Klyden anses ikke uden grund som Vadehavets elegantier.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Klyden (Recurvirostra avosetta) er en af vores største vadefugle i Nationalpark Vadehavet, og den er på sin helt egen måde en elegant og karismatisk fugl, der kan gøre en fugleentusiast rigtig glad, når de ankommer på Vadehavets saltmarsker og strande efter en lang vinter.
Klydens udseende er umiskendeligt og temmelig ikonisk med de lange ben, den sort-hvide fjerdragt og det lange opadkrummede næb. Klyden er 43 centimeter lang fra næb til hale. Med det opadkrummede næb ’skummer’ klyden vandoverfladen for krebsdyr, orme, fiskeæg og alger med herlige bevægelser, hvor den svinger næbbet fra side til side. I modsætning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne svømme på vandet, hvilket er muligt fordi den har svømmehud mellem tæerne. Klydens flugt er karakteristisk, da de lange ’balletben’ ofte hænger ned.
Klyden yngler i kolonier på marsk- og strandenge og gerne på småøer og holme i Vadehavet.
Ynder lavtliggende områder
Klyden er udbredt i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark og det sydlige Sverige udgør dermed nordgrænsen for klydernes udbredelse. Om efteråret samles klyderne ved Vadehavet, før de trækker sydpå til Sydvesteuropa og Vestafrika.
Klyden kan således sidst i juli og august opleves steder som Fanøs sydspids, Ballum Sluse og Rømø-dæmningen, hvor de samles og ’tanker op’ inden trækket til Middelhavet og Nordafrikas vådområder. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste, og flere forhold truer dens eksistens.
Klyden yngler oftest på meget lavtliggende sandede områder, hvilket gør den sårbar. En mindre sommerstorm kan kombineret med højvande skylle rederne væk, og hvis dette sker tilstrækkeligt sent, vil Klyden opgive ynglen. Sker det tidligere i maj, kan de gøre et nyt yngleforsøg. Dette skete først i juni på den nye ø Langejord ved Galgerev. Her ryddede en sommerstorm hele kolonien, og de er nu væk.
Mobber rovdyr væk
Samtidig er den hårdt udsat for prædation, da krager, måger og ræve kan finde på at tage både klydeunger og klydeæg, hvis de kan slippe af sted med det. Derfor ses klyder ofte slutte sig sammen og foretage kollektive angreb mod indtrængende rovdyr. De mobber simpelthen indtrængerne væk med skinangreb i stor fart og dramatiske dyk, hvis disse kommer for tæt på rederne. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede, er at simulere såret ved at halte hen over vadefladen og lade som om den selv har brækket vingen og derved trække rovdyrets opmærksomhed væk fra reden. Dette kan i mange tilfælde redde ungerne.
Fælles territorier
Klyderne ankommer til Danmark i løbet af marts, og æglægningen finder sted i slutningen af april. Klækningen af ungerne sker i midten af maj, og umiddelbart efter går forældrene med deres unger ud på vaden, hvor de æder vandinsekter og orme. I løbet af juli, august og september ses klyderne samlet i store fælles territorier, hvor de fælder dragten. Inden de voksne fugle er færdige med fældningen, begiver ungfuglene sig alene mod overvintringspladserne, som strækker sig fra Vesteuropa til Middelhavet og senere videre til Vestafrika. Fra september og starten af oktober begynder efterårstrækket for de voksne fugle, og med vinterens start er Fanø og resten af Nationalpark Vadehavet helt tom for denne sort-hvide elegantier på de høje ben.
På Fanø Fuglestation (se på facebook, red.) har vi hen over sommeren foretaget en totaltælling af også klyden, men bestanden faldt dramatisk med sommerstormen, og kun kolonierne oppe på Fanøs nordspids og få andre steder overlevede den forhøjede vandstand, men klyden er vedholdende og til næste år er de her igen.
Tekst og foto: Søren Brinch
