Ærenpris, Veronika, svededug og folkemedicin

Hent artiklen som PDF her

FANØ NATUR – Så blev det sommer på Fanø. I de næste tre-fire måneder vil øen være fyldt af farver. Det sørger øens planter, træer og buske for. Selv den grønne farve i græs kan findes i mange nuancer. Har du prøvet på søndagsturen at samle en buket græs og tælle farvenuancerne? Eller bliver der en mulighed den 19. juni, hvor De Vilde Blomsters Dag også fejres på Fanø.
Én af Fanøs klit-urter, Verionca officinalis eller læge-ærenpris skal være temaet i denne klumme.
Går man en tur i Fanøs grønne klitter, dukker den op alle steder. Den har en lang, krybende, men opadstigende stængel med lyseblå blomster i en klase.
Kigger man nærmere på blomsten og er åben for fortolkninger, dukker et billede af Jesus’ åsyn op i de blå blomster. Det latinske navn kommer, fordi Veronika tørrede Jesus’ ansigt for sved med sin svededug, da han var på vej til Golgata. Denne gestus efterlod et mærke, som ligner det, du kan se, når du kigger ærenpris dybt i øjnene.

Brugt som folkemedicin

Læge-ærenpris med det latinske navn Verionca officinalis efter kvinden, der tørrede sved af Jesus på vej op ad Golgata.

Læge-ærenpris med det latinske navn Verionca officinalis efter kvinden, der tørrede sved af Jesus på vej op ad Golgata.

Når en plante også hedder officinalis, har den været brugt i folkemedicinen. Læge-ærenpris brugtes mest som grødomslag til gigt, bylder og især betændte sår.
Den havde også ry for at være slankende. Den medicinske virkning kan skyldes bitterstoffer og flygtige olier, men de er ikke nærmere identificeret. Jeg har ikke kunnet finde noget om brugen på Fanø, men så tæt som læge-ærenpris kan stå her, kunne man næsten forestille sig, at nogen har brugt den.
Måske jægerne? Læge-ærenpris havde også magiske egenskaber. Lagt under låsen på jagtgeværet forhindrede den, at nogen forheksede våbenet. Den er også blevet brugt til te og der fortælles at under Svenskerkrigene i 1600-tallet blev de unge planter brugt som grøntsager.
Ja, det er sandelig en plante, der bør æres og prises.

Tekst og Foto: Søren Vinding.

 

 

Relaterede artikler

Top