Forfatteren Erling Jepsen har skrevet en forvekslingsroman, der foregår på Fanø under orkanen i 1981

Hent den originale artikel fra visen som PDF her

ANMELDELSE Der sidder fire mennesker på et utæt loft i et ensomt beliggende sommerhus i Rindby på Fanø. Det er den 24. november 1981, og udenfor raser den værste orkan i mands minde med stigende vandstand og fare for oversvømmelse af øen.

De er placeret der af forfatteren Erling Jepsen, som mere end 40 år senere i sommeren 2022 har fået ophold i Digterhjemmet i Sønderho, hvor han er i gang med at skrive sin nye roman, Navnebror, der tager udgangspunkt i to virkelige hændelser: Stormfloden i 1981 og et identitetstyveri, som han blev udsat for som ung debuterende dramatiker i årene 1977 til 1981.

Der skete dengang det mærkelige, at honorarerne for hans radio- og tv-spil i Danmarks Radio udeblev, hvilket var hårdt for en ung mand fra en fattig familie i Sønderjylland, der forsøgte at stable et nyt liv på benene i København. Forklaringen på de manglende udbetalinger skyldtes en fejl, viste det sig. Erling Jepsen havde en navnebror i Aarhus, som i en periode gjorde rent i Danmarks Radios Provinsafdeling, og som tre gange fik udbetalt forfatterhonorarerne uden at give sig til kende.

Tilbage til naturkatastrofen i 1981, der på Fanø ikke kostede menneske- men dyreliv og trak et spor af ødelæggelser efter sig, har skæbnen ført de fire op på sommerhusloftet på flugt fra storm, stigende havvand og vandrotter, som de kyler ud af et hul i det utætte tag. En af dem er den falske Erling Jepsen, der har tiltusket sig et skriveophold i den legendariske kulturminister Julius Bomholts tidligere sommerhus, Digterhjemmet, i Sønderho. Han ikke bare hedder det samme som forfatteren Erling Jensen, han ligner ham også. Og i den farefulde stund rykker de sammen i kulden og mørket og begynder hver især at fortælle ham deres livshistorier i håbet om, at han vil bruge dem til tv-drama eller en roman.

Den 75-årige tidligere musiklærerinde og amatørmaler Ingeborg fra Frederiksberg har indlogeret sig på Sønderho Kro for at male vind og skumsprøjt og har måske, måske ikke slået sin stalker ihjel. Sygehjælperen Anette på 34 år, der har det problem, at hun alt for hurtigt bliver forelsket, er flygtet fra en psykopatkæreste til et sommerhus i Kåverdalen, Sønderho. Mens Regner, 62 år, tidligere fængselsbetjent i Herstedvester og alvorligt syg af prostatacancer, i en morfinrus er vendt tilbage til øen for at opsøge sin ungdomskæreste Regine, der er kassedame i Brugsen i Sønderho.

Da stormen efter mange timer endelig har lagt sig, og vandstanden er begyndt at falde fra de 4,50 meter over normalen til et almindeligt leje, er det Regine, fortællingens sympatiske og omsorgsfulde heltinde, der finder de nødstedte på loftet, men da er de kun tre. ’Forfatteren’ Erling Jepsen er forsvundet.

Tilbage i Sønderho bliver de tre forkomne stormofre installeret på kroen, men hverken Ingeborg eller Anette er meget for at tale om, hvad der skete på sommerhusloftet, og Regner, der befandt sig i en morfindøs det meste af tiden, kan intet huske.

Men så en klar novemberdag, fem dage efter stormfloden, ankommer den rigtige forfatter Erling Jepsen med færgen til Nordby. Cykelforhandleren på havnen tilbyder ham på vanlig Fanø-hjælpsom vis ham et lift til Sønderho, hvor han har fået stillet Digterhjemmet til rådighed. Og hvem møder han dér i det lange stråtækte hus med lave dørkarme, moderne kunst på væggene og Danmarks Natur i syv bind i bogreolen? Den forsvundne navnebror.

Fra da af går der kriminalroman i handlingen, hvor den rigtige forfatter spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at få afsløret sandheden om dramaet på loftet. Der er både komik, spænding og mystik undervejs i den fermt konstruerede historie om navnebroderen, der går igen. Men hvor fakta er velresearchede og de fanøske omgivelser og natur er virkelighedstro beskrevet, fremstår persongalleriet noget kuldslået og karikeret.

Måske er det, fordi Erling Jepsen, som han selv fortæller et sted i romanen, er vant til at fortælle historier, hvor han tager udgangspunkt i noget, han selv har oplevet, eller mennesker han kender, og derfra fører handlingen ud i noget grotesk og overdrevet. Det rejser spørgsmålet om, hvad han egentlig har på hjerte med Navnebror? Et bud kan være at pege på, hvor slemt det kan gå, hvis vi ikke finder en vej sammen til at forebygge klimakatastroferne her i det 21. århundrede.

Erling Jepsen: Navnebror. 252 sider. 279,95 kr. Forlaget Gyldendal.

Tekst: Dorte Remar