Hent den originale artikel som PDF fra avisen her
VADEHAVETS FUGLE – Splitternen – Sterna sanvicensis – fisker i disse dage efter mindre saltvandsfisk, først og fremmest tobis, sild og brisling langs Fanøs kyster i store flokke. Det gør de, fordi disse fiskearter og rejer netop i denne tid optræder som yngel langs vore kyster i millionvis. Men det er snart slut, for om lidt trækker ternerne væk fra Vadehavet og mod vinterkvarterene langs kysten af Vestafrika ud mod Atlanterhavet. De trækker i familiegrupper, hvor ungerne konstant tigger om mad fra forældrene. Lige nu ses omkring 5-800 individer primært op langs Fanøs vestkyst og i området mellem Fanø og Mandø.
Yngler overalt næsten
Her ses tydeligt, hvor den hedder splitterne.
Splitternen optræder over det meste af Jorden som ynglefugl. Ved Atlanterhavskysten af Nord- og Sydamerika og i Europa. I Europa er arten udbredt på De Britiske Øer, i Holland, Tyskland og Danmark samt i det sydlige Østersøområde. Den har en forkærlighed for ubeboede øer og holme og yngler oftest sammen med hættemåger, hvor den som en del andre fugle nyder godt af hættemågens fantastiske evne til kollektivt aggressivt forsvar mod indtrængende, uønskede gæster som ræv, mår, mink og rovfugle.
Hurtig og adræt
Splitternen er en hurtig og adræt terne, der er på størrelse med en hættemåge, og som foretager dybe dyk fra mellem 5 og 15 meters højde i frit fald, og forsvinder under overfladen på jagten efter småfisk. Den opdages ofte på sit umiskendelige hæse og knitrende kald, der lyder noget i retning af ”kriie”
Tidligere har bestanden af splitternen været markant større, men nu estimeres den samlede danske bestand at ligge på mellem 3000 og 4000 par. Tilbagegangen i bestanden på cirka 33 procent bare i løbet af de seneste 10 år skyldes primært, at en tidligere, stor koloni på Langli i Vadehavet er kollapset og fuldstændig forsvundet. På Langli ynglede der 3249 par i 2006, men kolonien var helt forsvundet ved optællinger i 2015, og i 2017 var der slet ikke ynglende splitterne i Vadehavet.
Færre uforstyrrede ynglesteder
Splitterne jonglerer med fisk over Vadehavet. Splitternen går efter tobis, sild og brisling.
De største trusler mod splitternen som ynglefugl i Danmark er, at antallet af egnede ynglelokaliteter falder. Deres foretrukne ynglehabitat er uforstyrrede småøer med ynglekolonier af hættemåger. Disse bliver der stadigt færre af på grund af øget menneskelig færdsel gennem tilgængelighed til de små perler i vores havområder. Endelig er oversvømmelser i form af sommerstorme en trussel, da splitternen yngler på jorden i lavtliggende kystnære sand- og græsenge. Endelig er splitterne som alle andre fiskespisende fugle og dyr i yngleområdet og vinterkvarteret udfordret af overfiskning af kystnære fiskebestande og havforurening
Så vi kan kun se den som trækgæst fra marts til maj, og så i større antal fra juli til september, hvor de har deres unger med på vej mod Vestafrika og Sydafrikas kyster. Derfor skal den nydes i disse smukke augustdage, hvor skyggerne bliver længere. Det kan du gøre på fugleture med Fanø Fuglestation på facebook.com/groups/224889424358221.
Tekst og foto: Søren Brinch
