrig

28. juni 2024 by with comment off

Dette postkort af den voldsomme begivenhed, som tiltrak store mængder af nysgerrige, blev en gigantisk salgsartikel.

I sommeren 1914 slog den selvlærte fotograf Petrea Lund fra Gørding sig ned i Sønderho. Hun blev berømt med et brag

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

LOKALHISTORIE – Da Petrea Lund som selvlært fotograf slog sig ned i Sønderho med planer om at fotografere sønderhoninger og sommergæster skete der noget uventet. Hun var hurtig, da hun den 1. september 1915 nåede at fotografere den første zeppeliner over Fanø, netop som Første Verdenskrig var brudt ud. Begivenheden blev omtalt i Fanø Ugeblad fire dage senere.
Efter tabet af Sønderjylland til Preussen i 1864 forblev Fanø og Mandø på danske hænder. Under Første Verdenskrig (1914-1918) forholdt Danmark sig som en neutral nation, men på trods heraf fik det også store konsekvenser for mange danskere. I løbet af krigen deltog flere end 30.000 dansksindede nordslesvigere i tysk krigstjeneste, hvoraf cirka 5000 mistede livet. Endvidere blev 275 danske handelsskibe sænket, og i alt cirka 700 danske søfolk omkom, deriblandt også søfolk fra Fanø.

Kun dønninger
Derudover havde krigen ikke de store konsekvenser for fanøboerne hjemme på lille Fanø. Dog kunne dønninger fra de voldsomme begivenheder ude i Europa også mærkes på Fanø. Ikke i form af egentlige krigshandlinger, men mere i form af ilanddrevne søminer, kanontorden fra store søslag mellem tyske og engelske krigsskibe ved Helgoland, tyske flyrekognosceringer og vandflyvemaskiner, der havde forvildet sig for langt nordpå, og som i visse tilfælde måtte nødlande i Vadehavet omkring Fanø. Men ikke kun fly kunne komme galt afsted, også de enorme ’cigarer’ på himlen, zeppelinerne, sås af og til i luften over Fanø.

Luftskib spottet

Petrea Lunds scoop: En zeppeliner over Sønderho.

Petrea Lunds scoop: En zeppeliner over Sønderho.

Krigen ude i Europa var kun en måned gammel, da Fanø Ugeblad den 1. september 1914 for første gang kunne meddele, at ”et luftskib af Zeppelin-typen” med tysk flag kunne ses foretage en rekognoscering langs vestkysten op forbi Mandø og ud for Sønderho. En uges tid senere dukkede endnu en zeppeliner op foruden et tysk hydro-aeroplan, den daværende betegnelse på en vandflyver.

Begivenheden var så stor, at også hovedstadsavisen Politiken den 20. februar 1915 bragte både en reportage og endog et øjenvidnes egenhændige skitse af den brændende zeppeliner.


Begivenheden var så stor, at også hovedstadsavisen Politiken den 20. februar 1915 bragte både en reportage og endog et øjenvidnes egenhændige skitse af den brændende zeppeliner.

Mod London
Nogle måneder senere, den 17. februar 1915, sendte den tyske marine to store zeppeliner-luftskibe mod London som bombemål. De var lettet fra lufthavnen Fuhlsbüttel ved Hamborg. Men det kolde og blæsende januar-vejr var ikke ligefrem til hverken ’flyvende hollændere’ eller flyvende tyske ’skibe’ i luften over Nordsøen. De to zeppelinere blev nemlig snart efter afgangen fra Hamborg mødt af et kraftigt stormvejr med snestorm. Datoen var skæbnesvangert nok valgt på grund af det kolde og klare vejr, og fordi det samtidig var nymåne.
Det ene luftskib, L4, var blevet bygget i august 1914 og havde indtil da foretaget 11 rekognosceringer over Nordsøen. Men her den 17. februar tvang snestormen zeppelineren til at nødlande ved Blåvandshuk. Størstedelen af mandskabet blev reddet, men det lettere beskadigede vrag steg pludselig ukontrolleret op med fire mænd om bord, som sporløst forsvandt i havets iskolde bølger.

 

Kom ud i snestorm
Det anden luftskib, L3, var sendt afsted for at rekognoscere efter engelske undervandsbåde i Skagerrak ud for den norske kyst. Men trods en sydøstlig snestorm fortsatte luftskibet sin kurs nordpå. De kraftige storm- og snebyger indvirkede uheldigt på propellerne. Næste morgen brød en motor i den bageste gondol sammen, men på trods heraf valgte kaptajnen at fortsætte med kun to motorer. Endnu en motor gik i stykker, men blev repareret. Imidlertid var den var ikke i stand til at drive luftskibet fremad med den nødvendige kraft. Der var derfor kun ét at gøre, at vende om ud for Hanstholm. På grund af tæt snevejr måtte luftskibet gå ned i lav højde, så det havde landkending med den jyske vestkyst i håb om at nå frem til den nye zeppelinerhangar i Tønder.
Efter at have passeret Fanø, satte den sidste motor ud. Sydøst-stormen drev nu luftskibet ud mod Nordsøen, og der var ikke andet at gøre end at slippe brint ud af luftskibet, for at komme ned på jorden. Herved mistede mandskabet herredømmet over luftskibet, og det blev slynget med voldsom kraft mod jorden, hvorved skroget brækkede midt over. Skibet førtes derefter med den stærke sydlige storm nord på, men på nordspidsen af Fanø brød det helt sammen og blev liggende der. For at forhindre at luftskibet løftede sig måtte de 16 besætningsmedlemmer ét for ét forlade skibet gennem den forreste gondol. Herom fortæller zeppelinerens maskinist, Conrad Schönwalder, mange år senere:

Sidste mand reddet
”Kun jeg var endnu tilbage i den bageste gondol. Da man havde nogenlunde garanti for, at skibet ville blive liggende fast, fik jeg tegn til at komme ned – at gå var umuligt, da agterskibet befandt sig oppe i en højde af cirka 80 meter. Blot en enkelt ukontrolleret bevægelse kunne få den stadig svævende agterende i en så stærk bevægelse, at luftskibet derved af stormen kunne rive sig løs og drive ud over Nordsøen. Jeg tog en rask beslutning og lod mig glide på enden ned gennem den cirka 80 meter lange løbegang til den forreste gondol – og det gik godt”.
Et par dage senere kunne Fanø Ugeblad meddele, at da alle mand var kommet fra borde, åbnede luftskibets chef for benzinen og bragte den til at eksplodere. Dette blev gjort for at forhindre, at det skulle drive længere ind over land og eventuelt anrette ødelæggelser på mennesker og bygninger.
Brandpil til vejrs
”Fra toppen af en høj klit så jeg en brandpil gå til vejrs, og i næste øjeblik slog flammerne himmelhøjt til vejrs. Eksplosionen var et prægtigt syn, men varede kun cirka 1 minut. – I de følgende dage var der en sand folkevandring til stedet, særlig om søndagen var der mange mennesker ude for at se på skroget, og mange benyttede lejligheden til at skaffe sig en souvenir”, skrev et samtidigt vidne på et postkort til sin far.
En lidt anden opfattelse af den dramatiske afslutning havde Schönwalder dog:
”Da jeg som den sidste have forladt skibet, og vi havde fjernet vore vigtigste ejendele, skød vi en lyspatron af i skibet og satte det derved i brand – og på denne måde blev luftskibet L3 ødelagt. [. . .] Næste morgen blev vi under militær ledsagelse ført ud til luftskibets vrag for at bringe bomberne i sikkerhed. Vi tog dem på skulderen og bragte dem i sikkerhed i klitterne, hvor de blev sprængt”.

Husene rystede
Bragene derfra kunne høres over hele Fanø helt ned til Sønderho, og i Nordby rystede husene og ruderne klirrede.
Besætningen førtes til Odense, hvor det var interneret resten af krigen.
Endnu en zeppeliner, L 19, satte sine spor på Fanø. I februar 1916 observeredes zeppelineren L 19 forlist og synkende i Nordsøen. Begge gondoler og en del af hylstret lå under vand. Besætningen på omkring 20 mand stod samlet på toppen af luftskibet, hvor de bad om at blive taget op af en engelsk trawler. Det blev nægtet, da mandskabet på luftskibet var i stort overtal, og alle 16 druknede. Ikke uden grund vakte hændelsen stor forargelse verden over.

To dræbte maskinister
En af de druknede var maskinist Heinrich Specht, hvis lig blev fundet opskyllet ud for Sønderho Havn et halvt år senere den 23. juli. Hans gravsten kan den dag i dag ses på Sønderho Kirkegård.

 

Samme skæbne led ligeledes maskinist Heinrich Meyer, da hans zeppeliner L70 den 5. august 1918 blev beskudt af et engelsk rekognosceringsfly i 5 km højde over Norfolks nordkyst. Luftangrebet var i øvrigt det sidste tyske mod Storbritannien. Alle 22 ombordværende omkom, hvoraf mange blev begravet på havet. Men Heinrich Meyers lig drev i land på Fanø, hvor han ligger begravet på Sønderho Kirkegård.

Research og tekst: Per Hofman Hansen

Fakta om zeppelinerne L3 (LZ 24) og L4 (LZ 27)

Bygget maj og august 1914. Længde 158 meter. Diameter 17 meter. Vægt 28 tons. Rumindhold 22.470 kubikmeter, fordelt i 18 brintbeholdere. Fire benzindrevne motorer. Propellernes diameter: Fem meter. To gondoler. Rækkevidde: 2200 kilometer. Tophastighed: 80 kilometer i timen. Besætning: 16 mand. Armering: To maskingeværer, otte styk 110 punds bomber, 25 brandbomber og en del ammunition.

Øens vadehavskunstner fik en film

28. juni 2024 by with comment off

Marco Brodde havde ikke set filmen før premieredagen. Han var rørt over den store interesse. 400 deltog.

400 gæster fra Fanø og resten af landet kom til urpremiere på dokumentarfilm

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FILM – Et musikhus uden parkeringspladser er en udfordring for en ikke-esbjergenser, men takket være god tid, blev der fundet én ved et firma på havnen. Og så gik turen til Musikhuset i Esbjerg lige overfor oppe på bakken.

Journalist Lars Düwel, Fanø, Musikhuset Esbjerg juni 2024, Vadehavsmaleren

Filmmageren Lars Düwel bød velkommen i foyeren og takkede dem, der støttede projektet.

Stundom, Musikhuset Esbjerg, juni 2024, Vadehavsmaleren Marco Brodde

Stundom, et af Marco Broddes absolutte yndlingsbands, har lavet musik til filmen Vadehavsmaleren. De spillede før og efter urpremieren.

Her skulle den ny dokumentarfilm Vadehavsmaleren om vadehavskunsteren Marco Brodde fra Fanø vises lørdag den 22. juni. Han er også lærer og naturvejleder, men naturligt nok handlede filmskaberen Lars Düwels film om hans kunstneriske virke.

400 tilskuere


Særdeles mange mennesker havde fået den samme idé som redaktøren. Omkring 400 mennesker var samlet i foyeren, Her takkede Lars Düwel i sin velkomst huset for husly og bobler og opfordrede til yderligere køb i baren. Herefter spillede trioen Stundom for de mange gæster fra både Fanø og resten af kongeriget. Den trio vender vi tilbage til.
I den lille sal, der bagefter var næsten fyldt op, fortalte Lars Düwel fra scenen om sit filmprojekt, der startede i 2021 og først sluttede her i 2024.
”Det havde jeg ikke regnet med,” erkendte han.
Han fortalte, at filmen handlede om Marco Brodde og om hans store arbejde med at lave 24 raderinger til Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Han takkede Johan Hofmann Fonden, Danibo Feriehusudlejning, Sol og Strand-fonden samt Kulturelt Samråd på Fanø for økonomisk støtte. Og så fortalte han en spøjs historie om Stundom, der har lavet underlægningsmusik til filmen.
”Jeg hørte dem ved en tilfældighed på gågaden i Esbjerg og kontaktede dem bagefter for at høre, om de ville lægge musik til filmen. Så mødte jeg Marco på færgen og fortalte ham om det. Og det viste sig, at det var hans yndlingsband, hvis nyeste album han ofte lyttede til, når han var ude i naturen for at lave skitser!”
Også Peter Uhrbrand og Benny Blæsild har lavet musik til filmen, sidstnævnte har lavet introen, tilføjede han.

Brodde havde ikke set filmen
Filmen, som Marco Brodde ikke havde set før, gik i gang. Heri fortalte han om, hvorfor han var endt som vadehavsmaler. Han fortalte, han var en knægt fra Gjesing nord i Esbjerg, og at han tidligt fik interessen for at tegne. Da han var blevet konfirmeret, fik han og kammeraterne lov at tage ned færgen til Fanø. Og mødet med naturen der, og en bog om tipperne fik en afgørende betydning for hans liv,
I dag er han med i en international kreds af ’wild life’-kunstnere. Den betegnelse kan han godt lide.
Han fortalte også, at han efterhånden har fået sig frigjort sig fra at vise enhver detalje på en fugl korrekt. Han syntes, at det var fint, at man med nogle penselstrøg kunne vise, hvilken fugl, det drejede sig, Han fortæller også om, hvordan han kan finde på at være på det samme sted i naturen seks timer i træk for at skildre, hvad der sker fra ebbe til flod.
Efter filmforevisningen og de mange klapsalver var der spørgsmål fra salen til Marco Brodde.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Fint Brodde-portræt

FILMANMELDELSE – Det er vist første gang, Fanø Posten nogensinde har anmeldt en film af en Fanø-filmskaber om en Fanø-kunstner, Men lad os kaste os ud i det. Dokumentarfilmen Vadehavsmaleren, der handler om Marco Brodde, er lavet af Nordby-journalisten Lars Düwel, der er selvstændig med firmaet Weststream. Han har arbejdet på filmen i tre år og har selv skrabet penge sammen til projektet, stor ros for det.

I filmen ser vi en tvedelt fortælling. Dels ser vi Marco Brodde fortælle om sin baggrund og om måden han arbejder på, stille, roligt og velinstrueret. Der er klippet meget lidt, og med et eller to stillestående kameraer, måske gode mobilkameraer, går det fint.

Live-scenerne i naturen er derimod svære for filmskaberen, da pludselige og rystende bevægelser, modlys, lysændringer og spøjse indfald med en lydløst jublende Brodde og en uskarp gang mod kameraet ikke kommer til at virke særligt godt. Filmen er også rigeligt lang, og den har svært ved at finde sin slutning. Det er også svært at være ene mand med et filmprojekt, især uden en filmisk uddannelse. Tilrettelæggelsen er dog helt i orden, og en stram klipning vil kunne bringe den op på fire stjerner.

Finn Arne Hansen

Plastikaffald fra havet bliver til kunst på museet

28. juni 2024 by with comment off

Annemette Beck mellem to af sine værker på Fanø Kunstmuseum. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Ny udstilling på Fanø Kunstmuseum i Sønderho skal få os til at tænke over, hvordan havet bliver brugt som affaldscontainer for plastaffald

Hent det originale artikel fra avisen som PDF her

KUNST – Med værker lavet af affald fra strandene på Fanø prøver kunstner Annemette Beck at få os til at forholde os til de enorme mængder plastik, der flyder rundt i vores have. 17 værker kan henover sommeren og efteråret under titlen Kunst – for havet opleves på Fanø Kunstmuseum, 12 i Vadehavscenteret.
Gamle gummihandsker, udslidte balloner og nylonreb i stærke farver. Alt sammen eksempler på noget af det plastikaffald, man med stor sandsynlighed falder over, når man går tur langs strandene på Fanø. For kunstner Annemette Beck er affaldet blevet et medie, på samme måde som andre kunstnere arbejder med ler eller oliemaling – hun trevler op, skærer til, væver og syr, så affaldet bliver til kunst,” fortæller museumsformand Birgit Knudsen.

Provokerende

Annemette Beck på Fanø Kunstmuseum 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten.

Det har skabt debat, at Annemette Beck har skabt noget pænt og spændende af plastikaffald.

Skønhed er som regel ikke det vi forbinder med plastikaffald, men det vender Annemette Becks værker op og ned på. Hun har sågar oplevet, at nogle bliver lidt provokerede over, at hun forskønner det problematiske affald. At de mener, det skal være grimt.
”Men meningen med værkerne er ikke at finde det smukke i det grimme, men derimod at tvinge os til at forholde os til de problemer, plastikken skaber,” fortæller Annemette Beck.


“Jeg håber, at folk der ser mine værker vil blive mere opmærksomme på, hvordan vi bruger plastik, og hvordan det påvirker naturen omkring os. Efter at jeg er begyndt at arbejde med plastikaffald, er jeg i hvert fald selv blevet meget opmærksom på, hvor meget plastik der omgiver os i vores dagligdag,” siger hun.
Alene langs Vestkysten skyller der hvert år 1000 tons affald ind. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i år 2050 være mere plastik end fisk i havene, mener videnskaben.

En kovending
Arbejdet med plastikaffald har været en kunstnerisk kovending for Annemette Beck, der er uddannet designer og tidligere har levet af at skabe tekstiler og udsmykning for butikker og hoteller i den helt luksuriøse ende – navne som Chanel og Dior er blandt andet at finde på kundelisten. Men efter 20 år havde Annemette Beck brug for at prøve noget nyt. Hun rykkede i 2018 sin faste base fra Aarhus til Fanø og begyndte at lede efter nye, kunstneriske veje.
“Jeg var fuldstændig mættet af al den luksus, og jeg var lidt søgende i forhold til, hvad jeg skulle arbejde med. Så begyndte jeg at eksperimentere med plastik, jeg havde fundet på gåture langs stranden her på Fanø,” fortæller hun. Det blev en kreativ befrielse:
“Jeg er nødt til at få noget ud af det, jeg nu finder. En dag er det nogle blå poser, en anden dag er det noget reb. Det er en meget legende måde at arbejde på,” siger hun.
Udstillingen på Fanø Kunstmuseum i Sønderho løber til den 20. oktober.
-fina

Foto: Finn Arne Hansen, Fanø Posten

 

Klyden – en elegantier fra havets saltmarsker

28. juni 2024 by with comment off

Klyden anses ikke uden grund som Vadehavets elegantier.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Klyden (Recurvirostra avosetta) er en af vores største vadefugle i Nationalpark Vadehavet, og den er på sin helt egen måde en elegant og karismatisk fugl, der kan gøre en fugleentusiast rigtig glad, når de ankommer på Vadehavets saltmarsker og strande efter en lang vinter.


Klydens udseende er umiskendeligt og temmelig ikonisk med de lange ben, den sort-hvide fjerdragt og det lange opadkrummede næb. Klyden er 43 centimeter lang fra næb til hale. Med det opadkrummede næb ’skummer’ klyden vandoverfladen for krebsdyr, orme, fiskeæg og alger med herlige bevægelser, hvor den svinger næbbet fra side til side. I modsætning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne svømme på vandet, hvilket er muligt fordi den har svømmehud mellem tæerne. Klydens flugt er karakteristisk, da de lange ’balletben’ ofte hænger ned.
Klyden yngler i kolonier på marsk- og strandenge og gerne på småøer og holme i Vadehavet.

Ynder lavtliggende områder
Klyden er udbredt i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark og det sydlige Sverige udgør dermed nordgrænsen for klydernes udbredelse. Om efteråret samles klyderne ved Vadehavet, før de trækker sydpå til Sydvesteuropa og Vestafrika.
Klyden kan således sidst i juli og august opleves steder som Fanøs sydspids, Ballum Sluse og Rømø-dæmningen, hvor de samles og ’tanker op’ inden trækket til Middelhavet og Nordafrikas vådområder. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste, og flere forhold truer dens eksistens.


Klyden yngler oftest på meget lavtliggende sandede områder, hvilket gør den sårbar. En mindre sommerstorm kan kombineret med højvande skylle rederne væk, og hvis dette sker tilstrækkeligt sent, vil Klyden opgive ynglen. Sker det tidligere i maj, kan de gøre et nyt yngleforsøg. Dette skete først i juni på den nye ø Langejord ved Galgerev. Her ryddede en sommerstorm hele kolonien, og de er nu væk.

Mobber rovdyr væk
Samtidig er den hårdt udsat for prædation, da krager, måger og ræve kan finde på at tage både klydeunger og klydeæg, hvis de kan slippe af sted med det. Derfor ses klyder ofte slutte sig sammen og foretage kollektive angreb mod indtrængende rovdyr. De mobber simpelthen indtrængerne væk med skinangreb i stor fart og dramatiske dyk, hvis disse kommer for tæt på rederne. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede, er at simulere såret ved at halte hen over vadefladen og lade som om den selv har brækket vingen og derved trække rovdyrets opmærksomhed væk fra reden. Dette kan i mange tilfælde redde ungerne.

Fælles territorier
Klyderne ankommer til Danmark i løbet af marts, og æglægningen finder sted i slutningen af april. Klækningen af ungerne sker i midten af maj, og umiddelbart efter går forældrene med deres unger ud på vaden, hvor de æder vandinsekter og orme. I løbet af juli, august og september ses klyderne samlet i store fælles territorier, hvor de fælder dragten. Inden de voksne fugle er færdige med fældningen, begiver ungfuglene sig alene mod overvintringspladserne, som strækker sig fra Vesteuropa til Middelhavet og senere videre til Vestafrika. Fra september og starten af oktober begynder efterårstrækket for de voksne fugle, og med vinterens start er Fanø og resten af Nationalpark Vadehavet helt tom for denne sort-hvide elegantier på de høje ben.
På Fanø Fuglestation (se på facebook, red.) har vi hen over sommeren foretaget en totaltælling af også klyden, men bestanden faldt dramatisk med sommerstormen, og kun kolonierne oppe på Fanøs nordspids og få andre steder overlevede den forhøjede vandstand, men klyden er vedholdende og til næste år er de her igen.

Tekst og foto: Søren Brinch

 

 

Det sker på Fanø fra 29/6 til 13/7 2024 – udvalgte begivenheder

28. juni 2024 by with comment off

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Altid åbne: Albue Fuglekøje, Postvejen og Sønderho gamle Fuglekøje, Landevejen. Se også visitfanoe.dk for mere inspiration
Lør. 29/6 kl. 14: Fanø Biograf, Lodsvej 3, Nordby: Inderst inde 2. Entré. Se øvrigt program på fanoebiograf.com
Lør. 29/6 kl. 11: ’Svenskerbroen’ på Langelinie i Nordby: Sælsafari. Entré. Se alle sejladser og book på marthasonderho.dk
Lør. 29/6 kl. 11-16 og man. til lør. 11-16: Fanø Skibsfarts- & Dragtsamling, Hovedgaden 28, Nordby: Udstillingen (entré) og museumsbutikken er åben. Se også fanoskibs-dragt.dk
Lør. 29/6 kl. 13: Fanø Kunstmuseum, Nord Land 5, Sønderho: Fernisering af ny udstilling med Annemette Beck: Kunst for havet. Særudstilling med René Holm: To Get Lost Willingly plus museets faste udstilling. Entré. Se øvrige åbningstider og aktiviteter på fanoekunstmuseum.dk
Søn. 30/6 og 7/7 kl. 10.30-15: Sønderho gl. skole, Bakskuld, Kåvervej 27, Sønderho: Søndagsmarked. Fri entré
Man 1/7 og søn. til fre. kl. 11-15: Fanø Museum, Skolevej 2, Nordby, er åbent. Se mere på fanoemuseum.dk
Ons 3/7 og 10/7 kl. 18-22: Nordby: Late Night. Se nordbyhandel.dk
Ons. 3/7 og 10/7 kl. 14: Flakbatteri Nord, Bunkerrundvisning. Ikke egnet for gangbesværede. Entré. Arr.: Fanø i Atlantvolden, se mere og book på fia.dk
Ons. 3/7 frem til søn. 7/7 kl. 14-17.30: Fanø Strandgalleri, Kirkevejen 39, Rindby Strand, galleriet holder åbent disse ugedage hele juli måned, fanostrandgalleri.dk
Ons. 3/7 kl. 19.30, vin og ost fra 18.45: Sønderho Kirke: Koncert med Aros Guitar Duo. Entré. Arr.:  Arr.: Klassisk Sommer Festival. Se mere og eicmf.dk/da/en-aften-med-aros-guitar-duo
Fre. 5/7 og 12/7 kl. 13-16: Rindby forsamlingshus: Loppemarked / bagagerumsmarked.
Lør. 6/7 kl. 14: Fanø Strandgalleri: Gæsteudstilling med keramiker Lene Malte og billedkunstner Poul Heelsberg og 13-års gallerifødselsdag med kagebord. Se øvrige åbningstider på fanostrandgalleri.dk
Man. 8/7 kl. 19.30: Realen, Nordby: Sange fra Højskolesangbogen, Fri entré. Se mere på realen.dk
Ons. 10/7 kl. 20: Dørene åbner kl. 18.30. Realen, Fanøs Kulturhjerte, Niels Engersvej, Nordby: Halberg & Friends. Entré. Book via realen dk
Fre. 12/7 kl. 12: Festpladsen, Nordby Havn: Koncert med Bagland. Børneaktiviteter, madboder med videre. Se hele programmet på fannikerdagen.dk/program-2024. Arr.: Fannikerdagen
Lør. 13/7 kl. 14: Fanø rådhus, Skolegade: Festoptog til festpladsen. Se programmet på fannikerdagen.dk/program-2024
Lør. 13/7 kl. 16-02: Koncerter og dans på festpladsen. Se programmet på fannikerdagen.dk/program-2024
Søn. 14/7 kl. 13 og 14: Nordby Kirke: Festgudstjeneste, dernæst optog til pakhusbanke, hvor sømanden kommer hjem. Se programmet på fannikerdagen.dk/program-2024

Gudstjenester i Nordby og Sønderho kirker: Se kirkernepaafano.dk

Begivenheder i Ribe og Esbjerg: Se vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fano/diverse/events

Fanø Posten 29. juni 2024

28. juni 2024 by with comment off

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Plastikaffald fra havet som kunst på Fanø Kunstmuseum
  • Nyt badehotel skal indpasses i Rindbys klitlandskab
  • Marco Brodde i ny dokumentarfilm – urpremiere tiltrak 400 gæster
  • Filmanmeldelse: Fint Brodde-portræt med små filmiske kiks
  • Boganmeldelse: Hvad besættelsen gemmer af Stinne Berg
  • En zeppeliner over Fanø gjorde Petrea Lund kendt med et brag
  • Fannikkerdage med masser af musik
  • Også Klassisk Sommer Festival på Fanø i år
  • Sommercup hæver ambitionerne
  • Loppemarkeder overalt på øen
  • Det sker – udvalgte begivenheder fra 29/6 ril 13/7
  • Nye ejere af Hjørnekroen
  • Mange penge fra Folketinget til trafiksikkerhedsprojekter på Fanø
  • Sol og Strands sommerhusejere forsamlet på Hotel Fanø Bad til kickstartmøde
  • Vadehavets fugle: Klyden – Vadehavets elegantier
  • Fanø Natur: Kampen om kålplanterne
  • Årets dragefestival fik redningsveje takket være Danibo
  • Leder: En svær balancegang
  • ANNONCE: Spar har frisk bagerbrød hver morgen– og det går som varmt brød, så kom tidligt!
  • ANNONCE: Nybolig: Vi fyrer op under sommersalget!
  • ANNONCE: EDC Fanø: Tre nye priser på ejendomme
  • ANNONCE: SuperBrugsen sælger 8 rundstykker og en wienerstang til kun 70 kroner og har grillmarked
  • ANNONCE: Esmark – feriehusudlejning uden bøvl
  • ANNONCE: Fjord Gardiner har eget showroom i Bramming
  • ANNONCE: Sol og Strand søger dit sommerhus til udlejning
  • ANNONCE: Fanø Fragten kommer med Fanø Posten – de kan også hjælpe jer
  • ANNONCE: Garant-bussen kommer fast til Fanø
  • ANNONCE: Koncertpakke for kun 700 kroner til 16 klassiske koncerter
  • Houkjær Begravelse er din lokale bedemand
  • ANNONCE: Louis Lund i Ribe har den rigtige Toyota til dig

– og lidt mere!

I Klub Vadehavet har vi lige nu:

Pragtværket Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiesen fra Esbjerg er på tilbud til 200 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også DSB-medarbejder Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt og meget interessant kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus evt. levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel. Men generelt den er svær at få fat i.

Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum, blandt andet en ny krimi! Se tilbuddene her

Husk: Spar Fanø-kryds og tværsløsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men der er også en postkasse ved kaffeautomaten i Spar, Landevejen 27, Nordby. Der må indsendes én løsning pr. husstand. Det bliver kontrolleret.

Fanø Posten 8. juni 2024

7. juni 2024 by with comment off

Læs avisen som e-paper her

Læs avisen som PDF-avis her. Godt til store skærme

Læs bl.a. om:

  • Ny festivalsucces
  • 175-årig grundlov blev behørigt fejret på Fanø
  • Ejerne af Fanøs eneste autoværksted ønsker et generationsskifte
  • Godtfolk Festival har stærke kvinder med i år
  • Tredobbelt bogreception på Fanø
  • Fanøs folkeskolelærere melder sig sjældent syge
  • Stort rykind til frisk udstilling med René Holm på Fanø Kunstmuseum i Sønderho
  • Den engelske sladderavis The Sun skriver om Fanøs sæler
  • Sol og Strands sommerhusejere forsamlet på Hotel Fanø Bad til kickstartmøde
  • Vadehavets fugle: Rørhøgens er Vadehavets majestæt og en mester til at jage og fodre
  • Fanø Natur: De vilde blomsters dag søndag den 16. juni
  • Leder: At lave avis er det muliges kunst
  • ANNONCE: Nybolig: Vores kæde sælger flest boliger i Danmark
  • ANNONCE: EDC Fanø: Der sælges flest boliger lige nu. Skal vi også sælge dit?
  • ANNONCE: Kellers Badehotel søger nye forpagtere
  • ANNONCE: Borgermøde om badehotellet i Rindby 26. juni
  • ANNONCE: Esmark – feriehusudlejning uden bøvl
  • ANNONCE: Jefa Gardiner kører på Fanø
  • ANNONCE: Sol og Strand søger dit sommerhus til udlejning
  • ANNONCE: Frits Brinch & Sønner klarer entreprenørarbejdet
  • ANNONCE: Vestklima har varmepumpen til dit sommerhus
  • ANNONCE: Louis Lund i Ribe har den rigtige Toyota til dig

– og lidt mere!

I Klub Vadehavet har vi lige nu:

Pragtværket Floraen i Marbæk af biolog Carsten Mathiesen fra Esbjerg er på tilbud til 200 kroner mod tidligere 350 kroner.

Vi sælger også DSB-medarbejder Frans Buchs velskrevne erindringer med et fyldigt og meget interessant kapitel om Fanø i perioden 1894-1900 for 275 kroner plus evt. levering, hvis det er udenfor Fanø. Den fås måske også i Fanø Boghandel. Men generelt den er svær at få fat i.

Vi har også en stribe gode bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum, blandt andet en ny krimi! Se tilbuddene her

Husk: Spar Fanø-kryds og tværsløsningen kan sendes som et foto til mail@fanoeposten.dk. Men der er også en postkasse ved kaffeautomaten i Spar, Landevejen 27, Nordby. Der må indsendes én løsning pr. husstand. Det bliver kontrolleret.

Ny teaterfestival fløj højt

7. juni 2024 by with comment off

SIFF, Teaterbliks ny teaterfestival på Valgled 32, fik udsolgt før start 24. maj

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

BØRNETEATER – Nordby har gadeteater for børn i august, men den blev den 24. og 25. maj i fantastisk sommervejr suppleret af Teaterbliks helt ny familiefestival på Fanø, SIFF. Den gentages i 2026.
Idékvinden er Gertrud Exner, leder af Teaterblik, fortæller producent Marie Cathrine Egetoft, som vi møder lørdag den 25. maj i den flot pyntede have bag Teaterbliks lokaler. Hun fortæller også, at arrangementet er blevet en stor succes.
”Vi har måttet sige til mange lokale, at der desværre er udsolgt. De troede, de kunne vente til i dag, men interessen fra Esbjerg har været meget stor,” fortæller hun.

Skuespiller Gertrud Exner, Fanø, TeaterBLIK, forestillingen Øjeblik, SIFF teaterfestival 2024, Fanø

Gertrud Exner spiller beboeren i det lille Fanø-hus.

I et helt mørkelagt lokale er forestillingen Øjeblik for børn over tre år ved at begynde. Der er meget stille. Vi ser et bord og nogle stole, og i baggrunden er en væg med et vindue ud mod Fanøs natur. Husets beboer nynner, dækker op til te og går så ud. Vi ser i vinduet, at hun går derude, langt væk. Det blæser. Fantastisk god illusion, børnene er helt stille. Hun kommer tilbage. Magisk.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

To grundlovsmøder havde helt forskellige budskaber

7. juni 2024 by with comment off

Borgmester Frank Jensen, her med byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe i baggrunden, talte varmt for Fanøs selvstændighed.

Hos Radikale Venstre og Enhedslisten handlede det om lokaldemokrati og EU, hos Det Konservative Folkeparti stod den på kriseberedskab, sikkerhed og forfatningsdomstol

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

DEMOKRATI – En ven­lig og klog diktator kunne måske nok klare det hele meget hurtigere end de demokratisk valgte politikere. Men sådanne alvidende, klove og venlige diktatorer eksisterer ikke, så Winston Churchill har stadig ret i, at demokrati er den mindst ringe styreform, der eksisterer, konstaterede borgmester Frank Jensen, Radikale Venstre, da han talte på grundlovens 175-års dag.

Grundlovsmødet fandt for fjerde gang sted i haven ved Toves Gavebod på Hovedgaden, og som man kunne se på de mange cykler foran stedet, så var det et meget velbesøgt møde, som Enhedslisten var medarrangør af.
Frank Jensen erkendte, at lokaldemokrati er tidkrævende og besværligt, men:
”Jeg forstår ikke dem, der fra tid til anden ytrer ønske om en sammenlægning med Esbjerg Kommune. For mens samarbejde Med Esbjerg Kommune er det eneste rigtige, er sammenlægning et farvel til det Fanø, vi kender i dag. Hvorfor skulle en sammenlagt kommune bruge penge på en bus med relativt få passagerer til Sønderho? Hvorfor skulle den holde liv i daginstitutionen Bakskuld med relativt få børn? Og hvorfor skulle den bygge et nyt plejehjem, når der er 18 plejehjem i Esbjerg Kommune,” spurgte han retorisk.

De rigtige til EU
Lasse Harder Schousboe (Ø) roste i sin tale grundlovsgiverne for folket ret til at danne foreninger uden indblanding fra staten. Det nyder Fanø godt af. Og han lagde i sin tale blandt andet vægt på at få valgt de rigtige politikere til Europa-Parlamentet:
”EU er vigtig. Vi skal have valgt repræsentanter med de samme værdier som os på det sociale, det klimamæssige og det miljømæssige område,” sagde han.

Forfatningsdomstol, ja tak

Steen Holm Iversen- EP-kandidat 2024, Fanø. Foto: Finn Arne Hansen

EP-kandidat Steen Holm Iversen talte for indførelsen af en forfatningsdomstol på Det Konservative Folkepartis grundlovsmøde.

Hos liste C, der mødtes til møde og spisning på Restaurant Dino’s på Strandvejen, var der først et spændende foredrag med tidligere folketingskandidat Rasmus Dahlberg, Forsvarsakademiet. Mange husker ham nok fra fjernsynet, hvor han i sin kælder i Esbjerg fremviser overlevelsesudstyr i tilfælde af en krig.
Han forklarede, at vi lige nu oplever hybrid krigsførelse fra Ruslands side, hvilket mest skal skabe frygt, uro og splittelse. Men truslen er reel. Hvis hospitalssystemer eller energisektorens systemer rammes, kan det føre til dødsfald og konkurser. Han fortalte, at der efter det, han havde hørt på vandrørene, om cirka 14 dage vil komme en informationskampagne som i Norge og Sverige, formentlig med forsvarsminister Troels Lund Poulsen som afsender, gættede han.
EP-kandidat Steen Holm Iversen, der er officer og viceborgmester i Varde Kommune, fortalte om grundlovens blodige baggrund i treårskrigen, og han talte varmt for en forfatningsdomstol, da det under det nuværende system åbenbart ikke er muligt at gribe ind overfor grundlovsbrud. Dem, mente han, har været nogle stykker af i de senere år.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Tiden er til et generationsskifte på Fanø Autoværksted

7. juni 2024 by with comment off

Mekanikermester Svend-Erik Møller hjælper her Niels Orla Rasmussen med nye vinduesviskere til Orlas Citroën 2CV.

Værkstedsparret Kelly og Svend-Erik Møller, Autopartner Fanø, ønsker et generationsskifte, ikke at lukke og slukke firmaet

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

ERHVERV – I 33 år har Kelly og Svend-Erik Møller drevet ”Esso-tanken”, som den hed, da de overtog den. De ejer fire ejendomme, og de tre er betalt ud, så det er et veldrevet Autopartner-værksted, der i øvrigt blev Guldcertificeret i 2023/24, de nu vil sælge til yngre kræfter.
Kelly blev pensionist sidste år, men hun er stadig på kontoret, ”for som selvstændig kan man først overdrage sit job til en anden, den dag det er helt slut,” som hun siger. Og da der endnu ikke har været en eneste dag, hvor Svend-Erik ikke har tændt lyset med glæde, tyder det på, at de har elsket deres arbejde alle årene.

Kelly, Fanø Autoværksted, 2024, foto Finn Arne Hansen

Kelly er det kendte ansigt på værkstedskontoret. Hun er nu pensionist, men arbejder stadig.

Børnene kom på værkstedet
Da børnene var små, kunne de bare kikke ind, når de cyklede fra skolen, fortæller de. På Fanø er der mange fordele ved at være selvstændig erhvervsdrivende, når man har små børn. Så sidder der en ung familie og overvejer at få foden under egen autolift, så er her en oplagt mulighed. Selvom Kelly og Svend-­Erik også har sat deres eget hus til salg, er det ikke fordi de ønsker at komme væk fra Fanø. De ønsker blot noget mindre, da de drømmer om at kunne tilbringe mere tid i København, tæt på deres lille barnebarn.
Syv lærlinge har de haft gennem de 33 år, og de har for tiden to, der ønsker læreplads. De vil dog ikke tage en ny ind, når de ikke ved, hvem der kommer til at overtage stedet,

Vigtigt at bevare værkstedet
Fanø Autoværksted er øens eneste, og at det er yderst vigtigt at bevare et værksted på øen, både for turister og lokale, er alle på øen nok enige om. Ofte er det lokale også både bedst og billigst, og de er i stand til at servicere alle typer biler – også elbiler og oldtimere. Her er desuden synshal.
Medfinansiering mulig
Så parret ønsker ikke at lukke og slukke – de ønsker at overdrage både værkstedet, og også gerne de ansatte, til en ny generation. Og da de er med i Autopartner-kæden, er der mulighed for at få medfinansiering, hvis man ikke lige har de 3,9 millioner kroner, den 2386 kvadratmeter store grund og den 328 kvadratmeter store bebyggelse er udbudt til hos EDC. Der er masser af huse til salg på øen, så det kan det være en oplagt mulighed for en ung familie, der ønsker at forene familie- og arbejdsliv i en perfekte ’work-life-balance’.

Tekst: Stinne Berg
Foto: Finn Arne Hansen

Hent flere nyheder
Top