Turistprojekter får 350.000 kr.

 

Med de to terrængående kørestole kan endnu flere handicappede gæster opleve vadehavets særegne natur på tæt hold.

To projekter til hhv. udvikling af cykelturismen og til udvikling af oplevelser for turister med fysiske handicap har tilsammen modtaget 350.000 kr. i støtte fra Landdistriktspuljen.

”Club Fanø vil udvikle oplevelsespakker på Fanø med fokus på forskellige temaer, f.eks. arkitektur, bygningskultur, flora og fauna,” fortæller turistchef Poul Therkelsen på vegne af Club Fanø. Projektet er støttet med 250.000 kr.

LH Olsen Destination Design vil med projektet ’Fanø – uden begrænsning’ søge at udvikle unikke og attraktive produkter i ydersæsonen, der er målrettet Fanøs turister med fysiske handicap.

Projektet er støttet med 100.000 kr.

Top