LEDER – Affald er i fokus på flere måder for tiden, så det præger også denne udgave af Fanø Posten. På både godt og ondt.

I den første afdeling er der god grund til at hylde det private initiativ med uddeling af poser til ’havfald’ og indsamling af samme. Ideen er undfanget og drevet af helt igennem frivillige kræfter hos Peter Michélsen og hans familie i Sønderho. En enkel og velfungerende ordning, som befrier strandene for store mængder
affald på løbende basis.

Der har ingen velnærede konsulenter været inde over projektet. Ingen offentlige midler. Ingen workshops. Bare en god mand og en god ide. Tilsat lidt sund fornuft, masser af gå-på-mod og en befriende evne til ’keep it simple’-tankegang. Derfor er det gode initiativ nemt at formidle, forstå og forankre, også hos de udenlandske gæster på øen.

Michélsens gode eksempel viser endnu engang, at de stærkeste vækster ofte er dem, der selv spirer op, fordi de bare ikke kan holdes nede. De er ikke planlagt ovenfra, men dukker op, hvor der er grobund for det.

Og ordningen med ’havfalds’-poser er et rigtig godt supplement til Ren Ø Dag, hvor både store og små kan samles om en god og hyggelig dag i miljøets tjeneste. Jo flere indgange til engagement, desto bedre – og jo mere fokus, desto mindre affald i naturen.

Bedre miljø er også drivkraften bag den nye affaldsordning, som Fanø Kommune netop har sendt i udbud. Fra 2022 kræver EU-reglerne som minimum 50 pct. genanvendelse af affaldet, og kravet opfylder jo ikke sig selv. Så vi er nødt til at gøre noget anderledes, som udvalgsformanden så rigtigt siger.

Feriehusbureauerne og de lokale fagfolk er ikke just imponerede over den nye ordning. De har selvfølgelig også deres interesser at hyppe, men derfor kan de jo godt have en pointe.

Set fra sidelinjen virker tempoet i processen i øvrigt en smule forceret. Muligvis fordi man er kommet lidt sent i gang, men det er vel en gammel nyhed, at de
nuværende kontrakter udløber til nytår.

Der skal selvfølgelig tænkes nyt og afprøves nyt
– med de børnesygdomme, der er en medfødt risiko., når man går nye veje. Men det behøver vel ikke betyde, at lokal knowhow og indsamlede erfaringer ryger ud sammen med skraldet?