Michael Baun fik sammen med Bente Villadsen naturpris på 100.000 kroner
NATURPLEJE – Michael Baun og Bente Villadsen i Rindby fik på Naturmøde i Hirtshals i maj 15. Juni Fondens store pris på 100.000 kroner for deres enestående naturpleje med anguskvæg og deres blanding af merino- og texelfår på Fanø. Vi er taget på besøg hos parret, der også har en gårdbutik på Postvejen ved Rindby med kød og uldstrik for at høre, hvad der ligger bag den bedrift og høre, hvad der driver dem.
Faktisk, viser det sig, blev Michael Baun naturvogter ved en tilfældighed.
”Jeg er født på Grønland og var der de første syv-otte år af mit liv. Min far var tømrermester her fra Fanø, og da vi kom hjem, købte han ejendom på Kapelvej og på Rindbyvejen og begyndte at drive maskinstation. Jeg blev uddannet som maskinstationsarbejder i 1999, så det endte med, at jeg overtog efter min far i 2013,” fortæller han.
Da Bente, der er uddannet butiksslagter, kom ind i billedet, var der ikke dyr på ejendommen, de bor på.
”Jeg var fra landet, og jeg havde sagt: nu sniger der sig vel ikke en ko ind? Men da Michaels far blev syg, overtog vi 43 af hans køer, hvoraf nogle var med kalve,” griner hun, vel vidende, hun havde tabt slaget.
Har også merinofår
Parret fik også merinofår, hvis uld forarbejdes på Hjelholts Uldspinderi i Hesselager på Sydfyn. De har siden krydset dem med texel, så de også får godt kød. Gårdbutikken, som Bente står for, åbnede i 2017. I samme år lagde de om til økologi. Og selv om de naturarealer, dyrene går på, aldrig er blevet sprøjtet, kan de alligevel først her i 2019 kalde sig økologer, da loven kræver to års ventetid.
”Vi troede, at natur og økologi hørte sammen, men det tog altså to år og en masse papirarbejde,” konstaterer Michael med et skuldertræk.
I dag har de selv 42 hektar jord, men de forpagter dertil 450 hektar rundt om på øen. På de jorder har de 150 køer med kalve samt 150 får.
Men hvordan Michael blev bidt af naturpleje?
”I 2003 blev jeg hyret af Naturstyrelsen til at rydde store arealer rundt om skovlegepladsen og lave 52 tudseskrab (vandhuller, red.) til strandtudser. Det var lidt mærkeligt. Jeg havde som barn selv været med til at plante mange af de fyrretræer, der var derude! Men der blev ryddet og sat hegn op og køer ud. Min far rystede på hovedet, han mente ikke, der var næring nok. Men de unge kvier kunne godt klare sig. Derimod skal køer med kalve ud på de mere frodige strandenge for at have mælk nok til kalven. Tyrekalvene får lov at være for sig selv, til de bliver slagtet. Så kan de rende rundt og vælte lidt træer og grave nogle huller i jorden, som unge knægte jo gør,” fortæller han med et grin.
Køerne får dog også lidt økologisk kraftfoder.
Stabil produktion
Nu har parret en stabil produktion af kød og uld. I 2018 kunne de sende 32 dyr til slagtning, og kødet kan de uden problemer selv sælge.
Parret blev indstillet til prisen af forskellige organisationer, og Fanø Kommune skal have en særlig tak for opbakningen, siger de.
Og hvad skal de 100.000 kroner så bruges til?
”Til at lappe huller med! Og til at udarbejde en vogn, der gør det lettere at opstille hegn, når vi skal indfange dyrene”, forklarer Michael Baun.
En drøm, som ikke har noget med naturpleje at gøre, er i øvrigt et slagtehus på Fanø, enten privat eller som et andelsselskab.
Tekst og foto:
Finn Arne Hansen
