Robert Peels slidte engelske pas, Robert Peel er britisk statsborger, er her supleret med et internationalt dansk kørekort og et mindre autoritært fra Legoland.

Robert Peel fra Sønderho tog afsted på sin anden jordomrejse den 3. december og vender tilbage til Fanø og Sønderho i starten af april. Ikke i sig selv noget særligt.

Men når nu Robert Peel er en globetrotter, der rejser jorden rundt på trods af sin stomi og sin sukkersyge, så bliver det til en historie om at leve livet trods udfordringer. Det er også en historie om en anarkist, der ikke går af vejen for at provokere politi og militær, hvor end i verden han møder dem.

”Jeg savner at være i Damaskus Lufthavn klokken to om natten!”

Sådan sagde Robert Peel til sine venner en aften for nogle måneder siden. Når man så ved, at Damaskus Lufthavn nok er en af verdens kedeligste, en grå betonhal med en hård træbænk langs væggene – intet andet – og slet ikke midt om natten, så må man virkelig lide af udlængsel.

Nu er der dog en nuance til historien om Damaskus lufthavn.

”Jeg fik overbevist receptionisten om, at jeg var VIP (Very Important Person, red.). Så fik jeg adgang til Præsident Assad lounge – den luksus vil jeg gerne opleve igen,” smiler Robert Peel.

En anden væsentlig nuance er, at Robert Peel som nævnt har sukkersyge og er stomiopereret.

”Det giver lidt gener, anderledes oplevelser og en masse ekstra håndbagage,” fortæller han.

”Men det er ingen hindring. Det kræver bare planlægning, medicinpas, stor tålmodighed samt en god del humor.”

Robert Peel har altid rejst meget. Hans job som sælger af bl.a. store entreprenørmaskiner har bragt ham jorden rundt op til flere gange.

Han har besøgt metropoler og de mest øde steder, og ’rygsækken’ er fyldt med store oplevelser.

Som pensionist – han bliver 70 den 30. december – har Robert Peel fortsat rejserne. Rejsemålene bestemmes af hans store passion for flyvemaskiner og særligt gamle krigsfly.

”Jeg elsker at besøge flymuseer og møde piloter fra 2. Verdenskrig. Min far fløj Mosquito under krigen som navigatør.”

Blandt flere særlige togter var han navigatør ved bombningen af Shell-huset. En vanskelig og farlig operation, der både lykkedes og desværre endte ulykkeligt, da en anden af maskinerne styrtede ned i Den franske Skole på Frederiksberg,” beretter Robert Peel om et af 2. verdenskrigs ikoniske flyoperationer den 18. marts 1945.

”Jeg har arvet hans logbog og personlige udstyr.”

Logbogen minder ham om, at han er uønsket i Hebron. For et par år siden blev han anholdt af israelsk militær og overgivet til politiet, fordi han ville se, hvor tæt han kunne komme, før ’der skete noget’. Hele historien sluttede med, at Robert Peel berettede om sin fars flytogter og en fremvisning af hans logbog. Stor var beundringen fra politifolkene, der kvitterede for ’foredraget’ med en middag og et påbud om aldrig at vise sig i Hebron igen.

Når man snakker med Robert Peel, oplever man globetrotterens lyst til både at opleve og fortælle om sine oplevelser. I samtalen kommer vi langt omkring fra London i 1700-tallet, hvor hans forfar grundlagde politiet til hans seneste job som ’vicevært i Sønderho’. Han er en herlig fortæller, der husker detaljer og navne. Man kan dog blive i tvivl, om det er den skinbarlige virkelighed eller en skrøne. Det betyder dog mindre, når man fanges af fortællingen. Selv siger Robert Peel med et glimt i øjet, at han er ’fuld af løgn’.

Robert Peel har altid papirerne i orden. Både de officielle og de mere kuriøse, der benyttes, når behov. Fire kørekort, et officielt, et internationalt, et udstedt af Legoland og et erhvervet i Bilka, med ret til at køre trillebør. Alle er de ifølge Robert Peel nødvendige ved mødet med færdselspolitiet i udlandet – alt efter situationen.

Visitkort med de rigtige titler og et uofficielt pressekort kan åbne døre og give store rabatter ved f.eks. hotelreservationer.

Hans nuværende rejse bringer ham til Canada, USA, New Zealand, Mellemøsten og retur til Danmark. Alle steder står der flyfabrikker og museer på programmet, hvis ikke det er flyentusiaster eller ’bare’ spændende personer, der skal besøges.

Hvad angår udstyr og medicin, så er der styr på det. Han har alt det nødvendige til de første uger med i bagagen, og kan få ting sendt ud til sig, eller  købe det lokalt hvis behov.

”Lægehuset har udarbejdet et medicinpas til mig. Da jeg bookede flybilletterne, gjorde jeg opmærksom på behovet for at have medicin og udstyr med som ekstra håndbagage. Det er ikke noget problem, og det er gratis,’ fortæller globetrotteren tilfreds, der vanen tro har ’udsmykket’ den officielle blanket med små hilsner på forskellige sprog og et kort, der viser hvor Sønderho er. Det er Robert Peels erfaring, at han bliver ekspederet lidt hurtigere og får et lidt større smil med på rejsen.

Sikkerhedscheck kan dog være en lille udfordring. Generelt er det blevet meget nemmere og med en god service. Da han ankom til Israel på sin sidste jordomrejse, blev der spurgt til hans udposning under skjorten.

”Det vil du ikke vide hvad er,” svarede han, måske lidt for kækt.

Det aktiverede ifølge Robert Peel hele det israelske sikkerhedsapparatet.

”Jeg blev ført væk til et sikret rum, hvor en bomberydder i fuld udrustning næsten ’demonterede’ min stomi-pose,” griner han.

Robert Peel mener ikke, det er et problem at rejse trods de medicinske udfordringer. At ’handicappet’ måske alligevel har påvirket Robert Peel lidt, skal være usagt.

”Jeg har valgt at forkæle mig selv denne gang. Jeg har booket business class. Det blev sådan ca. dobbelt så dyrt, men med alle de point, jeg optjener, kan jeg rejse næsten gratis næste gang,” konstaterer globetrotteren Robert Peel.