Hare på engen ved Klingebjergvej. Husk kikkert, hvis du vil ud at se efter harer.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
FANØ NATUR – Jeg tror, de fleste er klar over, at en hare ikke lægger æg… Alligevel optræder hare og æg sammen her op til påske, og det kan vi have stor fornøjelse af. Søger man en forklaring, er den nok, at både æg og hare symboliserer det altovervejende tema i denne årstid: frugtbarhed. Alle går og venter på, at nu skal der ske noget, bliver utålmodige og vil gerne gøre noget for, at det nye i naturen skal gå hurtigere. Det har man gjort til alle tider. Man kiggede sig om efter hjælp, og øjnene faldt på haren, hvor de forskellige køn på denne årstid er ved at finde sammen.
Det går lidt hårdt for sig, men resulterer i ret så mange harekillinger.
Vidste du, at en hare kan være gravid med to kuld killinger på én gang?
Haren blev derfor et frugtbarhedssymbol. Den kan man så ofre til. Her er ægget jo et ganske godt offer. Ægget kommer der noget nyt ud af.
To harer i leg. De ses bedst i timerne efter daggry eller i den sene skumring.
To koner skabte sig om til harer
Der er mange andre historier om haren. I Vilslev lige på den anden side af vandet fortælles der om to koner, der jævnligt skabte sig om til harer og drillede skytten fra Kærgård. Det irriterede ham. Selvom han ramte harerne, så hårene fløj, løb de videre. Først da han fik råd om at lade bøssen med sølvknapper, ramte han dem begge – og straks lå de og sprællede i deres røde skørter. Konerne stoppede siden klude i skudhullerne. Gamle folk mindes endnu at have set dem sådan, den ene gik altid med hånden i siden (frit efter Folk og Fauna).
Ja haren er svær at få ram på, så svær, at der må være større kræfter på spil. Sådan kan det jo også være med kvinder, sagde de senere i Vilslev. Haren kan opleves i påsken på enge eller marker. Et godt tidspunkt er i timerne efter daggry eller i den sene skumring. Sæt dig så vidt muligt højt i landskabet og husk kikkert.
Man kan læse om og se foto af dyret på FanøNaturs hjemmeside fanonatur.dk.
Tekst og foto: Søren Vinding
