Ny redaktør på Fanø Posten

REDAKTØR – Journalist Finn Arne Hansen (59) er fra 15. januar tilknyttet som ny redaktør på Fanø Posten. Samme dag flytter han fra Aarhus-området til Nordby, og han glæder sig til at lære Fanø nærmere at kende – hele øen rundt.

“Jeg har tidligere med stor fornøjelse arbejdet som lokaljournalist på Fyn gennem mange år og ser frem til at vende til journalistikken og komme tæt på læsere og kilder igen,” siger Finn Arne Hansen.

Siden 2007 har han arbejdet med kommunikation, dels som pressechef hos Bilpriser.dk, dels som selvstændig og senest som kommunikationskonsulent hos PR-bureauet Epicent i Aarhus.

Finn Arne stammer oprindeligt fra Skanderborg, er single og har to voksne døtre. Fritid har der ikke været så meget af de senere år, men nu pønser han på at komme igang med at spille badminton igen, og han har også tidligere været en ivrig motorcyklist.

Foreløbig vil han dog fokusere kræfterne på den videre udvikling af Fanø Posten – tag rigtigt godt imod ham!

 

Relaterede artikler

Top