Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Lige nu udspiller der sig et fantastisk fænomen i Nationalpark Vadehavet idet en af vores mange overvintrende vadefugle den islandske ryle gør sig klar til en meget lang rejse til yngleområdet i det arktiske. Fænomenet består i, at flokke af islandske ryler, der dagligt vokser fordi flere og flere samles i mega-spisekammeret Vadehavet sværmer, når en rovfugl eller tidevandet forstyrrer deres fouragering. Under flyvningen foretager de manøvrer, hvorved den renhvide underside fra flere tusinde ryler skinner som et lysglimt. Dette kalder vi på Fanø Fuglestation ’Hvid Sol’.

Skifter farve efter årstiden
Islandsk ryle er om sommeren gylden orange og i sin vinterdragt helt affarvet. Begge dragter ses i Vadehavet. Til trods for navnet er islandsk ryle en udpræget arktisk ynglefugl, og arten er en udpræget langdistancetrækker med vinterkvarterer især på tidevandskyster langs Vesteuropa, i Middelhavsområdet samt ved kyster i Vestafrika. Islandsk ryle yngler i de højarktiske dele af Grønland, Sibirien og Canada.
Islandsk ryle opholder sig med få undtagelser kun som træk- og vintergæst i Danmark. Efterårstrækket er størst og indledes af de gamle fugle først i august. De første ungfugle ankommer fra først i august, og sidst i november er de sidste fugle trukket videre. I slutningen af marts vender rylerne tilbage til Vadehavet og trækker videre mod ynglepladserne sidst i maj til først i juni. Så vi har altså besøg af islandsk ryle i cirka seks måneder, og det fantastiske er, at de kun er på de arktiske ynglepladser i to en halv måned.

Oplagrer fedt i vingerne

Når de islandske ryler er på Fanø strande, laver de stort set ikke andet end at spise.

Islandsk ryle lever hovedsagelig af smådyr i tidevandszonen, mest snegle og muslinger. For at kunne tilbagelægge de store trækafstande frem og tilbage til de nordlige ynglepladser er fuglene nødt til at oplagre store mængder fedt, hvilket gøres i vingerne. Fuglene æder intensivt dag og nat i de perioder, fedtdepoterne skal opbygges, og mange af fuglene fordobler deres kropsvægt fra cirka 100 til 200 gram i løbet af få uger. Som alt andet indenfor naturvidenskaben har alting en årsag, og den ekstreme vægtforøgelse skyldes, at islandsk ryle, udfører et af de længste nonstop-træk, der er kendt for en vadefugl. Dette overgås kun af den lille kobbersneppe, der flyver nonstop over 12.000 km fra yngleområderne i Alaska til Tasmanien.
På ynglepladserne i det højarktiske ankommer fuglene samtidig med at den sidste sne og is forsvinder, og her spildes tiden ikke, for sommeren er kort men føderessourcerne uendelige.

Flyverute er i ungernes DNA

De islandske ryler i deres gyldne sommerdragt.

De normalt fire æg lægges sidst i juni, og efter cirka 23 dage drøner ungerne rundt og fanger insekter i tundraen. Når æggene er klækket, overtager hannen yngelplejen indtil ungerne er uafhængige efter tre uger. Herefter forlader hannerne ynglepladserne og ungerne finder selv vej til vinterkvartererne i Vadehavet. Det er indkodet i deres DNA.
Islandsk ryle samles primært i Vadehavet, hvor der i den danske del er registreret 30.000-50.000 styk. Af samme grund er Vadehavet af international betydning som rasteområde for arten – ligesom adskillige andre arter med samme trækmønster. Derfor er det så bydende nødvendigt med den beskyttelse i form af minimale aktiviteter og slet ikke løse hunde, hvor vi er så privilegerede at få denne smukke fugl på besøg.
På næste månedstur med Fanø Fuglestation vil vi fremvise islandsk ryle, hvis de ikke er draget nordpå. Følg os på facebook.com/groups/224889424358221.

Tekst og foto: Søren Brinch