Nu skal gæsterne betale for at samle skrald

Vil Fanøs gæster betale for at samle affald på stranden? Det vil forsøg vise

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

TURISME – Henover sommeren arrangerer Ren Strand Fanø strandrensninger, hvor gæsterne betaler for at være med til at samle skrald. Er de klar til både at betale og bidrage med frivilligt arbejde i naturen?

Affaldsindsamlere på stranden på Fanø. Foto og copyright: Red Star.

Affaldsindsamlere på stranden på Fanø. Foto og copyright: Red Star.

Det vil sommerens fem Bølger, burgere og havfald-arrangementer, næste gang torsdag den 25. juli, i samarbejde med Nationalpark Vadehavet vise.Havstrømmen fra den tyske del af Vadehavet transporterer hvert år tonsvis af sand og sediment til strandene i den danske del. På både indersiden og ydersiden af Fanø bygger landskabet op, og øen bliver en meter bredere hvert år. Men samme havstrøm medbringer også store mængder affald, og Fanø er den ø i Vadehavet, hvor der strander mest affald.

Har indsamlet 160 ton affald
Kim Fischer er eneste ansatte i foreningen Ren Strand Fanø. Han indsamler penge til driften og arrangerer affaldsindsamlinger året rundt. Og så tager han sig af arbejdet med at sortere og bortskaffe det indsamlede affald.
”Det er afgørende for naturen og dyrelivet, at vi løbende samler det strandede affald ind. Nylontovværk, plastickasser og gummihandsker vil blive findelt i mikroplast, som finder vej ind i levende organismer. Flamingo blæser i småstykker og lægger sig i klitterne. Og glasflasker skal samles ind, inden de bliver til glasskår. Og så er vores strand og vores klitter bare meget smukkere, når de ikke flyder med gummistøvler, balloner, sprayflasker, paller, og hvad vi ellers finder,” siger han. Siden foreningen startede i 2017 er der indsamlet over 160 ton affald på Fanø, og bare i 2024 er der indsamlet lidt over 8.

Et eksperiment
Kan affaldsindsamling så gøres til en betalt oplevelse? I et samarbejde mellem Ren Strand Fanø og kødproducenten Fanø Angus & Merino arrangeres fem torsdage i juli og august Bølger, burgere og havfald.
Det er et ’noget for noget-arrangement’, hvor gæsterne bidrager med frivilligt arbejde og økonomisk støtte til Ren Strand Fanø og til gengæld får et socialt arrangement med førsteklasses naturvejledning og en lækker aftenmenu lavet med lokale råvarer.
Bente Munk Villadsen fra Fanø Angus & Merino har sammensat menuen til de fem arrangementer.
-fina

Top