Fuglekøjerne på Fanø er en enestående oplevelse og udflugtsmål, når du vil væk fra stranden

Hent den originale artikel som PDF her

LOKALHISTORIE – Har du for en stund fået nok af den brede strands sol, blæst, sand og vand, byder Fanø heldigvis på mange andre enestående oplevelser og udflugtsmål. Blandt dem adskiller Fanø sig fra alle andre danske øer. Efter nederlandsk og frisisk forbillede anlagde fanøboerne i anden halvdel af 1800-tallet mindst fire såkaldte fuglekøjer, som var et anlæg beregnet til fangst af vildænder. Fanø var ligesom de andre frisiske øer langs Vadehavet et oplagt sted at anlægge fuglekøjer, for hvert efterår trak – og trækker stadig – store flokke med tusindvis af ænder fra det kolde nord hen over Fanø. Vadehavet var deres store raste- og spiseplads – nøjagtig som vor tids rastepladser ved motorvejene – hvor de kunne fouragere på vaden ved lavvande og i vandhuller med ferskvand inde på land både kunne vaske sig og få noget at drikke inden turen gik videre mod det varme syden.

Den idylliske dam i Sønderho Gamle Fuglekøje med ænder og redehuse.

Det havde snedige mennesker i Nederlandene fundet ud af at benytte helt tilbage i 1400-tallet. Kunne man fange nogle af vildænderne, ville det været et kærkomment tilskud til husholdningen, og kunne man fange rigtig mange, kunne man endda tjene penge på dem ved at sælge fangsten til storbyerne. Den idé bredte sig nordpå og i 1860’erne blev de to ældste fuglekøjer anlagt på Fanø.

Men hvad er en fuglekøje?
Som sagt er en fuglekøje en fælde anlagt med det formål at fange vildænder. Sønderho Gamle Fuglekøje, der blev anlagt i 1866, består af en kunstig anlagt sekskantet dam på omkring 50 x 50 meter. I hvert hjørne er den forsynet med en krum kanal. Kanalerne, der fungerer som fangarme, er åbne ind mod dammen, men overdækket med et net. Langs kanalernes ene side er der opsat kulisseagtige skærme af tagrør, der er høje nok til at til at skjule fangemesteren. I dammen havde han en flok tæmmede ænder, der ved lavvande fløj ud på vaden for at søge føde. Her sluttede nogle af de vilde ænder på efterårstræk sig til dem, og når højvandet meldte sig, vendte de tamme ænder tilbage til dammen, og nogle af de vilde ænder fulgte med. I læ af skærmene og bestemt af vindretningen, så ænderne ikke kunne lugte fangemesteren, kastede han nu foder ud i den valgte kanal. Ved at bevæge sig lydløst fra den ene skærm til den næste fik han de vilde ænder til at følge med de tamme ind mod kanalens snævre ende.
Bag ænderne stak han nu hånden frem mellem skærmene, hvilket fik vildænderne til at flygte ind i rusen for enden af kanalen. Der var ingen vej tilbage, og straks efter blev halsen drejet om på de vilde ænder, hvorimod de tamme blev sluppet fri, klar til næste fangst!

Mange af ænderne endte hos hos vildthandlere som Christian Rasmussen her  i København.

Hver dag blev de aflivede ænder fragtet til en købmand i Nordby, der sørgede for den videre transport med tog til blandt andet København og Hamborg, hvor de som en eksklusiv spise blev solgt fra slagtere og vildtforretninger.

Fangst blev forbudt
Sådan foregik det hvert efterår indtil 1931, da en ny jagtlov forbød fangst i fuglekøjer. Nu hviler roen over fuglekøjen, som i flere perioder til gengæld har været benyttet til mere fredelige og videnskabelige formål. Fangstmetoden har været den samme, kun(!) fik ænderne ikke drejet halsen om, men med henblik på at undersøge ”fugletrækkets gåder” har ornitologer ved flere lejligheder ringmærket tusindvis af ænder.
Da der ikke længere var økonomi i fuglekøjen, forfaldt den og groede helt til som en anden urskov. Men efter et stort renoveringsarbejde kunne Sønderho Gamle Fuglekøje genindvies i 2006, så den nu fremstår som et levende museum i sin originale udformning.

Storslået udsigt
Har du parkeret bilen på P-pladsen ved Landevejen mellem Nordby og Sønderho eller er du stået af rutebilen, der har stop samme sted, mødes du af en storslået udsigt over den fredede hede, hvor du afhængig af årstiden på en gåtur vil blive mødt af et lilla blomstrende lyngtæppe og være heldig at finde interessante og ikke helt almindelige blomster som benbræk og den smukke ensianblåklokke.
På den ca. 1300 meter lange gåtur ad den flisbelagte sti vil du snart opleve, at vegetationen skifter fra hede til løvskov bestående af høje tætstående træer, og inden du får set dig om, står du foran den store port til fuglekøjen. Den er heldigvis aldrig låst, og der er gratis adgang.

Den sekskantede fuglekøje, fotograferet fra en drage af Mathias Grimm. Gengivet i Fanø Posten med særlig tilladelse fra Matthias Grimm.

Herinde under det tætte løvhang åbenbarer sig lidt af en eventyrlig have, ikke en blomstrende have, men netop en frodig oase, hvor alt det grønne omkranser dammen og fangarmene. Om foråret og hen over sommeren vil du i buskene og højt oppe i trækronerne kunne se og høre et fugleliv uden lige. Bevæger du dig nu stille og roligt langs en af fangarmene, ser du snart tagrørsskærmene stå som kulisser i et teater.

I disse stråtækte redehuse skulle ænderne føle sig mere trygge og lægge æg til nye kuld.

Foran dig vælder lyset snart ned over den fritliggende dam, hvor fuglekøjens frivillige folk har anbragt indbydende redekasser i håb om, at udsatte og tilflyvende ænder skulle føles sig fristet til at lægge æg og udruge nye kuld af ællinger.

Udsætter nye kuld
Hvert forår udsætter fuglekøjens forening i øvrigt et stort kuld ællinger i det lille ’ællingebo’ for enden af en af fangarmene. Her fodres de dagligt til de bliver så store, at de kan slippes fri og klare sig selv.
Du skal naturligvis gå en tur rundt om køjen, og snart vil du blive mødt af et udsigtstårn, fra hvis platform du vil have en storslået udsigt over Albuebugten og det vidtstrakte vadehav. I klart vejr vil du kunne se Ribe Domkirke og Mandø i det fjerne.

Fra Sønderho Gamle Fuglekøjes udsigtstårn er der en storslået udsigt til både Esbjerg, Ribe Domkirke og Mandø.

På din rundtur finder du til slut i det sortmalede køjehus en flot plancheudstilling, der i mange historiske og nutidige billeder og korte tekster fortæller om fuglekøjerne, ænderne, ringmærkning og naturen omkring fuglekøjen.

Sønderho Gamle Fuglekøje

• P-pladsen med sti til fuglekøjen er ved Landevejen ca. 8 km fra Nordby og 4,5 km fra Sønderho
• Fuglekøjens hjemmeside: soenderho-gl-fuglekoje.dk
• Fuglekøje på flere sprog:
• Dansk: Fuglekøje, sjældnere: andekøje
• Tysk: Vogelkoje
• Nederlandsk: Eendeenkooi
• Engelsk: Decoy

Tekst og foto: Per Hofman Hansen

Dronefoton gengivet i FanøPosten med særlig tilladelse fra Matthias Grimm.