Statsministeren til bryllup i Sønderho

Statsminister Mette Frederiksen hilser her på Vivian Bertelsen, moderen til bruden Barbara Bertelsen

BRYLLUP – Sønderho stod lørdag den 10. august fra klokken 10.30 til 12,15 på den anden ende. Overfor Musikernes Hus holdt der en Audi A8-ministerbil, dér og dér stod der PET-agenter, og ved kirken strømmede det til med udenbys gæster i det fantastiske sommervejr.


Det viste sig at være statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen, der skulle giftes med Theis Bober. Navnet er frisisk, da han er af frisisk afstamning. Parret hedder derfor nu efter brylluppet Bober Bertelsen.


Ministerbilen var der, fordi statsminister Mette Frederiksen deltog sammen med sin mand, Bo Tengberg.

Med var naturligvis også Barbaras mor, Vivian Bertelsen, der bor i Sønderho. Hendes far er gået bort, så hun blev ført op af sin kommende mand. Musikken stod en gruppe musikere med Peter Uhrbrand i spidsen for.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Tags

Relaterede artikler

Top